Viser opslag med etiketten David Cronenberg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten David Cronenberg. Vis alle opslag

fredag den 25. april 2025

Kritikere er også soldater, men

Hårdt, præcist Godard-citat, jeg ikke kendte, i samtale mellem to 8andre) helte, David Cronenberg og Jim Jarmusch, i (helten) Warhols gamle magasin Interview:

JARMUSCH: I don’t know. I get so depressed by these humans.

CRONENBERG: Humans can be very depressing, yeah. That’s why I really love babies, because they haven’t learned how to be destructive yet. [Laughs]

JARMUSCH: Now we’re getting a little negative. But when I get depressed by the state of the world, I try to appreciate the very strange phenomenon of having a consciousness. I think, “Life on earth is such a fragile, brief thing.” The fact that we’re even here talking to each other is remarkable, and therefore something to celebrate. My friend Joe Strummer from the Clash always used to say to people, “When you get really low, you only have to remember one thing: You’re alive!” So I try to hold that close. But lately, I don’t know.

CRONENBERG: You might be able to find some people who walk around thinking they’re dead. That’s the problem.

JARMUSCH: Right. Your films have tenderness and warmth in them in places, even though critics don’t always project those qualities onto you. The end of Crimes of the Future is tender, warm, and moving to me.

CRONENBERG: Our relationship with the critics, of course, is kind of contentious.

JARMUSCH: I like that quote—I think it’s Godard—it goes, “Critics are soldiers too, but they’re firing on their own troops.”

CRONENBERG: The idea that my filmmaking has always been cold was the critique of The Shrouds. I never felt that I was making cold films. I always wanted to avoid sentimentality and cliched emotional hooks, but cold? There are one or two critics who’ve jumped on that. And I ignore them, of course.

fredag den 15. marts 2013

En dødsringer bliver 70

Jeg har sorgfuldt nedsablet David Cronensbergs nye film Cronopolis i marts-nummeret af Ekko, og i dag bliver den kølig makabre mester 70 -

ved morgenbordet på Odin Teatret mindede Lone Hørslev mig om Mantle-tvillingerne (2 x Jeremy Irons - åh, sublimt creepy Jeremy, der nu bare er endnu en gl. britisk skuespiller, der spiller gl. kejsere og troldmænd og vampyrer i Hollywood) i Dead Ringers og deres gynækologiske instrumenter, som forbliver det uhyggeligste hun ved  - et billede af de fantasifordærvede instrumenter (+ tvillingerne i deres RØDE operationsdragter) må være så præcist hjemsøgende et TILLYKKE som noget: 



lørdag den 16. juni 2012

Long Live The Old Flesh

Blev overrumplet over, hvor meget jeg lignede David Cronenberg i badeværelsesspejlet i morges, og jeg ved virkelig ikke, hvor selvtilfreds og/eller foruroliget jeg bør være - men i hvert fald er det alt for lang tiden siden, jeg har set Videodrome, hvor Dr. Freud (bamsede Viggo med cigar i A Dangerorus Method) er smidt helt ud af laboratoriet

Mig, denne morgen, 2012: 



Mig, biologiundervisning, 9. klasse, 1983:


søndag den 6. juni 2010

Skønhed er skævhed

Jf. de skønne, skæve munde - der nemlig ikke nødvendigvis smiler - på

Ellen Barkin - fx og ikke mindst, da hun vågner i starten af Down by Law - og

Naomi Watts - fx på motorcykel i Eastern Promises, som jeg genså denne aften, og som blev meget bedre af, at jeg i forvejen vidste, at den rent auteurmæssigt er meget lidt en Cronenberg.-film (på nær et par halsafskæringer, et tato-ritual og den slåskamp i dampbadet): jeg kunne så omsider koncentrere mig om Naomis skønne, skæve mund, når hun tager motorhjelmen af og i hvert fald ikke smiler -