mandag den 31. august 2015
Hun har en bog
Hun har en bog, hendes egen,
og hun fik den i dag, og den
er næsten lige så smuk som hende
selv, men i hvert fald smukkere
end alle altanerne i altanbutikken,
som vi boede ved siden af, da
vi boede på den gade, der
var opkaldt efter en anden fugl
end den fugl, denne gade (måske)
er opkaldt efter, bortset fra at
den også, bogen, er en slags altan,
bortset fra at den endnu mere er
en fugl, "bur i et bur" står der i
bogen et sted, fugl knopskudt
af fugl er bogen, som hun har
i foreløbig femten eksemplarer,
bortset fra at hun har foræret
det ene til mig, som jeg så har.
ja, og har stillet i min reol, som
ikke er et bur, nej, det er en
kæmpe brevdue-lejekaserne
og hun fik den i dag, og den
er næsten lige så smuk som hende
selv, men i hvert fald smukkere
end alle altanerne i altanbutikken,
som vi boede ved siden af, da
vi boede på den gade, der
var opkaldt efter en anden fugl
end den fugl, denne gade (måske)
er opkaldt efter, bortset fra at
den også, bogen, er en slags altan,
bortset fra at den endnu mere er
en fugl, "bur i et bur" står der i
bogen et sted, fugl knopskudt
af fugl er bogen, som hun har
i foreløbig femten eksemplarer,
bortset fra at hun har foræret
det ene til mig, som jeg så har.
ja, og har stillet i min reol, som
ikke er et bur, nej, det er en
kæmpe brevdue-lejekaserne
Halling Sogn i myldrende mandtal
Rasmus Halling Nielsen-fan nr. 1, Erik Schertz Andersen, har fortjenstfuldt - 10.000 TAK! udarbejdet en hardrcore-bogholdermæssig Wikipedia-artikel om sit idol. Så vi andre ved præcis, hvor uhyrligt mange værker, vi begrædeligt nok HVERKEN ejer eller har læst eller bare øjnet; jeg tæller fucking 44 numre, Rifbjerg er rullet om små 25 år:
Bibliografi
- 25 duer, Privattryk, 2002
- Den skarpe side af kniven, Privattryk, 2002
- Pudebogen, Privattryk, 2002
- Uden titel (bog med bogstaver udenpå), Privattryk, 2002
- Fantasi-oplader, Koordinat, 2003
- Vandpytten spytter skygger / E, Privattryk, 2003
- Skubber på luften som en fjer (1. udgave), Koordinat, 2004
- Hej, biluheld, Koordinat, 2005
- Gravhøst, Privattryk, 2005
- Jeg hælder lys ud af det ene øre og lyd ud af det andet – gobelin, Privattryk, 2006
- Det gule gæstebud, Privattryk, 2006
- Si si, Koordinat, 2008 [1]
- Bilag til Niihlsø 98-09, Forlaget 28/6, 2008
- Jeg vil kastes mod havets sorte tunger, Privattryk, 2008
- Journal of Rasmus Halling, Privattryk, 2008
- Shotcase closed – lad ulykkesstedet bo bedre, Koordinat, 2009
- Skitsering af en plan hvis nødudgabet skulle flamme op, Koordinat, 2009
- DOKONO trilogien, Koordinat, 2009 [2]
- AMIREKA, Koordinat, 2009
- Szene Drei Freundlich Jagd, Koordinat, 2009 [3]
- Dette er en sort kuvert, Koordinat, 2009
- Ojo, Koordinat, 2009
- ARKIV. B HAKKING. N.IELSEN, Koordinat, 2009 [4]
- En ven af jagt (den påbegyndte roman), Privattryk, 2009
- Stille terror – to ansigter, Privattryk, 2010
- NOT FOUND, zonozono, 2010 [5]
- Halling Sogn, Forlaget E+, 2010
- Det lille robotoje siger (1. udgave), OVBIDAT, 2011
- Tvillingerne, Samlerens Forlag, 2012
- Det lille robotoje siger (2. udgave), OVBIDAT, 2012
- The great Xit, Privattryk, 2012
- Tvillingerne (remixet udgave), Privattryk/Samleren, 2012
- L, Privattryk, 2012
- Snuspusher, Privattryk, 2012
- En Kakao I Køleskabet Har Andreasnavn Skrevet Over Alt _ Allevenlige Invitation, Ett av Sveriges Största Förlag, 2013 [6]
- Vi elsker maskiner, Forlaget Arena, 2013
- Røde hæfter (NOTE MA106 – bog 1-9), Privattryk, 2013
- Past and present (sort mappe med kors), Privattryk, 2013
- Mörkhall, Samlerens Forlag, 2014
- Skubber på luften som en fjer (2. udgave), Asger Schnacks Forlag, 2014
- Afbrudt, pludselig, OVO press, 2014
- Græsgrønt, Privattryk, 2014
- Uden titel (sort mappe), Privattryk, 2014
- b., Zonozono, 2015
TILLYKKE TIL DORRIT, HIN BEDÅRENDE DÅREKISTESNEDKER- 75 i dag
- og her i efteråret udgiver hun en ny roman HURRA for det!
vi fejrer en mesterprosaist med poesi - Dorrit Willumsens første bidrag til Hvedekorn, nr. 2, 1966:
Idyl
Han afprøvede hende i mørkekammer.
Hun gemte hans udrevne plomper som souvenir.
Begge havde en blå tandbørste som alibi,
og deres arme bar søstjernens sugende vortehud.
- Man sagde, at de elskede hinanden.
I blinde sneglespiraler cirklede de -
borede huller i hinandens kød.
Spillede whist om afrevne blomster
eller fangede sand i en hulet hånd.
Om sommeren drak de vand for at udholde varmen.
Og små bitte glas med absinth.
Som en rød bedemølle snurrede deres stemmer i luften.
Og med ru tunger slikkede de saltkorn af hinandens ryg.
Han gik med en mødom i sin lomme.
Hun bar en krone af hans afrevne hår.
Om vinteren fangede de hinanden i snarer -
dækkede hinanden med sne.
Hvert forår spiste de hinandens hjerter - krydret med persille og løg.
Eller berørte med fremstrakte fingre præstens kappe af uld.
De byggede templer af grønne biografbilletter.
Og vandt nøgler af hinandens hud.
For deres skyld sang solsorten i mørket.
Og som et hvidt tårn voksede lyset i horisonten.
Med en blank saks klippede hun knapperne af hans tøj.
Og hans stjal de røde elastikker, der holdt på hendes hår.
Hun belastede hans morgenflugt med tynde pakker af mad.
Lod armstilke vokse efter ham - iført gåsehud.
Skænkede ham hår i leverpostejen - som kærtegn af intimitet,
eller talte med ostens fårekyllingstemme mellem hans gummer.
Iførte sig blå øjne,
for at han skulle drukne i dem.
Eller skifte til brune -
blot for at læse i ham.
Nærmede sig med nypudset syn hans dirrende næsefløje,
Løste ganske nøjagtigt hans øres spiral.
Med spredte lemmer mødte de hinanden i mørket -
udskilte skarpe lugte af svovl.
Og hver nat stjal hun hans søvn med lange, grådige fingre.
Fangede ham i en kløft af insnende hvidt.
Han købte en særlig lås for at spærre særlige hemmeligheder inde,
og hun købte en dirk for at viske støvet bort med en låddenblød klud.
Hun købte en særlig kande til kaffe.
Og han - en særlig gryde til æg.
Der var så meget imellem dem, sagde man.
Blandt andet hans mandige fyrtøj med indridset navn.
Og deres såler - pudret med støv.
Af og til prøvede hun øjne, der var røde, og sagde, at alt var forbi.
Og han så skulderblade klapre som kantede vinger. En engel - berøvet sin flugt.
Han hængte sin frakke på kangen
- følte -
det var som at hænge sit lig.
Hvis også hun hængte sig -
eller hvis de i tavshed hængte hinanden.
Alt ville blive idyl.
Hvis han hang i en hvid snor under et hvidt loft.
Og hvis hun hang tavs overfor ham.
I tavshed ville han træde vande i hendes øjne,
I tavshed trænge ind i sig selv.
I øm gensidighed ville de svæve.
Som kælne flyvefisk glide gennem luften.
På udbredte vinger af ribben.
Han udlagde sagen - oprigtigt.
Hun så på ham - og var tavs.
Nagler af syvstjernet smerte slog de i hinandens kød.
Eller madede ømt hinanden med skallen af syrnet frugt.
Om natten var de klumper af is.
snart knust af en ukendt ske.
Og som en sværm af myrer angreb mørket deres sår.
For deres skyld slog visne blade mod ruden.
Og for deres skyld tikkede dødningeuret i bjælken.
Et efterår skrællede hun hans hoved, da det modent faldt i hendes skød.
Hans næse lagde hun på en pude af fløjl.
En brystnål med to rubiner.
Man kaldte det smukt og idyllisk.
vi fejrer en mesterprosaist med poesi - Dorrit Willumsens første bidrag til Hvedekorn, nr. 2, 1966:
Idyl
Han afprøvede hende i mørkekammer.
Hun gemte hans udrevne plomper som souvenir.
Begge havde en blå tandbørste som alibi,
og deres arme bar søstjernens sugende vortehud.
- Man sagde, at de elskede hinanden.
I blinde sneglespiraler cirklede de -
borede huller i hinandens kød.
Spillede whist om afrevne blomster
eller fangede sand i en hulet hånd.
Om sommeren drak de vand for at udholde varmen.
Og små bitte glas med absinth.
Som en rød bedemølle snurrede deres stemmer i luften.
Og med ru tunger slikkede de saltkorn af hinandens ryg.
Han gik med en mødom i sin lomme.
Hun bar en krone af hans afrevne hår.
Om vinteren fangede de hinanden i snarer -
dækkede hinanden med sne.
Hvert forår spiste de hinandens hjerter - krydret med persille og løg.
Eller berørte med fremstrakte fingre præstens kappe af uld.
De byggede templer af grønne biografbilletter.
Og vandt nøgler af hinandens hud.
For deres skyld sang solsorten i mørket.
Og som et hvidt tårn voksede lyset i horisonten.
Med en blank saks klippede hun knapperne af hans tøj.
Og hans stjal de røde elastikker, der holdt på hendes hår.
Hun belastede hans morgenflugt med tynde pakker af mad.
Lod armstilke vokse efter ham - iført gåsehud.
Skænkede ham hår i leverpostejen - som kærtegn af intimitet,
eller talte med ostens fårekyllingstemme mellem hans gummer.
Iførte sig blå øjne,
for at han skulle drukne i dem.
Eller skifte til brune -
blot for at læse i ham.
Nærmede sig med nypudset syn hans dirrende næsefløje,
Løste ganske nøjagtigt hans øres spiral.
Med spredte lemmer mødte de hinanden i mørket -
udskilte skarpe lugte af svovl.
Og hver nat stjal hun hans søvn med lange, grådige fingre.
Fangede ham i en kløft af insnende hvidt.
Han købte en særlig lås for at spærre særlige hemmeligheder inde,
og hun købte en dirk for at viske støvet bort med en låddenblød klud.
Hun købte en særlig kande til kaffe.
Og han - en særlig gryde til æg.
Der var så meget imellem dem, sagde man.
Blandt andet hans mandige fyrtøj med indridset navn.
Og deres såler - pudret med støv.
Af og til prøvede hun øjne, der var røde, og sagde, at alt var forbi.
Og han så skulderblade klapre som kantede vinger. En engel - berøvet sin flugt.
Han hængte sin frakke på kangen
- følte -
det var som at hænge sit lig.
Hvis også hun hængte sig -
eller hvis de i tavshed hængte hinanden.
Alt ville blive idyl.
Hvis han hang i en hvid snor under et hvidt loft.
Og hvis hun hang tavs overfor ham.
I tavshed ville han træde vande i hendes øjne,
I tavshed trænge ind i sig selv.
I øm gensidighed ville de svæve.
Som kælne flyvefisk glide gennem luften.
På udbredte vinger af ribben.
Han udlagde sagen - oprigtigt.
Hun så på ham - og var tavs.
Nagler af syvstjernet smerte slog de i hinandens kød.
Eller madede ømt hinanden med skallen af syrnet frugt.
Om natten var de klumper af is.
snart knust af en ukendt ske.
Og som en sværm af myrer angreb mørket deres sår.
For deres skyld slog visne blade mod ruden.
Og for deres skyld tikkede dødningeuret i bjælken.
Et efterår skrællede hun hans hoved, da det modent faldt i hendes skød.
Hans næse lagde hun på en pude af fløjl.
En brystnål med to rubiner.
Man kaldte det smukt og idyllisk.
Kald ham dog Mads og ønsk ham tillykke
Søde, hypre Mads Eslund fylder 40, og det er ikke til at forstå, selv om han jo for fanden altid har været på Testrup, også nu, hvor han vistnok ikke er der længere som fast skrivelærer, så er han der i hvert fald hver gang jeg kommer forbi, til Tag & Skriv (det første år havde vi læsesværksted sammen, og det var ham, der purung var den tjekkede) og Tag & Læs (bortset fra at jeg ikke er med til T&L næste år, fordi der åbenbart skal yngre krtikere til, første gang vel faktisk, at det for alvor gør ondt på mig, at der (ENDELIG) er kommet yngre kritikere til), han er for mig selve Testrups og testrupismens skytsengel, og enhver konspirationsteori er mangelfuld uden ham som central og åndssvagt flittig konspirator (og én ting er Montana og sommerparnasset- mangen en vigtig, yngre digter har fået sit første betydelige skub af ham & Dorph & co.), hans hår er også vigtigt (og vittigt) og tidligere på dagen ønskede jeg ham tillykke således på FB:
Din frisure er altid den hårdeste lagkage, Mads - tillykke med rundt!
Og Mads, der altid har være den MEANESTE Leth-parodist, svarede med det fineste billede (og hår) - det er mesterens 70 års fødelsdag, og åstedet er, SUK, Højskolernes hedengangne og groft savnede Spoken Word-scene på Roskilde, hvor Mads var fast konferencier:
Men Mads er også digter for fanden, lige så inderlig som konceptuel, og lige om lidt udgiver han omsider en ny tryksag. Her er et vellignende portræt af en helt tredje forvirrende én (eller flere) fra serien "Rorscharchtavler" i Forfatterskolens Afgangsantologi 2003:
Tavle I (sort blæk, en groft trekantet, nedadpegende figur)
Som et bredt ulvehoved med markante ører eller fjæset af en ræv. En maske. Et møl eller en sommerfugl med udbredte vinger. Fire huller i midten som øjne. Eller søer på et kontinent med forrevne kyster. Et landkort. Spejlvendt øverst ses to hundehoveder i profil med lange snuder og spidse ører. under hundene, ligeledes spejlvendt og i profil, ansigterne af to råbende aber. Omkring den lodrette midterakse anses svagt torsoen af en kvinde eller en gine. Øverst i kidten en kvindes bryster set fra oven. Vender man figuren 180 grader anes en monstrøs maske med insektløber. Hunderhovederne ligner nu støvler med spidse hæle.
Hip for den heppeste!
Din frisure er altid den hårdeste lagkage, Mads - tillykke med rundt!
Og Mads, der altid har være den MEANESTE Leth-parodist, svarede med det fineste billede (og hår) - det er mesterens 70 års fødelsdag, og åstedet er, SUK, Højskolernes hedengangne og groft savnede Spoken Word-scene på Roskilde, hvor Mads var fast konferencier:
Mads Eslund Tak, Lars (-: Her rækker jeg, med en gammel mere Echo and The Bunnymen-agtig hårpragt, lagkage til en anden fødselar
Men Mads er også digter for fanden, lige så inderlig som konceptuel, og lige om lidt udgiver han omsider en ny tryksag. Her er et vellignende portræt af en helt tredje forvirrende én (eller flere) fra serien "Rorscharchtavler" i Forfatterskolens Afgangsantologi 2003:
Tavle I (sort blæk, en groft trekantet, nedadpegende figur)
Som et bredt ulvehoved med markante ører eller fjæset af en ræv. En maske. Et møl eller en sommerfugl med udbredte vinger. Fire huller i midten som øjne. Eller søer på et kontinent med forrevne kyster. Et landkort. Spejlvendt øverst ses to hundehoveder i profil med lange snuder og spidse ører. under hundene, ligeledes spejlvendt og i profil, ansigterne af to råbende aber. Omkring den lodrette midterakse anses svagt torsoen af en kvinde eller en gine. Øverst i kidten en kvindes bryster set fra oven. Vender man figuren 180 grader anes en monstrøs maske med insektløber. Hunderhovederne ligner nu støvler med spidse hæle.
Hip for den heppeste!
Et smukt og rørende digt om blomster
Min svigermor spørger mig:
hvad er din yndlingsblomst
og jeg svarer at jeg ikke ved det
og jeg bliver så gal på mig selv
men jeg kan ikke græde
jeg kan ikke le
jeg kan ikke elske
jeg kan købe ind og fortære
jeg går tidligt i seng og står tidligt op om morgenen
ifører mig myggens baseballsweatshirt
den med pletterne
mine briller er fedtede
min mand kommer hjem med en halv kagetallerken
på den øverste del af ryggen
med blåt og flammer
han lægger sin arm om mig
så knepper vi på hemsen
syren hyacint
School of JENSEN I. L.,Roser, snerler, syrener og hyacinter i en vase
hvad er din yndlingsblomst
og jeg svarer at jeg ikke ved det
og jeg bliver så gal på mig selv
men jeg kan ikke græde
jeg kan ikke le
jeg kan ikke elske
jeg kan købe ind og fortære
jeg går tidligt i seng og står tidligt op om morgenen
ifører mig myggens baseballsweatshirt
den med pletterne
mine briller er fedtede
min mand kommer hjem med en halv kagetallerken
på den øverste del af ryggen
med blåt og flammer
han lægger sin arm om mig
så knepper vi på hemsen
syren hyacint
School of JENSEN I. L.,Roser, snerler, syrener og hyacinter i en vase
lørdag den 29. august 2015
Primære tårepersere
1. Caspar Eric
i NIKE (og der skal NOK komme en anmeldelse i WA Bøger før eller siden, det er ikke som om, jeg ikke har skrevet den)
2. Bjørn Rasmussen
i Ming (udkommer næste uge)
i NIKE (og der skal NOK komme en anmeldelse i WA Bøger før eller siden, det er ikke som om, jeg ikke har skrevet den)
2. Bjørn Rasmussen
i Ming (udkommer næste uge)
fredag den 28. august 2015
BREAKING: KRITIKEREN GRÆDER LØBENDE
FÆLD TÅRER!
FORLANGER POESIEN
ATTER OG
OMSIDER MED
ABSOLUT
(OG GLADELIG)
TVINGENDE
FUCKING
KUNSTNERISK
NØDVENDIGHED,
FORLANGER POESIEN
ATTER OG
OMSIDER MED
ABSOLUT
(OG GLADELIG)
TVINGENDE
FUCKING
KUNSTNERISK
NØDVENDIGHED,
Midt i osen
Skide være med, at jeg ikke nævnte Theis Ørntofts Digte 2014 i min opturs-deprime anmeldelse* af Ursula Scavenius' debut Fjer i WA Bøger i dag
(jeg er også oppe at køre over Klaus Høecks Legacy - det er i det helet taget et dybt lallet efterår allerede, selv hvis jeg får Ib Michaels En anden sol til anmeldelse i næste næste uge, er jeg sikker på, at jeg vil sprede ren kærlighed (og ikke bare fordi jeg talte fjendskabeligt med ham (Simon P påpegede, at vi nok alt muligt andet end hinanden var pænt enige) til Gyldendals Efterårsreception i går - om hvor FED Hanne Viemoses groft undervurderede (ingen skide ungdomsbog jo - det er der flere "romaner" i Gyldendals 2015-program, der til gengæld er , ikke fordi det gør dem mere udgivelsesværdige ...)) debut Hannah dog er og bliver (han var selv backpacker i sin tid i Sydamerika jo - og ville straks gå videre til splinternye Mado))
men jeg burde sgu da have peget på Kristian Byskovs ikke mindre malmfuldt og flippet postapoalyptiske roman Mitose fra forrige år som klar alien-fætter, pege, pege, pege, pege, pege, pege
* (forfatteren karakteriserer anmeldelsen meget præcist, tror/håber jeg, på Facebook:
"Der er virkelig noget af en sej, rap og usødet dynamik + syrlig glad forbavselse i den her anmeldelse!")
(jeg er også oppe at køre over Klaus Høecks Legacy - det er i det helet taget et dybt lallet efterår allerede, selv hvis jeg får Ib Michaels En anden sol til anmeldelse i næste næste uge, er jeg sikker på, at jeg vil sprede ren kærlighed (og ikke bare fordi jeg talte fjendskabeligt med ham (Simon P påpegede, at vi nok alt muligt andet end hinanden var pænt enige) til Gyldendals Efterårsreception i går - om hvor FED Hanne Viemoses groft undervurderede (ingen skide ungdomsbog jo - det er der flere "romaner" i Gyldendals 2015-program, der til gengæld er , ikke fordi det gør dem mere udgivelsesværdige ...)) debut Hannah dog er og bliver (han var selv backpacker i sin tid i Sydamerika jo - og ville straks gå videre til splinternye Mado))
men jeg burde sgu da have peget på Kristian Byskovs ikke mindre malmfuldt og flippet postapoalyptiske roman Mitose fra forrige år som klar alien-fætter, pege, pege, pege, pege, pege, pege
* (forfatteren karakteriserer anmeldelsen meget præcist, tror/håber jeg, på Facebook:
"Der er virkelig noget af en sej, rap og usødet dynamik + syrlig glad forbavselse i den her anmeldelse!")
torsdag den 27. august 2015
Introducing blogkurator Katja Hårnål
Endnu en kvalificeret kuratorisk blog har set dagens lys, Nilfisksyndrom, bestyret af den navnkundige, tidl. nordvestbiblioteksproducer Methe Skjoldeng, allerede featuring tekser af blandt andre Lone Hørslev, Mads Mygind, Line Toftsø, Sophia Handler, Kenneth Jensen, Harald Voetmann (en video, jeg endnu ikke har turde se) og 4 drømme af Helle Helle, der alle handler om Methe S, hvilket må siges at være en rimelig kolossal ære:
tirsdag den 25. august 2015
Helle Helle: Fire drømme om Methe Skjoldeng
August,
2012
Jeg
opdager ved et tilfælde, at der findes to Methe Skjoldeng.
Den
ene befinder sig på Testrup Højskole. Den anden er med
min
søster på Mallorca, hun er knap så spraglet klædt.
November,
2013
Methe
Skjoldeng har taget navneforandring til Katja Hårnål.
Marts,
2014
Methe
Skjoldeng føder tvillinger, den ene taler straks efter fødslen
lydefrit dansk.
April,
2015
Mens
Methe Skjoldeng sover, går hendes datter Nova til bageren
og
beder om en "benspjæt" og en "spandøjser".
(limfjord)litteraturens vandbærer
Lonni Krause blogger henført om den rigtignok (og takket være hovedpersonerne, ikke mediatoren)) perlende vellykkede, kloge og kukkede samtale mellem Jens Smærup Sørensen og Signe Gjessing på Louisiana Literature i søndags:
"Det jeg troede var falsk og forstillet viser sig at være ægte guld. Eller sølv. Ja, sølv er det nok mest, sølv, krystal, stjernestøv og himmelstof. Dette spæde menneske, der klingede krystalinsk og imødekommende ved siden af en stor klog og tålmodig elefant, betog mig, og gjorde mig meget rørt. Signe Gjessing flugtede med stjernehimlen – og så ved højlys dag!"
Krause har desuden knipset dette meget vellignende foto, hvor jeg giver Smærup et glas vand (som han aldrig drak af ...!), det er sådan det er og skal være:
"Det jeg troede var falsk og forstillet viser sig at være ægte guld. Eller sølv. Ja, sølv er det nok mest, sølv, krystal, stjernestøv og himmelstof. Dette spæde menneske, der klingede krystalinsk og imødekommende ved siden af en stor klog og tålmodig elefant, betog mig, og gjorde mig meget rørt. Signe Gjessing flugtede med stjernehimlen – og så ved højlys dag!"
Krause har desuden knipset dette meget vellignende foto, hvor jeg giver Smærup et glas vand (som han aldrig drak af ...!), det er sådan det er og skal være:
onsdag den 26. august 2015
Lokal dobbeltlæsning
Cecilie Lind og Lars Bukdahl.
Ugens læser(e): Cecilie Lind og Lars Bukdahl
Udskriv
Del
Tweet
NyhedsbrevHvilken roman har du sidst læst?
Cecilie: "Speed Boat af Renata Adler – yderst vild og svimlet og dejlig bog"!
Lars: "J.G. Ballards 'Grusomhedsudstillingen', som Ballard selv kaldte en samling 'kondenserede romaner' – Warhol-billeder af filmstjerner og bilulykker omhyggeligt savet i stykker og sat sammen igen, sådan cirka"!
Hvem er din favoritforfatter?
Cecilie: "Mange! Jeg kunne f.eks. nævne Marianne Larsen, Ursula Andkjær Olsen. Den allerførste forfatter, jeg bekendte mig til, var dog JK Rowling. Jeg voksede op i Harry Potter-bøgerne".
Lars: "Jeg har så mange, og der kommer hele tiden flere til, senest romandebutant (med Nielsine) Ina Munch Christensen. De første: Goscinny (Lucky Luke, Asterix, Iznogood) og Bjarne (B.) Reuter. De største: Charles Dickens og Per Højholt".
Hvad er din favoritgenre?
Cecilie: "Måske en antigenregenre? Ellers: EVENTYR (og det der ligner)".
Lars: "Her i sidste uge, i anledning af SMK's' udstilling What's Happening?, var det: Happening-partituret. Hovedværk indenfor genren: Yoko Onos 'Grapefruit'. For nylig hang der happening-partiturer i alle lygtepæle (stem på mig!). Flere kvalificerede happening-partiturer, please"!
Har du nogensinde opgivet en bog?
Cecilie: "Strider mig helst igennem alt jeg påbegynder – men jeg er vist nok, på 3. år, stadig i gang med Tristram Shandy – som, by the way, er fantastisk, jeg sidder bare fast i en fødselsdigression".
Lars: "Ikke, hvis jeg har fået penge for at læse den. Og helst ikke, hvis ikke – reelt er en bog jo ikke endelig opgivet, før jeg er død. Men det forekommer mig pænt usandsynligt, at jeg vender tilbage til f.eks. Jussi Adler Olsens 'Den grænseløse'".
Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?
Cecilie: "To bøger, der er ret (hæ) uimodståelige: 'Vera Winkelvir' (af Kirsten Hamman) og 'Nellies bog' (af Niels Frank)".
Lars: "Den danske digter Glenn Christians 'genskrivning' af Grusomhedsudstillingen under samme titel, ikke mindre grusom, men helt anderledes mudret og prægtigt melankolsk".
tirsdag den 25. august 2015
Og lige nu møder jeg den poetiske gris
- på side 451 i Klaus Høecks nye GULDBARRE Legacy, der udkommer på torsdag, men som jeg først fik fingre i i går hos Gyldendal (forbandet være de poesipulveriserende nisser i Pilestræde), så jeg har haikuhamrende travlt!:
dyreværnsdigt num
mer to - grisene skal hæd
res med at ende
som skinke på då
se og flæskesteg med dan
nebrogsflag jule
aften fordi de
støtter den danske eksport
med deres LIV og
derved på para
doksal vis de islami
ske indvandrere
- kom i tanke om Mikael Wittes 70'er-plakt - og fandt den!
dyreværnsdigt num
mer to - grisene skal hæd
res med at ende
som skinke på då
se og flæskesteg med dan
nebrogsflag jule
aften fordi de
støtter den danske eksport
med deres LIV og
derved på para
doksal vis de islami
ske indvandrere
- kom i tanke om Mikael Wittes 70'er-plakt - og fandt den!
mandag den 24. august 2015
Svinets blik
(fra 2. korrekturen på Jens Smærup Sørensens nye roman, Feriebørn, som ikke så mange andre end jeg, Signe Gjessing og velsagtens Johannes Riis endnu har læst - udkommer henne i oktober engang)
Anderledes med svinet (end med hesten og koen LB), og det gælder so og orne, galt, pattegris og polt. De ser én. At jeg aldrig er kommet i tvivl om dét, kan godt have lidt at gøre med at i deres øjne i størrelse og indretning - lille sort pupil, gråblå iris, hvidligt fremtrædende hornhinde - minder om de fleste menneskers her på egnen, og at jeg derfor uden videre identificerer deres bevægelse i retning af mit ansigt med et opmærksomt blik på mig. Men noget muligvis ubeskriveligt mere i dette blik har igen og igen fortalt mig, at det ud over at spejle mit ydre uvilkårligt også aftegnede et billede af grisens eget sjæleliv, sådan som det netop ved synet af mig måtte røre sig.
Et ærligt og nøgternt billede, vil jeg sige. Uden enhver overdreven indladende eller familiær omklamring. Hos enkelte måske en gang imellem med et anstrøg af halvt fraværende hovmod, men altid uden det svageste spor af nogen tilbageholdt mistro eller rest af alle tænkelige bebrejdelser og hengemt nag.
Grisen ser som oftest roligt afventende på dig, som på et hver gang nyt bekendtskab den godt tør forvente sig noget interessant og gensidigt udbytterigt af. Bedre er den så heller ikke end at den kan glemme alt om dét, når den virkelig trænger til noget at æde, og man efter dens fornemmelse har været alt for længe om at dukke op med noget foder. Den sætter i samme øjeblik man omsider åbner døren - og den lader nu al individualitet gå op i et totalt idiotisk artsfællesskab - hundredefoldigt sætter den alle furiøse kræfter ind på at forvandle den lige før ganske døsigt fordragelige svinesti til et smerteligt skrigende, hylende og hvinende inferno.
Anderledes med svinet (end med hesten og koen LB), og det gælder so og orne, galt, pattegris og polt. De ser én. At jeg aldrig er kommet i tvivl om dét, kan godt have lidt at gøre med at i deres øjne i størrelse og indretning - lille sort pupil, gråblå iris, hvidligt fremtrædende hornhinde - minder om de fleste menneskers her på egnen, og at jeg derfor uden videre identificerer deres bevægelse i retning af mit ansigt med et opmærksomt blik på mig. Men noget muligvis ubeskriveligt mere i dette blik har igen og igen fortalt mig, at det ud over at spejle mit ydre uvilkårligt også aftegnede et billede af grisens eget sjæleliv, sådan som det netop ved synet af mig måtte røre sig.
Et ærligt og nøgternt billede, vil jeg sige. Uden enhver overdreven indladende eller familiær omklamring. Hos enkelte måske en gang imellem med et anstrøg af halvt fraværende hovmod, men altid uden det svageste spor af nogen tilbageholdt mistro eller rest af alle tænkelige bebrejdelser og hengemt nag.
Grisen ser som oftest roligt afventende på dig, som på et hver gang nyt bekendtskab den godt tør forvente sig noget interessant og gensidigt udbytterigt af. Bedre er den så heller ikke end at den kan glemme alt om dét, når den virkelig trænger til noget at æde, og man efter dens fornemmelse har været alt for længe om at dukke op med noget foder. Den sætter i samme øjeblik man omsider åbner døren - og den lader nu al individualitet gå op i et totalt idiotisk artsfællesskab - hundredefoldigt sætter den alle furiøse kræfter ind på at forvandle den lige før ganske døsigt fordragelige svinesti til et smerteligt skrigende, hylende og hvinende inferno.
søndag den 23. august 2015
Staun vs. Ranum (Næsby)
| Staun
Stavn
|
|
|---|---|
| Farstrup Kirke | Rejseladen ved Waar |
 |
 |
 |
|
| Turist- og fiskerhytter i Staun | |
| Overblik | |
| Land: |  Danmark |
| Region: | Region Nordjylland |
| Kommune: | Aalborg Kommune |
| Sogn: | Farstrup Sogn |
| Postnr.: | 9240 Nibe |
| Demografi | |
| Staun landsby: | 88(2008) |
| Kommunen: | 197.426(2010) |
| - Areal: | 1.143,99 km² |
| Tidszone: | UTC +1 |
Staun (eller Stavn) er en landsby i det nordlige Himmerland med 88 indbyggere (2008), beliggende 19 km øst for Løgstør, 14 km vest for Nibe og 35 km vest for Aalborg. Landsbyen hører til Aalborg Kommune og ligger i Region Nordjylland.
Staun hører til Farstrup Sogn. Farstrup Kirke ligger i Farstrup 4 km sydvest for Staun. Landsbyen har et vandværk og en borgerforening. Den tidligere skole bærer årstallet 1905, det gamle forsamlingshus er nu beboelse, og der har været frysehus i landsbyen.
Staun ligger 400 m fra Limfjorden. Her har været landingsplads og fiskerleje, og der er stadig et bådelaug. Inden Finanskrisen arbejdede en projektgruppe på at få anlagt en marina ud for landingspladsen, men det er foreløbig ikke blevet til noget. Vandrere og cyklister tilbydes natophold i kommunale hytter tæt på fjorden.[1]
Waar Hovedgård, der ligger 3 km mod vest og er opført i slutningen af 1500-tallet, drev en indbringende færgefart mellem Staun og Attrup i Han Herred. Uden for gårdens mure findes stadig den rejselade, hvor de rejsende kunne overnatte, mens de ventede på færgen.
Firmaet ecoBETA A/S (tidligere Lykkebo miljø & design), der producerer 2-skyls teknologi til eftermontering i wc-cisterner samt vandreducerende vandhaneindsatser og brusere, har sin administrations- og udviklingsafdeling i Staun.[2]
vs.
| Ranum | |
|---|---|
| Overblik | |
| Land: | Danmark |
| Region: | Region Nordjylland |
| Kommune: | Vesthimmerlands Kommune |
| Sogn: | Ranum Sogn |
| Postnr.: | 9681 Ranum |
| Demografi | |
| Ranum by: | 1.025[1](2015) |
| Kommunen: | 37.399[1](2015) |
| - Areal: | 771,8 km² |
| Tidszone: | UTC +1 |
| Hjemmeside: | www.vesthimmerland.dk |
Ranum er en by i det vestlige Himmerland med 1.025 indbyggere (2015)[1], og den femtestørste i kommunen. Byen ligger i Region Nordjylland og hører til Vesthimmerlands Kommune.
Få kilometer mod vest ligger Limfjorden og færgestedet Rønbjerg, hvorfra der er færge til Livø. Byen er beliggende i Ranum Sogn.
Ranum er som så mange andre mindre byer ramt af udviklingen. Ranum var engang en handelsby pga. Ranum Seminarium og de mange "seminarister", der boede i byen. Da læreruddannelsen ophørte i 1980'erne ramtes hele byen af tilbagegang. Siden hen kom andre uddannelser til i seminariets bygninger, herunder en pædagoguddannelse, men med et langt mindre antal studerende. Efter år 2000 kom der igen nye aktiviteter til, i form af en efterskole.
Ved byen ligger den smukt genoprettede Vilsted Sø med nyopførte shelters og kanohavn.
(Ranum Sogn er et sogn i Himmerland. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Slet Herred (Ålborg Amt). I Ranum Sogn findes flg. autoriserede stednavne:
- Liv Tap (areal)
- Livø (areal, ejerlav)
- Næsby (bebyggelse, ejerlav)
- Næsby Dale (areal)
- Ranum (bebyggelse, ejerlav)
- Rønbjerg (bebyggelse, ejerlav)
- Tinghøj (areal)
- Østergårds Mark (bebyggelse)
- Åle (bebyggelse))
Jeg tænker de taler et par timer eller tre om Limfjorden
- og himlen over, ikke mindst:
Lousiana Literature
Koncertsalen
klokken 12 i dag søndag
samtale mellem Jens Smærup Sørensen
og
Signe Gjessing
blandet sig i så lidt som muligt af mig, LB
- Signe på museet i fredags
Lousiana Literature
Koncertsalen
klokken 12 i dag søndag
samtale mellem Jens Smærup Sørensen
og
Signe Gjessing
blandet sig i så lidt som muligt af mig, LB
- Signe på museet i fredags
lørdag den 22. august 2015
Hvis der er 2 der står sammen om kritiske solbriller
5 Years of Friendship on Facebook
Lars, you and Tue Andersen Nexø became friends on Facebook 5 years ago today. We thought you'd like to look back on this memory you shared together.
fredag den 21. august 2015
Jeg var alligevel ikke Svend Åge Madsen i går
til FLYD Festival for lyddramatik på Husets Teater, i en Q&A efter afspilningen i den mørklagte teatersal Madsens fænomenale, virtuost medie-bevidste debut-radiospil Rapport fra Internatet ´, 1967- sådan som jeg et hektisk døgns tid troede jeg skulle være (altså Madsen-ekspert i stedet for Madsen selv) - det var han selv, altså sig selv, og var det selvfølgelig fremragende, klog og mild, selvbevidst og selvironisk - "tak for muligheden for at hilse på mit yngre, mere dystre selv" - og med et godt blik for sin egen udvikling fra spillets (og de samtidige bøgers) stammende, gentagelsesbårne, mørke (og BECKETTSKE - han kunne bedre huske B's Krapps sidste bånd end sit eget spil) absurditet (på internatet lider man af en en mystisk, dødelige sygdom, der naturligvis bare er LIVET) til de senere årtiers fortælle-konstruktive overdetermination og (i al særmadsensk mesterskab) professionelle underholdningsiver - og denne udviklings tab og gevinster (= han kunne virkelig godt lide spillet, som han ikke havde hørt eller læst i 48 år, men han kedede sig også en smule). Herligt var det i hvert fald at høre salig Olaf Ussing hoste helt igennem i rollen som fortælleren, bare kaldet "Manden"; her er et klip fra den trykte udgave i antologien Dansk radiodramatik 2:
(man hører en række regelmæssige slag. En pige skriger uregelmæssigt, som om hun blev pisket)
(Klip.)
Manden: Jeg regner med at de selv kan forestille Dem situationen, selv om heller ikke denne optagelse var for tydelig.
Man kan ikke lade være at imponeres af den person der førte slagene i dette glimt, når man holder sig for øje under hvilke forhold det sker. Manden ved at han har valget mellem to muligheder: den nemmeste, at sætte sig med hænderne i skødet og vente til sygdommen overmander ham, eller den langt mere krævende: at mobilisere en mængde energi sådan at han bliver i stand til at udføre noget der fordrer så meget koncentration, så megen medleven fra hans sisde, at han under iværksættelsen af denne opgave kan glemme sin plads, sin udsigt. Prøv at sætte Dem i hans sted: ville De kunne gøre en så heroisk indsats for at bedre Deres kår en lille smule? Kunne De samle Dem til at pine nogen for at skaffe Dem selv fred?
Naturligvis er den De netop fik demonstreret ikke den eneste der anvendes, opfindsomheden er stor hos dette hærgede folk.
(Klip.)
(optagelse af en anmeldelse fra radioen).
En anmelder: ... man tåler bedre dette i mindre doser. Vil det omgående blive stemplet som fiksfakserier, når man siger, at man har kedet sig på et højere plan?
Det er i det hele taget hovedindvendingen mod dette såkaldte hørespil, at udbyttet ikke står i noget rimeligt forhold til anstrengelserne. der er noget selvtilstrækkeligt og selvspejlende over ham, så kontakten mellem ham og hans publikum kun med besvær kan sluttes.
Det er endnu et underligt skud på den pind han holder i hånden. Man har bare ikke et øjeblik fornemmelsen af, at dette betyder noget for ham, at han er engageret i det - derfor kan han heller ikke fastholde sine lytteres interesse. Hører jeg endnu et stykke af samme slags, er det ude med mig.
(Klip.)
Manden: Man kan finde lig overalt, på gaderne, i husene. Måske ikke bogstaveligt overalt - men man kan ikke træffe en person uden at han har slægtningen og venner der allerede er blevet ramt af sygdommen. Man kan gå på gaden og vide, at man ikke kan være sikker på at kunne gå det samme sted næste dag. Man kan lægge mærke til et ansigt i sine omgivelser, og pludselig en dag er det der ikke mere, og man træffer det aldrig igen. Sygdommen gør sig bemærket hvert øjeblik, man må anstrenge sig voldsomt for at fortrænge den fra tankerne. De hørte her et eksempel på én der har foretrukket at holde sig frygten fra livet ved intens brug af hjernen, og denne virkning opstår ved bevidstheden om at et eller andet sted sidder der én og vånder sig under det voldsomme angreb.
Man kan kun glæde sig over at patienterne på forskellige måder er i stand til at glemme deres trængsler for en stund, og finde litd afveksling i deres trøstesløse situation.
(Klip.)
Kommandant: Gør flængen i ham lidt dybere.
1. hjælper: Han bløder temmelig voldsomt.
(foto: Søren Voigt Juhl/Fotograværkstedet.dk)
- Lige nu er endnu et debutspil netop gået i gang, HC Branners Hundrede kroner, og 18:30 kan man høre Morti Vizkis nyklassiker Egernet ud af haven, plus til og med søndag ALT muligt andet dramtisk hørbart! Gro de ører større!
(man hører en række regelmæssige slag. En pige skriger uregelmæssigt, som om hun blev pisket)
(Klip.)
Manden: Jeg regner med at de selv kan forestille Dem situationen, selv om heller ikke denne optagelse var for tydelig.
Man kan ikke lade være at imponeres af den person der førte slagene i dette glimt, når man holder sig for øje under hvilke forhold det sker. Manden ved at han har valget mellem to muligheder: den nemmeste, at sætte sig med hænderne i skødet og vente til sygdommen overmander ham, eller den langt mere krævende: at mobilisere en mængde energi sådan at han bliver i stand til at udføre noget der fordrer så meget koncentration, så megen medleven fra hans sisde, at han under iværksættelsen af denne opgave kan glemme sin plads, sin udsigt. Prøv at sætte Dem i hans sted: ville De kunne gøre en så heroisk indsats for at bedre Deres kår en lille smule? Kunne De samle Dem til at pine nogen for at skaffe Dem selv fred?
Naturligvis er den De netop fik demonstreret ikke den eneste der anvendes, opfindsomheden er stor hos dette hærgede folk.
(Klip.)
(optagelse af en anmeldelse fra radioen).
En anmelder: ... man tåler bedre dette i mindre doser. Vil det omgående blive stemplet som fiksfakserier, når man siger, at man har kedet sig på et højere plan?
Det er i det hele taget hovedindvendingen mod dette såkaldte hørespil, at udbyttet ikke står i noget rimeligt forhold til anstrengelserne. der er noget selvtilstrækkeligt og selvspejlende over ham, så kontakten mellem ham og hans publikum kun med besvær kan sluttes.
Det er endnu et underligt skud på den pind han holder i hånden. Man har bare ikke et øjeblik fornemmelsen af, at dette betyder noget for ham, at han er engageret i det - derfor kan han heller ikke fastholde sine lytteres interesse. Hører jeg endnu et stykke af samme slags, er det ude med mig.
(Klip.)
Manden: Man kan finde lig overalt, på gaderne, i husene. Måske ikke bogstaveligt overalt - men man kan ikke træffe en person uden at han har slægtningen og venner der allerede er blevet ramt af sygdommen. Man kan gå på gaden og vide, at man ikke kan være sikker på at kunne gå det samme sted næste dag. Man kan lægge mærke til et ansigt i sine omgivelser, og pludselig en dag er det der ikke mere, og man træffer det aldrig igen. Sygdommen gør sig bemærket hvert øjeblik, man må anstrenge sig voldsomt for at fortrænge den fra tankerne. De hørte her et eksempel på én der har foretrukket at holde sig frygten fra livet ved intens brug af hjernen, og denne virkning opstår ved bevidstheden om at et eller andet sted sidder der én og vånder sig under det voldsomme angreb.
Man kan kun glæde sig over at patienterne på forskellige måder er i stand til at glemme deres trængsler for en stund, og finde litd afveksling i deres trøstesløse situation.
(Klip.)
Kommandant: Gør flængen i ham lidt dybere.
1. hjælper: Han bløder temmelig voldsomt.
(foto: Søren Voigt Juhl/Fotograværkstedet.dk)
- Lige nu er endnu et debutspil netop gået i gang, HC Branners Hundrede kroner, og 18:30 kan man høre Morti Vizkis nyklassiker Egernet ud af haven, plus til og med søndag ALT muligt andet dramtisk hørbart! Gro de ører større!
torsdag den 20. august 2015
POESIGARANTI!
Jeg har skrevet et digt der hedder STRUNK og d. 24. september udkommer det som bog på Forlaget Gladiator, og det er jeg glad for, og nu ved I det smile emoticon
Næste næste næste uges tendens: Papyrusrulle!
Jeg har modtaget hele 2 forjættende værk-komplekser/bunke-værker med posten, Bue P. Peitersens OMNOMNOM (eget forlag) og debutanten Monia Sanders Dominique (Korridor), der begge udkommer i uge 37 og begge mellem alskens andre formater (OMNOMNOM består af seks enkeltdele, Dominique af ikke færre end 16) inkluderer PAPYRUSRULLER, den ene bittelille og sammenklistret (og med blå, bestjernet "rullepind"), den anden halvstor med lyst bånd rundt om. DER ER DØMT TENDENS!
Sådan begynder Monias papyrus:
LOVEN
§1 Landet herskes ene og alene for nu og i al fremtid af Dominique. Alle love stadfæstes og grundfæstes af Dominique
Sådan begynder (og fortsætter) Bues papyrus:
Mere milkshake!
Mere milkshake!
Mere milkshake!
Sådan begynder Monias papyrus:
LOVEN
§1 Landet herskes ene og alene for nu og i al fremtid af Dominique. Alle love stadfæstes og grundfæstes af Dominique
Sådan begynder (og fortsætter) Bues papyrus:
Mere milkshake!
Mere milkshake!
Mere milkshake!
onsdag den 19. august 2015
En kommende tirsdags gode digtsamlingstitler
- hvor meget indholdet er ved remains to be seen, men det er sgu OK offensive METAtitler:
Johan Davidsens debut
Jeg kan ikke hjælpe dig med dine problemer
&
Nicolaj Stochholms digtsamling nr. x eller y
Titlen i Paradis -
den sidste er der også cover på (er mesteren Erik A. Frandsen?)
Johan Davidsens debut
Jeg kan ikke hjælpe dig med dine problemer
&
Nicolaj Stochholms digtsamling nr. x eller y
Titlen i Paradis -
den sidste er der også cover på (er mesteren Erik A. Frandsen?)
tirsdag den 18. august 2015
Georgina Gearløs Olsen
Det fineste, strengt og prunkløst opsatte, nye litteraturtidsskrift, ADDENDA, er på gaden, redigeret af Hedvig Tygstrup Greiffenberg, Poul-Louis Bøving Larsen, Güney Alan Özcan, Victor B. Chakravarty, og med bidrag af Otto Sejer Beim Rasmussen (af mig ukendt), Peter Clement Woetmann, Rasmus Halling Nielsen (en hel bidragsFØLJETON), Andreas Jensen, Pia Tafdrup, Christina Hagen, Juan José Millás, Simon Grotrian og Ursula Andkjær Olsen - pænt imponerende! UAO bidrager, Storm P.-agtigt, med "Med mine opfindelser" x 3, hvoraf jeg kender den ene og fredeligste, "Hvid-jul-brillen", fra hendes blog (som jeg ikke har været forbi i alt for lang tid - det skal der laves om på), her er de to andre:
Robothud
Det allerbedste: Robothud, jeg har altid hadet min hud, hadet hud, måske over en bred kam, det tror jeg ikke, bare min egen, de andre er vilde med hud, jeg FATTER DET IKKE, jeg vil nu opfinde en robothud, som jeg kan have på ALTID, huden er menneskets største organ, nu bare som robot, så ville der altid være noget andet, en anden, imellem mig og verden, ja, ja, dvs. problemet er, hvem er huden, huden er mig, og det ville være bedre, hvis den var ikke-mig, sig selv, så den bedre kunne beskytte mig. Den skal være i ALLE REGNBUENS FARVER, skinnende, gnistrende, når nogen kysser den, kysser de ikke mig,
det må jeg leve med.
Medusas robothår
Mit medusa robothår er en paryk med robotslanger i grønne, brune og gyldne farver. Idéen opstod, fordi jeg har et problem med mit hår, jeg ser dum ud med kort hår, men jeg er for doven til at bruge tid på at vaske og børste håret, derfor er jeg nødt til at klippe store hårklumper af en gang om måneden. Så tænkte jeg: Skal jeg simpelthen bare have dreadlocks, små fletninger, noget, nok bedst med dreadlocks, men så gik det op for mig, at dreadlocks også kræver pleje og omsorg, så den idé er helt død.
(fra billedsøgning på 'Medusa robot hair')
Robothud
Det allerbedste: Robothud, jeg har altid hadet min hud, hadet hud, måske over en bred kam, det tror jeg ikke, bare min egen, de andre er vilde med hud, jeg FATTER DET IKKE, jeg vil nu opfinde en robothud, som jeg kan have på ALTID, huden er menneskets største organ, nu bare som robot, så ville der altid være noget andet, en anden, imellem mig og verden, ja, ja, dvs. problemet er, hvem er huden, huden er mig, og det ville være bedre, hvis den var ikke-mig, sig selv, så den bedre kunne beskytte mig. Den skal være i ALLE REGNBUENS FARVER, skinnende, gnistrende, når nogen kysser den, kysser de ikke mig,
det må jeg leve med.
Medusas robothår
Mit medusa robothår er en paryk med robotslanger i grønne, brune og gyldne farver. Idéen opstod, fordi jeg har et problem med mit hår, jeg ser dum ud med kort hår, men jeg er for doven til at bruge tid på at vaske og børste håret, derfor er jeg nødt til at klippe store hårklumper af en gang om måneden. Så tænkte jeg: Skal jeg simpelthen bare have dreadlocks, små fletninger, noget, nok bedst med dreadlocks, men så gik det op for mig, at dreadlocks også kræver pleje og omsorg, så den idé er helt død.
(fra billedsøgning på 'Medusa robot hair')
mandag den 17. august 2015
En bananplantage er også en arbejdsplads
David Jacobsen Turner skriver
i anledning af Jonas Eika Rasmussens åbenbart meget lovende (sandsynligvis er det den, WA's Linea Maja Ernst anonymt FB-jubler over så overbevisende opkørt: "tsk (dvs: er så begejstret for roman at anmeldelsen bliver dårligere af det, dvs: prøver at skrive så sagligt og følsomt som hin roman selv gør, mens anmeldelsesteksten hele tiden er ved at sprække i sømmene af det store klodsede, tilbageholdte I LOOOOVE YOOOU BOOK der prøver at mase sig ud mellem linjerne og afsløre mit dumme bløde fanhjerte ; tsk tsk tsk") debutroman Lageret Huset Marie, udkommende næste uge på L & R (bliver de nu vinderforlaget, bliver de nu vinderforlaget?)
glimrende om arbejdspladsromanen i JP og nævner følgende nyere titler:
Kenneth Jensen: Tragedie plus tid
Kristian Bang Foss: Stormen i 99
Christian Jungersen: Undtagelsen
(+ ældre titler af HC Branner og diverse arbejderforfattere, Nehm, Jensen Folehaven, Stenbæk Jensen & udenlandske titler af Kaplan, Thörn, Lindberg)
Jeg skrev sidste år en artikel om arbejde i ny litteratur, "Der ringes ind til fortsat virke. Danske digtere i arbejde", i Den Blå Port, hvor jeg selvfølgelig inkluderede Stormen i 99 og selvfølgelig ikke Undtagelsen og, fordi den ikke var udkommet endnu, selvfølgelig heller ikke Tragedie plus tid - derudover nævnte jeg nyere arbejdspladspoesi af Glenn Christian, Martin Larsen, Rasmus Nikolajsen, Jonas Rolsted og (snarere tyveripoesi) Yahya Hassan og følgende nyere romaner
Pablo Llambìas: Et ukendt barnHelle Helle: Rødby-Puttgarden
Lone Aburas: Føtexsøen
Men det er for fanden decideret skandaløst, at hverken Turner eller jeg nævner Hanne Højgaard Viemoses debutroman Hannah, 2011, hvor hovedpersonen Anne/Hannah arbejder HÅRDT på en australsk bananplantage på langt de fleste af bogens sider. Efterfølgeren Mado, der udkommer i morgen, begynder med en kort skildring af et ikke mindre hårdt arbejde - og pludselig hårdt arbejde som LEDER - på et New Zealandsk gartneri:
"Det var i den periode, Ian mistede grebet og gav mig vidtrækkende beføjelser og ansvar langt ud over mine evener.
Det var i den periode, det styrtede ned, og vi plukkede påskeliljer i mudder til gummistøvlernes kant. Ligesom det var i den periode, vi såede meloner på den mark, West og jeg havde ryddet og pløjet den seneste måned, det var som sagt dengang jeg var Hannah."
Og Hannah er en forbandet arbejderistisk helt i postmoderne arbejderpladslitteratur.
Og nu den udnævnelse er på plads, vil jeg med egne, flittige øjne læse Eika Rasmussens roman.
i anledning af Jonas Eika Rasmussens åbenbart meget lovende (sandsynligvis er det den, WA's Linea Maja Ernst anonymt FB-jubler over så overbevisende opkørt: "tsk (dvs: er så begejstret for roman at anmeldelsen bliver dårligere af det, dvs: prøver at skrive så sagligt og følsomt som hin roman selv gør, mens anmeldelsesteksten hele tiden er ved at sprække i sømmene af det store klodsede, tilbageholdte I LOOOOVE YOOOU BOOK der prøver at mase sig ud mellem linjerne og afsløre mit dumme bløde fanhjerte ; tsk tsk tsk") debutroman Lageret Huset Marie, udkommende næste uge på L & R (bliver de nu vinderforlaget, bliver de nu vinderforlaget?)
glimrende om arbejdspladsromanen i JP og nævner følgende nyere titler:
Kenneth Jensen: Tragedie plus tid
Kristian Bang Foss: Stormen i 99
Christian Jungersen: Undtagelsen
(+ ældre titler af HC Branner og diverse arbejderforfattere, Nehm, Jensen Folehaven, Stenbæk Jensen & udenlandske titler af Kaplan, Thörn, Lindberg)
Jeg skrev sidste år en artikel om arbejde i ny litteratur, "Der ringes ind til fortsat virke. Danske digtere i arbejde", i Den Blå Port, hvor jeg selvfølgelig inkluderede Stormen i 99 og selvfølgelig ikke Undtagelsen og, fordi den ikke var udkommet endnu, selvfølgelig heller ikke Tragedie plus tid - derudover nævnte jeg nyere arbejdspladspoesi af Glenn Christian, Martin Larsen, Rasmus Nikolajsen, Jonas Rolsted og (snarere tyveripoesi) Yahya Hassan og følgende nyere romaner
Pablo Llambìas: Et ukendt barnHelle Helle: Rødby-Puttgarden
Lone Aburas: Føtexsøen
Men det er for fanden decideret skandaløst, at hverken Turner eller jeg nævner Hanne Højgaard Viemoses debutroman Hannah, 2011, hvor hovedpersonen Anne/Hannah arbejder HÅRDT på en australsk bananplantage på langt de fleste af bogens sider. Efterfølgeren Mado, der udkommer i morgen, begynder med en kort skildring af et ikke mindre hårdt arbejde - og pludselig hårdt arbejde som LEDER - på et New Zealandsk gartneri:
"Det var i den periode, Ian mistede grebet og gav mig vidtrækkende beføjelser og ansvar langt ud over mine evener.
Det var i den periode, det styrtede ned, og vi plukkede påskeliljer i mudder til gummistøvlernes kant. Ligesom det var i den periode, vi såede meloner på den mark, West og jeg havde ryddet og pløjet den seneste måned, det var som sagt dengang jeg var Hannah."
Og Hannah er en forbandet arbejderistisk helt i postmoderne arbejderpladslitteratur.
Og nu den udnævnelse er på plads, vil jeg med egne, flittige øjne læse Eika Rasmussens roman.
Top 5 over Gyldendal-runaways
Følgende betydelige forfattere er det seneste års tid løbet fra pladsen/stalden hos Gyldendal og har udgivet IKKE-mellemværk på andet forlag:
(ikke-prioriteret rækkefølge indenfor top 5)
1. Christina Hagen (Basilisk)
2. Amalie Smith (Gladiator)
3. Katinka My Jones (Gladiator)
3. Hanne Højgaard Viemose (Basilisk)
4. Ida Marie Hede (sidste år Arena med Donna Wood-genskrivning og lige om lidt, fortæller troværdige kilder (se kommentarfelt), bog på Gladiator)
(ikke-prioriteret rækkefølge indenfor top 5)
1. Christina Hagen (Basilisk)
2. Amalie Smith (Gladiator)
3. Katinka My Jones (Gladiator)
3. Hanne Højgaard Viemose (Basilisk)
4. Ida Marie Hede (sidste år Arena med Donna Wood-genskrivning og lige om lidt, fortæller troværdige kilder (se kommentarfelt), bog på Gladiator)
Forældet patronisering af Vagn og Birgitte
Min anmeldelse til WA af Vagn E. Olssons og Birgitte Krogbølls 2014-bøger kom aldrig i avisen, og pga. vel dårlig karma ved at anmelde favorit-skriblere lunkent har jeg ikke blog-publiceret indtil nu, men jeg vil for fanden heller ikke fortie disse alt andet lige og i forhold til alskens omgivende shit dybt læseværdige værker, so here:
-->
-->
YIN
YANG-RAMASJANG Birgitte Krogsbøll er lige så bandsat overstadig over jordelivet,
som Vagn E. Olsson er nederdrægtigt forbandet på samme
Jernlunger og
morgenfruer
Birgitte
Krogsbøll: Perfekt uorden. 68 sider, 150 kr. Kronstork
Vagn E. Olsson:
Mondo culo. 100 sider, 150 kr. Escho
Af Lars Bukdahl
Også titlerne på
Birgitte Krogsbølls og Vagn E. Olssons nye bøger insisterer lige den grad for
meget på hver deres humør, for ikke at sige livssyn, så lad os nøjes med at
sige poetiske livssyn:
Perfekt
uorden overfor Mondo Culo (latin
for røv-et verden sådan cirka).
Krogsbølls bog er lidt for perfekt i sin
uorden og Olssons bog er lidt for røvsyg i betydningen syg med at sige røv til
og om verden.
Begge digtere fylder tres i år og begge kom
sent på banen som poeter.: Olsson debuterede i 1990 med Poemer, der først fik en efterfølger i 2012 med Mysterier 1, en krasbørstig
skrivebordsskuffe-eksplosion, som åbenbart har givet ham blod på tanden.
Krogsbøll debuterede i 2002 med Wöldums
pulsar syndrom, som hun har fulgt op med tre digtbøger, senest den
forfærdeligt fine, Kunstfond-præmierede listesamling dyr med næb ordnet efter antal vinger: fra sidste år
Lister er også et tekstspor i Perfekt uorden, men de lister er ikke
som listerne i dyr med næb strenge og
excentriske (”dyr med værdifulde stoffer i navnet, ordnet efter kilopris”), de
er stik modsat rare og tilforladelige. Her er til eksempel begyndelsen på
bogens første tekst:
”elsker ting, der er mange af, ophobninger
bunker stakke stabler, hø for eksempel, eller kort, eller jord, eller bier;
ikke hvis jeg skal holde på dem, naturligvis, ikke bier i hvert fald, men at se
på, mange blomsterhoveder på én gang, for eksempel, latyrus som min mor laver
hver sommer, eller morgenfruer eller når vi var i skoven da jeg var lille, og
der var bukkar alle vegne, duftende og mange, ufatteligt mange”
Det er velskrevet hvirvlende så absolut, og
Krogsbølls ordglæde undgår ikke at smitte, men jeg føler mig tvunget ud i et
bredere og fadere smil, end jeg bryder mig om. To andre spor er glade
naturdigte og glade skysammenligninger, som er en overordentlig ordentlig måde
at producere barokke billeder på.
I sin bogs lange, løsagtigt skrumlede tekster
(flere af dem med fodnoter) vrænger Olsson af alt og alle, herunder ham selv og
poesien; han ynder slemme ordspil og endnu værre rim. Blandt yndlingsofrene
optræder, gerne med navns nævnelse, litterære feminister og antiracister.
Hovedvåbnet er i trættende monoman grad
lokumspoesi; infantilisme og avantgardisme mødes og underlivsmæssigt
plattenslageri opstår. Jeg bliver træt i øjnene, fordi jeg rigtig godt kan lide
Olssons raseri og – nøjagtigt som hos Krogbøll - sprogglæde. Som heftigst
opkørt er vi i nærheden af rapperne i Malk de Koijn; et lille klip:
”Jeg er en hørevejschiller/ Vi spiser snot
med biller/ Jernlunge, møgunge/ Fedtmule – i en hule. Jeg er en kørelift/ Jeg
er en højredrejet skarv,/ (commercial)/ Den har sur stråle som bliver behandler
med Blå Biotex ®// Nu vil jeg muffe når jeg ser/ en gammel grinde gå til ro/
1000 millioner kroner// de bor her i byen/ under paraplyen”.
Til sidst i bogen nærmer Olsson sig, rygvendt
i anden potens, en urolig poesi, der har mindre kvalme over sig selv - måske
står den allerklarest frem i den distinkte poly-håndskrift i serien af
håndskrevne stykker, sådan må der også kunne skrives på et tastatur.
Morale: Julemænd og bussemænd er sådan
cirkus lige smalsporede digtertyper.
Kæmpe-Escho bliver Major League!
Endnu et yngre forlag er på vej til eksplodere på scenen, ESCHO:
der også og først og fremmest er et pladeelskab (ICEAGE! SYND OG SKAM!), har foreløbig udgivet en T.S. Høeg-opsamling, Lykke er noget, man har om halsen, for som sagt, under træet er skygge mange ting, en Vagn E- Olsson-tekstsamling, Mondo Culo, og musikerne Simon Latz og Claus Haxholms digtbog Trigger zoner/ den babyloniske champagne/ afvikling af nite-walkers/ jeg har det som om jeg har set dig før - den sidste indstillet til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2015.
Nu har koncernen, ved deres ivrigt idealistiske forlagsmand Anders Jørgen Mogensen, annonceret både en NY mursten af T.S. Høeg, en NY roman af Bo Reinholdt med titlen Almester og en NY samling fortællinger af Preben Major Sørensen - alle tre sære mestre har vi inderligt savnet NYE bøger af, det bliver så vedkvægende vildt! Læs bare den røbede bid fra Major-samlingen:
8 eller Abels grav
der også og først og fremmest er et pladeelskab (ICEAGE! SYND OG SKAM!), har foreløbig udgivet en T.S. Høeg-opsamling, Lykke er noget, man har om halsen, for som sagt, under træet er skygge mange ting, en Vagn E- Olsson-tekstsamling, Mondo Culo, og musikerne Simon Latz og Claus Haxholms digtbog Trigger zoner/ den babyloniske champagne/ afvikling af nite-walkers/ jeg har det som om jeg har set dig før - den sidste indstillet til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2015.
Nu har koncernen, ved deres ivrigt idealistiske forlagsmand Anders Jørgen Mogensen, annonceret både en NY mursten af T.S. Høeg, en NY roman af Bo Reinholdt med titlen Almester og en NY samling fortællinger af Preben Major Sørensen - alle tre sære mestre har vi inderligt savnet NYE bøger af, det bliver så vedkvægende vildt! Læs bare den røbede bid fra Major-samlingen:
8 eller Abels grav
Manden med
de otte hjerner trådte tungt ud på terrassen hvorfra han havde udsyn til
blå, grønne, røde og gule landskaber, som strakte sig til alle sider og
var fulde af græssende kvæg, voldsomme ryttere, kvinder med meget brede
hofter, bærende på byrder hans øjne havde svært ved at skelne.Sammen
lagde de otte hjerner en dæmper på hans bevægelighed og fik ham til
tider til at vakle. Det var tungt at slæbe rundt på et så umådeligt
cerebralt potentiale. Men det gik. Dog, når overvejelserne kolliderede,
når koordinatsystemerne skød sig ind over hinanden og impulserne
forvirredes, når kortslutning mellem det nærved infinite antal synapser
truede, trådte han et skridt tilbage og hamrede med stor kraft de otte
blottede bristefærdige hjerner ned i balustraden, og slanger af rygende
blod slyngede sig ud over de blå, grønne, røde og gule landskaber. Så
skulle man jo tro at han havde gjort det af både med de otte hjerner og
sin blodbebyrdede krop. Men dette var så langt fra at være tilfældet.
Blodstyrtningerne, som var blevet udløst da han forsøgte at befri sig
for sin cerebrale byrde, ophørte som ved et trylleslag, og et stort
hvidt, strålende ansigt uden mund og øjne kom til syne på husmuren over
terrassen hvor han stod og netop havde forsøgt at befri sig fra sine
otte hjerner. En overmåde kraftigt lysende stjerne kæntrede på daghimlen
over ham og svang sig med betydelig fart ned mod det ubehageligt
lysende åsyn på husmuren bag ham. Med et øredøvende skrig klaskede de to
blændende åsyn mod hinanden, og i samme øjeblik brast de otte hjerner
som æg der slås ud i en skål i hurtig rækkefølge på hinanden som når man
laver omelet. Betaget og befriet betragtede den hovedløse mylderet af
blodslanger der slyngede sig ud over de fjollede landskaber.
Småforlag er nu om stunder GRANDIOSE forlag, velkommen til Eschos præcise storhedsvanvid!
Småforlag er nu om stunder GRANDIOSE forlag, velkommen til Eschos præcise storhedsvanvid!
søndag den 16. august 2015
Verdens mest tristramske (= bedste) blog lige nu
er billedkunstneren, bogmageren og SAMLEREN Lasse Krog Møllers splinternye (link HER) Laurence Sterne/Tristram Shandy-centrerede
hvor rejsebreve fra en sentimental pilgrimsrejse til Sternes grav i Coxwold (sammen med med forfatteren til Frøken Klokken) mixes med indzoomninger på (først og fremmest "marginalia" i) udgaver af Sternes værker - det er så helt utroligt lysteligt nørdet fint; tre af de foreløbig 15 poster i sekvens:
If this copy was seen in York — or for this sake in the whole Britain — we would — after our recent expedition to Coxwold — surely say that this stain would be a stain of tea (Earl Grey). But since it appears in the danish edition Tristram Shandys levned og meninger (Borgen, 1976) sold from Holbæk Library — we more believe it is coffee. Though — since the Borgen 1976 edition was printed by The Whitefriars Press in London — we are not absolutely sure.
Dedication "to Bente from Paul" in a 2001 Penguin edition of A Sentimental Journey. The book was found in a second-hand shop in Århus among several other Sterne related titles, all with the inscription "BAM" at the halftitle-page. Bente Ahlers Møller translated the very first complete danish edition of Tristram Shandy in 1976. Paul Goring edited the 2001 Penguin edition of A Sentimental Journey.
Reading: "Alas, poor YORICK!" in Tristram Shandys levned og meninger 1. danish ed. (Borgen, 1976) at Sternes grave at the churchyard in Coxwold. Actually, it is not the whole corpse of Sterne that is resting here; in 1969 was here reburied, what "as sure as it could be" is Sternes scull and some assorted bones.
hvor rejsebreve fra en sentimental pilgrimsrejse til Sternes grav i Coxwold (sammen med med forfatteren til Frøken Klokken) mixes med indzoomninger på (først og fremmest "marginalia" i) udgaver af Sternes værker - det er så helt utroligt lysteligt nørdet fint; tre af de foreløbig 15 poster i sekvens:
Coffee or tea
If this copy was seen in York — or for this sake in the whole Britain — we would — after our recent expedition to Coxwold — surely say that this stain would be a stain of tea (Earl Grey). But since it appears in the danish edition Tristram Shandys levned og meninger (Borgen, 1976) sold from Holbæk Library — we more believe it is coffee. Though — since the Borgen 1976 edition was printed by The Whitefriars Press in London — we are not absolutely sure.
mandag den 10. august 2015
Dedication
Dedication "to Bente from Paul" in a 2001 Penguin edition of A Sentimental Journey. The book was found in a second-hand shop in Århus among several other Sterne related titles, all with the inscription "BAM" at the halftitle-page. Bente Ahlers Møller translated the very first complete danish edition of Tristram Shandy in 1976. Paul Goring edited the 2001 Penguin edition of A Sentimental Journey.
fredag den 7. august 2015
Reading Sterne
Reading: "Alas, poor YORICK!" in Tristram Shandys levned og meninger 1. danish ed. (Borgen, 1976) at Sternes grave at the churchyard in Coxwold. Actually, it is not the whole corpse of Sterne that is resting here; in 1969 was here reburied, what "as sure as it could be" is Sternes scull and some assorted bones.