To, nej, tre Opppenheimdrømme

- oversat af Mikkel Thykier sammen med 7 andre til Banana Split (åh, vi savner Banana Split!) 19, 2000 under overskriften "I STEDET FOR EN DAGBOG - drømmeoptegnelser":

"mellem 1942 o. 1950 (omtrent)
Jeg forsøgte at overtale min /afdøde) mormor til at følge med til "Kunsthalle" (en restaurant, hvor jeg ofte mødes med mine kolleger). Hun stritter imod, hun er jo død.
  Jeg siger: "Det gør altså ikke noget, man kan ikke se dig, du er jo gennemsigtig." Hun svarer: "Ja, men det er alligevel ikke det samme."
  En anden gang drømte jeg, at jeg gik med min mor til samme restaurant, til "Kunsthalle", og at vi ved entréen smurte ind med en salve. den gjorde os gennemsigtige og gjorde det muligt at se ånderne. Det kæmpestore lokale var fyldt fra gulv til loft med åndevæsener. de lå stablede oven på hinanden horisontalt.

mellem 1942 o. 1950
Sammen med min mormor og mor sidder jeg i et lille åbent køretøj. Det er lavet af en kunststen, som ligner den, der bruges til gravsten. Vi kører på et spor, som i en spiralformet bane fører op ad et kegleformet bjerg. det går meget langsomt. Jeg stiger ud for at plukke blomster. ("Endnu gives der lidt tid.")

dec 1959
Igen og igen drømmer jeg, at man beretter, at min mor ligger for døden. jeg har åbenbart ikke taget hendes død til mig endnu (april 1959).

  Engang er jeg med far på markedspladsen i Basel om natten. Vi ved begge, at mor skal død. I markedets nordlige hjørne, i retning af Nadelberg, brænder det.
  Eller vi følger hende på vej (hun ved, at hun skal dø). Vi hulker, men derpå ler vi igen allesammen. (I begyndelsen af juli drømmer jeg, at jeg mødte hende udenfor køkkenet i Carona. Hun er "en smule gennemsigtig", som en film, der er blevet dobbelteksponeret (f.eks. et landskab med en person over). Jeg siger: "Goddag, kære lille spøgelse." Hun siger omtrent: Om femten år er vi sammen igen. Dødsprognose?)"

(hun døde dog først i 1985, så moren regnede 10 år galt, heldigvis)

(foto af Man Rays foto af MO med (af MO) håndtegnet kind-tatovering - ved dig)

Meret merits mention

Der er den fineste udstilling på Øregaard Museum her lige her om hjørnet af den livslange surrealist, pelskoppemesteren MERET OPPENHEIM, en smule trælst betitlet lige netop Beyond the Fur Cup, med både malerier, tegninger, skulpturer, TING, smykker, tøj og DIGTE (håndskrevne) spiraler som i Ursula Andkjærs Havet er en scene) - blandt mange andre smukke og sære sager havde jeg ikke før set Oppenheims hieroglyfiske portræt af "Giacomettis øre" (der er tilstede i to udgaver, både på papir og som mini-relief):







og hvordan ikke indtages totalt i "Egern" fra 1969, der sagtens konkurrerer med koppen (som dens sene, mandlige tvilling) og som er det allerførste der formeligt SPRINGER frem i ens fjæs på udstillingen; her er selve OBJEKTET, og nedenunder dit foto gennem montren af mig, der læser udstillingstekst:

Nogle Mereter som objekter

Nogle andre objekter signeret Meret

Oppenheim - end det på forsiden af mit .katalog. (og oversatte Mikkel Thykier ikke også noget Meret Openheim til Banana Split eller Den Blå Port engang - jeg hader, at alle mine gl. tidsskrifter er i flyttekasser (eller BRÆNDT)):