Trapeztekst 2

Kort efter ringede korrekturens Gertz igen og sagde bare "Den dristige unge mand i den flyvende trapez", apropos min min kritiske trapez-poetik, og i mine hænder var lige præcis William Saroyans novellesamling The Daring Young Man In the Flying Trapeze fra 1935, indeholdende novellen af samme navn, en art kæk, amerikansk Sult, som jeg netop havde læst, apropos trapezer:

Through the air on the flying trapeze, his mind hummed. Amusing it was, astoundingly funny. A trapeze to God, or to nothing, a flying trapeze to some sort of eternity; he prayed objectively for strength to make the flight with grace.
I have one cent, he said. It is an american coin. In the evening I shall polish it until it glows like a sun and I shall study the words.
He was now walking in the city itself, among living men. There were one or two places to go. He saw his reflection in plate-glass windows of stores and was disappointed with his appearance. He seemed not at all as strong as he felt; he seemed, in fact, a trifle infirm in every part of his body, in his neck, his shoulders, arms, trunk, and knees. This will never do, he said, and with an effort he assembled all his disjointed parts and became tensely, artificially erect and solid.

Glemt trapezvæsen

Den skulle jeg have haft med til allersidst i mit Trapez-manifest, der så godt nok ville være blevet på 11 punkter, men det havde jo faktisk været absolut okay, eftersom det akkurat var 11. afsnit i Kritik-føljetonen:

Trapezorm: Regnormen Allolobophora trapezoides (ODS)

Blindillustration + blindbilledtekst = sygt, sygt syn, forhåbentligt

Jeg glæder mig umådeligt til at møde op med Lars Nørgård i Checkpoint Meyer om 50 minutter og se den (FARVE!)tegning, han tegnede færdig i går til den tekst, sidste xtra-manifest-afsnit i min Kritikkritik-føljeton, som jeg skrev færdig for halvanden time siden, og som han derfor ikke har læst, ligesom jeg ikke har set hans tegning; det eneste vi har haft at holde os til, var min arbejdstitel, grebet ud af luften for sin vellyd alene: KRITISK TRAPEZ, hvilket jeg denne morgen valgte at tage ekstremt bogstaveligt og encyklopædisk, med brug af både den store encyklopædi og Ordbog over det danske Sprog - og Herman Bangs trapez-novelle Les Quatre Diables, som jeg citerer alt, alt for lidt af, her er lidt mere citat:

De standsede ikke. Nu arbejdede de over hinanden, Adolphe og Louise øverst.
Op imod dem lød bifaldet som en forvirret mumlen, mens artisterne i deres loge (hvor duennaen stadig var forrest, hed bestandig med den rosenbesatte kapothat på skæv, klappende for med de bare, kladskende hænder) fulgte "Djævlene" i kikkerter, studerende fiffene i deres dragter, hvis forvovenhed i artistverdenen var berømt:
- Mais oui, deres hofter er nøgne ...
- Fiffet er, at man se lænderne, råbte de i artistlogen i munden på hinanden.
Den trivelige forriderske i "Ridderspillet fra det sekstende århundrede", Mlle Rosa, lagde kikkerten tungt fra sig.
Nej, hun har intet korset, sagde hun, svedig i sit eget drøje panser.

I min udgave af Diables har Jane Muus illustreret, i s/h, og det kan Herman godt være tilfreds med, men jeg har Lars N, i farver, og er dermed udsyret usårlig på forhånd -

Og så bider jeg gerne i mig, at han også har leveret alt for skidegode tegninger til Henrik Nordbrandts ½gode bestillingsdigtsamling Vi danskere, der udkommer i næste-næste uge.

Om 35 minutter får jeg syn for segn - !