Basun-track

Fra debuten, Hvedekorn 2, 1987:

ernst 1921

elefant som første verdenskrig
støvsuger sigmund støvsuger
en bakke fyldt til randen
med de fineste abstraktioner
lige til at spise
landskabet er grumset
og spækket med fisk
for det er da ikke
minotaurus og ødepus
gamle venner
der gemmer sig bag snablens horn
5 metafysiske kaffekander
mens hun lokker lokker vildt meget
handsken er rødrødrødrødrødrødrødrød
stregen er tegnet
huden er igen hvid som sne
solen er en baseball
og hvorfor mon flaget er strøget
og stødtænderne helt gemt af vejen


nu, her, Blogdahl, 28. november, 2020:

ernst 1954 ("Les Canards")

ænderne er ænderne
3 ænder som den træske treenighed
som mine 3 smukke børn
men ænderne er ænderne
ænderne som ånderne som er med os overalt
ænderne som inderne som vi nægter at vide af
men ænderne er ænderne
ænderne som enderne som ikke vil mødes
ænderne som underne vi kan møde hvor som helst
men ænderne er ænderne
ænderne som onderne som dukker op ustandseligt
ænderne som ynderne som er skruet så fint på os
men ænderne er ænderne
som helle helle som jeg i 1987 ikke vidste fandtes
eller ville findes som skrivende som ingen andre
end helle helle og som har skrevet en ny roman
som ligger inde på forlaget men som ingen af os
andre dødelige kan få fat på endnu mærkbart
smerteligt nok og godt jeg ikke dengang havde
nys om hende og skulle vente seks lange år
på eksempel på liv ville sige det
ænderne
ER
ænderne
ÆNDERNE
er
ænderne
ænderne
er
ÆNDERNE
ÆNDERNE
ER
ÆNDERNE

Hvad er der i et navn? FÅ SVARET!

Kamilla Jørgensen stiller Romeos spørgsmål -

WHATS' IN A NAME?



(6,5x12 cm, messing, skriftfont: old english, i et oplag på 10 eks., forhandles hos Galleri Specta til kr. 500,-)

Max Ernst svarer (i min fortolkning):

 HATS AS A GAME!



 (hænger på MOMA - The Hat Makes the Man (C'est le chapeau qui fait l'homme) 1920. Gouache, pencil, oil, and ink on cut-and-pasted printed paper on paperboard, 13 7/8 x 17 3/4" (35.2 x 45.1 cm))

Overfuglen: Max Ernst

En af forfatterne i The Weird-antologien er Leonora Carrington, der også var billedkunstner med tætte bånd til surrealismen. Et stort udvalg af hendes fantastiske og weird fortællinger. Den ovale dame og andre fortællinger, er netop udkommet på Det Poetiske Bureaus forlag i Ib Johansens kompetente oversættelse. Her er en af de kortere stykker, et portræt af ægtemanden (en tid kort) Max Ernst:

"OVERFUGLEN MAX ERNST

Dværg-papegøjer, Natte-fugle, Paradis-fugle og Djævle-fugle omfavner allesammen hinanden med vingerne i Overfuglens Underjordiske Køkken.
  Han rører rundt i sin gryde i en mands skikkelse og betragter hypnotisk sine abre arme, samtidig med at sværme af stuefluer og spyfluer har sat sig på nedhængende kødstykker ovenover, hvorfra de lærer deres afkom at flyve.
  Overfuglen betragter sine bare arme med en bleg hypnotisk stirren, og små hvide knopper slå ud igennem kødet; mens han rører syv gange rundt og stadigvæk stirrer, ser han knopperne skrumpe ind og hærdes til småbitte fjer. I dette øjeblik bryder et kor af ørne ud i sang, mens Djævle-fuglene og paradis-fuglene forener deres næb i et langt, anelsesfuldt kys.
  Frygten, i skikkelse af en hest og klædt i hundrede forskellige dyreskind springer ind i køkkenet og kaster en regn af gnister op i luften fra sine hove, gnisterne bliver til hvide flagermus og flagrer blindt og fortvivlet rundt i køkkenet, hvor de vælter gryder, dåser, flasker og glas med ingredienser til astrologiske retter, og det ryger altsammen på gulvet i store farvestrålende pytter. Overfuglen binder frygten ved halen til ildstedets flammer og dypper sine fjerklædte arme i farverne. Hver af fjerene begynder øjeblikkeligt at male hver sit billede med et skrigs hurtighed.
  De flagermus' og ørnenes sang blander sig med en vrinsken fra Frygten, som har ildstedets flammer frosset fast til halen. hendes skind kommer i udbrud med bittesmå vulkaner, der sender tottter af røg ud igennem hendes dækken af mange dyrs pelsværk. Hun ryster på hovedet, og møl flyver ud af hendes manke, tiltrukket af hendes hales strålende frosne lys.
  Overfuglen, der maler forskellige billeder med alle sine fjer på én gang, bevæger sig langsomt omkring i rummet og lokker træer og planter ud af møblerne. En stadigvæk rolig puls fra den forstenede verden udenfor bliver hørlig som fjerne trommer. Fuglene og dyrene tramper med deres fødder til rytmen, og små jordskælv kruser sig under jordens hud.
  Erindringen iler tilbage til tidens fødsel, river spædbarnet bort fra brystvorten på en vulkan i udbrud og slynger det overgivent ud i rummet; dette muntre indfald har så gigantiske proportioner, at Intelligensen, med en sindsoprivende, rungende latter, river sit eget hoved - Tanken - af og kaster det ud i rummet til spædbarnet Tid at lege med.
  Overfuglen glatter sine arme der nu er blevet vinger, slipper Frygten løs fra ilden og binder sig selv fast til hendes ryg med hendes manke. De undslipper gennem de fire vinde, der springer ud af gryden som røg, som hår, som vind.
  Kun syv små fisk ligger tilbage som øjeløse zebraer og er ved at blive kvalt ovenpå ilden i bunden af den store sorte gryde.



- også på maleri har Leonora portrætteret Max

- og her er de begge på fotografier - hvor er de søde:

Dada Selfies (første- og andenhånds)

Udstillingen, der skal ses i New York lige nu (og kataloget til hvilken, der skal købes for alt for mange penge) er "DADAGLOBE" på MOMA (NY Times-omtale her), der rekonstruerer så tæt på 100 %, som det muligt (plus alskens dokumentation af redaktionsprocessen), et vældigt bogværk, Tristan Tzara i 1920 under samme megalomane titel planlagde og inviterede dadaister fra hele verden til at bidrage til, men aldrig fik nosset sig sammen til at færdiggøre. Ved siden af udvalgte værker blev bidragyderne bedt om at at indsende et fotografi af dem selv:



Theo van Doesburg



Max Ernst



 Raoul Hausmann



Sophia Taeuber



Erwin Blumenfeld

Sne selv

Der er ingenting i verden
så støjende som sne-
en langs Skt. Jørgens Sø
søndag morgen - den
knirker kolo-klagende,
som satte Max Ernsts
Elefant Celebes sig i min
hovedstol igen og igen