Superrealisme er blerealisme

Den kosteligste, polemisk ondeste, dødeligt virkeligste sætning i Olga Ravns Mit arbejde (udkommer om en uge) er denne fra den udtømmende føljeton om en dag og nat i en moders liv, der med sirlig præcision beskriver, hvordan man giver et barn en ble på, hvilket nemlig helt sikkert aldrig nogensinde før har været skildret i verdenslitteraturen:

"Hun løftede hans ben op og lagde den nye ble på plads under ham, foldede modsatte ende af bleen op over skridtet og fæstnede bag- og forside sammen over maven med to klistrende papirflapper."

De gule sider, Vigerslevs Allé

Avantgarden kan roligt fremture, realismen føler sig tydeligvis trængt:

WENG TSUEN

REALISTISK SELVFORSVAR

Alt er realisme

Desværre og heldigvis er der en naturlig forklaring på den voksende dobbeltskygge, jeg kaster på porten (på porten er her IKKE et billedligt udtryk) denne morgen:

De to lamper i cykelskuret for enden af gården.

Men hvad så?