Fra artikel i Kristeligt Dagblad, ved Benjamin Krasnik
Også norsk litteratur har stor succes i disse år med store anerkendte
internationale navne som Per Petterson, Tomas Espedal, Jan Kjærstad og
ikke mindst Karl Ove Knausgård med hovedværket " Min kamp", der er
oversat til 18 forskellige sprog. En forklaring på succesen er ifølge
litteraturforskeren Jørgen Haugan, at norske forfattere tør skrive
følelsesladede bøger.
" I Danmark
efterlyses jævnligt den store danske samtidsroman, der aldrig er kommet
efter Henrik Pontoppidans ' Lykke-Per'. I Norge har vi derimod store
episke digtere som Lars Saabye Christensen og Per Petterson. Det skyldes
måske, at norske forfattere tør at lave patos, hvor ironi er mere
udbredt i dansk litteratur. Danske forfattere leger mere med ordene og
er æstetisk fi-nurlige på en måde, man ikke finder i Norge. Der er slet
ikke kommet en postmodernistisk tradition i Norge. En Lars Bukdahl findes for eksempel ikke," påpeger Jørgen Haugan.
Alvoren
hænger ifølge ham nok sammen med, at den norske nation stadig er under
opbygning, og forfattere må tage stilling til for eksempel olien, der
har betydet meget for selvforståelsen, kulturen og civilisationen. Og så
er der selvfølgelig den norske natur, der fungerer som en central
inspirator. Det afsides liv i fjeldet, der kalder på meditation og
filosoferen over tilværelsen.
Man siger, at der er en latent vismand i hver en nordmand, fortæller Haugan.Trods
den norske bogsucces er der stadig litterære relationer mellem Norge og
Danmark. For traditionelt var København den første metropol, man som
nordmand kom til på rejsen mod syd. Og det er stadig Nordens litterære
hovedstad med et stort miljø for kritikere og forfattere, påpeger
Haugan. Nogle af tidens mest læste norske forfattere har for eksempel
danske aner, Per Pettersons danske mor, og Saabye Christensen en dansk
far.Og begge trækker på deres danske forbindelser i deres bøger.
- min farmor Magnhild Ødvin Bukdahl var nordmand through and through og holdt aldrig op med at være det; jeg har har derfor altid opereret med, at mit højre ben, det der spjætter mest, når jeg holder folkelige foredrag, med fuld patos og følelsesfuldhed er norsk.
Kaare Norges fætter
SvarSlet