torsdag den 11. februar 2010

Hvedekorn er cut-up-sponsor

Hvedekorn bidrager med en til randen fyldt poetisk Irmapose til nedenstående gloriøse gentagelse af decembers uhørte Rådhusplads-succes, som det vil være virkelig uklogt at gå glip af:

Cut-up poetry – et sproglaboratorium
Tidspunkt: Lørdag d. 13/2 12.00 - 18.00
Hvor: Roskilde Bibliotek
Entré: Gratis
Kategori: Andet, Den unge, Den voksne
I december forsøgte verdens ledere at blive enige om en ny bindende klimaaftale I Bella Center. Lørdag d. 13. februar forsøger digterne Christian Bjoljahn, Mette Moestrup, Nina Søs Vinther og Martin J. Møller at danne rammerne for en alternativ klimadebat på Roskilde Bibliotek med arrangementet Cut-up poetry.
Roskildes borgere inviteres til at komme og sakse løs i gamle bøger, Kyoto-protokollen, COP15-”aftalen”, aviser, reklamer og meget andet for derefter at klistre dem sammen igen, og på den måde skabe nye former for digte og statements omkring klimaet.
Kom og deltag i dette åbne sproglaboratorium og find ud af, hvad der sker, når man klipper alle mulige gode intentioner, holdninger og litteratur i stykker og sætter det sammen på nye overraskende måder.-->

Ingen kommentarer:

Send en kommentar