Hvorfor i alverden læser jeg Peter Høeg?

(jeg snuppede en dublet med hjem fra avisen)

af en eller anden pervers, sadomasochistisk (enten sadistisk: så jeg kan tale ondt om den her eller i avisen, eller masochistisk: for at skade mine øjne) grund

og fordi jeg startede dagen med at læse Majse Aymo-Boots debutroman Over os hænger en vidunderlig sol  og Lea Marie Løppenthins debutdigtsamling Nervernes adresse, og jeg var nødt til at kontrastere begge bøgers på hver sin måde og med hvert sit temperament fremragende originalitet med noget, der med samme omhu, men selvfedt stivnende i selvkarikatur lignede sig selv, for at forstå fremragendeheden som til enhver tid ekstraordinær, selvom den her ankom som et (ufrivilligt og umage) par.

Høeg-sætnings side 10:

Et kort øjeblik går chokket over ved hos sig selv at møde en ukendt svaghed hen over hans ansigt.

Løppenthin-sætning, side 10 (dvs. 11, side 10 er blank):

Heromkring er en årstid på vej/ i det lys den lover, virker vi blankslidte

Aymo-Boot-sætning, side 10, nej, vi tager også side 11 (den bog er så OPLAGT at sammenligne med De måske egnede; usentimentale vs. sentimentale skolebarnlighed):

Nu skal der være et personligt erindringsbillede, hjerteskærende, måske lidt morsomt eller barokt, men blottet for ironi.

En spøgefuld profeti (/løgn) går i opfyldelse 14 år efter

Jeg anmelder Prins Henriks nye digtsamling, der indeholder både Prinsens franske originaler og Niels Lyngsøs "gendigtninger",  i onsdagens WA Bøger, og nævner, at Niels Lyngsø anmeldte Per Aage Brandts oversættelse af digtene i Prinsens første bog, Cantabile, 2000, kritisk i Politiken; her er afslutningen på dengangs anmeldelse:

Der er i gendigtningerne talløse eksempler på udeladelser, tilføjelser og forvanskninger. Den generelle tendens er kort sagt en næsten vrængende idyllisering og platificering. Stillejet trækkes fra det højtidelige ned til det kækt dagligsproglige eller pustes op fra en oprindelig nøgternhed til en (ironisk?) overgjort romantisering. Det er kort sagt ikke nogle særligt venlige gendigtninger. Og uanset om Brandt har villet gøre grin med prinsen eller har villet forbedre hans digte, er de danske versioner simpelthen en fornærmelse fordi de lægger sig så demonstrativt langt fra de franske. I øvrigt antyder Brandt at hans gendigtninger ikke er tænkt som danske versioner (hvad de jo burde være), men som selvstændige digte: Han taler i efterskriftet om en »duet« mellem to digtemåder, en »jamsession« mellem to digtere. I både en duet og en jamsession yder de medvirkende hvert deres originale bidrag til et fælles værk. Men en gendigtning er ikke en duet: Der er én som spiller førsteviolin, og det er originalteksten. Det har Brandt ikke respekteret. Og det er synd for prins Henriks charmerende og musikalske vers som desværre kun vil nå danske læsere i en stærkt forvrænget gengivelse.

Sublime le regard
vague et doux qui suit
l'exil attristé de deux yeux
et lance sur le quai d'une gare
vers un amour qui part
le musical adieu
d'une locomotive enfuie

Ophøjet blik,
som ømt forstår
et andets triste nik
imod den banegård

der snart skal svinde hen -
og fra perronens sten
sender en elsket sjæl
et ordløst, brat farvel:

fra damplokomotivet,
hvis kedel koger, klinger
med ét hjertets musik,
et skrig, en sang så skinger
som smerten over livet.

Digteksemplet i anmelderens vejledende og umusikalske rå-oversættelse

Ophøjet er det blik
som svævende og mildt følger
to øjnes bedrøvede eksil
og som på en perron
sender et musikalsk farvel
til en elsket som tager af sted
som et lokomotiv der forsvinde

- få dage efter interviewer Morten Sabroe (!) Brandt, et uddrag:

Du får nogen på frakken af Politikens Niels Lyngsø!
»Det har jeg hørt. Jeg har ikke læst anmeldelsen, men fået den refereret på telefonen. Lyngsø mener, at oversættelsen burde være gjort anderledes. Han har nogle meget originale synspunkter på, hvordan det skulle være. Jeg glæder mig til at se prinsens næste bog, for der er jo mere på vej. Oversat af Niels Lyngsø«.
Er det rigtigt!!??
»Der er digte, som er på vej til et nyt manuskript, ja«.
Kan man dermed sige, at Lyngsø er en smule inhabil
»Det ved jeg ikke. Jeg tror simpelt hen, at han meget gerne ville have haft opgaven. Det gør ham vel ikke inhabil. Jeg ved ikke, hvor habil han så er Nej, det er meget interessant, det der«.
Det må man sige. Han siger, dine gendigtninger ikke er fordanskninger, men forvanskninger.
 »Ja, det er jo morsomt at sige i en avis. Men jeg tager det ikke så højtideligt og opfatter Lyngsø som min elev fra gamle dage; han prøver, om han lige kan løfte snuden lidt. Han ved ikke specielt meget om, hvad han snakker om«.

Hvilket fører til denne berigtigelse i avisen:

Politiken i går interviewede Morten Sabroe Per Aage Brandt om hans gendigtning af Prins Henriks digte i samlingen 'Cantabile'. I interviewet sagde Per Aage Brandt, at prins Henrik har en ny bog på vej, og at selv samme anmelder, som i Politiken kritiserede Brandts oversættelse, nemlig Niels Lyngsø, skulle oversætte denne nye digtsamling. Per Aage Brandt sagde også, at han mente, at Niels Lyngsø meget gerne selv ville have haft opgaven med at oversætte 'Cantabile'. Og så påstår Per Aage Brandt, at Niels Lyngsø ikke kan fransk. Samtlige påstande afvises kategorisk af Niels Lyngsø, der ikke kom til orde i artiklen. »Det er uden noget som helst hold i virkeligheden, at jeg skulle være i gang med at oversætte en bog af prins Henrik. Jeg har aldrig set andre digte af prinsen end dem, der står i 'Cantabile'. Og jeg har ingen kontakt haft med kongehuset«, siger Niels Lyngsø. (pol)

Hvilket Sabroe fulgte op på med endnu et interview med Brandt:

Universitetslektor Per Aage Brandt, der af Politikens lyrikanmelder Niels Lyngsø fik en hård medfart for sin oversættelse af prins Henriks 'Cantabile', sagde i et interview her i avisen lørdag, at Lyngsø havde et problem, idet han jo selv skulle oversætte prins Henriks næste bog. Dette afviste Lyngsø søndag kategorisk som ren løgn. Vi ringede i går til Per Aage Brandt for at få afklaret, om han havde stukket ikke kun læserne, men også intervieweren, en lodret løgn. 

Du sagde i interviewet: »Jeg glæder mig til at se prinsens næste bog, for der er jo mere på vej. Oversat af Niels Lyngsø«

»Ja«, forklarer Per Aage Brandt. »Jeg sagde, jeg glæder mig til at se den oversat af Niels Lyngsø, ikke? Jeg glæder mig til at se prinsens næste bog, komma, for der er jo mere på vej, komma, oversat af Niels Lyngsø, punktum. Det der sidste komma, det var en sarkasme«. 

 Så du havde ingen viden om, at Lyngsø var i gang med at oversætte noget af prinsens ...

»Nej, nej«, afbryder Per Aage Brandt. »Men jeg syntes lige i øjeblikket, at det ville være en værdig opgave for ham, siden han nu var så god til at give mig vejledning i, hvordan man foretog den slags ting. Det var mere på den måde. Det var rent drilleri«. 

 Rent drilleri! Så har jeg misforstået det?

 »Nej, det er mig, der ikke har sagt kommaerne højt nok«. 

 Det var en sarkasme, sagt med kommaer?

»Det skulle forstås sådan: Oversat af Niels Lyngsø, siden han jo ved, hvordan man gør dette her. Men nu fik jeg jo at vide i Politikens notits i går, at han havde lært sig fransk, og det glæder mig meget, at han har benyttet weekenden til noget nyttigt«. 

Det var en sarkasme fra din side?

»Selvfølgelig var det det«. 

Det var ikke en anklage mod Lyngsø om, at han var inhabil, nu han selv var på vej med en oversættelse af prinsens digte?

»Nej. I øvrigt ville jeg have modsagt mig selv, for hvis han nu virkelig var oversætter, så skulle han jo kunne fransk, ikke?«.

- Ingen, ved mange Forfatterskoleelever, er perfidere end PAaB, men nogle gange er perfiditeten så speedet, at den springer mellemregningerne over, og bliver uaflæselig. 

Men det er og bliver da MEGET sjovt, at Prinsens næste-næste-næste-næste digtsamling blev oversat af Niels Lyngsø, nøjagtig i hans råoversættelses rimløse stil, n'est ce pas?

Lille, spontan Google-revy (valgt nedefra på første billedsøgning-side)

- og den glade direktør for et eller andet i Randers foran Vilhelm Freddies maleri til Dalsgaard, som han gladelig har doneret til Randers Kunstmuseum
 

Den bedste tekst i universet - én gang til for verdenspræsidenten SD

fra Tumor 1, 1989, et tidsskrift i udkanten af litteraturen, redigeret af Bo hr. Hansen og Peter H. Olesen:

INITIALER

Den 28/3
skar P.H. Weinert
dette navn i birkens bark
og hvad så herr Weinert
i dag er det
den 15/5 -87.

Pipliografi (et brev fra Randers)

Ved siden af fødselsdags-antologien fra Randers (og Fuglsang) Kunstmuseum har Antipyrine og forlaget * (Asterisk), ved forlagsdirektørerne Mathias Kokholm og Lasse Krog Møller, udgivet den fikseste lille Sven Dalsgaard-bibliografi, Sven Dalsgaard - en bibliografi, som første bind i den lovende serie "Den store kunstneriske registrant over kunstnerbøger og andre kunstrelaterede trykte sager" - i det kunstbogligt oppiskede kølvand efter pragtbogen Danske kunstnerbøger (som jeg har anmeldt overstrømmende og bogholder-kritisk i det nye nummer af Kritik). Det kunne være rart, hvis jeg havde haft bibliografien, FØR jeg skrev min artikel om Dalsgaards poesi - den nøjagtige værkliste har indtil nu være svært overskuelig - men det gør det ikke mindre rart at have den nu; bibliografien indeholder flere publikationer, jeg hverken ejer eller har holdt i mine hænder og også et et par stykker, jeg slet ikke kendte til. Bogen er smart nok delt i to, den rene, fint oplistede liste, og "Gengivelser" af udvalgte sider og opslag, der giver et levende indtryk af bogværkets stærke og påhitsomme flerstemmighed. En udgivelse, jeg slet ikke havde tjek på, er  

Breve fra Randers
Galerie Birch, u.å. (1957)
Tryk: Bjerregaard-Jensen, København
Upag. (4 s.) 115 x 154 mm.

Lille klammehæftet bog. Udgivet som katalog i forbindelse m. udst. i Galerie Birch, Bredgade, Kbh. 2-16 nov. 1957. Kataloget indeholder udover 2 korte tekster et par pergamentmønstre først og sidst i i kataloget.

Begge tekster er gengivet blandt gengivelserne, her er den første, ret fantastiske:

Billederne bliver en anti-litterær bog - og byen er en fersken med en alt for stor sten. Sven Dalsgaard og byen er at sammenligne med muldjord - mænd der sveder - kvinder i lange gevandter - grædende børn - løbske heste - flag - pyloner - asfalt - antenner - forår og efterår (måske mest efterår) - et forladt stadion - huse efter kl. 23 - jern - fugle - stemmer - - - han er ude for at erobre et eller andet, og byen falder langsomt sammen.

Dette bliver en højst traditionel udstilling, sandsynligvis påbegyndt 29/5 1914. Det bliver en eksplosion, en dagbog, noget godt og noget dårligt, een skulptur, eet maleri, een tegning, eet menneske, tusind mennesker, en præstation, tiggeri, sabotage, en bøn, søgen, kalden, en brønd og et tårn, tro, en smædevise, en seismograf, en måler - ja netop.

Mens dette skrives er endnu ingen af hans billeder påbegyndt. Jeg kan se dem for mig, måske i grupper der kalder på hinanden, - måske enkeltvis, kæmpende for fuld kraft mod den nærmeste, - måske en stor enhed, en institution, et helt nyt samfund, levedygtigt, tærende på hinanden, - eller en gruppe missionærer givende hinanden gode råd. Jeg kan se det sorte og det hvide og blodet og himlen, glæden, og det behagelige som nok er forkert. Men det hvide og sorte og himlen og blodet er der - et observatorie i Randers. Denne udstilling bliver et slag i ansigtet på ham selv. Jeg kan se han længe ligget på lur efter dette, jeg kan se hans besværligheder, inden resultatet er nået, se hvordan billederne vil hobe sig op, hvordan det ene vil afføde det andet, - en navlestreng der spændes, tilfældighedernes præcision.
  Dette er mit syn på den udstilling, Sven Dalsgaard endnu kun har talt om.

For første gang har jeg haft en samtale med Sven Dalsgaard efter at der er "sket" noget, men i dag d. 12/10 har han fået papiret hjem, og er gået i gang med "brevene" som han kalder dem nu. Allerede nu, har han fået skrupler mod at ville udstille dem, - siger det ikke er ting til udstilling, men noget man eventuelt bruger som objekter for mere "stabile" arbejder! På to timer har han arbejdet på fjorten femten tegninger uden at vide nogen af dem færdige. Jeg kan se de er en renselsesproces - opkastning - bræk - ligesom tabte penge før nogen samler dem op.

Komplet Kiosk-biografi

- i Kiosken i WA Bøger i går citerer jeg fra den indledende, biografiske tekst i "selvbiografien" Svend Dalsgaard, her er den komplette tekst:

-->

Jeg er født klokken 11.34 d. 29/5 1914 – altså i tvillingens tegn, hvilket jeg betragter som en fordel – menneskeligt som kunstnerisk.

  Jeg måler 179 cm og vejer 73 kg. Håret er mørkeblondt, kortklippet uden skilning. Øjnene grå. Under venstre armhule har jeg en vorte af størrelse som svovlet på en tændstik. Jeg bruger læsebriller, men har ellers ikke udprægede skavanker. 

  Jeg står op klokken 8-8 1/2, børster tænder, vasker og barberer mig. Trækker i tøjet, og reder min seng. Bruger nr. 39-40 i skjorte og nr. 44 i sko. Jeg kan ikke lide korte sokker, og mit tøj er almindeligt gråt. Jeg holder af at være renvasket, og ifører mig rent tøj hver morgen, - ikke af æstetiske - men anonyme grunde.

  Til morgenmad spiser jeg to stykker rugbrød med ost og to stykker franskbrød med honning eller marmelade, dertil kaffe. 

  Efter morgenmaden tænder jeg en cigaret, går på lokum, vasker hænder, og tager sko og jakke på. De fleste dage skriver jeg en huskeseddel på forskellige varer jeg skal have med hjem. Strækningen fra Sjællandsgade 11 til mit værksted Staldsgårdsgade 7, tager fra 5 til 12 minutter, - alt efter om jeg cykler eller går. På vejen standser jeg undertiden op for at læse avisernes spisesedler uden at de interesserer mig synderligt. Går fra værkstedet kl. 12,45 - besøger forskellige handlende, alt efter hvad der står på huskesedlen. Spiser middag, som regel to retter, - eksempel i dag: Kold fisk og kartoffelsalat og rabarbergrød med mælk. Tilbage til værkstedet kl. 13,45 - måske ad en anden rute end den om morgenen. Kl 15,15 drikker jeg kaffe på Quizaz, - igen på værkstedet til kl. 18,45. Hjem til aftensmad: 4 stykker rugbrød, et æg og en halv flakse hvidtøl. Læser den lokale avis der højst opholder mig fra 3 til 5 minutter. I de fleste tilfælde tilbage til værkstedet. Ellers besøg hos bekendte, eller bibliotheket, eller hvad der kan falde for. Nescafé ved ti-tiden, og som regel , i seng før kl. 23

  Min kontaktbehov er ringe, og mine venner og fjender ved ikke at de er det. Jeg holder af fortløbende talrækker, målebånd, antenner, skibsmaster, reb og tov, af det kolossale og det mikroskopiske, lodret og vandret, ørkenen, havet, retningen UD, tidspunktet NU, og jeg elsker solen.

  Af alle kunstnere, malere, billedhuggere, forfattere, skuespillere, og hvad der ellers er, foretrækker jeg Sven Dalsgaard. Drejer det sig om forretningsmænd, betlere, reportere, grøftegravere, instruktører, landmænd, apostle, tyve, snedkere, atleter, generaler og andre, ville jeg igen foretrække Sven Dalsgaard.

  Jeg sympatiserer med natten, men foretrækker dagen. Håb og ønsker betragter jeg som svagheder ligesom tandpine og selvforagt.

Ubedømmelse + 2 rettelser

Fagfællebedømmelse

Med undtagelse af "Ristika! Råberen er ude med sit net - om Sven Dalsgaards poesi" af Lars Bukdahl er samtlige af publikationens artikler fagfællebedømt. Bedømmelsen følger gældende akademiske standarder for forskningsformmidling og er koordineret af Forlaget Systime ved projektleder Steen Hammershøy Andersen.

2 rettelser til min artikel:

Sven Dalsgaard debuterede som digter med 2 tekster (ikke kun1) i Helhesten, hefte 4-5, 19944, "Pansangen" (som jeg læser i artiklen) OG "Fugl i bur" (optrykt (sammen med "Pansangen") i "selvbiografien" Sven Dalsgaard, 1966).

Fugl i bur

vi stod ved vinduet - jeg og chefens datter (jeg har arbejdet for mi chef i 2 måneder og venter på at blive forfremmet i løbet af 1 år). hun stod med fugl i hånden, en fugl hun havde lukket inde i sig så længe hun huskede. Hun stod og og blev overmodig, og spurgte mig om jeg syntes hun skulle lade den prøve at flyve, - bare her over til træet ved vinduet og så tilbage. - og inden jeg fik svaret, havde hun lukket fuglen ud. jeg så med bange anelser fuglen flyve over mod træet, og så i det samme en stor flok snavsede skidengrå fugle kigge frem mellem grenene. den lille fugl var nu ved træet, den havde lige nået at røre det, og som en pil var den på vej tilbage til vinduet, da pludselig min egen bror lukkede vinduet i, så den lille fugl måtte hakke og kradse sig gennem glasset ind til den unge, der træt og udmattet havde sat sig på en stol. jeg så min broders smilende årtusindgamle apolloansigt foran mig, og følte mig svag og træt. jeg vendte mig for at søge trøst hos den unge pige, men hun var forsvundet, i stedet lå der på stolen en frugtsommelig hund, idet min broder forlod værelset, vendte han sig i døren, og med kort fuglefløjt kaldte han hunden med sig.

(bogen til "helhesten", 1993, indholder digte skrevet 1944 og sendt til Helhesten, men aldrig trykt (bl.a. fordi tidsskriftet i ventetiden gik ind) jf. i øvrigt Dalsgaards Hvedekornsdigte fra samme tid og senere, afskrevet og omtalt her)

Den illuminerede digtsamling Den perforerede by udkom IKKE i en privatudgave i dens afftelses- og dateringsår 1969, udgaven fra 1988 er den første  bogudgave.

Så er DET og DET på sin plads.

SVEN100

Og så er på jeg vej hjem fra Randers Kunstmuseum, hvor Sven Dalsgaards 100 års dag i dag blev behørigt - Dalsgaard levede alle dage, på nær et par små udlands-svipture, i Randers - fejret med lagkage og legatuddeling og småforedrag ved 4 af bidragyderne til den flotte antologi Sven Dalsgaard 100 år. Jeg talte om Dalsgaards poesi, som jeg også skriver om i bogen og sluttede med at oplæse tekstsspor nr. 4 fra det seksporede, poetiske og kunstboglige hovedværk Mellem sort og hvidt, en lystig og bevægende højsang henvendt til SD' store kærlighed, pølsemanden Jens, og startede med at sige, at dette, Randers og museet, var stedet, man skulle være i dag, og det klappede de løs af, publikum (der også var gode til at spørge bagefter - men det kom lidt meget til at handle om at Jarl Borgen nægtede at udgive en digtsamling nr, 2, efter debuten (som ren digter) i 1960, fordi Dalsgaard ikke kunne stave, hvilket han, Borgen, engang tilhviskede mig, nu er det i hvert fald en officiel myte!). Det var skønt og meningsfuldt at se alle plakaterne med det afbidte flag på min vej frem og tilbage til museet gennem Randers, der var og blev Stedet i dag.




Kunstneren (og Dalsgaards elev på Kunstakademiet) Peter Carlsens fødselsdagsplakat

Og så fremme i Randers

Vs. populismens røvvarme

Samme morgen som vi om aftenen på D'Angleterre blev konfronteret med Morten Messerschmidt live, stod Naja Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup i DR-byen ansigt til ansigt med Pia Kjærsgaard, og da Naja satte sig i sminkestolen var den stadig - EW! - varm efter Kjærsgaard, fortalte hun i går til den overstadige reception for Frit Flet, hvor der var så mange gode og fine og talentfulde ansigter, og en hel del - de kalder det familie! - som trioens stolte (aldrig havde hun være så stolt over en bog, fortalte Mette, vi kan kun finde ud af at være rigtig, fuldt stolte over kollektivitet, filosoferede vi) ansigtstræk spøgte i.

- og her billede af trioen (ved Kajsa Guldberg) + bogdesigner Kim Lykke ved receppetionen i går, de ser stålsat og glitrende glade ud:

Det hvide, mandlige, heteroseksuelle flet

Det ikke-hvide flet

Den originale Flette-Mette

I dag udkommer Naja Marie A's, Line K's og Mette M's Fri Flet, efterfølgeren til dette udødelige værk:

Os & Morten

Vi var på D'Angleterre i aftes, fejrende os, og der var pænt kändisbesat, Jon Dahl Thomasen (eller hvordan han staves), Julie Zangenberg (er hun i famlie med Mikkel BZ?), os, og pludselig ankom Morten Messerschmidt med følge og Bakkesangerinde, meget gangsteragtigt, meget ligesom en babyfacudgave af Nucky Thompson i Boardwalk Empire, som vi lige nu er på 3. sæson af, og vi nidstirrede af alle kræfter ud af vores lykkelige os-fejren på den ulykke, de legemliggjorde, især da selskabet rejste sig og slog glassene sammen for at fejre sig, og lidt senere stødte du på Messerschmidt nede ved toiletterne, og han sagde belevent "godaften", og du sagde ikke, VI råbte ikke på noget tidspunkt

GODNAT EUROPA!

Det burde vi have gjort, os, i det mindste.

3 duer

du
er
nu
for-
du-

ftet

*

du
da-

ffer
i
sol-
ens
du-

ffel-
coat

*

din
du-

ft af
du

er
rigt
di-

ffe-
ren-
ti-
er-
et
her

Blind tekst-passager anholdt og eksorteret ud af tidsskriftsmanus

-->

Ked af sitret mule, må må må jeg æde en klartone, dit, nej mit diadem dæmrer for dig en dånehat, haha, der er kønne fugle og de lyver for DIG meget

Bly

Barm

Kan du bruge det geddekid jeg drømte til dine forladte guder

Slettelak nej tak nå sjap jeg smelter jeg er storladen og gøgler med ært nå nå jeg skal ikke komme her og mænge mig med skavankkuldrede

Nej det er ikke så godt. Torden og lynild, men men men jeg nulrer en ad

Perverse mine knogler kan svøbes i guld hæ hælde på ælde til og man bliver grå af at sukke og sukke og smukke hey hvad dukker du op af? Af alt jeg ved ved jeg det bedst: at du er en kysser og sweet

Meet me with the big black træ og tro på to og ro i

Hjerne en fjern ogogogog gogogirl bange for alt i især nætter i især buske (hvor jeg gemmer, hvor jeg skjuler) åhåh alt det ækle jeg ejer kan tælles på

En hånd en

Diamant så smuk som

Rabarberben i havebukser jeg gider godt glinse af sved og glemme verden til evig tid en flid med muld og pirat og hvad ved jeg af enøjet erobring jeg tugter min tunge med bitre mandler jeg elsker at tro på postulater om guld for enden af regnbuen græsser dydige alfer og feberpanden jeg har jeg har jeg har som en lomme knap og nap og lige akkurat et ja til ja og jaja det skal jo nok

Ikke

Gå væk igen jeg ønsker mig smæk og blå mærker

Er pynt nok til at jeg er vildt lækker jeg slækker ikke på mine tunge øjenlåg de skal luges fri for vipper vel nok nok nu vel nok sagtens kan jeg stille stille mig an som soldat i et dameblødt skød hæææææ nå så 

I dag er 3 år gammel (og hedder IKKE Milorad)

I går for 3 år siden skete dette:

11:37AM BST 26 May 2011

Serbia’s President Boris Tadic said British and American intelligence had assisted Serbian state security in the operation to find Mladic.

“Today, early in the morning, we arrested Ratko Mladic. The extradition process is under way,” Tadic said.

Croatian media, which first broke the story, said police there got word from their Serbian colleagues that DNA analysis confirmed Mladic's identity. Belgrade's B92 radio said Mladic was arrested on Thursday in a village close to the northern Serbian town of Zrenjanin.

Serbian media reported that the suspect was living under the name of Milorad Komadic.

The European Union said it has “all reasons to believe” that Mladic has been arrested. The EU has conditioned Serbia’s membership bid on the arrest of Mladic.

I dag for 3 dage siden skete noget endnu meget mere bedre, som lykkeligvis bliver ved at ske - det er stadig ikke blevet i morgen, du.

Blå opdateringsstorm på vid gab

Pludselig 3 glade og glædelige opdateringer fra Den Blå Port på én gang efter et halvt års tavshed (efer denne opdatering 30. oktober: Glæd dig allerede nu til det næste nummer af Den Blå Port som kommer medio december og handler om ARBEJDE - bl.a. med et eksklusivt bidrag af Lars Norén)

1. 

   Den Blå Port

   8 hours ago

   Fra næste nummer består Den Blå Ports redaktion af Signe Gjessing, Nanna Goul, Josefine Klougart og Jonas Rolsted.

    
2. 

   Den Blå Port

   8 hours ago

   Det næste nummer af Den Blå Port handler om FLERSPROGLIGE VÆRKER

    
3. 

   Den Blå Port

   8 hours ago

   I juni kommer omsider Den Blå Ports store nummer om ARBEJDE med bidrag af Tor Nørretranders, Jesper Brygger, Synnøve Søe, Iben Mondrup, Kirsten Thorup, Josefine Klougart, Edy Poppy, Shekufe Tadayoni Heiberg, Lars Norén, Thomas Boberg, Lars Bukdahl, Peder Frederik Jensen og Henrik List.

 - med SG i redaktørstolen kommer næste temanummer formodentlig og forhåbentlig også til at handle om værker skrevet på flere PLANETERS sprog (jeg kom til at skrive PLANTERS - også dem!).

C'est Signe!

Sjovt med umiskendelighed, tidlig og (derfor) betydelig umiskendelighed. Både du og jeg gættede efter få linjer (du efter en enkelt, men du er også tidligere klassekammerat, jeg efter 2-3) hvem, der havde skrevet 3. postering i mail-antologi-føljetonen hvermandag.dk (som det er dumt ikke at abonnere, gratis, på):

Min drøm er af tidsforskel:
snakkesalige modreaktion på verden

.

verdener fires ned i deres strandbredde

.

Til støvets forfest –

vi klipper overfladens skranke af, så intet støv kan henvende sig dertil

- i mine  øjne kunne linje tres verden-strandbredde stadig godt være Marianne Larsen, og måske også støvets forfest, men (ikke-)henvendende støv kombineret med afklipning af overflade-skranke kan i sit forfinet kukkede sprog- og billed-spil ind i et så-godt-som abstrakt, rent poetisk rum kun være Gjessing,

Kritisk anmeldelse af dagens konkretistiske forside på Politiken

Politikens forside i dag er et konkretistisk EU-afstemnings-digt af Olafur Elisasson bestående af 2 avissider: på side 1 står der

DIT

VI

side 2 er blank

og på side 3 står der så, placeret midt mellem DIT og VI

INDRE

og side 4 er også blank (mens side 5 er den rigtige avisforside)

så INDRE lige præcis kan anes bag side 1, hvis ikke man decideret holder side 1 (og 2...)  og 3 selvstændigt op mod lyset, så INDRE står kun en anelse svagere end DIT OG VI  -

- og rent konkretistisk-logisk giver det god mening, at INDRE er skjult fra side 1 på side 3, men egentlig, ifølge den konkretistiske logik, burde VI jo også være skjult eftersom det er et INDRE VI, men så ville man miste muligheden for 2 udsagn på 1 gang DIT// VI og DIT/ INDRE/ VI, der er jo imidlertid ikke noget synderligt betydningsforskudt spil mellem de 2 udsagn; en finere, men også mere subversiv - overfor fællesskabs-fantasmen (og HVIDHEDEN i fællesskabs-fantasmen, hey!) - løsning ville være, at der kun stod DIT (der så også kunne henvise til DIT og DAT) på side, 1, kun INDRE (der også kan være et substantiv smart nok) på side 3 og på side 5 (med en blank side 6) VI som det så mest og temmelig usynlige ord - eller, side 1: DIT/ side 3: INDRE/ side 5: M (ud for INDRE) (1000 på latin)/ side 7: VI (6 på latin). Det ville være det bedre og det SANDERE konkretistiske EU-afstemnings-digt:

DIT
      (INDRE)
((M))
(((VI)))

Ugehøjdepunkt 5 ADVENTURE GOLF!

Lørdag spillede vi Adventure Golf (en slags økologisk minigolf: alle fohindringer var konstrueret af sten og vand) i Søndervig, og jeg kom på en 2. andplads med

54 SLAG
foran dine
62 SLAG

Ugehøjdepunkt 4 FACEBOOK

Den ædelt excentriske Hvedekornsdigter Joakim Vilandt

(
-->

Sðøvalfár dansará hjyska i Solskinn

Stcraaler innenrammder Kinderna i Lyssðice

Kjærlék iblanddet Hjártorna i Sðvævning

Pufft blæsá Hkyputá utan Hjimmelhút

Stilla tyssnár ði naar Mensjken kommá tilt...

Hvåre ble á Alfárna`? Ðe vet hjunn Kjíndárt (Sinn)...

.  .  .

Váðan scnér inte mera

Røðman hjulá hváe ðá vár á frikjá Scnéfnug

I en Vestervinn á graata.

- fra hans debut i Hvedekorn 3. 2012)

postede 2 opdateringer på Facebook:

Så skal man ind og læse op til samtale på Forfatterskolen.....................

Jeg er kommet ind på Forfatterskolen.  :)




- og her kan I læse en hel, lille, international digtsamling af Joakim!

Ugehøjdepunkt 3 DET KGL. TEATER!

Onsdag var vi inde og se Metamorfoser i det Røde Rum, det var altsammen og de var allesammen figurligt flintrende, men heftigst står lige nu

THOMAS HWANS FLYVSKE IKAROS
bagved.
PETER PLAUGBORGS NEDTYNGEDE DÆDALUS

Ugehøjdepunkt 2 GENERALFORSAMLING!

Tirsdag var der generalforsamling i Litteraturkritikernes Lav, og det var vlevet opsnuset  (lav og Oldermanden havde ikke fået direkte besked af en eller anden grund)), at Kulturministeriet har hævet Kritikerprisen og Georg Brandes-prisen fra 60.0000 og 60.000 til

75.000
og
75.000
KR.

Ugehøjdepunkt 1 SVERIGE!

Paneldebat mandag i Lund om Yahya Hassan med Elisabeth Friis, Cristine Serrano og Daniel Sandström og spørgelystent publikum

HVOR VI SNAKKEDE SAMMEN!

OM BOGEN!

Hagens Warhol-skrue ekstra forskruet af drømmende Moestrup

I interview med Flet-trioen i Politiken:

MM: I nat drømte jeg for øvrigt, at jeg skulle have en anden persons ansigt, og først syntes jeg, det var en god forretning, fordi hun faktisk var meget yngre end mig Men efter et lille stykke tid var jeg simpelthen så ulykkelig over det, og så mødte jeg hende, og hun havde mit ansigt, og så sagde jeg: Jeg vil have det tilbage!«.

NMA: »Det var da ubehageligt«.

LK: »En crazy drøm«.

Hagen gør en Warhol med skrue

Andy Warhol sendte assistenter med sølvparyk ud til colleges for at agere ham, Christina Hagen vil nu kun optræde til oplæsninger og i medierne pr. blond stedfortræder:

Et Navn

12 hours ago

Folkens, jeg har fået mig en body double. Fra nu af er Christina Hagens ansigt det I ser på mit nuværende profilfoto. Den nye Christina Hagen vil stå for oplæsninger (helst alle, men lad os se), interviews hvor der kræves fotos taget af fotograf fra avisen og tv-interviews. Hun stiller sig hellere end gerne i vinduet og kigger eftertænksomt ud og hun sidder gerne, iført sød sommerkjole, på en græsplæne i en park, mens hun varmer sine hænder på en kop te. Tro mig, den våde mediedrøm has arrived!

Sidste profilfoto som den gamle Christina



første profilfoto som den nye Hagen:



- uddrag af forklaring sendt til Kunststyrelsen (ny baggrundsbillede på FB):

En smukkere bestsellerliste

Fra netboghhandlen Audiatur - På Politikens er Yahya Hassan på niendepladsen, her syvendepladsen, men på ellevtepladsen er en digtsamling af Klaus Høeck FRA 2001, og længere nede både Perec, Debord, Ulven, Saarikoski:

1. Geir Gulliksen: JE SUS (eller hvordan leve)

2. Franco Berardi: Opprøret: Om poesi og finans
3. Audiatur - Festival for ny poesi 2014
4. Johan Jönson: Mot, vidare, mot
5. Arve Kleiva og Jena Osman: A Letter from Jena Osman
6. Ida Börjel: Ma
7. Yahya Hassan: Yahya Hassan: Digte
8. Mette Karlsvik: Vekstvilkår - Handbok til Henriks hage
9. Harry G. Frankfurt: Om Bullshit
10. Anja Ulset: Bergen Art Guide
11. Klaus Høeck: In Nomine
12. Kari Løvaas: Og de skjønte at de var nakne
13. Jean-Marie Gleize: Tarnac, A Prepatory Act
14. Georges Perec: Vinterreisen / En privatsamling
15. Monica Aasprong: Soldatmarkedet
16. Guy Debord: Skuespillsamfunnet
17. Jean-Marie Gleize: Instängd i vattnet
18. Helena Eriksson og Beata Berggren: Heata-Beana: Det perfekta brottet
19. Tor Ulven: Prosa i samling
20. Lars Ramslie: Destroyer
21. Pentti Saarikoski: Brev til min kone
22. Sean Bonney: Happiness: Poems After Rimbaud
23. Pär Thörn: Mutationer av Anna-Greta Leijon
24. Ekstravagant 1993: Munnens lov: 22 poeter
25. Kristian Lundberg: Yarden: En berättelse

Dennis! OLivia! JOKum! MIKKEL!

Navnene på årets modtagere af Statens Kunstfonds treårige legat er ankommet. Og sjældent har listen været så favoritspækket:

 DENNIS GADE KOFOD!

OLIVIA NORDENHOF!

JOKUM ROHDE!


MIKKEL THYKIER!



Kofod og Thykier har ventet PINLIGT længe om at få, og Rohde, som jeg var sikker på havde fået for længst, SKANDALØST længe, men det kan det nye litteraturudvalg, Adolphsen, Hauge, Marstrand-Jørgensen, Hübbe, Koch, jo ikke gøre for; de har jo ikke siddet udvalget før! Og selvfølgelig skulle Nordenhof have det NU, efter lysende og blændende Det nemme og det ensomme. Derudover har den grumme børnebogs-maskine Oscar K (Ole Dalgaard), den påhitsomme klodsmajor Kaspar Colling Nielsen, det cool oversætterpar Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad fået + (garanteret Hans Hauges påfund - og uden at have søgt) den ferme doku-forfatter Peter Øvig Knudsen (hvilket man kunne været blevet lettere irriteret på, hvis det ikke var for favoritspækningen). Hvis jeg skulle komme med en enkelt kritisk bemærkning - og det vil jeg nødigt undlade - skulle det gå på (HOV! kønsfordelingen og) aldersfordelingen, kun en enkelt forfatter under 35 (Nordenhof, født 1988) og det er ikke, som om der ikke står mere eller mindre garvede ynglinge i kø, fx Rasmus Halling Nielsen, Ida Marie Hede, Amalie Smith, Lene Asp - og blandt de 35-40-årige fx Glenn Christian og Sternberg. og blandt de + 40-årige bl.a. Birgit Munch og Iben Mondrup. Men selvfølgelig får de allesammen m-fl. næste år. Jeg tillader mig, nej, KRÆVER at stole hårdt på dette udvalg. 

DK's Villon 19 i dag - tillykke!

Yahya Hassan bliver 19 i dag og går dermed ind i sit tyvende år som international outsider-poet. En forfader er helt klart Francois Villon, født 1431 og forsvundet ud af syne 1463, en mindst lige så frenetisk  og mesterligt digtende, inderligt og yderligt selvoptaget, ung tyveknægt; her er en engelsk oversættelse af hans morbide dobbeltdigt (læg mærke til kropshår-optagetheden, som YH deler)

Le Testament: Epitaph et Rondeau

Epitaph

Here there lies, and sleeps in the grave,
One whom Love killed with his scorn,
A poor little scholar in every way,
He was named François Villon.
He never reaped a morsel of corn:
Willed all away, as all men know:
Bed, table, and basket all are gone.
Gallants, now sing his song below:

Rondeau

Oh, grant him now eternal peace,

Lord, and everlasting light,

He wasn’t worth a candle bright,

Nor even a sprig of parsley.

Of eyebrows, hair, and beard he’s free,

A turnip scraped with a spade, all right:

Oh, grant him now eternal peace.

Exiled with strict severity,

Rapped behind with a spade, despite

It all he cried: ‘Appeal, for me!’

–      Which wasn’t the height of subtlety.

Oh, grant him now eternal peace.

 

- Villon smider håndtegn til sin moderne broder i ånden

Ovid blitzer mig (som Byblis med blyant)

Du læser Metamorfoser (vi skal se/gense det Kgl.'s udgave på onsdag) og synes, denne passage på en prik ligner mig, der har mit besvær med min (sådan ca. 117.) Rifbjerg-anmeldelse (jeg skammer mig allerede over den desperate) meta-indledning ...):

Griftlen har hun i højre og tavlen med vokset i venstre,
og tager fat, går i stå, år i gang og fortryder det skrevne,
skriver og streger og sletter, forandrer og vælger og vrager,
lægger det fra sig og tar det igen og lægger det atter,
usikker på hvad hun vil, og utilfreds med hvad hun end vil
gøre, og i hendes træk står skam og beslutsomhed blandet.

(you go, Otto Steen Due, i din olymp!)

Døden er en ubrugelig metafor (Peter Høeg er en jordslået bondskjorte)

Peter Høeg formår i et interview i dag i Politiken at fortolke den østrigske Melodi Grand Prix-vinder dobbelt forskækkeligt:

1. Yin Yang-spirituelt
Peter Høeg er overrasket.Han har set melodigrandprix, og lige der for hans øjne stod en vinder, i hvem yin og yang materialiserede sig i en og samme person.»' Rise of the Phønix' gjorde et kraftigt indtryk på mig. Jeg fik en følelse af græsk mytologi, flere græske guder havde en form for flerkønnethed.Han, eller hvad man skal kalde ham, har godt nok en forfinet kompleks måde at nærme sig det kvindelige på«. Men det giver mening, for bortset fra Conchita Wursts fuldskæg er det lige præcis den blanding af maskulin actionkraft og feminine fornemmelser, som Peter Høeg balancerer med i sine kvindelige hovedpersoner. Og i sig selv.For balancen mellem det mandlige og det kvindelige optager ham intenst.»Som for så mange mænd handler en stor del af mit liv om at komme det kvindelige nærmere. Det gør vi først og fremmest gennem vores døtre, vores kærlighedspartnere og mødre, men ifølge taoismen har enhver mand en kvinde på indersiden og enhver kvinde en mand. For mig er mine kvindelige hovedpersoner, tror jeg, også en måde at kontakte det kvindelige i mig selv på, lidt ligesom når mænd klæder sig ud som kvinder«.

2: Dekadence-dæmoniserende
Tilbage til melodigrandprix, for Peter Høeg har gjort sig flere tanker om den østrigske drag Conchita Wurst. »Umiddelbart følte jeg, at det var smukt og forfinet og meget kraftfuldt, men jeg blev også bevidst om, at lige inden kolossale kollektive stemninger, der var med til at udløse Anden Verdenskrig, var der i Berlin en psykotisk tvivl på kønsidentiteten. Dengang var det ikke et sundhedstegn, snarere et præludium til et definitivt sammenbrud i kulturen. Og jeg spørger mig selv, om det androgyne er en ny accept, en forening af det mandlige og det kvindelige. Jeg er sikker på, at kulturen har brug for mange flere kvinder i betydningsfulde stillinger, det er en helt afgørende del af fremtiden. Men er lige det her et skridt fremad for det kvindelige, eller er det en ny farlig hvisken om en slags sammenbrud af grænser?

- noget der aldrig ændrer sig er i hvert fald Peter Høegs bondeskjorter og storhalsede t-shirts -

Her er en post fundet på digteren (debut til efteråret) Lea Løppenthins blog, den er klogere - og mere poetisk - end samtlige Peter Høeg-interviews og -romaner og hele Nørre Snede:

har gået i parken og suget nektar af døvnælderne, der vokser langs åen
vil mere end nogensinde: gerne leve og gerne beholde forstanden

alle foregiver at være mere sindssyge end de er, og mindre sindssyge end de er

det er to sider af samme ønske om dispensation
men man vil altid gerne opnå dispensation

ethvert liv er en særrettighed, et totalt usandsynligt ophold

og det ved man og man skal hver dag have nye beviser for, at man har ret til den ret

hver dag vil man have en bedre forsikring om at det ikke er blevet væk
at det ikke er blevet byttet til noget mindre standhaftigt end liv

jeg har i mange år ment, at den slags beviser behøver jeg ikke, men jeg løj

Melodi Grand Prix-vinderen synger: Rise like a phoenix from the ashes

det var en kedelig sang

(så hellere det klip, hvor Conchita lægger makeup på DR-reporteren
og fortæller om at slappe af i joggingbukser)

Der er ingen, der er en fønix.

Vi rejser os ikke af asken, vi rejser os fra at have ligget ned i senge, fra at have siddet i kontorstole
eller vi rejser os fra at have rejst os

vi rejser os ikke fra asken

døden er en ubrugelig metafor

Vi er på bestsellerlisten!

Skønlitteratur

1 (1) John Williams: Stoner
2 (2) Hanne-Vibeke Holst: Knud, den store
3 (3) Jo Nesbø: Sønnen
4 (4) Frederik Backman: En mand der hedder Ove
5 (Ny) Siri Hustvedt: Den flammende verden
6 (6) Herbjørg Wassmo: Disse øjeblikke
7 (5) Anne-Cathrine Riebnitzsky: Forbandede yngel
8 (9) Joël Dicker: Sandheden om Harry Quebert-sagen
9 (7) Yahya Hassan: Yahya Hassan
10 (Ny) Christian Lund og Lars Skinnebach: 101 danske digtere.

- og jo dermed fx også hardcore-usynlige ældre og yngre som Abildgaard, Bosmans, Aymo-Boot, Glenn C, Abd-el Dayem, Dalgaard, Forsom, Graff, Kenneth J, Have, Mygind, Peter N, Knud Steffen N, Laus Strandby N, Halling N, LE Woetmann, Olsson -

sikke vi gungrer, mens vi hungrer!

Men der er et Norge i mig

Fra artikel i Kristeligt Dagblad, ved Benjamin Krasnik

Også norsk litteratur har stor succes i disse år med store anerkendte internationale navne som Per Petterson, Tomas Espedal, Jan Kjærstad og ikke mindst Karl Ove Knausgård med hovedværket " Min kamp", der er oversat til 18 forskellige sprog. En forklaring på succesen er ifølge litteraturforskeren Jørgen Haugan, at norske forfattere tør skrive følelsesladede bøger.
" I Danmark efterlyses jævnligt den store danske samtidsroman, der aldrig er kommet efter Henrik Pontoppidans ' Lykke-Per'. I Norge har vi derimod store episke digtere som Lars Saabye Christensen og Per Petterson. Det skyldes måske, at norske forfattere tør at lave patos, hvor ironi er mere udbredt i dansk litteratur. Danske forfattere leger mere med ordene og er æstetisk fi-nurlige på en måde, man ikke finder i Norge. Der er slet ikke kommet en postmodernistisk tradition i Norge. En Lars Bukdahl findes for eksempel ikke," påpeger Jørgen Haugan.
Alvoren hænger ifølge ham nok sammen med, at den norske nation stadig er under opbygning, og forfattere må tage stilling til for eksempel olien, der har betydet meget for selvforståelsen, kulturen og civilisationen. Og så er der selvfølgelig den norske natur, der fungerer som en central inspirator. Det afsides liv i fjeldet, der kalder på meditation og filosoferen over tilværelsen.
Man siger, at der er en latent vismand i hver en nordmand, fortæller Haugan.Trods den norske bogsucces er der stadig litterære relationer mellem Norge og Danmark. For traditionelt var København den første metropol, man som nordmand kom til på rejsen mod syd. Og det er stadig Nordens litterære hovedstad med et stort miljø for kritikere og forfattere, påpeger Haugan. Nogle af tidens mest læste norske forfattere har for eksempel danske aner, Per Pettersons danske mor, og Saabye Christensen en dansk far.Og begge trækker på deres danske forbindelser i deres bøger.

- min farmor Magnhild Ødvin Bukdahl var nordmand through and through og holdt aldrig op med at være det; jeg har har derfor altid opereret med, at mit højre ben, det der spjætter mest, når jeg holder folkelige foredrag, med fuld patos og følelsesfuldhed er norsk.