Politikens forside i dag er et konkretistisk EU-afstemnings-digt af Olafur Elisasson bestående af 2 avissider: på side 1 står der
DIT
VI
side 2 er blank
og på side 3 står der så, placeret midt mellem DIT og VI
INDRE
og side 4 er også blank (mens side 5 er den rigtige avisforside)
så INDRE lige præcis kan anes bag side 1, hvis ikke man decideret holder side 1 (og 2...) og 3 selvstændigt op mod lyset, så INDRE står kun en anelse svagere end DIT OG VI -
- og rent konkretistisk-logisk giver det god mening, at INDRE er skjult fra side 1 på side 3, men egentlig, ifølge den konkretistiske logik, burde VI jo også være skjult eftersom det er et INDRE VI, men så ville man miste muligheden for 2 udsagn på 1 gang DIT// VI og DIT/ INDRE/ VI, der er jo imidlertid ikke noget synderligt betydningsforskudt spil mellem de 2 udsagn; en finere, men også mere subversiv - overfor fællesskabs-fantasmen (og HVIDHEDEN i fællesskabs-fantasmen, hey!) - løsning ville være, at der kun stod DIT (der så også kunne henvise til DIT og DAT) på side, 1, kun INDRE (der også kan være et substantiv smart nok) på side 3 og på side 5 (med en blank side 6) VI som det så mest og temmelig usynlige ord - eller, side 1: DIT/ side 3: INDRE/ side 5: M (ud for INDRE) (1000 på latin)/ side 7: VI (6 på latin). Det ville være det bedre og det SANDERE konkretistiske EU-afstemnings-digt:
DIT
(INDRE)
((M))
(((VI)))
"DIT VI" på forsiden kan vel osse - isoleret set - læses som en slags fransk (med "oui" stavet som lydskrift "vi"), altså: SIG JA!
SvarSletSNE-
SvarSletDIGT!