Nattens piber

I Vesterports kiosk på vej til Hvedekornsoplæsning i går aftes kunne jeg ikke lade være at købe en "Håndlavet finsk lakridspibe", en meget Hans Arpsk fortolkning af selve pibeformen, men i denne "søde" udgave dybt og venligt velsmagende, mens jeg for mig så melankolske, Kaurismäkiske finner stå ved lange borde på en lille fabrik ude i de finske skove og forme piberne med deres bare, barkede næver:

I sidste uge sad jeg i Storm P.-museets mødelokale og valgte Fluer og Dagbogsblade ud ved siden af en stor, tildækket bunke med piber fra Storm P.'s legendariske samling, "FORSIGTIG PIBER!" (eller noget i den retning) stod der på en seddel, og nu fortryder jeg bittert, at jeg ikke lindede på klædet og øjnede piberne.

Peter Høeg er en finsk lakridspibe

Miniskærmen over kontantautomaten i Vesterports 7-11 reklamerede for en "Finsk lakridspibe".

Peter Høeg passerede forbi døråbningen på min redaktørs kontor hos Rosinante&Co i Købemagergade (og mens jeg underskrev glade og strenge Hvedekornsbreve. hørte jeg ham følsomt diktere forretningskorrespondance til en sekretær).

Jeg er så allerhelvedes oplyst, at Peter Høeg havde akkurat lige så stor irrealitet for mig som den finske lakridspibe.