En spøgefuld profeti (/løgn) går i opfyldelse 14 år efter

Jeg anmelder Prins Henriks nye digtsamling, der indeholder både Prinsens franske originaler og Niels Lyngsøs "gendigtninger",  i onsdagens WA Bøger, og nævner, at Niels Lyngsø anmeldte Per Aage Brandts oversættelse af digtene i Prinsens første bog, Cantabile, 2000, kritisk i Politiken; her er afslutningen på dengangs anmeldelse:

Der er i gendigtningerne talløse eksempler på udeladelser, tilføjelser og forvanskninger. Den generelle tendens er kort sagt en næsten vrængende idyllisering og platificering. Stillejet trækkes fra det højtidelige ned til det kækt dagligsproglige eller pustes op fra en oprindelig nøgternhed til en (ironisk?) overgjort romantisering. Det er kort sagt ikke nogle særligt venlige gendigtninger. Og uanset om Brandt har villet gøre grin med prinsen eller har villet forbedre hans digte, er de danske versioner simpelthen en fornærmelse fordi de lægger sig så demonstrativt langt fra de franske. I øvrigt antyder Brandt at hans gendigtninger ikke er tænkt som danske versioner (hvad de jo burde være), men som selvstændige digte: Han taler i efterskriftet om en »duet« mellem to digtemåder, en »jamsession« mellem to digtere. I både en duet og en jamsession yder de medvirkende hvert deres originale bidrag til et fælles værk. Men en gendigtning er ikke en duet: Der er én som spiller førsteviolin, og det er originalteksten. Det har Brandt ikke respekteret. Og det er synd for prins Henriks charmerende og musikalske vers som desværre kun vil nå danske læsere i en stærkt forvrænget gengivelse.

Sublime le regard
vague et doux qui suit
l'exil attristé de deux yeux
et lance sur le quai d'une gare
vers un amour qui part
le musical adieu
d'une locomotive enfuie

Ophøjet blik,
som ømt forstår
et andets triste nik
imod den banegård

der snart skal svinde hen -
og fra perronens sten
sender en elsket sjæl
et ordløst, brat farvel:

fra damplokomotivet,
hvis kedel koger, klinger
med ét hjertets musik,
et skrig, en sang så skinger
som smerten over livet.

Digteksemplet i anmelderens vejledende og umusikalske rå-oversættelse

Ophøjet er det blik
som svævende og mildt følger
to øjnes bedrøvede eksil
og som på en perron
sender et musikalsk farvel
til en elsket som tager af sted
som et lokomotiv der forsvinde

- få dage efter interviewer Morten Sabroe (!) Brandt, et uddrag:

Du får nogen på frakken af Politikens Niels Lyngsø!
»Det har jeg hørt. Jeg har ikke læst anmeldelsen, men fået den refereret på telefonen. Lyngsø mener, at oversættelsen burde være gjort anderledes. Han har nogle meget originale synspunkter på, hvordan det skulle være. Jeg glæder mig til at se prinsens næste bog, for der er jo mere på vej. Oversat af Niels Lyngsø«.
Er det rigtigt!!??
»Der er digte, som er på vej til et nyt manuskript, ja«.
Kan man dermed sige, at Lyngsø er en smule inhabil
»Det ved jeg ikke. Jeg tror simpelt hen, at han meget gerne ville have haft opgaven. Det gør ham vel ikke inhabil. Jeg ved ikke, hvor habil han så er Nej, det er meget interessant, det der«.
Det må man sige. Han siger, dine gendigtninger ikke er fordanskninger, men forvanskninger.
 »Ja, det er jo morsomt at sige i en avis. Men jeg tager det ikke så højtideligt og opfatter Lyngsø som min elev fra gamle dage; han prøver, om han lige kan løfte snuden lidt. Han ved ikke specielt meget om, hvad han snakker om«.

Hvilket fører til denne berigtigelse i avisen:

Politiken i går interviewede Morten Sabroe Per Aage Brandt om hans gendigtning af Prins Henriks digte i samlingen 'Cantabile'. I interviewet sagde Per Aage Brandt, at prins Henrik har en ny bog på vej, og at selv samme anmelder, som i Politiken kritiserede Brandts oversættelse, nemlig Niels Lyngsø, skulle oversætte denne nye digtsamling. Per Aage Brandt sagde også, at han mente, at Niels Lyngsø meget gerne selv ville have haft opgaven med at oversætte 'Cantabile'. Og så påstår Per Aage Brandt, at Niels Lyngsø ikke kan fransk. Samtlige påstande afvises kategorisk af Niels Lyngsø, der ikke kom til orde i artiklen. »Det er uden noget som helst hold i virkeligheden, at jeg skulle være i gang med at oversætte en bog af prins Henrik. Jeg har aldrig set andre digte af prinsen end dem, der står i 'Cantabile'. Og jeg har ingen kontakt haft med kongehuset«, siger Niels Lyngsø. (pol)

Hvilket Sabroe fulgte op på med endnu et interview med Brandt:

Universitetslektor Per Aage Brandt, der af Politikens lyrikanmelder Niels Lyngsø fik en hård medfart for sin oversættelse af prins Henriks 'Cantabile', sagde i et interview her i avisen lørdag, at Lyngsø havde et problem, idet han jo selv skulle oversætte prins Henriks næste bog. Dette afviste Lyngsø søndag kategorisk som ren løgn. Vi ringede i går til Per Aage Brandt for at få afklaret, om han havde stukket ikke kun læserne, men også intervieweren, en lodret løgn. 

Du sagde i interviewet: »Jeg glæder mig til at se prinsens næste bog, for der er jo mere på vej. Oversat af Niels Lyngsø«

»Ja«, forklarer Per Aage Brandt. »Jeg sagde, jeg glæder mig til at se den oversat af Niels Lyngsø, ikke? Jeg glæder mig til at se prinsens næste bog, komma, for der er jo mere på vej, komma, oversat af Niels Lyngsø, punktum. Det der sidste komma, det var en sarkasme«. 

 Så du havde ingen viden om, at Lyngsø var i gang med at oversætte noget af prinsens ...

»Nej, nej«, afbryder Per Aage Brandt. »Men jeg syntes lige i øjeblikket, at det ville være en værdig opgave for ham, siden han nu var så god til at give mig vejledning i, hvordan man foretog den slags ting. Det var mere på den måde. Det var rent drilleri«. 

 Rent drilleri! Så har jeg misforstået det?

 »Nej, det er mig, der ikke har sagt kommaerne højt nok«. 

 Det var en sarkasme, sagt med kommaer?

»Det skulle forstås sådan: Oversat af Niels Lyngsø, siden han jo ved, hvordan man gør dette her. Men nu fik jeg jo at vide i Politikens notits i går, at han havde lært sig fransk, og det glæder mig meget, at han har benyttet weekenden til noget nyttigt«. 

Det var en sarkasme fra din side?

»Selvfølgelig var det det«. 

Det var ikke en anklage mod Lyngsø om, at han var inhabil, nu han selv var på vej med en oversættelse af prinsens digte?

»Nej. I øvrigt ville jeg have modsagt mig selv, for hvis han nu virkelig var oversætter, så skulle han jo kunne fransk, ikke?«.

- Ingen, ved mange Forfatterskoleelever, er perfidere end PAaB, men nogle gange er perfiditeten så speedet, at den springer mellemregningerne over, og bliver uaflæselig. 

Men det er og bliver da MEGET sjovt, at Prinsens næste-næste-næste-næste digtsamling blev oversat af Niels Lyngsø, nøjagtig i hans råoversættelses rimløse stil, n'est ce pas?