Dér ligger alle ordene, digtere
(og de endnu urealiserede ordmuligheder),
som en stor, kaotisk, usynlig bunke mikadopinde,
der først i nedskrivnningen synliggøres
- visse spiller efter reglerne, er yderst forsigtige
med ikke at sætte andre ord i bevægelse, når
et nyt ord omhyggeligt fiskes frem og holder sig
til luftige, velordnede, velkendte dele af bunken
- andre nægter at spille efter reglerne, dykker
lige ned i de mest sammenfiltrede bunkezoner
og elsker, når et fremfisket ord, lige meget hvor
hårdt de ryster det, ikke er til at skille fra en hel
hårdknude af yderligere ord
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar