lørdag den 22. maj 2021

Sebastian 25

Sebastian Nathan bliver 25 år i dag og debuterer omsider til august og skriver poetik og bliver interviewet i Information, altsammen er det poesi- og poetmæssigt sensationelt, for at være totalt Asger Schnacksk - 

informationoptrædenen:

Gesims.«

Sebastian Nathan

24 år. Debuterer med 'Honey moon'. Digtsamling. Forlaget Amulet. Udgivelsesdato: 27.8.2021

»i dag, onsdag, solen skinner men himlen er plettet af skyer. vejret skifter hele tiden, skyerne ruller ind, vinden bliver pludselig kold. jeg trækker skuldrene op om ørerene, ønsker jeg havde taget en varmere jakke på. kirsebærtræerne er på nippet til at springe ud, nogle steder er kirkegården dækket af vintergækker. et egern springer fra gren til gren over mit hoved.

teksten fyldes af det jeg savner. det at skrive er længselsfuldt. hvorfor vender skriften sig mod ro og lethed, mod nattehimlen, mod somre der er gået. fordi skriften er længselsfuld. mit hoved er uroligt. teksten vil have ro.

de her dage er varmere end de foregående, det bliver sommertid. jeg drikker kaffe i gården og cykler gennem byen uden overtøj. det er første gang i år. en aften stopper jeg på lille langebro og kigger ud over vandet. jeg skal ikke hjem, jeg skal ikke have varmen. det er ikke koldt.

for den der er i affekt, åbnes velkendte rum for nye betydninger. why do birds suddenly appear. jeg tænker den affekt som en mulighed for modstand. en forelskelse er, blandt andre ting, en drøm om en anden verden. ligesom sorg, er en forelskelse en afbrydelse af det kapitalistiske, der kan holde på det der ellers bliver fortrængt; følsomhed, sårbarhed, ømhed, skønhed og sorg.

jeg tror at teksten er det samme. teksten er en nærværende verden, en beholder for hengivenhed, opmærksomhed, omsorg. verden er kold, men teksten er noget andet. teksten er ikke-dystopi. teksten er et ønske om at forbinde sig, om ikke at være afgrænset.

det er ikke banalt eller naivt at tro på noget, der er smukt. jeg tænker på det sårbare som et oprør. ømhed er en ægte, vigtig og skøn politisk kraft. teksten er et alternativ, der er ved at blive formuleret, den fyldes af det vi savner.«

Tre spørgsmål til Sebastian Nathan

- Den bedste sætning, du nogensinde har læst?

»Ric havde købt blomster, lyserøde nelliker og han havde fået dem billigt, 8 for 2.50 og han var ved at arrangere dem til en pæn buket i et syltetøjsglas og han stod ved køkkenvasken og Ivan stegte rødspættefiletter og han havde altfor stærk varme og for lidt margarine og filetterne blev hurtigt sorte og Ivan skyndte sig at tage panden af.« (Fra Baby af Kirsten Thorup)

- Din yndlingssætning i din egen bog?

»hjertet er et højhus/det er saurons øje«

- En bog du gerne ville skrive, beskrevet med et ord?

»Birketræ«

8 kommentarer:

  1. BESKREVET MED ORD

    Vi ser
    i et spejl en gåde,
    men vi skal snart
    se igen
    ansigt til ansigt.

    Nu forstår jeg noget
    indimellem,
    men snart skal jeg
    forstå alt
    hele tiden.

    Lige som jeg selv
    er forstået
    fra grunden
    og afgrunden.

    Sådan siger Korintherbrevet,
    lettere
    (en del)
    omskrevet.

    Så du bedre kan forstå det,
    du ikke forstår?
    Udsyn og nærvær.

    At blive synlig
    for dig selv,
    kræver både dyd
    og nødvendighed.

    SvarSlet
  2. AT SKRIVE OM INTET

    Hele livet har jeg mistet en,
    jeg elskede,
    gang på gang.
    Det er dødens mulighed,
    og giver smagen af regn og svovl...

    Måske lever jeg bare i verdener,
    der ikke længere eksisterer,
    og jager mig selv ind
    i min egen glemsel.
    Fordi min forsømte kvinde
    danser med en anden mand.

    De vigtigste dage
    i ens liv er,
    da man blev født,
    og hvis man fandt ud af
    hvorfor...












    SvarSlet
  3. BARNETS BEHOV

    (I MINE KIDNAPPEDE ERINDRINGER)

    Barnet opdrages til
    at tilfredsstille
    den følelsesmæssigt
    usikre og ulykkelige
    mor og far.

    Barnets naturlige,
    og kunstige imødekommenhed
    giver forældrenes "kærlighed",
    eller en følelsesmæssig besættelse
    en form for mening,
    som de søger...

    Man kidnapper breve:
    hvor man forklarer sig.
    Håbløst.
    I hjerter og bøger...

    Man forestiller sig
    udelukkende
    det evige liv.
    Der er som skak i mørke.





    SvarSlet
  4. DØDE POETER

    Så tilfældigt på tv
    en meget smuk film om Strunge.
    Det var så rigtigt og forkert,
    livet blev til en paranoiadans,
    en kærligheds dødsdans,
    som han valgte.

    Han valgte ingenting.
    Han skrev og ringede
    til mig om natten,
    og bad om en dans i natten,
    som han vidste,
    han ikke kunne få.

    Han valgte krystalskibe,
    sukkende violer etc. .,
    som han havde læst
    hos Rimbaud og mig.

    Og nogle kærester-
    mor og fars -
    nogle frygtelige
    hændes tavshed
    i det støjende mørke.

    SvarSlet
  5. STRUNGE

    Michael fortjener virkelig
    al mulig kærlighed.
    Det var det,
    han altid søgte.

    Han var en kærlig
    og altid søgende person,
    der ikke anede,
    hvem han var.

    Han vidste dog,
    at natten elsker sine
    blinde.

    Han vidste,
    at
    inden han blev født
    levede han
    i et værelse
    af vand og blod
    i ni måneders mørke.

    I intet.

    SvarSlet
  6. DØDSSPRINGET

    Utålmodigheden vokser,
    hvem skal bære
    den hellige flamme?
    Hvem tør springe
    ind i intet?

    Mine læber bævede,
    mine hænder og fødder
    famlede igen og igen
    efter intet...

    Og fandt det...

    Da jeg endelig nåede frem
    til den nye verden,
    og den klare luft,
    var jeg så beruset
    som en nyfødt,
    podet på
    et ældgammelt træ.

    Der var groet på
    disse flygtige ord.
    Der gør mig til en elsker...

    Og fornemmelsen af tid
    har nu endelig forladt mig

    SvarSlet
  7. NU DØDE JEG (OG HVAD SÅ?)

    tænkte Strunge
    i det sekund han ramte
    fortovet,
    (som jeg kører forbi hver dag,
    og tænker på Michael).

    Hans radio var tunet ind
    langt Bowie og punk etc....
    Det var "I østen stiger solen op",
    der blev fremført
    af Sangskolelever
    (blandt andet mig i matrostøj).

    Hvor livet er besynderligt.
    Men nu er det lige frem
    uden nogen slinger i valsen!

    På hans dør stod
    "Opdagelsesrejsende).
    Men det eneste,
    han havde opdaget,
    var mineralernes helligdage,
    og kastanjernes drømmeliv...

    Han havde hele livet arbejdet
    møjsommeligt på
    at udforske de sorte zoner.
    Alle kan styre skibe,
    men ikke alle
    har et mål.

    SvarSlet
  8. PARANOIA POET

    Alle mine digte
    er ubesvarede...
    Der er nu andre stemmer
    og ord,
    som sulten fanger
    og forlanger...

    Men den lamme frygt
    for øjeblikket
    glemmer man at beskrive.

    Jeg ved ikke,
    hvad der venter mig nu?
    Alt er begyndelse på enden.
    For nu at se positivt
    på det...

    Tag og brug det,
    du kan,
    når du kan
    i den optiske dag.
    Og lad resten være...

    Guderne skal vide,
    at det er lettere
    at vende alting på hovedet,
    end det er,
    at få alt til at gå op.

    Var det ikke nogenlunde
    det
    dagen dækkede
    med nye spørgsmål?

    SvarSlet