Meget sløve anekdoter som flest i det 2. bind af Alverdens anekdoter, jeg fiskede frem fra Gentofte Hovedbiblioteks Bogbørs denne morgen, men her er tre gode:
Viggo Hørup (1841-1902, redaktør)
Hørup brugte meget malende billeder i sine politiske taler. Ved et møde i Lejre udtalte han om Københavns befæstning:
- Der er ikke mere fedt i den pølse, end der er på næbbet af en hornfisk.
J. P. Jacobsen (1847-1885, digter)
Den fremragende østrigske forfatterinde Josephine Gallmeyer var i sin tid i København på gennemrejse til Stockholm. Hun blev fejret ved en banket, under hvilken hun havde J.P: Jacobsen til bords. Hun havde fået præsenteret han som en såre interessant videnskabsmand og digter, hvis bekendtskab det nok var værd at gøre, men J.P. Jacobsen gjorde intet for at bekræfte dette og mælede ikke et ord.
Da hun syntes, hans tavshed havde varet længe nok, sagde hun:
- Min kære hr. Jacobsen, har De mere at fortie for mig?
Knud Larsen (født 1903, bokser)
- Ha' fa'en skal jeg gøre? spurgte en ung bokser fortvivlet i pausen mellem to omgange. Jeg kan overhovedet ikke se ham.
- Kan du ikke prøve at stikke ham én efter hukommelsen? sagde sekundanten Knud Larsen trøstende.
torsdag den 27. marts 2025
Anekdoter 1-3
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar