Cool og intrikat udstilling lige nu i Den Frie Udstillingsbygning, Lake of Fire, kurateret af billedkunstner (og Hvedekornsdigter) Mikkel Carl med readymaden som udgangspunkt, tre af mine yndlingsværker på udstillingen (ud over Mikkel Carls kombinatoriske og hovedløse spejlkabinet): Lars Bent Petersens kopier af Freuds radiatorskjuler med en bowler ovenpå og en sko nedenunder og andre (sirligt begrundede) poetiske objekter, Jytte Høys drilagtige poesi-tilføjelser og hvem er det nu's lille slukkede lampe, der via en tændt tvilling på den anden side af et stykke glas fremstår tændt i et falsk spejlbillede. Og i morgen læser jeg op midt i det hele:
ALTING ENDER SOM EN READYMADE/ 26. maj kl. 19-21 Udstillingen LAKE OF FIRE undersøger readymadens status inden for samtidens billedkunst. Men hvad betyder det, når lyrikken tilegner sig noget som sit eget, f.eks. kunst, sange, andres eller egne digte? Appropriationskunsten er fuld af konkrete objekter, der gives en titel og udstilles som værker. Digte er sprog. Tegn, der henviser til den fysiske verden. Ikke desto mindre har kunsten og lyrikken en fælles virkelighed. Digtet er også en ting installeret i bogens og i litteraturens kontekst. Og i sin kombination af ting og sager fra virkeligheden arbejder kunstværket strukturelt – med en slags visuel grammatik.
Rasmus Nikolajsen er kendt for sine systematiske og alligevel yderst sanselige remixes. Han læser op fra bl.a. digtsamlingerne ALTING ENDER MED ET BRYLLUP og FRIHED OG SEX PÅ REJSEN, hvor en række digte på forskellig vis forholder sig til sangen FRIHED ER DET BEDSTE GULD.
Lars Bukdahl udgav i 2006 digtsamlingen GO-GO! - READYMADE 2-3, der som titlen antyder består af to gange gendigtning af alle teksterne i hans debutdigtesamling READYMADE! I anledning af udstillingen LAKE OF FIRE har Lars Bukdahl yderligere gendigtet de fire tekster L.H O.O.Q. , MAN RAY 1921, MIN READYMADE og FORSÆTTES [som kan læses i henholdsvis nettidssskriftet Slagtryk og på Redaktørens blog på hvedekorn.dk].
I en aktion med titlen Entr'acte vil Henrik Plenge Jakobsen afslutningsvis aktivere sine udstillede skulpturer med et performativ indgreb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar