lørdag den 12. juni 2021

Til Eskeforlæggeren par excellence

Dejligt for denne verdens Esker,
hvoraf der nogensinde kun kommer til at være 1,
at der fandtes og findes en Asger

tak
Schnack

33 kommentarer:

  1. TIL SUPERSCHNACK

    Uden omsvøb.
    Asger har gjort urimeligt meget
    for poesien,
    Og jeg fatter ikke,
    at det ikke er ham
    og Mister Blokdahl,
    der sidder på
    f.x. Gyldendals redaktion.



    SvarSlet
  2. FODBOLD

    Jeg tænkte,
    at den bedste måde
    at begå selvmord på
    det var,
    at skrive noget negativt
    om fodbold.

    Alene ordet siger det hele:
    nogle unge fyre,
    der leger med en bold?
    Og hvad så?
    Gab! Gab!

    Jeg er vokset op på en idrætsskole i Vejle,
    hvor jeg sad og spillede kort
    med John Hansen,
    og hvad de ellers hed,
    der var "solgt" til Italien,
    som de første proff....

    Det var naturligvis søde
    og venlige mennesker.
    Men de fik mig aldrig
    interesseret i "fodbold".

    Jeg skød med bue,
    dyrkede karate,
    red heste,
    svømmede,
    spillede badminton....

    Men fodbold: GAB!
    Og atter gab!
    Det er da sødt, bevares....

    Men dette fodboldhysteri
    minder mig om Inkaernes boldspild,
    hvor det kostede hovedet,
    hvis du ikke ramte plet.

    Hold da kæft!
    Plet er at være i live endnu.

    SvarSlet
  3. Flere Ågedigte, tak!

    SvarSlet
  4. ANONYM

    Åge var kommet tilbage
    fra The white cliffs of Dover
    i næbbet på en pelikan,
    som var ven med blondinen, Åse.

    Klipperne i Dover
    var alt andet en hvide:
    de var overskidt af pelikaner,
    og andre fremmede,
    der ad denne vej forsøgte
    at snige sig ind i landet.

    I Søbadet fejrede alle tilbagekomsten
    med en glas af Åges Tåge kl. 9.
    Bortset fra mig,
    der ikke drak noget før kvart over ni.

    Pelikanen sad på sidelinjen
    og fulgte Åges opførsel nøje,
    som den havde fået besked på af Åse,
    der var blevet i Dover...

    Åge havde fået øje på
    en fiks lille sag,
    der sad og næbbede sig
    og guffede lopper og lus
    fra de skønne fjer.

    Himlen var dekoreret med lammeskyer.
    Badedyrene skålede og skrålede.
    Den lille anonyme
    sendte Åge et vågent blik.
    Det kunne føre til hvad som helst
    vidste Åge af erfaring...

    For eksempel nervesammenbrud,
    eller ren kærlighed...
    Hun var som et spejl af Åse.
    Og når spejle begyndte at drikke
    såååå.....

    Åge havde kendt
    alt for mange måger,
    der var døde
    af deres kærlighed og historie...

    SvarSlet
  5. DER KURT

    Pelikanen Kurt,
    der egentlig hed Der Kurt,
    stammede oprindelig fra Tyskland:
    en zoo i Nieder Sachen.

    Der Kurt var bestemt ikke glad
    for den opgave (den jaloux finke, Åse)
    havde givet ham mod en rådden sild:
    at overvåge den utilregnelige Åge.

    Åge var godt i gang med
    at gøre haneben til den lille Anonyme,
    der sad og spandt
    lige ud for Badedyrene
    på det nymalede stakit.

    Men som poeten Chesterton
    fra Dover engang sagde:
    "We are all in the same boat
    in a stormy sea,
    and we owe each other
    a terrible loylty..."

    Da Der Kurt så væk et øjeblik
    sad Åge og næbbede med den lille godte.

    SvarSlet
  6. SJÆLEN

    "Det sikreste sted for sjælen
    er skoven og stranden..."
    deklamerede Åge for Asa,
    som den lille Anonyme hed.

    Badedyrene sad og drak kaffe,
    og krummerne var klar
    på mine skosnuder,
    som kun Åge turde nærme sig.
    Skaderne så misundelige på...

    I dag stod det på mandelbrød.
    Åge nærmede sig ufortrødent.
    "Er der et liv efter døden!"
    tænkte Asa.

    "Måske!" tænkte Åge tilbage.
    "Med mandelbrød og det hele...
    Men også med gale mink
    og ringmærkning
    og badedyrenes dårlige ånde..."

    Så begyndte det pludselig at tordne,
    uden at der kom regn.
    Det havde været et ekstremt forår.
    "Sådan er det at leve i fortiden,
    fortiden er aldrig forbi!"

    Åge huskede vejret for år tilbage,
    og de måger,
    der levede,
    som nu er døde...
    Og ikke mindst et uperfekte
    ved mågelige relationer.

    Det du tager,
    vil altid blive taget fra dig igen etc. .
    Alle de døde sild,
    og dem,
    som du lod ligge til andre måger.

    Problemet med at være god er,
    at man bliver uundværlig...
    Asa sendte ham et skævt næb.
    Så kom stormmågerne med regn.

    SvarSlet
  7. MÅGESTELLET

    Naturligvis kunne Åge ikke
    blive ved med at nøjes med krummerne
    på de upolerede skosnuder.

    Så jeg købte en lille tallerken
    fra Mågestellet.

    Lyden af næb mod porcelæn
    var ikke lige sagen for Åge.

    Men han vænnede sig til det,
    som man kan vænne sig til alt.

    Næb uden ord.
    Hjerner lyttende til regnen.
    Tordenen svulmer op.
    Vejret har været ildevarslende.

    Når månen går ned
    er der kun solens blinde
    erstatning at se.

    Men Åge har allerede vænnet sig
    til at spise af Mågestellet:
    selv hundekiks.

    SvarSlet
  8. På tide at Åge møder gribben Gunleif.

    SvarSlet
  9. GUNLEIF

    Åge så gribben Gunleif
    ved et fællesmøde for gribbe og måger.
    Det gik ikke stille af.
    Man talte mest om brudte løfter.
    Og ASA OG THOR,
    og dagene som aftagende skygger.

    Gunleif var altid sulten.
    Det var Åge også,
    men han spiste af Mågestellet
    i modsætning til Gunleif,
    der kun spiste af Flora Danica.

    De boede begge på drømmebroer,
    og skrev søvngængerdigte.
    De var begge hjemme i intet.

    De vidste,
    at det var farligt
    at befinde sig i midten:
    alt kunne ramme en
    fra begge sider...

    For eksempel livet eller...

    Men livet er kun en drøm.
    som alle måger og gribbe ved.
    Fugle i mørket.

    SvarSlet
  10. AUF WIENERSCHNITZEL

    "Auf wienerschnitzel!"
    sagde pelikanen Der Kurt,
    der havde fået nok af
    gribbe, badedyr,
    mink og måger.

    Han ville tilbage til Dover
    for at fortælle Åges ex.
    om hans udskejelser etc ...

    Hun lå nu på Åges blødkogte æg.
    Og en aftale var en aftale:
    en død sild for spionagen.

    Men jalouxi var bare
    sentimentale minder:
    feng shui.
    Eller hvad det nu kaldtes for?

    Det vidste Der Kurt som pelikan.
    Realiteterne var placerede
    i navnløsheden overalt,

    i de giftige stjernetåger,
    man endnu ikke havde
    opdaget eksistensen af.

    I ikke skrevne digte...

    SvarSlet
  11. BADEDYRENE OG GUD

    Åge fandt Badedyrenes latter
    latterlig,
    trods Mågestellet
    og den (SOM REGEL)
    venlige attitude.

    Nu sad de DÉR og lo
    over mad,
    der var det vigtigste
    (efter sex OG ÆG)
    i livet.

    Et badedyr sagde:
    "Og så vil jeg bede om et stykke
    med skrumpelever og arbejdssky...."

    Hvad fablede de om?
    Sådan var det at være herremænd,
    og vi andre slaver...

    Så skævede Åge til uret.
    Det var fuglenes Gud,
    der var kommet forbi
    for at sige "undskyld"
    for alle misforståelser imellem os.

    Klogt af Hende.
    Hun var MEGET klogere
    end Badedyrene.

    SvarSlet
  12. Falken Fanny måtte altid sidde på Sheikens skulder, men dværgfalken Frands fik lov til at bo i Filosoffens lomme. "Livet er uld" sagde Frants og Filosoffen svarede:"Døden er støv!" Og da mumlede falken Fanny på Sheikens skulder:"Jeg vil være vand!"

    SvarSlet
  13. Jeg husker, da vi som unge digtere kom hos Poul Borum og Inger Christensen over for Den amerikanske Ambassade:
    Dan, Ib, Klaus, min søn og jeg - og flere, så var en af Pouls yndlingslege, at vi skulle spille ping pong med sproget - dvs. at vi skulle fortsætte en fortælling/ digt, som han havde sat i gang, som dette om Falken Fanny eller om Åge Måge osv. ... Det gav en god øvelse i sprogets muligheder, humor og banaliteter - og lidt genialitet en gang imellem... Digtsamtaler. Inger Christensen serverede krydret The, og vi røg lidt. Hvis vi var heldige havde Inger også kokkereret en hashkage, som hun var meget ferm til.

    SvarSlet
  14. Påfuglen Poul
    siger at verden
    er verden og
    derfor er jeg
    lykkelig som
    den verden jeg er.

    Englen Inger svarer:
    det er det
    spis nu min kære
    og du vil altid lære
    og putter et stykke
    nybagt hashkage
    med rosiner og mandler
    ind i Pouls næb
    som begynder at synge:
    nu er jeg lykkeligere
    end den verden
    som er jeg

    Rågen Roffe
    får et stort stykke kage
    og begynder at rable om
    galoperende heste og Rimbaud
    ude i Dyrehaven
    og dengang han kørte
    med motorcykel rundt i byen
    med musvågen Morrison bagpå
    og siden gik i sauna
    sammen med nogle finske hippiefinker
    og de drak så meget vodka
    at de troede at det sneede
    og de ville rulle sig rundt i sneen
    efter at være blevet pisket
    med en grøn pegepind
    det var karpen Klaus som piskede
    han havde ikke fået kage
    og derfor havde han spist ildfluen Ib
    og så begyndte Morrison at synge
    Riders in the Storm
    og så var drømmen slut
    selv om de burde slutte
    med The End.

    Dette var hvad Tårnfalken Turèll drømte.

    SvarSlet
  15. FORSTÅELSEN

    "Aldrig har nogen forstået mig
    så meget som Anonym."
    Det skulle da lige være MOR,
    tænkte Åge,
    og håbede at Jim Morrison,
    Ib og Karpen Klaus, Superschnack -
    og ikke mindst Poul og Inger
    ville komme tilbage i mit liv.
    De har også en slags vinger
    og nybagte hashkager med.

    Og mit liv viser sig
    at være et helvede uden Åse
    og de ANDRE FINKER OG SILD FRA DOVER,
    Fyn, Jylland og København.
    (Og Køge!!!)
    Og Neder Dråby etc....

    Og dér var Åse pludselig,
    som et lyn fra en uklar himmel.
    Hun sad naturligvis bag på
    Jim Morrisons motorcykel,
    som han kun havde knallertkørekort til.
    Derfor havde det taget sin tid.

    (Jer mener på knallert over vandet,
    hvor danske fiskere
    hev nogle store
    (ulovlige) torsk i land.
    Åge blev helt sulten ved tanken
    om alt det ulovlige,
    man kunne næbbe sig til.

    Livet var fuld af muligheder,
    hvis man var næbbet nok.




    SvarSlet
  16. HVIDE MÅGE KYS DINE KÆRE...

    "Hvide måge kys dine kære etc...."
    Da Jim Morrison ankom til vinterbadet
    med Åse,
    var det sommer.

    Men Jim syntes,
    at det var alt for koldt at bade i,
    da det kun var tyve grader varmt.
    Han var kun
    til badevandet i US,
    når det var 37 grader.

    Men han havde
    sine oppustelige flyvevinger på.
    Det hjalp med at holde ham
    oven vande.
    Men han sang:
    "THIS IS THE END."

    Og Åge klappede med vingerne,
    da han vidste,
    at de begge skulle dø,
    når de blev 27 et halvt.

    De havde begge to måneder igen.
    Hvad kan man nå på to måneder?
    Næppe at forelske sig?
    Med mindre man brugte Viagra???

    At ankomme til sin elskede er enkelt,
    det er sværere at forlade stedet igen,
    Viagra eller ej...

    Jim Morrison ville ringe hjem
    og skændes videre med sin kæreste.
    Åse VAR SUR!

    ÅGE VAR GLAD FOR AT DET SNART VAR JUL.

    SvarSlet
  17. DIGTERKÆRLIGHED

    Som en (næsten)
    alvorlig digter
    må jeg prøve at styre mig
    NU.

    Det værste,
    og det mærkeligste budskab,
    jeg har her og NU er,
    at kærligheden ikke findes...

    Det er nogle forførende behov
    kort og godt,
    der gentager sig
    ved "hver kærlighed"...

    Jeg ved det i al ydmyghed
    efter fire "kærlighedsforhold",
    hvor alle,
    sikkert med god grund,
    har forladt mig.

    "Forladt" er et godt ord
    for den,
    der er "blevet skredet!"

    Jeg forstår det stadig ikke,
    kun halvt:
    KÆRLIGJHEDEN FINDES IKKE!

    Jeg er muligvis ulidelig.
    Men det er kærligheden også.

    Både Åge og Jim Morrison
    fandt ud af det.
    Måske er jeg syg
    og ser kun sorte prinser?

    Jeg kaster salt over skulderen
    for at holde alle djævle borte.

    Alt det tænkte Jim og Åge.

    Dagene er kun en resonans
    af sorte skygger,
    brudte løfter...

    Men inden Morrison begyndte at synge igen,
    så sagde han
    (og han var ellers ikke for klog),
    da jeg kendte ham.

    "HVAD VI MISTER I ILDEN,
    FINDER VI I ASKEN!"

    Åge og jeg forsvandt bare
    ind i Blomsterværelset.

    SvarSlet
  18. BLOMSTERVÆRELSET

    Åge, Jim og jeg sad
    for enden af en badebro
    og fyrede en fed.

    I den anden ende sad Åse,
    den lille Anonyme og andre
    tilbedere af Åge,
    og gloede sultent på ham.

    Han loppede sig kækt.
    Men Jim sagde:
    "Den der med at kærligheden
    ikke længere findes
    må du langt ud på havet med!"

    Men Åge svarede:
    "Alle disse anstrengelser hver morgen.
    Hvad det ikke medfører af rettelser
    og omvendte sætninger,
    for derefter punktum,
    komma og andre slibrigheder.
    Bare fordi man har sagt damen imod!"

    "Hvis en astroide kom forbi,
    og udraderede os alle,
    var vi og kærligheden forbi!

    Så kan finkerne komme med
    deres pluskvamperfektum,
    konjungtiver,
    semikoloner,
    og hele lortet..."

    Jim lod jointen gå videre
    til Åse og den lille Anonyme,
    der var kommet nærmere.
    "Hvad ved I mænd om kærlighed?"
    sagde de i kor.

    "Smagen af regn..."
    svarede Jim og Åge i kor.

    SvarSlet
  19. UDSTYRET

    "MÆND OG KVINDER HAR FORSKELLIGT UDSTYR!"
    udbrød Kloge Åge.
    "Udstyret skal bruges til forskellige ting!"
    nikkede Jim Morrison
    og sugede ivrigt på jointen.

    "Netop!" pippede den Anonyme.
    "Man får pip af
    altid at blive misforstået!"
    sukkede Åse.
    "Selv af ens værste fjender!"
    grinede Jim.

    "Alle vi møder i livet
    giver os en kemisk reaktion.

    Og det,
    at vi ikke kan se en plan,
    det gør ikke,
    at der ikke er en...!"

    Nu virkede jointen full time.
    Nu var det på tide at spise noget slik.
    Bademesteren havde solbær sorbet is,
    der smagte frygteligt godt.

    Måske ville han tage et hvæs i bytte?

    SvarSlet
  20. JEG GRÆD

    da Åge virkelig kom tilbage.
    Det var i dag: 19 juli.
    Åge kom hen til min fod
    og spiste rugbrødsbolle med gullerød.

    Skæbnen er summen
    af alle levende væseners valg.

    Hvis man altid prøver
    at beskytte sit hjerte,
    kan man slippe for angst,
    men man undgår også livet...


    Kærlighed følges med tab af den elskede...



    SvarSlet
  21. VITA

    der var en af mine gode venner
    er gået bort i dag,
    eller hvad man kalder det.
    Vita havde megen humor og charme.
    Hendes digtning er en anden sag...

    Hun læste op ved mine udstillinger
    i Galleri Grothe
    sammen med Sven Holm,
    F.P. Jac,
    der også er død.

    Hvorfor fanden skal vi dø?

    MEN.

    Vore navne havner
    i Det brændende Bibliotek...
    Åge ved det,
    selvom han er ordblind.

    SvarSlet
  22. VANDET UNDER BROEN

    Det første ansigt du så.
    Din mor?

    Regnen falder over alle
    levende og døde....

    Som roterende hjul.

    I det virkelige liv
    er der ikke plads til følelser.

    (Måske forkølelser etc.)...

    Skyggerekrutter.

    Umættelighed.

    Hvem ved?

    Nogen elsker,
    det er alt,
    de kan.

    De umættelige stakler...

    SvarSlet
  23. TVPOESIOPLÆSNING

    Åge fortalte mig,
    at han ved et tilfælde
    kom til at høre Pia Tafdrup
    læse op i bademesterens fjernsyn.

    Det var en ren lidelse
    af patetisk bræk,
    som digteren lukkede ud.
    (Ifølge Åge.)

    Vi andre ved,
    hvor stor en digter det er...
    Men Åge er kun en måge!

    Åge huskede Inger Christensen.
    Det var forsøg på hendes stil,
    men så gumpetungt,
    at han måtte spise 4 muslinger,
    for at komme sig over det.

    Nej, så hellere...
    Alle minder kan enten
    bringe fred eller smerte.

    SvarSlet
  24. SOLEN STIKKER DIG IKKE OM NATTEN

    Men det gør dine drømme.

    Måske er det fornuftigt
    af de døde
    at stikke af
    i tide?

    Jeg mødte fuldmånens datter...
    Jeg mødte.

    Er kærlighed virkelig
    værd at dø for?

    Lyv gerne for alle omkring dig,
    men lyv aldrig for dig selv.

    Du sagde farvel
    den dag,
    vi mødtes.

    Der er ingen mystik her.
    Vi begynder først at leve
    på kanten
    af det ukendte.

    Regn sten.
    Sten af regn.

    Giv mig styrke
    til at fortælle de ting,
    der ligger mig på hjerte.

    At glemme alt
    er at tilgive ALT.

    Giv mig tomheden tilbage.

    SvarSlet
  25. BLONDINENS HÆVN

    Hætte Åges tidligere veninde,
    Blondinen,
    (der var kommet fra Dover)
    havde bemærket Åges bøvede udtryk,
    da han så Pia Tafdrup
    læse op til to hulkende guitarer
    på bademesterens tv....

    Det skulle han ikke slippe godt fra!

    Blondinen havde farvet sin hætte grøn,
    og lakeret de italienske sko
    orangerøde...

    Jalousi var en grim ting.
    Men som mange grimme ting:
    helt naturlig.

    Og så kom hun i tanke om,
    at en østers i Dover havde lært hende,
    at man måtte grave to grave,
    hvis man virkelig ville have hævn.

    Det var et fandens gravearbejde
    med ny, højrødt lakerede sko.
    Måske skulle hun bare tale ham
    efter næbbet,
    og selv holde næb?

    Det havde jo kun været på tv
    og ikke i virkeligheden.
    Men Åge havde set
    uhyggeligt lysten ud!

    Åge var i personlighedstype A
    for pipfugle:
    han gjorde ikke noget
    uden en plan...

    Selvom hele verden var rystet
    af corona, skiftende vejr,
    mink og badedyr,
    så var Åges fjer altid i ro...

    Og nu denne digtoplæsning på tv?
    Åges bagfjer havde dirret lidt.

    SvarSlet
  26. ÅGE HAR JERN PÅ

    Forståeligt nok.
    Hver femte,
    der er blevet vaccineret
    mod delta 34
    gør at mænd får jern på
    og kvinder får dugvåde skeder.

    Men det er efter stik nummer 7.

    SvarSlet
  27. DISKRETION

    Åge har bedt mig om,
    at være mere diskret.
    Hverken at fortælle
    intime detaljer om Blondinen,
    Inger Christensen,
    eller Pia Tafdrup
    eller Prins Knud.

    Jeg kan ikke dy mig nu,
    hvor jeg synger
    på næstsidste vers.
    Og...

    Inger Christensen spurgte mig,
    om jeg ville bolle med hende.
    Det ville jeg ikke,
    selvom jeg elskede Inger.
    Hun ville have et barn.

    Min søn Daniel sagde,
    at Poul Borum
    hængte månen op.
    Det havde vi megen fornøjelse af
    at forestille os...

    Sådan er livet:
    flammer i tryghedens hus!
    Hvorfra? Hvortil? Hvorfor?
    Men hvad fanden skal man gøre
    andet end at spørge?

    SvarSlet
  28. TILFÆLDET LIGE NU

    Jeg tror efterhånden
    kun på tilfældet
    lige nu.

    Once I got laid six days
    from sunday...
    Men det er længe siden.

    Jeg er ikke længere
    en fremmed for mørket...
    Mørket smager på mig,
    og spytter mig ud.

    Men det er kun indtil videre...
    Tiden er det dyreste,
    vi har?

    Nu synger de små,
    yndige sanginder
    bevidst med babystemmer,
    svinger deres kroppe som om,
    de var konstant liderlige...

    Babyer,
    der vil lave babyer.
    Nu!

    Dette stædigt gentagne "nu"
    i mine digte,
    fortalte Inger Christensen,
    at hun satte pris på.

    Hun havde det
    på samme måde.

    Og alt det blot for at sige,
    hvor vanskeligt det kan være,
    at sætte ting i gang,
    der før eller siden
    bliver til intet.

    Lige nu.

    Lige før nu.

    Burn baby, burn!

    SvarSlet
  29. CAFÉ DAN TURÈLL

    Caféen var byens bedste scorested.
    Dan kom der sjældent.
    Eller på andre tidspunkter end jeg.
    Dog så man ham indimellem
    med Asger Snack
    i dyb samtale...

    Dan og jeg var også venner,
    og vi debuterede begge på
    Forlaget Rhodos.

    Men Dan virkede nærmest genert,
    og vi talte sammen
    som søn og far?
    Mærkeligt.

    Han var ikke så selvsikker,
    som man får indtryk af
    ud fra hans attitude:
    de sorte negle m.m..

    Jeg aner ikke,
    hvorfor jeg var "far"?
    Vi havde nøjagtig samme alder.
    Før nu.

    !947.

    Dan var så beskeden
    over for mig.
    Som om han frygtede
    et spøgelses ånde.



    SvarSlet
  30. KÆRLIGHED OG KUNST

    Jo mere umulig kærligheden
    og kunsten er,
    des større bliver den.

    Hjernen omkring dig
    er større end himlen.
    Min elskede!

    Kærlighed og kunst
    er alt:
    smukt og forklaret,
    der (endnu) ikke synker
    ind i mørket.

    Ved mønter
    og et fallisk begær.
    Betal ikke for andres selskab.

    Kærligheden gør dig blind.
    "Kommer jeg hjem uskyldig,
    bliver jeg det for altid!"
    Siger H.C. Andersen.

    Den bonderøv.
    Der aldrig prøvede
    din hårde gunst.

    SvarSlet
  31. DER ER INTET

    DER EKSISTERER,
    FØR MAN DRØMMER,
    ELLER SER DET.

    i DEN PERFEKTE BLINDGYNDE
    AF LIV..-.

    INGEN REGNBUE UDEN REGN ETC....

    fALDENDE STEN.
    NU.

    Regnbuer,
    hvis der er regn.

    NOGEN GANGE ER DET SOM OM,
    AT INTET EKSISTERER før,
    at man har været der.

    Hvor?

    Hjernen er større end himlen.

    Sig lige det til himlen!
    Så får du tavshed for altid.

    SvarSlet
  32. Wonderful write-up. Very good composing. Felt the mood. Sauna joy!  saunajournal.com

    SvarSlet