Eksistensreglement

Når du ankommer

- se hvid mappe

Når du forlader huset

- se hvid mappe

Oplæst nakke

Mærkeligt pludselig at sidde i Kandestederne i eftertrykkelig stilhed og med lumsk langsomt internet og i baghovedet stadig høre suset fra i gårs Hvedekornsoplæsning i det inderste, inderligste København. som jeg ikke vil beskrive nærmere, fordi jeg lige nu bare hører og nyder suset, den mumlende, kondenserede hvide støj, i mit baghoved, der stadig befinder sig i det københavnske indre, mens resten af mig er sandet yderliggående til i stedernes kande.

Vi tager hinanden under armen nu og

tager ind til Hvedekornsoplæsning på Kultorvet 11 med Mr./Mrs. Surprise (!?), Line, Josefine, Troels, Sternberg, Ingrid, kom med under vores arme, som også er jeres arme, for de er allesammen poesiens armé.

Sig mig, hvilken installationskunstnergruppe, der er din favorit

og jeg skal sige dig, hvem du er!

Mere end Elmgreen & Dragset, der blev portrætteret i Politiken i går (og som jeg går fuldt ind for), går jeg ind for A Kassen (Tommy Petersen, Morten Steen Hebsgaard, Søren Petersen, Christian Bretton-Meyer), som lige har sendt mig et fikst katalog for deres udstilling Auto Nivelant i New Gallerie Paris. Det centrale værk på udstillingen er "Terrazo Floor", der består af et terrazzogulv iblandet de bittesmå marmorstykker fra en neoklassisk marmorstatue (af en kvinde der holder en klase druer), som gruppen i samme anledning har knust, og som der på væggen i rummet med terrazzogulvet hænger et fotografi af i hel tilstand. Udstillingen indeholder også et værk fra serien "Encirclement", der bliver til på følgende fantastisk enkle og intrikate facon:

From the outside, one of the windows of the gallery is missing, and replaced with a piece of plywood. This window, as well as a piece of wood that was in front of the gallery were used to make a work from the encirclement series. A Kassen takes a photo of a site and undertakes the complete framing (glass and wood frame) of the photo on site with use of the materials that are present in the photographed scene. Framing is thus no longer simply decoration or protection of the artwork; rather it defines the composition of the photograph itself.

Og når jeg holder mere af A Kassen end Elmgreen & Dragset (der lige nu udstiller en kopi af et slummet højhus i et udstillingsrum i Rotterdam) er det fordi jeg er en strengt formalistisk pjatterøv.

Udo spiller Ludo uden spillebrikker

Er det for galt, hvis det, jeg bedst og kærest husker fra Melancholia, set denne eftermiddag i Vester Vov Vov, er bryllupsplanlæggeren Udo Kier, der skjuler sit ansigt med hånden, hver gang han passerer bruden Kirsten Dunst (jeg er også vild med (glimtet af) hans forgæves forsøg på slukke en papirdugs-ballon i flammer)?

Støvsugnings-teorien om hybridværker

Ved og omkring og i døråbninger finder man - hvis man vel at mærke finder dem, pointen er ikke mindst at man pga. deres bogstavelige tærskeleksistens har en tendens til at overse dem, og det er denne blinde vinkling, de nærer sig på, den der lever skjult lever fedt - de mest komplekst og karakterfuldt filtrede nullermænd, nullermandsoriginalerne.

Søges: Et bogstaveligt fløjt

Man kan godt nynne i poesi (jf. fx Ursula Andkjær),
men ikke fløjte,
og det er for dårligt.

To store fløjte-sange:
John Lennons "Jealous Guy",
son Bryan Ferry stiligt sang og fløjtede i Falconer Salen i søndags.
Og Peter, Bjorn and Johns "Young Folks",
som de for et par måneder siden lystigt sang og fløjtede i Lille Vega.

Og så fløjtede fuglene som besatte ind over Vordroffsvej,
da min søn og jeg for en times tid siden vendte hjem
med CoFoCo-takeaway (lækker barbecue-hane, den galede ikke ...).

At lade være i nummerorden

Skønne sager fra Nottelman-samlingen på Bruun Rasmussens bogauktion; forbandet nok indgår uopdrivelige reol-mangler i samlede forfatterskabsbunker, frem for alt Per Højholts prosadebut Det ubestemte. Studier i præcision, 1962 (trykt i kun 35 eksemplarer), og Johannes L. Madsens syretekstsamling Smarte pletter mellem fingrene, 1970. Den samlede Madsen-bunke inkluderer også et håndskrevet digt, der IKKE er med i min og Eli. I. Lunds udgave af Johs. L.'s Samlede, og hele bunken står lige nu til kun 1500 kr., hvilket jo er ingenting. Den samlede Højholt-bunke (står lige nu til 7000 kr., heller ikke urimeligt) inkluderer også et eksemplar af Praksis, 1: Revolver, 1977, med følgende elegante dedikation fra poeten H til vennen og kollegaen Dan Turéll:

Kære Dan.
Du ved det er imod mine principper
og kunstens inderste væsen
og poesiens renhed
at udsende bøger.
Fra nu af lader jeg være
i nummerorden.
Kærlige hilsener
Per.

J. F. Willumsen stjal ikke min nye cykelhjelm

selv om den hang på styret af min cykel, der stod parkeret natten over ved Den Fries Udstillingsbygning, derfor er Willumsen ikke bare en langt større kunstner (ingen IM-roman når Det store relief til de monstrøse sokkeholdere), men også et langt større menneske end cykelhjelmstyven Ib Michael (spørgsmålet er om sikkerhedskameraer hos Egmont eller Gyldendal indfangede tyveriet, for så vil jeg ikke tøve med politianmeldelse, der er grænser!).

Readymade 3 3/4 1-4

Til oplæsning i går (sammen med system-boble-digteren Rasmus Nikolajsen, som jeg var stolt over at danne duo med, og sikke raffinerede lydeffekter i og udenfor det smukke, rungende rum, regn på glastaget, sirener, dåseølsåbninger) på Den Fries udstilling Lake of Fire havde jeg skrevet 4 ekstra-ekstra Readymade-digte, de kommer her:

L.H.O.O.Q. 3 ¾ , 2011

ildløs er røvgodt

ild i ræven,

uld i røven,

old-riven,

snild i prøven,

ilderen bider røveren

i Manilla & Rørvig,

bild dig endelig ikke ind,
at mit fuldskæg tygger drøv,

vildsilden, prøv’en, prøv’en!

MAN RAY 1921 3 ¾ , 2011

tegnstifterne kom lige så

fredeligt flyvende

fra dagens job på en

lammeskys opslagstavle,
og ved et teknisk uheld,
på strygejernsfabrikken,
var strygejernet en magnet,

hvor uheldig kan man være,

men tænk en gang på alle

de blanke skjorteknapper,

som dermed slap for at
komme alvorligt i klemme.

MIN READYMADE 3 ¾ , 2011

min readymade er dette digt,

som jeg ord til andet

og i denne rækkefølge

har tyvstjålet fra
New York Times,

torsdag 26. maj, 1973,

side 34, 2. spalte øverst,

midt i en anmeldelse af 

den retrospektive Marcel

Duchamp-udstilling
på Museum of Modern Art;

næste dag blev dette
(bortset fra ordene og tallene

readymade, New York Times,

26., 1967, 24, 2. Marcel Duchamp,

Museum of Modern Art, typo)
for den amerikanske
gennemsnitavislæser

komplet uforståelige digt

undskyldt og bortforklaret

som en trykfejl, på engelsk:

typo, et ord, der meget

mistænkeligt indgår ikke

færre end tre gange i ordlyden

af den angivelige typo, denne

min fremtidige readymade.

FORTSÆTTES 3 ¾ , 2011

nej, det stopper nu,

hertil og ikke længere,
dette er en streg i sandet,

vi er ved vejs ende,
festen er slut,

det hele er overstået,

det er helt, helt ovre,

der er ikke mere tilbage,

glasset er tømt,

løbet er kørt,

tiden er gået,

håndklædet kastet i ringen,

det er tæppefald,
finis, schluss, the end,

not to be continued,

fortsættes ikke,

fortsættes ikke,

fortsættes ikke,

fortsættes ikke,

fortsættes ikke,

fortsættes ikke.

Kulturtidsskrifternes betydning for poesien er en hastig aften, ansigtagtigt

En vis Jørgen Leth har nye digte med i Hvedekorn nr. 3, 2011, der udkommer til august, her et af hans debutdigte fra nr. 4, 1961, for ret præcist 50 år siden:

Hastig aften

Der er fugl i hendes øjne,
sværme af fugle, satans til
skrighalse, og tøjsnore i
hendes tænder, som man er
helt spærret inde af.

En tone klirrer, antydet,
ventende på det tilstødte
kærtegn men nej.
Man sidder og har hendes
alvor i lommen og får
fedtede fingre af den.
Hjertets telefonboks
har rustne døre, som
bare rives op i takt
med minutternes fåmælte
scoring. Og hugges i.
Knirkende orgasme.

Men udenfor sidder længslen
fastklinet i en taxas
parkeringslys.

I samme kommende nr. 3, 2011, debuterer bl.a. Tine Høeg, født 1985, med bl.a. dette digt (hvilket hun ikke ved endnu, hun får først brev i morgen eller lørdag):

Jeg tænkte vi kunne
give hinanden prygl
i en skov måske hvis du synes
det er mere romantisk mit ansigt
er mere ansigtagtigt
end jeg bryder om du har lige

været til livekoncert
og er helt vildt levende
jeg tænkte vi kunne
banke virkeligheden ud
af hinanden i dag

Det er kulturtidsskriftet Hvedekorns betydning for poesien, og ikke mindst omvendt:



KULTURTIDSSKRIFTET & POESIEN,POESIEN & KULTURTIDSSKRIFTET
Fredag den 27. maj 2011
Sted: Poesiens Hus, Gothersgade 89, 1123 København K
Tid: 20-22.
Arrangement:
I. Om tidsskrifternes betydning for poesien. Indlæg ved:Lars Bukdahl (Hvedekorn), Gitte Broeng (Den Blå Port) og Erik Scherz Andersen fra det nye nettidsskrift Slagtryk - tidsskrift for digte og kortprosa.
II. Oplæsninger ved: Marianne Larsen, Christel Wiinblad og Naja Vucina Pedersen.
Arrangør: FDK (Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter)

Ib Michael har stjålet min cykelhjelm

Den hang på styret af min cykel, der i en uges tid - dumdristigt, I know - har stået parkeret i Pilestræde foran Gyldendal, og i dag, da jeg hentede cyklen, var hjelmen væk.

Ergo har Ib Michael stjålet min cykelhjelm.

For med ét slag at gør mig betydeligt mere sårbar overfor de slag, livet giver.

Men jeg har allerede købt en ny hjelm, matsort som den gamle, og den tager jeg på ud til Den Frie i aften; blottelsen var sekundkort.

Peter Høeg er en finsk lakridspibe

Miniskærmen over kontantautomaten i Vesterports 7-11 reklamerede for en "Finsk lakridspibe".

Peter Høeg passerede forbi døråbningen på min redaktørs kontor hos Rosinante&Co i Købemagergade (og mens jeg underskrev glade og strenge Hvedekornsbreve. hørte jeg ham følsomt diktere forretningskorrespondance til en sekretær).

Jeg er så allerhelvedes oplyst, at Peter Høeg havde akkurat lige så stor irrealitet for mig som den finske lakridspibe.

Le mot juste er en flyvende buste (der er busted for blufærdighedskrænkelse)

Med 1 forfærdeligt præcist (= præcist forfærdeligt) ord nailer (ikke helt = negler) min yndlingsfilmanmelder, Informations Katrine Hornstrup Yde, den amerikanske komedie Tømmermænd i Thailand, som jeg derfor (pga. nailingen - også for at få bekræftet, hvilket jeg er fuldstændig sikker på, at den er i plet) får endnu mere lyst til at se (og helst i selskab med Line Knutzon (husk at hun oplæser Måvens & Peder på mandag, klokken 20.00, Kultorvet 11, det er hver gang DK's bedste komedie), inkarneret Zack Galifianakis-fan (der er en glimrende profil af ham på time.com, og tjek endelig også hans anti-interviews, Between Two Ferns, på funnyordie.com)), velmotiveret tankestreg indeed:

Det er plat, oftest underholdende og rapt eksekveret - som en helikopterpik.

Brandhanen er mit viskelæder

Gl. Kongevej,
(+, i hver sin ende, Tullinsgade/Værnedamsvej
& en bid af Vodroffsvej)
er mit (TVANGS!)kladdepapir.

Dette bibliotek savner en skovl

Der ligger en så massiv bjergkæde af (i en fjern istid sammenstyrtede) bøger, papirer, aviser foran min reol, at jeg ikke engang med en forbandet stige kan få fingre i min egne bøger dér helt oppe på øverste hylde; jeg bliver nødt til at tage dubletter med til readymade-oplæsning i morgen, passende nok. Og sprætte min debutbog op - igen, havde jeg nær sagt, selv om det jo ikke i den (eller NOGEN?) forstand er den samme (ungdoms)bog.

Alting begynder som en readymade - ildsø!

Cool og intrikat udstilling lige nu i Den Frie Udstillingsbygning, Lake of Fire, kurateret af billedkunstner (og Hvedekornsdigter) Mikkel Carl med readymaden som udgangspunkt, tre af mine yndlingsværker på udstillingen (ud over Mikkel Carls kombinatoriske og hovedløse spejlkabinet): Lars Bent Petersens kopier af Freuds radiatorskjuler med en bowler ovenpå og en sko nedenunder og andre (sirligt begrundede) poetiske objekter, Jytte Høys drilagtige poesi-tilføjelser og hvem er det nu's lille slukkede lampe, der via en tændt tvilling på den anden side af et stykke glas fremstår tændt i et falsk spejlbillede. Og i morgen læser jeg op midt i det hele:

ALTING ENDER SOM EN READYMADE/  26. maj kl. 19-21 Udstillingen LAKE OF FIRE undersøger readymadens status inden for samtidens billedkunst. Men hvad betyder det, når lyrikken tilegner sig noget som sit eget, f.eks. kunst, sange, andres eller egne digte? Appropriationskunsten er fuld af konkrete objekter, der gives en titel og udstilles som værker. Digte er sprog. Tegn, der henviser til den fysiske verden. Ikke desto mindre har kunsten og lyrikken en fælles virkelighed. Digtet er også en ting installeret i bogens og i litteraturens kontekst. Og i sin kombination af ting og sager fra virkeligheden arbejder kunstværket strukturelt – med en slags visuel grammatik.
Rasmus Nikolajsen er kendt for sine systematiske og alligevel yderst sanselige remixes. Han læser op fra bl.a. digtsamlingerne ALTING ENDER MED ET BRYLLUP og FRIHED OG SEX PÅ REJSEN, hvor en række digte på forskellig vis forholder sig til sangen FRIHED ER DET BEDSTE GULD.
Lars Bukdahl udgav i 2006 digtsamlingen GO-GO! - READYMADE 2-3, der som titlen antyder består af to gange gendigtning af alle teksterne i hans debutdigtesamling READYMADE! I anledning af udstillingen LAKE OF FIRE har Lars Bukdahl yderligere gendigtet de fire tekster L.H O.O.Q. , MAN RAY 1921, MIN READYMADE og FORSÆTTES [som kan læses i henholdsvis nettidssskriftet Slagtryk og på Redaktørens blog på hvedekorn.dk].
I en aktion med titlen Entr'acte vil Henrik Plenge Jakobsen afslutningsvis aktivere sine udstillede skulpturer med et performativ indgreb.

Tabernakler vakler

Alle disse elendige, plagede stakler,
der tidligere var så godt som fakler,
nu er de forbrændte, hollandske kakler.

3 i 1 er ikke uden videre 3 gange så godt som 1 i 1, det kommer i hvert fald an på, hvad 1 er for 1

Jeg har ikke for alvor turdet læse i bogen endnu, og jo bl.a. fordi jeg ikke er lige stor fan af de tre digtere, og jo bl.a. derfor er det svært ikke at se Poesiens bibliotek 1: David Læby: Kære hvalp/ Lene Henningsen: Karnevals alter/ Iben Claces: Den femte sol, 3 digtsamlinger i 1 (ikke ligefrem smuk, BLEGGUL bog), som et pænt ultimativt emblem på, hvor onde og hårde vilkårene er for poesien lige nu, og sig mig lige engang, er det ikke frivilligt at føje spot til skade, når de tre digtere lader Hans-Henrik Schwab, deres redaktør på Borgen (Claces, Henningsen) og Lindhardt & Ringhof (alle 3, indtil Lene H vendte tilbage til Borgen), som ikke i sin vildeste fantasi kunne finde på at udgive en af digtsamlingerne på L&R, og måske oven i købet har takket nej til 1 eller flere af dem, holde tale ved receptionen for bogen i Poesiens Hus i morgen, en mand der finder sig i at være ansat i et forlagshus, hvor poesien alt andet lige (ud over print-on-demand-Poulsen og Saga-Vagn) er bandlyst?

Absolute Girl Power

Apropos min kommentar i fredagens WA om "Minimalistisk mandighed" i 90'er-generationen, hos de yngste er der slet ingen nåde:

Fra september vil 13 ud af 15 elever på Forfatterskolen være af hunkøn!

Og jo ikke fordi de er det milde køn, men fordi de er det for vilde køn (jeg har læst de fleste af dem, med forskrækket beundring).

Nåleøjne på stilke gennemfløjet i sejeste stil

Min søn er blevet optaget på Frederiksberg Gymnasium
&
5 af mine Hvedekornsdebutanter, Cecilie, Lea, Martin, Josefine, Ida (og 1 2007-debutant, Sarah, ud af i alt 9), er blevet optaget på Forfatterskolen.

Smukt brudt ind i de elevatorer! Jeg glæder mig til jeres næste kraftspring, om 3 og 2 år, ind i helikoptere og zeppelinere og jumbojets.

GPS i kulturkløften

tv tv.

Carl Th. Dreyer  th.

I anledning af eksempel på referattvang

Referat er verdens værste form for indhold.

Børnelitteratur(/film)kritisk spontan-poetik

Jeg forholder mig ikke til, hvordan børn, for slet ikke at tale om en nærmere designeret/specificeret mål- eller aldersgruppe, kan tænkes at forholde sig til bogen eller (i dette tilfælde) filmen, dertil respekterer jeg virkelige børns selvstændige og vidt forskellige oplevelseseapparaturer for meget, jeg forholder mig til, hvordan jeg, inkl. det barn jeg forhåbentlig også og til stadighed er, men som ikke er til at skelne eller uddestillere fra den voksne, jeg muligvis er blevet i tilgift i mellemtiden, forholder mig til bogen og filmen - men jeg ville elske at høre en 12-årig forholde sig til, hvordan en voksen kan tænkes at forholde sig til fx Kafkas "Forvandlingen".

Bryans teatertorden - flæk!

Al den torden og lynild lige før er punkt 5 på listen over Bryan Ferrys krav til koncertarrangører, i dette øjeblik får han serveret den udsøgte chardonnay, der er punkt nr. 7, og punkt nr. 117 kan næsten kun være, at jeg, lige så snart jeg kommer hjem fra koncerten i Falconer, genoptager mit igen og igen forladte poetiske work in progress Brian-Færgen læk.

Et ord, der er lige så væmmeligt, som den ting, det er et ord for

men som ikke kan undværes, ordet altså, i det mindste ikke så længe tingen findes, men tingen ser jeg meget, meget gerne afskaffet, og lige så snart, i samme nu, den er blevet det, ikke bare her i huset, men overalt på kloden, kan ordet også afskaffes:

Nutellakniv.

En mand med monokel i Tullinsgade

hilser på mig med et vidende blink bag monoklen, som om han vil betyde mig, at mine briller eller rettere den ene halvdel af mine briller bare er en camouflage for, at jeg i virkeligheden også er en mand med monokel, og måske det er det, mit brillesår, der har plaget mig den sidste uge, er et tegn  på: at jeg skal springe ud som en mand med monokel på Vodroffsvej (brillesåret er på min næses højre side, fra min synsvinkel, ergo er det en venstreøjes-monokel, jeg skal have mig).

Hvad jeg ikke råbte i BoConcept i dag

(ved synet af en plakat med sloganet:. No dream is impossible/ No dream is out of this world/ No limits in BoConcept:)

Jeg vil købe et FLYVENDE TÆPPE - NU!

(ved beskeden om, at vi kunne hente det lille sofabord, vi netop havde købt, i Høje Tåstrup, fordi de har så lidt lagerplads selv)

Det er også et GROTESK stort bord!

At græmmes over spildt tid

Jeg har spildt denne dag som en karton mælk, der falder ud af køleskabet, fordi man åbner alt det for voldsomt, og i et nu tonser hele sit indhold ud på korkgulvet, mens man står og kigger resigneret på, og nu ligger den der bare, dagen, som en stor, hvid og Jean Arp-amorf plamage og er uhjælpeligt gået til spilde.

Poesiens Nerologik - foredragsmanuskript

- Om sammensatte neologismer som særsprogskejseres og -kejserinders klyngebomber

Definition af nerologik:
Nerologik er at oprette og håndhæve, i dette tilfælde i sproget og poesien, sin egen suveræne og excentriske, umiskendelige og overrumplende orden
Emblemet på poetisk nerologik er neologismen, fremfor alt den sammensatte neologisme.

Sammesatte ord, sammensætninger, komposita.

I Ulla Albecks Stilistik, 1945, er "sammensætninger" sit eget afsnit i hovedafsnittet "Ordene":

Sammensætningen danner et så særpræget afsnit indenfor epitesen [=beskrivende tillæg] at den her skal behandles særskilt.

UA skriver så en smule om "faste komposita" og om andre slags nydannelser/neologismer, undersættelser, sammentrækninger, afledninger, alle i klart mindretal i forhold til sammensætninger; DER ER NEMME AT LAVE PÅ DANSK

Den digteriske sammensætning

dyrket særligt i særlige perioder, barokken (Kingo) og romantikken (Grundtvig, Aarestrup), og symbolismen (Claussen, Johs. Jørgensens debut Vers, 1987, har rekorden i sammensætninger, 1 i hver linje) + efter Albeck modernismen

trad. skelnen ml. Illusions-komposita
hvis poetiske værdi ligger i at et eller begge led er poetisk tiltalende (purpur-, himmel-) - automat-kombinatorik
og Komplikations-komposita
hvor selve modstillingen er det væsentlige - så at leddene først ved at ses i forhold til hinanden får værdi

hyppigst - substantiv og adjektiv

Albeck fremhæver virkninger:
stærk koncentrtation - stærkt disparate elementer
lyrisk malende - dvælende, udmalende

Jeg vil pege på en særlig digtertype eller -ART - særsprogeren, der taler sin egen bandsatte, extremistiske, uhjælpeligt KOSMISKE dialekt / tenderende mod komplet autistisk, hermetisk nonsens - primal fortegning -
hos disse digtere er neologismen og især sammensætningen vildt og viltert florerende, fordi det er næstsidste station (sidste station er portemonæ-ordet, det sammenflydte ord, Finnegans Wake, Carroll) nonsens, fordi sproget dér helt konkret tilegnes i en minutiøs montage af de forhåndenværende ord-elementer

i forlængelse af Albecks virkningsmodel går neologismerne/sammensætningerne til to yderligheder:

mod nuancering (Jac-ord), præcision, forfinelse, KLARHED

mod, komplicering, flertydighed, udflydning, monstrøsitet, STØJ

betydning vs. form/klang - overdeterminering / overudeterminering

specialitet: multi-sammensætninger, mere end 2 ord-elementer

Halfdan - digtet et regnestykke frem mod en skøn og vild sammensætning: Nissenæsebor

i disse forfatterskaber kan neologismerne/sammensætninger ses som kærneværker i sig selv - og listerne m. dem gn. et helt forf. eller en bog ses som selvts. indbygget koncentr. kærne-værk/forfatterskab - sådan lidt fraktal-agtigt (jf. Jacistisk ordbog)

Jeg har udvalgt 6 betydelige særsprogere, Jess Ørnsbo, Marianne Larsen, F. P Jac, Simon Grotrian, Birgit Munch og Cecilie Lind, og for hver af dem udvalgt 2 ord fra deres seneste (Jac: sidste fuldendte) bøger - Cecilie Lind har jeg bestilit en ordliste fra -

Ørnsbo (Ronkedorier, 2005, 58 sider, 44 neologismer):
tårelæder
eenmundede

Larsen (Sig mig et underjordisk træ med vindens udtale. 2011, 73 sider, 81 neologismer):
forskrækkelsesprocent
sønderforvåget

Jac (Kattenes eventyrlige rumsteren og andre nysgerrigheder, 2009, 68 sider, 66 neologismer):
læbepilsner
spidsrodslysning

Grotrian (Myrrapollen, upag., 45 salmer, 114 neologismer):
kistereden
englefloksketsjere

Munch (Piratdans, 74 sider, utalte ord):
ønskebensorkestre
freslerspagatæblemørkenavlesplitterguldgladestensroulette

Lind:
krageudklækningsklang
gloseglamourøs

Konklusion:
den neologistiske sammensætning er et semiotisk harmonikasammenstød eller - på amerikansk - clusterfuck af sær- og særlingeklasse

Ærlig øjeblikkelighed fra nu af

Med bloggens nye indstillinger er klokkeslettet for en blogpost nu ikke længere tidspunktet, posten blev begyndt, men tidspunktet, den blev publiceret, hvilket jo på en måde er ærligere, men også ærgerligere, jeg har godt kunnet lide at samle en post op i det øjeblik og på den dato, jeg af den ene eller den anden grund har efterladt den, og som den retmæssigt tilhører, ligesom jeg flere gange har påbegyndt en blogpost få minutter eller sekunder i midnat for at nå mit mindstemål på 1-2 poster pr. dag, men nu er det slut med at at fucke med bloggens urværk.

Alle vil anmeldes, du vil også anmeldes, jeg vil også anmeldes

Alle klager over manglende anmeldelser, OGSÅ JEG!

I dag udgiver jeg på Politisk Revy Susanne Jorns udvalgte digte Dageugleøjne OG INGEN HAR ANMELDT DEN, ikke engang min egen avis, Weekendavisen. DET VIL JEG GERNE KLAGE OVER!

For halvanden måned siden udgav jeg på Rosinante&Co Hvedekorn 1, 2011, OG INGEN HAR ANMELDT DET, ikke engang min egen avis, Weekendavisen (men iflg. Facebook har Olga Ravn anmeldt nummeret til Information DE HAR BARE IKKE BRAGT ANMELDELSEN). DET VIL JEG GERNE KLAGE OVER (OG TIL INFORMATION SÆRKLAGE OVER)!

Om halvanden uge udgiver jeg på samme Rosinante&Co Hvedekorn 2, 2011, som jeg fik i hånden i går, og sikke et cool og smukt nummer, det er, med dækkeservietter af Eske K. Mathiesen (som roste scanningen i telefonen, PYH!) og hustru og onkeldigt af Pia Juul og forholdsorddigte af debutant Troels II Munk og 2. del af Måvens og Peder-føljeton og digttegninger af Mette Norrie og og og, OG SÅ VIL DET VÆRE DET INGEN ANMELDER (og ikke længere nr. 1, som det til den tid er for sent at anmelde, men fortæl endelig ikke det til Information, hvis de endnu ikke har bragt Olgas anmeldelse). DET VIL JEG GERNE KLAGE OVER PÅ FORHÅND!

På udgivelsedagen mandag 30. maj, klokken 20.00, inviterer Rosinante&Co og Hvedekorn til forårsoplæsning i Rosinantes nye majestætiske selskabslokaler ved Klaptræet, Kultorvet 11, og med følgende oplæsende stjernebidragydere til bladet: Pia Juul, Line Knutzon, Troels II Munk, Ingrid Nymo, Sternberg. DET VIL JEG GERNE FEJRE SAMMEN MED JER!

Loven om utidlig indblanding & en rød reje

Selv efter redaktørskiftet på WA Bøger, er det stadigvæk sandt:

Jo færre penge (ned til igen og igen slet ingenting) du får for en tekst, jo mere insisterer redaktionelle folk på at rette og korrekse og omformulere (= normalisere) og overkratte med røde streger og blå kasser - jeg HADER synet af de dér blå korrekturkasser, de vil mig aldrig noget godt eller bedre! edre edre edre edre edre!!!!!

Den Blåviolette Port

En hel familie kinesere er øjensynligt flyttet ind i naboporten - hvad med om vores egen port til gengæld blev refugium for yngre, hjemløse Hvedekornsdigtere, fra maj til september.

Direkte fra tandretningsklinkken til Storm P.-museet

To kartoteksskuffer på museumsinspektørens kontor:

Fluer a-i

Fluer j-å

Fugletranslatørens fravær

Kragen på bænken i Frederiksberg Have skældte og smældte på fiskehejren nede ved søen, der nøjedes med at rømme sig undrende, ingen af dem kunne tydeligvis forstå den anden - hvor er Eske K. Mathiesen, når man har brug for ham?

Ordrekatalog til Naja Marie Aidt

I anledning af tildelingen af Søren Gyldendal prisen

Tillykke med all your might, Aidt!
Gør sejt, hvad der er blegt, Aidt!
Knæsæt dit copyright, Aidt!
Don’t hide your insight, Aidt!
Vær Bonnie, ikke Clyde, Aidt!
Kvæd ej fejt som Adelheid, Aidt
Fly your own kite, Aidt!
Bite your own website, Aidt!
Fyr op for Fahrenheit, Aidt!
Fight for your light, Aidt!
Bark at the dark side, Aidt!
Bearbejd en doven Sprite, Aidt!
Boogie like Skt. Veit, Aidt!
Go on despite your fright, Aidt!
Overstrål endnu en digterknejt, Aidt!
Farvelæg black and white, Aidt!
A transatlantic flight every night
is OUR right, Aidt!

TADÁ! HERE’S TO NAJA!

Hilsegrublen

Jeg er inviteret til overrækkelsen af Søren Gyldendal Prisen (200.000 bobs - men til hvem? jeg har en anelse!) klokken 15 i dag i Forværelset (hvor ellers staver man forværelset med stort?) i Klareboderne - blandt de tidligere modtagere er Ib Michael og Janus Kodal, det er derfor ikke usandsynligt, at de også vil være til stede, og jeg har altid syntes, at kolde skuldre er patetiske, så jeg gider ikke ikke hilse på, men med hvilke ord ikke ikke, dette er mit foreløbige resultat (jeg er ikke helt tilfreds med hilsen nr. 2):

(til IM:)

Hej, bøllefrø!

(til KJ:)

Dav, vandbærer (lLeth-link!)!
eller: Dav, vandpyt, eller: Dav, pisregn, nej nu har jeg det!
Dav, vandmand!

Nåden de er skrevet på

Fantastisk at høre forfatteren på toppen af bestsellerlisten belære publikum i Husets Musikcafé om, at grunden til, at der ikke er så meget ydre drama i hendes bøger, er, at det ville fjerne opmærksomheden fra det, der betyder noget: Måden de er skrevet på! Det vigtige i hendes nye roman er, at hun sætter nogle andre kommaer end sædvanligt, ikke hvad den "handler" om. Og i øvrigt forstod hun ikke al den snak om undertekst i hendes bøger, der er ikke nogen undertekst, det hele står på siderne. At vi bare ved det. Cool cool.

Hvem lyder en vaskemaskine som?

- Jeg sad og møntvaskeriet i går og genlæste dine digte, for møntvaskeriet har jeg altid fundet et godt, næsten perfekt sted at læse poesi.

Jeg synes også møntvaskeriet er det bedste sted, fordi vaskemaskinen er et symbol på vores civilisation og på vores måde at tænke på: og ydermere får man denne her gode, musikalske kakafoni a la Schönberg.

- fra interview med Ewa Lipska i WA Bøger, 2007

Ved siden af buldrer en vaskemaskine
af Wagnerske tenorer.
Hvirvler skummets kor.

Vasken indledes
af englenes hvide sokker.
Linneds omtågede silke.
Hørstoffets kendsgerninger.

- fra digtet "Newtons appelsin - afstamning", som Ewa Lispak SKAL læse op her om en halvanden times tid, i den nye digtsamling I herberget Europa

(svaret er vel, at det kommer an på vaskemaskinen; de store monstre nede i min møntvask lyder som Herb Alpert's Tijuana Brass' "Bittersweet Samba")

At fange sig selv i flugten

Søndag 15. maj, CPH:LITT
13:00-14:00 - Huset, Musikcaféen, 3. Sal
Ewa Lipska (POL) i samtale med Janina Katz (DAN).
Moderator: Lars Bukdahl

Hellere immoderator! vi vil høre de to betydelige og kloge digtere og veninder udfolde sig umådeholdent, og måske får vi afsløret mere end en tredjedel af, hvad de hvisker og især tisker om - og vi vil høre betydelige og kloge digte læst op på polsk og dansk fra den nye af Janina og Anne Hermann oversatte samling (anmeldt i går i WA Bøger, alt, alt for kort, men det var et meget lille mulighedsvindue, der blev åbnet) I herberget Europa, og helst gerne dette, som på dansk automatisk og på en prik er henvendt til DK:

Jeg siger til mit land:
flyt ud
rejs bort
Vær et øjeblik
en fremmed.
Vend så tilbage
og tag bolig i dig selv.
Overvej det hele
en gang til.
Fang dig selv
i flugten.

Nylige plageånder (der ikke er digtere)

journalisten, der blev ved med at spørge:
hvorfor er det sjovt? hvorfor er det sjovt? hvorfor er det sjovt?
FORDI DU INTET BEGREB SKABT HAR OM HUMOR!

fotografen, der (i en anden sammenhæng) blev ved med at spørge:
hvem er den private lars? hvem er den private Lars? hvem er den private lars?
DET ER HAM DER GERNE VIL VÆRE I FRED FOR DIG!

At indramme plet

Det er
I ENHVER FORSTAND
vigtigt at have
en dygtig rammemand
vores er Mr. PlakatShop i Vesterbrogade,
han kan varmt anbefales,
og lige nu
indrammer han
en Albert Mertz-gouache (Det røde fangehul),
min Vakse Viggo-dedikation fra 1978 (omsider genfundet: HALLO LARS),
Lars Nørgårds trapezartist fra Kritiker-serien i WA
og disse skatte er
LIGESOM ALT ANDET VÆRDIFULDT, FX DIN DØDELIGE SJÆL,
pinedød vigtige at få indrammet
af en dygtig rammemand
eller -kvinde

At vinde anekdoten

Tegn på, at anekdoten om voldstrussel vs. 1. april er kanoniseret i min favør:

1. En hel skoleklasse ville med henvisning til IM-sagen og flashende respektfulde håndtegn fotograferes sammen med mig uden for det, der ikke hedder Byggeriets Hus, men Metronomen, på Godthåbsvej, i en pause under den gungrende gode poesikoncert med Naja Aidt, Jens B. (Koncentrationen: Nu kommer den, nu gik, nu kom den igen),Theis Ørntoft og Rytme Kons-orkestre torsdag aften.

2. Mail fra Gyldendal:
Til en af vores kommende undervisningsbøger inden for dansk, 2. udgave af faktiske tekster - fra sagprosa til reality, skrevet af bl.a. Johannes Fibiger, Per Nyegaard og Jane Kristensen, vil vi meget gerne gengive to af dine indlæg fra WeekendAvisen, Magisk Realistisk Polemik og En potte af guld, samt tre af dine blogindlæg (fra hhv. den 11., 15. og 16. februar). Teksterne vil indgå i et afsnit i bogen om argumentationsanalyse. Alle teksterne vil naturligvis blive bragt med behørig kildeangivelse. Bogen er planlagt til udgivelse ultimo juni i et 1. oplag på 2.200 salgseksemplarer.

- men hvordan argumenterer en aprilsnar, det er jeg glad for, at jeg ikke skal analysere!

Fodrapt dagsværk

- købte snørebånd i Hælebaren, Værnedamsvej, 120 cm, sorte

- så ballet på Gl. Scene, Kgs. Nytorv, nymodens pjank, gammeldags pjank (Bournonville) og Harald Landers Etudes, og hey, den kunne jeg godt finde ud af at se på, funkis-funky som en animeret PH-lampe! (tak til digterballetten Cecilie for at tvinge mig derhen)

Lars Nørgårds blå øje, flerfarvet

Lars Nørgårds, min hybridkumpan gennem 6 år, har en ny, farveLASERstrålende udstilling i Galleri Mikael Andersen, "ROTOR & RETUR" - jeg har en finger med i titelspillet til nogle af de elektrisk urolige og mere end sædvanligt NÆSTEN-figurative malerier, der på dansk fx kan hedde "Babeløje", "Centrifuga", "Blåt øje" og "Titaniske tics" - men i forhold til balancen i vores løbende tekst-billed-konspiration synes jeg, det er direkte UNFAIR, at Lars N inde på galleriets hjemmeside har signeret en så eminent læselig tekst som denne:

Forleden dag kiggede jeg på mit ur og kunne konstatere, at det nu var 19 år siden, at jeg sidst havde befundet mig i Bredgade. Det måtte der gøres noget ved: Sadlede min bedste blindramme og red af sted. I Bredgade så jeg Mikael Andersen stå og spejde efter den store komposition. Jeg steg af lærredet, fandt mit sammenklappelige staffeli fra ”Olafur Industries” frem fra baglommen og fik anbragt maleriet. ”Er der en mening?”, udbrød Mikael uroligt, mens en mindre hær af fixpunkter forklædt som kulørte kaniner hoppede ud af lærredet, smuttede ind af døren til galleriet og begyndte at gnave i de danske møbelklassikere. ”Meninger er der nok af”, svarede jeg friskt. Vi satte os ved Mikaels nu etbenede skrivebord og begyndte at bygge et korthus. ”Jeg må ud til forstæderne og se, hvad du ellers har gang i”. ”Det er kun rimeligt”, svarede jeg nervøst ved tanken om vores ufærdige pergola. Ude i forstæderne sidder Mikael Andersen i min pæneste stol og stirrer ind i en rotor, der er i færd med at rive gulvtæppet væk under en lille mand med en meget stor hat, en samler af sjældne rævesakse. Tunge bier og poletter flyver rundt i det måneskinsoplyste møntvaskeri, hvor det hele foregår. ”Det ser godt ud”, udbryder Mikael. ”Men er der en mening?” ”Ja”, svarer jeg, og så er den udstilling i hus. ”Får du lige bygget jeres pergola færdig inden den 6. maj?”, udbryder Mikael lidt skarpt på vejen ud. ”Ja det kan du tro”.

Maler, bliv ved dine læsterlige lærreder!

Jeg har redigeret en bog med Susannes digte OG DEN MATERIALISEREDE SIG I DAG

i Nansensgade hos Politisk Revy, hvor forlagsdirektøren og jeg drak champagne af plasticchampagneglas og digteren drak vand af plasticchampagneglas og vi skålede på bogens eksistens, der er ikke noget så mirakuløst som bogeksistens:

Susanne Jorn: Dagugleøjne. Udvalgt poesi 1970-2010, redigeret og med efterskrift af Lars Bukdahl, 110 sider, 199 kr., Politisk Revy, udkommer torsdag 19. maj

Her er et digt fra bogen:

PARASOLLER

vender
blade

snurrer
skygger

roterer
regn

- den skal anskaffes sig!

Helle slår Messi og Krak og Jamie og Leif og Camilla og Jonathan og Krak og Krak og Line

BEVIS FOR AT DET ER FORÅR FOR ALVOR
- OG AT HELLE ER DEN BEDSTE DK-KORTLÆGGER!:

BogMarkedets Top 10 Uge 17 24 april- 30 april 2011

1 Dette burde skrives i nutid - Helle, Helle
2. Messi - Cailo, Luca
3. Krak kort over København og omegn
4, Jamies mad på 30 minutter
5. Utahs bjerge og andre historier - Davidsen, Leif
6. Fyrmesteren - Läckberg, Camilla
7. Frihed - Franzen, Jonathan
8. Krak kort over Danmark
9. Kraks kort over Nordsjælland
10. Verdens bedste mor - Baun Danielsen, Line

Data er baseret på indbertetninger fra ca. 170 boghandlere

Koncern for hovedtøj, erantis' insisteren

Det forbliver mærkeligt, at der hver måned er en reklame for Dansk Folkeparti INDE I Ud& Se's krydsord (Pia K i blå foran en mærkelig rød-hvid grænsebom, som deler DK op, sådan at hele Fyn og Sjælland (og, formoder jeg, Bornholm) falder uden for rigets grænser, og sloganet (i blåt-rødt) "Der skal være en grænse"). Følgende krydsordsord indrammer annoncen:

TIL HEST: _ _ _ _ _ _ _

TALORD: _ _

50: _

KONCERN: _ _ _

HOVEDTØJ: _ _ _ _

HVAD HEDDER OZZY OSBOURNES KONE: _ _ _ _ _ _

Men sikke en fin guddødeme kriminalnovelle af Klaus Rifbjerg til gengæld! I aften ved forbavsende og velgørende civiliseret diskussion om litteraturkritik med Mikkel Bruun Zangenberg i Odense (mest irriterende: han skrev på tavlen samtidig med at jeg gjorde det, og som reaktion på det jeg skrev og sagde), ville MBZ ikke rigtig være med på, at der fandtes kriterier for god litteratur; hvad med: mindst 1 god sætning, foreslog jeg, og spurgte, om der var mindst 1 god sætning i Stig Dalagers nye roman, som han i lørdags anmeldte til 4 hjerter, han blev mig svar skyldig. De er flere gode sætninger i Rifbjergs novelle. I dette klip fra begyndelsen har de bedste med erantis at skaffe:

Hvad der generede Albertsen ved de erantis (og krokus og vintergækker, som kom senere) var deres bevidstløse insisteren. Egentlig var det ganske ligegyldigt om der lå klatter af sne på begge sider af gangstien eller jorden var helt sort af væde, op kom de, foldede deres blade og blomster ud til glæde for både ham og forplantningen og blev ved og blev ved år efter år, vinter efter vinter, forår efter forår, til der ikke var mere krudt tilbage.
Det vidste han ligesom kriminalkommisær Herman Albertsen vidste, at hans kone nu stod i vinduet på tredje sal i lejligheden, hvor de boede og holdt gardinet lidt til side for at vinke til ham efter tre skridt, hvor han selv vidste, at han ville vende sig om for at vinke farvel. Det var naturligvis et ritual, og han havde det med det som med de erantis, de var kønne, men de var faneme også irriterende. Han standsede op, vendte sig og vinkede.

Hold kæft med digternes elendige liv

Jeg har som oversprings-research til Ekko-anmeldelse af den nye, hverken loyale eller nyskabende 3D-tegnefilmsversionering af Orla Frø-snapper (!) læst mig gennem Jens Andersens Ole Lund Kirkegaard-biografi fra sidste år, som jeg på et eller andet tidspunkt har snuppet en dublet af på avisen, og er blevet bekræftet i, hvor DEPRIMERENDE LIGEGYLDIGT OG LIGEGYLDIGT DEPRIMERENDE biografiS er og bliver: endeløse anekdoter om barndom, gymnasietid (på Aarhus Katrdraslskole, hvor også Jens B og jeg gik, hvilket INGEN nogensinde, heller ikke os selv, må fortælle evt. biografer anekdoter om), soldaterliv, seminarietid, lærerjob og den afsluttende gåen i hundene: flere gange kollapsede OLK af druk foran sine døtre, HVORFOR skal jeg have det at vide om en vitalt læselig, nyklassisk børnebogsforfatter?, og forsvindende lidt om, hvad dog hans KUNST gik ud på, og hvordan, hvis det endelig skal være biografisk, den blev skabt: Jens Andersen burde få lige så meget gedigen buksevand, som han hælder fordærvet opvaskevand ud af ørerne!

Overflødig defensivitet, FORHÅBENTLIG overflødig defensivitet

Redaktøren meddeler, at min anmeldelse er uafsluttet, og straks forsvarer jeg afslutningen, som jeg allerede havde besværget, da jeg sendte anmeldelsen, som særlig sidesteppende raffineret (og nådig), men det viser sig, at den version, hun har fået, rent faktisk er uafsluttet, slutningen er et kolon foran en række eksempler, der ikke er der; jeg havde glemt at save den færdige version , som jeg nemlig og heldigvis havde stående på skærmen.

B vs. Z i O

FOREDRAG og DEBAT
DIAGNOSIS litteraturvidenskabelig foredragsforening

Anmelderiet er i denne tid til debat. Mange - både anmeldere og forfattere - har engageret sig. Diagnosis synes, diskussionen er vigtig, og har derfor inviteret to af debattens aktører til en foredragsaften

Lars Bukdahl Digter og anmelder v. Weekendavisen
Mikkel Zangenberg Lektor v. SDU og anmelder v. Politiken

· Hvorfor anmelder vi litteraturen?
· Skal han være nøgternt vurderende eller mestre ’kunsten at anmelde’?
· Hvad er anmelderens mål og midler?
· Hvad vil det sige at være en god anmelder?
· Og i hvilken udstrækning skriver nutidens danske anmeldere med en skjult dagsorden?

Der vil efterfølgende være mulighed for at fortsætte debatten i Gennemsigten, der vil huse en lille apéritif!

Mandag den 9. maj 2011 Kl 19:00-21:00 Entre 20 kr
SDU U91 Campusvej 55 5230 Odense

- Jeg har morgenligt lavet denne lille, bistre disposition for mit oplæg:

NØDVENDIGE NATURLIGE EGENSKABER HOS EN ANMELDER
Skrivetalent
Litterær sans
Nysgerrighed
Indbildskhed
Passion
Mod

NØDVENDIGE KUTURELLE EGENSKABER HOS EN ANMELDER
Forlæsthed

ANMELDELSENS MINDSTEMÅL
Karakteristik
Smagsdom
&
Energi
Personlighed

OVERSKUDSELEMENTER I EN ANMELDELSE
Kontekst (forfatterskab, samtids-/fortids-/verdenslitteratur)
Litteraturpolitisk/poetologisk diskussion (hvad er (god) litteratur)
Anekdotik
&
Billedsprog
Lyd/betydningsleg (ordspil, bogstavrim etc.)
Aforitstik

PERSONLIG KRITISK PRIORITERING
1. God tekst
1. Præcis karakterstik
eller
a. Præcis karakteristik
a. God tekst

PERSONLIG KRITISK POETIK
Situeret, signeret, autonom, genrebevidst flerstemmighed

PERSONLIG KRITISK PRAKSIS
Oplæsning af en anmeldelse skrevet i dag

Genredåb på skinner (af størknet blod)

"Herhjemme går traditionen for meta-refleksiv mordopklaring tilbage til Storm P og Hans Scherfig; begge har skrevet værker indenfor den genre, som anmelderen Lars Bukdahl kalder 'krazy-krimi'

- fra TENDENSartiklen "Forfatterne der legede med ilden" i Politikens bogtillæg lørdag - og faktaboksens liste over "værker der leger med krimien" inkluderer min KK-favorit Andre Lenoirs Lige der faldt opad!

Krazy Krimien findes stadig mere dengang og nu!

Gasværksvej er et vildspor

Pige til sin kæreste, der går ind i møntvasken på Gasværksvej: Jeg venter her, elskling!

Ligesom i sidste strofe + omkvæd i Poul Borums fordanskning af Lou Reeds "Walk on the Wild Side" (på Tristan T-pladen Blodrus):

jackie er blevet pillevrag
ville vær' james dean for en dag
så blev hun træt så gav hun slip
valium ha'de vær't et bedre trip.
hun sa' dav elskling kør med ud på et vildspor
og de sorte pi'r si'r doo-doo-doo-doo-doo.

Adjektivhunger

Når en bog er så kunstnerisk såvel som handlingsmæssig kedelig, at man har alt for godt plads i sit hoved til at spekulere som en gal over, hvad dog for et adjektiv er det rette til at beskrive netop denne særlige form for kedsommelighed, og jeg ved lige præcis, hvad det er for et, jeg kan bare ikke komme på det ... ?

Nå, jo, selvfølgelig!

TJAVSET

(ikke at forveksle med fx skramlet eller forbumlet, der er primært positive adjektiver i min ordbog, tjavset er en sølle, uambitiøs forbumlet)

som jeg ikke ved hvornår jeg sidst har brugt i anmeldelsessammenhæng, om nogensinde, hvilket gør opklaringen og forløsningen desto lykkeligere!

Alexander Hero i transit

Jetmaskinen nærmede sig sin marchhøjde. Hele New York var blevet ét stort panorama. Var Bessmers et sted dernede, skjulte de sig i frygt for deres liv, eller lå de også døde i et eller andet billigt logihus? Eller var de blevet bange så betids, at de var nået at flygte ikke bare ud af huset på 91. Street, men også ud af byen og måske endda ud af landet, for en skønne dag at sætte deres svindelforestilling et nyt sted for en ny flok godtroende stakler. ?
Han foragtede dem på grund af det, de var, men han hadede dem, fordi de havde ført ham til endnu en skuffelse i hans lange og alvorlige søgen efter et bevis på det hinsides. Hver ny sag, der dukkede op, syntes altid at give håb om det evige liv, og hver eneste lod til at ende med skuffelse og tragedie, mens det ukendtes mysterium stadig forblev uløst.
Men i sit hjerte vidste Hero, at han ikke ville give op. Var der ingen grænser for det endeløse rum, som mennesket havde døbt universet. dets gåde var endnu ikke løst. Som han nu befandt sig midt mellem jord og himmel, stirrende ned på det sidste glimt af verdensbyen med dens myldrende liv, var han mere end nogensinde overbevist om menneskets ubetydelighed i sammenligning med det fjerne, det stadig uforståelige og det ukendte. Millioner af ærlige mennesker troede på og søgte efter det hinsides. Man måtte blive ved med at forsøge.
Staten Island og Brooklyn forsvandt under den sølvskinnende vinge. Under ham lå et gråt og stormende Atlanterhav. Alexander Hero kom pludselig i tanke om, at han næsten ingen søvn havde fået i de sidste otteogfyrre timer. Trætheden og melankolien vejede tungt på ham. Han lagde hovedet tilbage og lukkede øjnene.

- slutningen på Paul Gallicos roman Hinsides al fornuft ("Professor Constable havde været i forbindelse med sin døde datter, et voksaftryk i hendes hånd var det synlige bevis .... Var de spiritistiske kredse, som hjalp ham, agenter for en fremmed magt? Eller kunne noget sådant virkelig ske i vor tid?"), uden år, Skrifola, efterladt i opgangens vinduekarm i dag

ATT. specielle muldvarpejægere

Muldvarpen kan være yderst generende i Bede og Plæner. Den lever overvejende af Regnorme, i meget ringere Grad af Larver. Muldvarpen er fredløs hele Aaret,; enhver har lov at forfølge den med Muldvarpesakse, Gaspatroner eller Svovlkulstof. Udryddelse ved Hjælp af Regnorme, der har ligget i pCt. Strykninnitrat og derefter nedlægges i Muldvarpegangene, er meget virksom, paa Grund af Midlets Farlighed giver Politiet kun Tilladelse til Strykninudlægning til Land- og Havebrugsorganisationer m.v., der hertil udpeger specielle Muldvarpejægere.

- slutningen på hæftet Havedoktoren, 1933, efterladt i opgangens vindueskarm i dag

Hvor er de pengestærke bogsamlere med halsklud?

Jeg var forleden til gallerimiddag, og der var spækket med kunstsamlere, gamle og halvgamle, som jeg ikke kendte, men som virkede seriøst velbeslåede, og jeg kom til at tænke på, at der jo ikke er bogsamlere til stede, når jeg er til litterære middage eller receptioner, fordi nye bøger ikke er noget, det giver mening at investere mange penge i, de er ikke unikke, og de er ikke noget værd, og de er ikke noget at vise frem, men hvad nu hvis et forlag og en digter tilbød en samler hele første oplag på de 300-750 eksemplarer af en smal bog, til en rimelig pris, 50.000 give and take, det er ca. det samme som et pænt stort, men ikke alt for stort billede af en populær 80'er-maler, således at det kun er 2. oplag, der går ud i boghandlerne, og bogsamleren kan så have sit første oplag som en stor (men jo ikke SÅ stor), forseglet bog-palle at prale med (flere paller kan placeres oven på hinanden til en hel mur af første oplag): Dette er HELE første oplag af Henrik Nordbrandts 2017-digtsamling Et spejl er et svin, og hvis han vil, kan samleren på et tidspunkt lade eksemplarer sive 1 ad gangen ud på det til den tid vild lukrative bibliofile marked, eller han kan sælge hele oplaget på én gang til ti gange købsprisen, hvad siger du, Stig Andersen, er det ikke en idé?

Forårets rygmærke ved Skt. Jørgens Sø

Enemærke & Hansen, stod der.

Nogle er på mærkerne, nogle beder andre holde sig fra deres enemærker, nogle bærer deres enemærke rundt, hvor de står og går og cykler, eller rettere enemærket hjuler dem rundt og altid er de på pletten som fx Enemærke & Hansen

Pengefloden 2011

Solide litterære treårslegater fra Statens Kunstfond (blandt de oversete forlængst overmodne er fornavnene Birgit, Thomas, Rasmus, Marius, Martin, Mikkel, Kasper)

Morten Brask (prosaist, jeg ikke har læst), Adda Djørup, Kristian Bang Foss, Jan Larsen (oversætter), Birgithe Kosovic, Thomas Krogsbøl, Dorte Nors, Jan Thielke (at long last! han har "fire danmarkshistoriske digte" med i næste nummer af Hvedekorn)

En fin gruppe af nye navne (ud over alle mulige hel- og halvgamle rotter) har fået mindre legater, men der kunne nu godt have været flere:

50.000: Christian Bjoljahn, Frank Kjørup, Amalie Smith:

100.000: Cindy Lynn Brown, Chresten Forsom, Mads Mygind (der står bare "Mygind", mon ikke det er ham), Louise Rosengreen

Og så har Merete Torp fået 250.000 til at skrive 1 digt til Hvedekorn!

Er sprach - er sprak - er ist gesprochen

3 dagens digte af Ærbødigst (Viggo Barfoed) maj 1945

Særmelding den 5. maj

Hilsen til Winston,
Anthony, Willy,
Bernard og Harry,
Robert og Malcolm,
Geoffrey og Merrick,
Charles og Walter,
Percy og Derrick,
Richard og Spencer,
Arthur og Freddie,
Cecil og Henry,
Albert og Eddie,
Oxford og Cambridge,
Knightbridge og Tower,
Dempsey, Montgomery,
Eisenhower.
Barberen hopper,
Tandlægen springer,
Toldforvalteren danser,
Professoren swinger,
Afholdmanden
drikker en Bajer.
Fuglene synger,
Flagene vajer.
Det tredje Rige
er blevet Pærevælling.
Hermed slutter
denne særmelding.

Mandag den 6. maj skrev de vordende Studenter tysk Genfortælling

Es war einmal ein Bösewicht
mit ein sympatisches Gesicht,
mit Knurhaar und sene Nase,
som hat gezittert in Extase.
Før han blev til das grosse Tier
var han ein kleiner Tapetzier,
der tapetzierte Speisezimmer.
(Das hätte er nur sollen immer.)
Men noget gross er wollte sein,
der kleine Tapetzierelein.
Det blev han, for han var jo fleissig,
i Neunzehnhundertdreiunddreissig.
Er brüllte so im Sportpalast,
at alle Trommehinner brast.
Denn wenn er sprach zu seinen Nazi,
dann war er morderlig kurasig.
Bald war er Führer ikke blot,
men grösser als der liebe Gott.
Und alle seine Volkgenossen
han sendte mutig ud zu slaasen.
Und ging es gut, so war er kæk,
men ging es schlecht, så blev han fræk
und mehr hysterisch als der Kaiser,
denn Wilhelm war kein Teppichbeisser.
Er wollte nehmen Stalingrad,
der blev ein traurig Resultat.
Er wollte England ausradieren.
(Er hätte sollen tapetzieren.)
Zuletz kam Adolf nach Berlin,
wo Sjukov wollte grüssen ihn.
Und dann har er den Kopf verloren,
og så ging Adolf under Jorden.
Hr. Goebbels fik en lang Gesicht:
Ach warum sprich der Führer nicht?
Zwölf Uhr slog nu omsider Klokken.
Er sprach - er sprak - er ist gesprokken.

Den tyske Kommandant i Odder nægtede at kapitulere

I Odder sad en Kommandant,
det var Major von Schreckenbrand.
Han overgav sig ikke.
At kæmpe var hans Liv og Lyst,
der var Begejstring i hans Bryst
og Ildhu i hans Blikke.

Om hele Tysland er kaput,
saa skal det ikke være Slut
dér, hvor Majoren kæmper.
Han kryber ikke fejgt i Skjul,
for han kan holde sig til Jul,
subsidiært November.

Das Reich kun aanded med Besvær.
men selv om Situationen dér
blev stadig mer forværret,
saa vidste han den ene Ting:
"Grossdeutschland er nu Hads og Ning
og Vor og Hatting Herred."

Mens Tyskland svajed hid og did,
til forsvar af den sidste Bid
af Riget var han kaldet:
"Saa længe jeg, von Schreckenbrand,
har Odder fest in meiner Hand
er Tyskland ikke faldet."

Han raabte: "Jeg er tro og brav,
og hvis jeg Odder overgav,
var jeg en Lump, en Stodder.
Lieber Vaterland, magst ruhig sein,
fest steht und treu die Wacht am Rhein
så vel som an der Odder!"

Codansyn, 6:49

En krage flyver ud af spidsen på forsikringsmandens sko; det kan ikke været godt tegn for selskabets årsregnskaber.

Der er altid kritisk bo-rum hos Borum

(lang tid siden jeg sidst læste mit idol Poul Borums kritiske manifest (af et skide enquete-svar) i Passage 5, 1988 (samme år jeg begyndte at anmelde), men det er sgu mere aktuelt og rammende end nogensinde - her er punkt II og IV:)

FORMÅL
1. Ironisk.
Anmeldelser har to hovedformål: at genere forfatterne og at få læserne til at lade være med at købe dårlige bøger.
2. Alvorligt.
Nej, men alvorligt talt: dagbladskritik skrives ikke for bøgernes forfattere; det ville være utåleligt hovmodigt at tro, at man efter en uges læsning sku ku fortælle forfatteren noget han ikke ved om en bog han har arbejdet et år eller mere på. Men for læsere.
3. Provokerende:
Ja, vist skal man være provokerende.
4. Eftertænksomt.
Og når man tænker efter, efter 29 [23 her LB] års anmeldervirksomhed er det egentlig forbløffende få anmeldelser man fortryder - og forbløffende mange hvor man fik ret!
5. Perspektiverende.
Udover at opfylde (...) behov for kritisk oplysning (...), kunne man håbe, at dagbladskritik i en større sammenhæng (og som regel umærkeligt, ikke-til-at-sætte-fingeren-på) kunne lære læserne større kritisk bevidsthed, hvilket jo må være gavnligt i alle livets forhold.
6. Principielt.
Helt bortset fra at forfattere som sagt ikke kan lære noget af anmeldere, så må forfatter og kritiker (læser) jo hele tiden (cf. Møller [en tekst af P.L. Møller er udgangspunktet for Passages enquete]) være både SOL og ØJE og SPEJL for hinanden.

MINE EGNE KRITISKE PRINCIPPER
1. Ironisk.
Må jeg for 117. gang citere D.H. Lawrence: ART FOR MY SAKE. Fandme. Hvorfor sku man ellers beskæftige sig med det?
2. Alvorligt.
Viden, kunnen, forståelse, kærlighed, skriveevne. Og først til sidst: det er ens forbandede pligt at være veloplagt. Med alle tanker, følelser og sanser rettet mod værket, som så vil svare igen. "Jeg skriver til dig, derfor er du til" skrev Tsvetajeva i 1917.
3. Provokerende.
Jeg er bestandig samvittighedsplaget over, at der findes bøger og forfatterskaber, som jeg på alle måder ved er gode, men som ikke siger mig noget (eller direkte forekommer mig frastødende). Når jeg alligevel som anmelder skal tage stilling til sådanne bøger, er det ofte en hård kamp mellem "det-er-godt" og "jeg-bryder-mig-ikke-om-det". (Jeg vil ikke nævne navne her).
4. Eftertænksomt.
Selvfølgelig er der ikke noget galt i at fungere både som forfatter og anmelder. Og selvfølgelig blander man ikke de to funktioner sammen. (Så kan Søren Ulrik Thomsen sige hvad han vil). Men når man selv er både læser og forfatter kender man både anmeldelsers umådelige betydning for læselysten og deres minimale betydning for det næste man skriver.
5. Perspektiverende.
Inden jeg blev anmelder tilbragte jeg seks-syv år på universitetet med at læse bøger og skrive digte. Hurtigheden i mit temperament passer jo nok til det at være dagbladskritiker; alligevel er jeg tit plaget af tanken om de kritiske bøger jeg ikke fik skrevet.
6. Principielt.
Jeg digter om (mine reaktioner på) verden. Som anmelder skriver jeg om (mine reaktioner på) bøger (som handler om verden). Skriveprocessen og tilfredsstillelsen er den samme (notat/ inspiration/ ord/ struktur). Jeg digter anmeldelser.

KÆRNETEKST!

Hvornår får vi den Borumbuste i Havnegade, ved fx Jørgen Haugen Sørensen, som han og vi har fortjent?

Tredobbelt bowler på Krogsbøl!

Første læk fra Statens Kunstfonds nye litterære Tremandsudvalgs forårsuddelinger:

Omsider det treårige legat til Øverste Kirurgiskes egen Thoms Krogbøl, her er hans eget jubelråb på hans i sig selv prisværdige blog:

JAAAAAAAAAAAAAAA!!!!!

Jeg konkurrerer lige et øjeblik med sirenerne der lyder over København i dag. 3 år på den grønne gren!!! Tak, danske skatteydere, tak.

Selv tak, din forgyldte mammut!

Ingen bolig i Bo-lig

Å, HR!
Jeg er alt for hudløs af at læse og anmelde Grønfeldt hele morgenen til IKKE at give mig over infoen om at jeg IKKE skal anmelde Bo hr. Hansens første, nye digtbog i 11 ÅR, Død og status, der udkommer i næste uge, og som jeg forlængst har læst, se de helende nyheder nedenfor, der viste sig ikke at være så helende alligevel -
Å, HR!
Og jeg må ikke sige, hvem der i stedet skal anmelde bogen, men det er ikke ham, der i stedet skal anmelde Trisse Gejls nye roman, for det er også mig!
Å, HR!
Men heldigvis skal jeg først anmelde Marianne Larsens nye digtsamling Sig mig et underjordisk træ med vindens udtale, og det havde også været smerteligt ikke at anmelde den, men trods alt udgiver Marianne en bog om året, så smerten ville ikke have været helt så afgrundsdyb!
Å, HR!
Og vel er dette ikke en anmeldelse af Død og status, for det må det endnu ikke være, men af pur trods vil jeg gerne sige, at jeg i temmelig voldsom grad ikke synes, at det er en dårlig bog, og at jeg ikke finder det umodigt og uimponerende med en sådan mangel på uselvfølgelighed at skrive så ikke ubevægende digte til og om sin afdøde mor, og heller ikke mener, at sekvensen om Bo hr.'s egen afsked med denne jord er den usjoveste bogstaveliggørelse af Forfatterens død, jeg nogensinde har læst!
Å, HR!
Må jeg citere en af bogens nekrologer? Ja, jeg skal! Som om det hjælper! Og den er jeg heller ikke enig i:

MIN NEKROLOG 1
- Inf. tror jeg eller Pol.

Klodset, naiv. Naiviteten var og blev en dårlig undskyldning. Ingen personlighed. Ingen kerne. Ingen sorg. Ingen rytme eller noget på spil. Han boede i limbo, nu går han til de dødes land. Skal han endelig ha' lov til at leve helt dér, eller fortsætter han blot, hvor han slap, med alt for meget alt for lidt, usikkert halsende på sit tykke reb af en line én centimeter over jorden?

Å, HR!

Fiktiv personlighedskanon

Jeg fik ikke skrevet i min netop afleverede anmeldelse af Vibeke Grønfeldts romanmonstrum Livliner- fordi den kun måtte være på sølle 700 ord (vs. millionerne af (skønne) ord i romanen) - at Agate Holm er en af de stærkeste fiktive stemmer og personligheder i ny, dansk litteratur, og ligesom det er tilfældet med de nærmeste konkurrenter, Christina Hesselholdts Camilla (hvad er det nu hendes efternavn er?) og Susanne Stauns (nærbeslægtede) Fanny Fiske og (hovedperson i seneste og næste roman) Maria Krause, har man hende mistænkt for at være en tumultuøst forskudt radikalisering af forfatterens egenstemme og egenpersonlighed, men sådan forholder det sig velsagtens med alle betydeligt karakterfulde karakterer, selv når det, som hos Dickens, formeligt myldrer med dem!

Stilig dansker

Jeg har netop vinket farvel til min søn, der om tyve minutter skal skrive dansk stil til Folkeskolens afgangsprøve - den effektivest lykkebringende handling må være, som allerede planlagt, at læse i Vibeke Grønfeldt og skrive om Jørgen Leth, skiftevist, og mere nervøs er jeg heller ikke, dette sportsdigt udtrykker ret præcist, hvad sønnike udstrålede nede i porten:

Min form

Jeg har forberedt mig grundigt
jeg mener at ha forberedt mig
grundigt jeg er i god form jeg
er i mægtig god form min form
har været støt stigende fra ca
midt i sæsonen og det er lige
efter beregning jeg har i år
forberedt mig bedre end nogen
sinde jeg har trænet fornuftigt
kørt det rigtige antal starter
min form er ved at indfinde sig
lige som den skulle indfinde
sig efter mine beregninger jeg
ved min form vil kulminere på
det helt rigtige tidspunkt lige
op til de store stævner mester
skaberne jeg har lagt alt an på
at den skal toppe lige på den
tid regn trygt med jeg er i form
ja i topform når det virkelig
gælder jeg har forberedt mig
mere målbevidst end nogen sinde
fra nu af er min formkurve støt
stigende som den har været til nu

- go get 'em, champ!

Varm luft taler med kløvet tunge

Janus Kodal har en forvirret kronik (vistnok ca. lig hans pamflet, som jeg ikke har set endnu) i Politiken i dag, "Monopol og moral", der skal være et forsvar for vandkastningen i Litteraturhaus og mestendels former sig som en mindre skarp og mere klynkende gentagelse af pointerne i Mikkel Thykiers pamflet Over for en ny virkelighed (den MT, der i sin tid protesterede kraftigt mod det uetiske i, at JK mod hans vilje tog billeder af ham og offentliggjorde dem på sin hjemmeside) Men når nu JK taler så meget om moral og etik, hvorfor er han da så UÆRLIG ikke at røbe, at den primære bevæggrund til aktionen var min kritiske WA-anmeldelse af hans nye bog, og - hvilket er det virkelig IRONISKE faktum vs. al JK's snak i kronikken om "forfatteren omringet af stilhed og ingen lyd" - at den anmeldelse er den ENESTE, bogen har modtaget i det JK selv kalder 'kulturbærende aviser'. Ingen andre kritikere anerkender (eller får/giver sig selv lov til at anerkende), at JK efter sin exit fra Gyldendal stadig har et forfatterskab. Hvilket bare ikke er nok for digteren, han vil også forstås (kritikeren skal "fatte, hvad der er på færde i det skrevne") og have ros. Jeg er helt med på det bekymrende og triste i den eksklusion, der foregår lige nu, af smal/eksperimenterende/kompromisløs etc. litteratur på forlag og i aviser, men det er i al ubeskedenhed svært at finde en kritik, der er mere inklusiv grænsende til det sygeligt nærsynede end min egen. Derfor bliver JK nødt til, i den personlige afdeling af kronikken, at anklage mig for at være perfid og fordomsfuld og uvidende og "udvise manglende etik", og som sædvanlig gøre det uden et eneste eksempel, hvilket i min bog lige nøjagtig er at være perfid og fordomsfuld og uvidende og udvise manglende etik:

En af de anmeldere, som i særlig grad handler efter forgodtbefindende, er Lars Bukdahl. I aviser, bøger og i undervisningssituationer [!?] prøver han, i et stadigt forsøg på at bevise, at han ikke er en klavertangent, at opfinde sin egen litteraturhistorie. Det er i sig selv prisværdigt, hvis det ikke var fordi, hans fordomme, perfiditet og mangelfulde internationale orientering fyldte så meget.
Når man ser at en sådan anmelder, om hvem, man ved, at han rent faktisk kan læse, nu ikke mere gør det, bliver man forstemt som ved enhver anden adfærd, der demonstrerer svigtende etik.

Hvad betyder det i særlig grad at handle efter forgodtbefindende, når det ikke betyder, som det gør andre steder i kronikken, at ligge under for bestsellerlisterne og undlade at anmelde smalle bøger? Så betyder det, at jeg på en underlødig (dvs, intenderet vittig eller bare - kritisk) måde skriver kritisk om visse bøger, herunder nogle af de smalle bøger, som de andre kritikere slet ikke skriver om, primært dem skrevet af JK. At jeg ikke mere læser, betyder at jeg ikke længere, som jeg en kort overgang (1 værks tid) gjorde, læser JK udelt positivt. Sikke uklartekst!

Anonymiteter

Måske publicerede Jens Blendstrup og jeg denne fredag et eller andet sted i universet, i sandet på en Jupiters måner fx, et anonymt kollektivværk om bl.a. Johs. Møllehave, Vladimir Putin og køkkenredskaber, MÅSKE!?

Midtvejs i Agates 650 sider lange, afsluttende egensind

håber jeg, at det aldrig skal lykkes at filtre mig ud af dets tætte og fine gnistren igen, men ingen vej uden om at det skal anmeldes senest tirsdag, egensindet, og hvordan komme på den fornødne kritiske afstand af så fængslende og suveræn, aldrig så fiktiv en karakterfuldhed; dette er de seneste linjer, jeg har læst, på side 320:

Senere sagde jeg: Du skulle nu gå på biblioteket.
Der er ingen tvivl om, at Matilde ville blive lykkelig, hvis hun læste en bog som En by i Ohio. Den er som taget ud af hendes øjne .... På natteture over øde marker, ved havet, mens hun ikke talte med mennesker. De lange forbindelser indeni.
Og nogle ord trænger længere ind, end vi selv kan nå, og løfter os op til mere, end vi er ... eller var.
Hvad siger du, sagde Matilde.
Ingenting.
Noget sagde du da.
Flotte shorts du har, Agate.
Nåh.
Altid hvid.
Nåh.