Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Lars Bukdahls Blog, den frie version 2.0
Blog-arkiv
Faste læsere
Om mig
- Lars Bukdahl
- Blogdahl er digter og WA-kritiker og Hvedekornsredaktør Lars Bukdahls blog – et føljeton-fortløbende, kunstnerisk og kritisk, polyfont collage-værk, der praktiserer og præsenterer, karakteriserer og bedømmer, diskuterer og debatterer, satiriserer og celebrerer primært litteratur (men også film, tv, teater, billedkunst, musik) gennem LB’s personlige sygekassebriller og pianistfingre.
Jeg tænker altid "Hvor er den anden balle?" når jeg hører navnet Balle. En balle optræder sjældent alene, det ville være alt for forvirrende og for uerotisk til denne, i forvejen, grumme verden og det ville forvirre publikum. Typisk er der to. Én. To. To baller altså. Så kunne man i stedet hedde Andenballe for at kompensere for alle de Baller der render rundt derude. Balle. Det ville svare til at man hed "num" eller "se", eller "num-prut-se" for at tage det hele med. Vent. Måske er det for at skjule numsehullet når man prutter at man "vender den ene balle til". Hvis man derimod hedder Balling har man taget gule underbukser på. Det ser ømt ud. Hvor meget koster det "slag" du har hængende dér på stumtjeneren?
SvarSletHer er tre andre bavne, undskyld, navne:
Tobias Kridt
Johannes Abba
Spyt Brint