Jeg har netop vinket farvel til min søn, der om tyve minutter skal skrive dansk stil til Folkeskolens afgangsprøve - den effektivest lykkebringende handling må være, som allerede planlagt, at læse i Vibeke Grønfeldt og skrive om Jørgen Leth, skiftevist, og mere nervøs er jeg heller ikke, dette sportsdigt udtrykker ret præcist, hvad sønnike udstrålede nede i porten:
Min form
Jeg har forberedt mig grundigt
jeg mener at ha forberedt mig
grundigt jeg er i god form jeg
er i mægtig god form min form
har været støt stigende fra ca
midt i sæsonen og det er lige
efter beregning jeg har i år
forberedt mig bedre end nogen
sinde jeg har trænet fornuftigt
kørt det rigtige antal starter
min form er ved at indfinde sig
lige som den skulle indfinde
sig efter mine beregninger jeg
ved min form vil kulminere på
det helt rigtige tidspunkt lige
op til de store stævner mester
skaberne jeg har lagt alt an på
at den skal toppe lige på den
tid regn trygt med jeg er i form
ja i topform når det virkelig
gælder jeg har forberedt mig
mere målbevidst end nogen sinde
fra nu af er min formkurve støt
stigende som den har været til nu
- go get 'em, champ!
Modigt, hvis ikke dumdristigt skrev han, som fortsættelse af en temmelig straight novellebegyndelse, en manisk modernistisk, Kafkask/Bjelkesk galskabs-idyl (min karakteristik og mine henvisninger, ikke hans NB)- !?
SvarSletJeg fik selv i sin tid 8 fordi jeg havde misforstået opgaven og skrevet 3 Robinsonader i stedet for 1; en temmelig beskeden forbrydelse i sammenligning ... !