Viser opslag med etiketten gif-kritik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gif-kritik. Vis alle opslag

fredag den 6. december 2013

Kan man tage en gif på ordet?

Tilbage i september afsluttede jeg en Blæksprutte i WA Bøger således:


Jeg ved, at Olga Ravn, eks-kritiker på Femina og Information, kan lide, at hendes medredaktør og skolekammerat Josefine Klougart er indstillet til Nordisk råds Litteraturpris for anden gang, men jeg ved ikke, hvad hun mener om Klougart som forfatter, og det vil jeg gerne vide. Digteren René Jean Jensen slagtede spektakulært  Henrik Dahls debutroman i Information, og det kunne temmelig mange digtere lide, men det er for nemt at mobbe dilettanter: Vi vil se professionel brydning!

Det svarede Olga ikke umiddelbart på, men på hendes blog kunne jeg "læse" denne uimponerede Mary Poppins-gif:

Når min facebookstatus er en nyhed i avisen:


- i går postede hun så, som del af sin blog-julekalender denne gif-duo,

Hvad Josefine Klougarts nye roman siger den er:
microwave cellphone creates nemesis from resident evil
Hvad Josefine Klougarts nye roman rent faktisk er:
horse mask thumbs up

som vel skal forstille at sige noget kritisk om Klougarts nye roman Om mørke, måske er det faktisk Danmarks første (kritiske) gif-anmeldelse, og al ære for eksperimentel kritik, men hvad siger dobbelt-giffen egentlig? At romanen gerne vil være et monster i en mobiltelefon, men i virkeligheden er den en dukset hestepige. Det er afgjort en rammende og vittig formel, men er det nok? Kan man som kritiker, og det mener Olga forhåbentlig stadig hun er, nøjes med den slags terroristisk koket maskepi, bliver man ikke nødt til at melde anderledes artikuleret kulør?