Codanhus er Torneroses slot

I mangel af dagens avis kom jeg denne morgen til at læse i Berlingske Business Magasin, og virkelig hårdt med de alle bizarre og busy buzzwords over det hele; en klumme hedder Fra direktionsgangen, ”Berlingske Business Magasin giver hver uge ordet til en dansk topchef” (at være redaktør for Hvedekorn er det ikke også, i litterær sammenhæng, at være topchef? Jo, det er!), denne uge en mand med det glade navn Mike Holliday-Williams, der er CEO for vores københavnske nabo, Codan – og incitamentsstrukturer, det lyder kvalificeret frækt, sikke de inciterer, strukturerne under din T-shirt, veninde:

Vi skal være sikre på, at vi har den rette serviceattitude, hver eneste gang vi har kontakt med kunden. Derfor arbejder vi også med udvikle kulturen ved hjælp af f.eks. intern kommunikation, incitamentsstrukturer, rekrutteringsprincipper og introduktionsprogrammer./ Walt Disney sagde: ”Du kan fantasere dig til, skabe, designe og bygge det mest vidunderlige sted på jorden – men det kræver mennesker, hvis det skal blive til virkelighed.”

Så vidt jeg kan læse, sammenligner Holliday-Willimas forsikringsfirmaet Codan med forlystelsesparken Disneyland, og det er da en højst spooky og afslørende jævnføring, tænker jeg, der har været i Disneyland i både Californien og Paris – forsikringsagenter (hedder det stadig det?) som ”Pirates of the Carribean”, hule, monotone, mekanisk skræmmende sørøvere – holiday indeed!

Dér smuttede månen ind

Der er aldrig åbne vinduer på Codanhus.

Der er her til morgen 1 vindue åbent på Codanhus.

Og det suser kosmisk vildt derfra.

Derind

Derigennem.

Rutsjebaneblæst

Først boede vi i seks år tæt på Domus Vista, hvis supermarked, bibliotek og læge vi ofte frekventerede, nu er vi decideret nabo til Codanhus og hvor stor en idiot har man lov at være, for det er ikke som om, at vi ikke var advaret om det nedrige fænomen, der er HØJHUSBLÆST og simpelthen betyder, at hvis det blæser, blæser det ekstra kraftigt omkring et højhus, stormer umådeholdent aggressivt, fordi blæsten - forestiller jeg mig! jeg har ingen meteorologisk viden derom - rutsjer hujende og målrettet ned ad de mange etager, nogle gange synes jeg næsten, at jeg kan se den, og knockouter folk og mig og mine med overrumplende brutalitet, som Mike Tyson amok på en rutsjebane, og jeg har sagt noget slemt om hans mor, og jeg har intet imod Mike Tysons mor, er bare det, jeg vil fortælle højhusblæsten, der virkelig er en brutal motherfucker i dag.

Occupy Vodroffsvej

Hvis nu alle de gyldne efterårsblade på parkeringspladsen foran Codanhus slog sig sammen, mon ikke de så kunne mobilisere kræfter til i det mindste - som ægyptiske pyramidearbejdere -  at skubbe en enkelt af pladsens lige så mange brosten den lange vej hen til glasdøren og med det mindste klirr protestere mod kategorien sandsynlighed?

Et telt på toppen!

Et rugbrød fra Gentofte Teltudlejning ruller her aftenligt ind på Codanhus' parkeringsplads.

Var det, det jeg bestilte i går nat på det uigennemskuelige telefonnummer:

Et telt på toppen?

Codansyn, 6:49

En krage flyver ud af spidsen på forsikringsmandens sko; det kan ikke været godt tegn for selskabets årsregnskaber.

Efter Black Swan, foran Codanhus

et P

nejer

for mig

lige så

tydeligt

Foruroligende morgensyn

Codanhus
er lyserødt

jeg forsikrer
jer

Undren ved foden af Codanhus

Hvorfor er der så mange forsikringsagenter
- aktuarer! -
(hvad skal man kaste op for at blive det? Brandhaner?
(dette var en subtil henvisning til Preben Major Sørensens radikalt kostelige roman Barnet, som jeg har læst i dag og anmelder i morgen)),
der kører på motorcykel?

Min læser dér

Lys i 1 vindue i hele Codanhus;
dér,
på ca. 7. etage (jeg talte ikke)
sidder min læser,
under lysstofrøret,
bag den visne julestjerne,
tydelig-
vis.