- læste lige det her fantastiske Leth-citat i ellers noget håbløs bog, Det er et magisk øjeblik lige nu. Jørgen Leths liv med cykelsporten - mens du står og rasler med kaffemaskine, det er talt direkte til dig:
"Flandern minder mig om Vestjylland. Vinden, som suser af sted hen over åbne, flade strækninger. Forstyrres ikke bakker og dale. Den hamrer af sted, indtil den rammer en gruppe træer, som den snurrer og bruser i, inden den haster videre. Hen over landskabet sætter det sine tydelige aftryk. Flandern og Vestjylland læner sig mod øst, presset af vestenvindens insisteren.
Men mest af alt er det mørket. der findes østjysk mørke og vestjysk mørke. I Vestjylland er der mørkt ligesom i Flandern. Mørket forstærkes af brune pløjemarker, rækker af forblæste træer, huse, som dukker sig, og den slags. Det er, som om de mørke efterårs- og vinterdage er en tand mørkere i Vestjylland. Østjysk mørker er mindre tungt. Mere poppet, omend det kan være tungt nok, det er ikke dét. vestjysk mørke er bastant. Det har selvtillid. Det insisterer på at være mørkt. Det er diabolsk, og det er truende. Det er det samme mørke man finder I Flandern."
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar