må være
sædeskildring -
der var engang, Bo Green Jensen brugte det hele tiden, måske gør han det stadigvæk, og hvis Klaus Rothstein ikke bruger det, så burde han gøre det, det er sådan nogle bøger, han godt kan lide. Katrine Marie Guldager og Anne Lise Marstrand-Jørgensen har gang i gang nogle vældige sædeskildring-serier: jeg læste og anmeldte skuffedes ubærligt over første bind af Guldagers serie, hvis fjerde eller femte bind netop er udkommet, men jeg har ikke læst (eller anmeldt) resten; Marstrand-Jørgensen serie, hvis tredje eller fjerde bind (okay, jeg ved godt det er tredje bind, ligesom jeg udmærkt ved, at det nye bind i Guldager-serien er fjerde bind) udkommer om lidt, har jeg ikke læst (eller anmeldt) noget af, men jeg synes jo hele tiden, at jeg bør læse bindene, fordi det er forfattere, som jeg i varierende grad tidligere har gået varmt ind for, men også fordi det er sædeskildringer, og sædeskildringer er nu engang, kan man forstå på Bo Green og Rothstein og litteraturhistorien, de mest vigtige slags værker overhovedet, Buddenbrooks-reglen kan vi kalde det, hvilket jo er en vildt irriterende kanonisk selvfølgelighed, som jeg uden videre er lodret uenig i, og det er nok derfor, jeg igen og igen ikke får læst bindene, og hver gang bliver det også sværere at gide, fordi der bliver stadig flere forudgående bind, som jeg ikke har fået læst, og som jeg kan blive nødt til at læse, før jeg læser det nye, og nu har jeg igen skrevet en gennemgang af sidste års danske skønlitteratur (overskrift: "Statsløs og rasløs") til Nordisk Tidsskrift og igen skammet mig over, at jeg ikke har læst og derfor ikke kan omtale de seneste bind af Guldagers og Marstrand-Jørgensens sædeskildrings-serier, og efter jeg har skammet mig den pligtskyldige lille smule, kan jeg ikke lade være med barnligt at fryde mig, fordi der er noget elementært fedt ved,, at min fortløbende sædeskildring af dansk litteratur igen og igen holder litteraturens sædeskildringer ude, og jo også bare fordi, de hedder sædeskildringer.
Viser opslag med etiketten sædeskildring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sædeskildring. Vis alle opslag
torsdag den 4. september 2014
Abonner på:
Opslag (Atom)
