Viser opslag med etiketten tudser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tudser. Vis alle opslag

torsdag den 1. september 2011

Hannah Banana-Bandana (tudsekager!)

Anmeldelsen kommer irriterende nok først med i næste uges WA Bøger, så derfor vil jeg gerne HØJT OG TYDELIGT markere her, at Hanne Højgaard Viemoses debutroman Hannah, der udkommer i morgen på Gyldendal, er hidsigt talentfuld og simpelthen GOD! Den handler om at plukke bananer i Australien og her er fortsættelsen på det citat, jeg citerer i den Kritikerliste-anebfaling, der heller ikke kommer i avisen i morgen, ærgerligt nok, forbandet nok. ""De" er TUDSERNE (kun Dickens (og måske Mathiesen) er lige så god til at skrive døde tudser levende), 1, 2, 3, én sætning:

De kunne blive kørt ned af en traktor, ligge udtørrede, flade i flere uger, gå i et med den sprukne knastørre jord på vejene imellem rækkerne af rør og bananplanter, og så kunne det utrolige ske, det helt utrolige, som der ikke er nogen, der vil tro, hvis de ikke selv har set det, når regnen kommer på den måde, som den kun gør i troperne, væltende og plaskende og fylder alle gabende sprækker, revner, luftveje og hulninger i jorden, danner pøle af mudder, og giver de flade tudsekager væske og fylde, så de kan begynde at bevæge sig, først usikkert vaklende, rundtosset tumlende, siden mere sikkert i tunge, lange hop lavt hen over jorden.

onsdag den 10. november 2010

Digte grebet forkert an

(fejllæsning i Politiken denne morgen, fordi det, syntes jeg da, var en meget rimelig nyhed i 1 sektion, at digte var grebet forkert an, for det bliver de jo nemlig ofte, skammeligt bare at jeg ikke var indkaldt som ekspert):

Eksperter: EU's naturregler bruges forkert i sag om digte i fredet område.

Myndighederne er på gyngende grund i de tilladelser, der er givet til en udvidelse af digtet langs et fredet område på vestamager.
Området er fredet efter dansk lov og som værdifuld natur beskyttet af flere EU-direktiver. Men myndighederne har ikke brugt EUøs regler korrekt i sagen, mener to juraprofessorer og eksperter i EU's natur- og miljøret. Der burde langt tidligere være foretaget en undersøgelse af konsekvenserne for naturen i området.
EU-reglerne fastslår bl.a at man ikke må gennemføre projekter, der skader den natur, som området er blevet beskyttet for at bevare. Her drejer det sig bl.a. om to tudsearter og naturtypen strandeng.

- jf. Marianne Moores "real toads in imaginary gardens", hvor de må have virkelig svært ved at overleve, de virkelige tudser.

Og hvad er det for et ord: Naturtype. Jeg er også en naturtype.