Jeg glemte Thomas

Bobergs Fantombillede i min årsrevy i WA Bøger, ikke engang i dårlig samvittighed-opremsningen til sidst kom den med, og det er ikke orden, vi må ikke tage gode digtere for givet; bogen indeholder nogle pænt tamme og tamt pæne digte og afsnit, men der også nogle vildt og galt kaneede rundgange, der er blandt det bedste og stærkeste, denne modigt koksede digter har frembragt, og bare fx dette "Karakterdigt":

1

han kørte galt i et kryds
Han stod i regnen og rystede.
Det er sært
han er ikke den hun troede.
En slags hvidvask persille og purløg.
En saks til at klippe i ben i byer.
Afrika Asien lige til albummet.
Han stod på et gulv
meget højt oppe
åbnede en dør og sprang i havet.

2

hun er en sorgmaskine.
Hun producerer sorg døgnet rundt
vi kommer fra nær og fjern
vi dukker ud af tågen
vi vandrer
vi når frem
vi stille os op i køen
og modtager vores doser sorg.
Hun er en sorgmaskine.

3

Han blomstrede én gang i liver
så slog han ihjel.
Hans selvhad er diktatorisk.
Han siger
selvhadets reneste modgift er glemsel.

4

Han slog en høj latter op.
Sådan en tyvstarter
en ungdom uden sikkerhedsnet.
Vi mødtes engang den ungdom og jeg
vi sejlede ned af floden
jægeren og jeg jægeren
gik fra borde hun stod der igen
en laber lodden
komet
med en hvid sulten hund

- lige nu befinder digteren sig langt, langt bort i Peru og oplever forhåbentlig noget karthasis gennem dette flotte uvejr, fotograferet til Facebook:

Nogle gange skinner solen i september

En sætning forsvandt i min anmeldelse af tredje bind af Jonas Gardells romantrilogi, Tør aldrig tårer bort uden handsker, i fredagens WA Bøger, lige efter citatet fra bogen, som jeg gentager her:

-->

”Frosten ligger over Koppom. Markerne og haverne, værkstederne, småindustrierne og butikkerne, virksomme såvel som nedlagte./ Det er i starten af skønne maj. Hvor vinteren bør være overstået, og det er allersmukkest./ Samtidig i Stockholm, mange hundrede kilometer derfra, ligger deres elskede Rasmus, deres eneste søn, i en hospitalsseng på Afdeling 53 på Södersjukhuset./ Drop og plastikslanger, der forsyner ham med næring og smertestillende medicin, stikker ud af hans krop./ Der er næsten ingenting tilbage af ham. Han er 25 år gammel, og han skal dø./ Det skal ikke være frost i maj.”

  Melodramatisk vejrlig er temmelig tarvelig melodramatik!

Den sidste linje i citatet er selvfølgelig et klodset tyveri fra Prince's smukke "Sometimes It Snows in April" fra de 80'ere, hvor romanen foregår, en ikke mindre følelsesfuld, men mere direkte patetisk skildring af at dø for tidligt, hvis vejr-melodramatik ikke føles tarvelig, fordi Prince ikke tærsker langhalm på den, eller det gør han jo faktisk, men han gør det som Prince for fanden, og så er alting tilladt:

Tracy died soon after a long fought civil war,
just after I'd wiped away his last tear
I guess he's better off than he was before,
A whole lot better off than the fools he left here
I used 2 cry 4 Tracy because he was my only friend
Those kind of cars don't pass u every day
I used 2 cry 4 Tracy because I wanted to see him again,
But sometimes sometimes life ain't always the way...

Sometimes it snows in April
Sometimes I feel so bad, so bad
Sometimes I wish life was never ending,
and all good things, they say, never last

Springtime was always my favorite time of year,
A time 4 lovers holding hands in the rain
Now springtime only reminds me of Tracy's tears
Always cry 4 love, never cry 4 pain
He used 2 stay so strong unafraid to die
Unafraid of the death that left me hypnotized
No, staring at his picture I realized
No one could cry the way my Tracy cried

Sometimes it snows in April
Sometimes I feel so bad
Sometimes, sometimes I wish that life was never ending,
And all good things, they say, never last

I often dream of heaven and I know that Tracy's there
I know that he has found another friend
Maybe he's found the answer 2 all the April snow
Maybe one day I'll see my Tracy again

Sometimes it snows in April
Sometimes I feel so bad, so bad
Sometimes I wish that life was never ending,
But all good things, they say, never last

All good things that say, never last
And love, it isn't love until it's past