Og så er på jeg vej hjem fra Randers Kunstmuseum, hvor Sven Dalsgaards 100 års dag i dag blev behørigt - Dalsgaard levede alle dage, på nær et par små udlands-svipture, i Randers - fejret med lagkage og legatuddeling og småforedrag ved 4 af bidragyderne til den flotte antologi Sven Dalsgaard 100 år. Jeg talte om Dalsgaards poesi, som jeg også skriver om i bogen og sluttede med at oplæse tekstsspor nr. 4 fra det seksporede, poetiske og kunstboglige hovedværk Mellem sort og hvidt, en lystig og bevægende højsang henvendt til SD' store kærlighed, pølsemanden Jens, og startede med at sige, at dette, Randers og museet, var stedet, man skulle være i dag, og det klappede de løs af, publikum (der også var gode til at spørge bagefter - men det kom lidt meget til at handle om at Jarl Borgen nægtede at udgive en digtsamling nr, 2, efter debuten (som ren digter) i 1960, fordi Dalsgaard ikke kunne stave, hvilket han, Borgen, engang tilhviskede mig, nu er det i hvert fald en officiel myte!). Det var skønt og meningsfuldt at se alle plakaterne med det afbidte flag på min vej frem og tilbage til museet gennem Randers, der var og blev Stedet i dag.
Kunstneren (og Dalsgaards elev på Kunstakademiet) Peter Carlsens fødselsdagsplakat
Flere publikummer ville have mig til at signere min artikel i fødelsdagsantologien, en enkelt bad mig skrive mit navn i Dalsgaards Den perforerede by, det kan alene Sven jo gøre, men hun insisterede, så jeg skrev: i mangel ag bedre LB
SvarSletLOL
SvarSletDet er mit spisebord.
Gik Dalsgaard ikke et år (eller semester) på Kunstakademiet i Kbh, hvor han boede i byen?
SvarSletDet mener jeg at have læst.