Lige 1 sang til

Hvis min yndlings-Gasolin-sang (fordi også mit yndlings-70'er-digt!) er "Det bedste til mig og mine venner" (tekst :Gasolin/ Mogens Mogensen), som jeg har citeret uendeligt hvor som helst, og nr. 3  er "Se din by fra tårnets top" (tekst: Larsen/ Mogensen), fordi jeg er en skide tilflytter, så er nr. 2 nok "Refrainet er frit" (tekst: Gasolin/ Mogensen), som jeg har skrålet overalt de sidste par dage, under bruser, over klapvogn:

Vi er vist mange i det ganske land
der plasker rundt så godt vi kan
i byer fyldt med romantik
og vild panik.

Vi styrter rundt på må og få
og jager det som vi ikke ka nå
og har du penge ka du få
har du ingen ka du gå.

Så når jeg synger denne sang for dig
så er det for at fortælle dig
at livet er kort
og lykken er slidt
men skide vær med det
for refrainet er frit.

Åh lorelei
de ka rende mig
åh lorelei
med deres gøgl og gejl
for jeg blev født på en sommernat
i sprællemandens tegn.

Vi dyrker kvinder og kærlighed
i denne verden af krig og fred
vi siger til os selv at det nok ska gå.

Men af og til så er det bare løgn
de skød et gidsel sidste døgn
ja denne verden er beskidt
du ka se det sort på hvidt.

Så når jeg synger denne sang for dig ...

(med Heinrich Heine-henvisning - digtet "Loerelei" sat til musik et utal af gange
Wikipedia:

"The Lorelei (/ˈlɒrəlaɪ/; German: Loreley German: [loːʀəˈlaɪ, ˈloːʀəlaɪ]) is a 132 m (433 ft) high, steep slate rock on the right bank of the River Rhine in the Rhine Gorge (or Middle Rhine) at Sankt Goarshausen in Germany.

The name comes from the old German words lureln, Rhine dialect for "murmuring", and the Celtic term ley "rock". The translation of the name would therefore be: "murmur rock" or "murmuring rock". The heavy currents, and a small waterfall in the area (still visible in the early 19th century) created a murmuring sound, and this combined with the special echo the rock produces to act as a sort of amplifier, giving the rock its name.^[1] The murmuring is hard to hear today owing to the urbanization of the area. Other theories attribute the name to the many boating accidents on the rock, by combining the German verb lauern ("to lurk, lie in wait") with the same "ley" ending, with the translation "lurking rock".
(...)
In 1824, Heinrich Heine seized on and adapted Brentano's theme in one of his most famous poems, "Die Lorelei". It describes the eponymous female as a sort of siren who, sitting on the cliff above the Rhine and combing her golden hair, unwittingly distracted shipmen with her beauty and song, causing them to crash on the rocks. In 1837 Heine's lyrics were set to music by Friedrich Silcher in the art song "Lorelei"^[2] that became well known in German-speaking lands. A setting by Franz Liszt was also favored and dozens of other musicians have set the poem to music.^"

Ich weiß nicht was soll es bedeuten

Ich weiß nicht was soll es bedeuten,

Daß ich so traurig bin;

Ein Märchen aus alten Zeiten,

Das kommt mir nicht aus dem Sinn.

Die Luft ist kühl und es dunkelt,

Und ruhig fließt der Rhein;

Der Gipfel des Berges funkelt

Im Abendsonnenschein.

Die schönste Jungfrau sitzet

Dort oben wunderbar;

Ihr goldnes Geschmeide blitzet,

Sie kämmt ihr goldenes Haar.

Sie kämmt es mit goldenem Kamme

Und singt ein Lied dabei;

Das hat eine wundersame,

Gewaltige Melodei.

Den Schiffer im kleinen Schiffe

Ergreift es mit wildem Weh;

Er schaut nicht die Felsenriffe,

Er schaut nur hinauf in die Höh.

Ich glaube, die Wellen verschlingen

Am Ende Schiffer und Kahn;

Und das hat mit ihrem Singen

Die Lore-Ley getan.

- det er også meget godt, men jo ikke helt så godt som Gasolins version 

'