Koncern for hovedtøj, erantis' insisteren

Det forbliver mærkeligt, at der hver måned er en reklame for Dansk Folkeparti INDE I Ud& Se's krydsord (Pia K i blå foran en mærkelig rød-hvid grænsebom, som deler DK op, sådan at hele Fyn og Sjælland (og, formoder jeg, Bornholm) falder uden for rigets grænser, og sloganet (i blåt-rødt) "Der skal være en grænse"). Følgende krydsordsord indrammer annoncen:

TIL HEST: _ _ _ _ _ _ _

TALORD: _ _

50: _

KONCERN: _ _ _

HOVEDTØJ: _ _ _ _

HVAD HEDDER OZZY OSBOURNES KONE: _ _ _ _ _ _

Men sikke en fin guddødeme kriminalnovelle af Klaus Rifbjerg til gengæld! I aften ved forbavsende og velgørende civiliseret diskussion om litteraturkritik med Mikkel Bruun Zangenberg i Odense (mest irriterende: han skrev på tavlen samtidig med at jeg gjorde det, og som reaktion på det jeg skrev og sagde), ville MBZ ikke rigtig være med på, at der fandtes kriterier for god litteratur; hvad med: mindst 1 god sætning, foreslog jeg, og spurgte, om der var mindst 1 god sætning i Stig Dalagers nye roman, som han i lørdags anmeldte til 4 hjerter, han blev mig svar skyldig. De er flere gode sætninger i Rifbjergs novelle. I dette klip fra begyndelsen har de bedste med erantis at skaffe:

Hvad der generede Albertsen ved de erantis (og krokus og vintergækker, som kom senere) var deres bevidstløse insisteren. Egentlig var det ganske ligegyldigt om der lå klatter af sne på begge sider af gangstien eller jorden var helt sort af væde, op kom de, foldede deres blade og blomster ud til glæde for både ham og forplantningen og blev ved og blev ved år efter år, vinter efter vinter, forår efter forår, til der ikke var mere krudt tilbage.
Det vidste han ligesom kriminalkommisær Herman Albertsen vidste, at hans kone nu stod i vinduet på tredje sal i lejligheden, hvor de boede og holdt gardinet lidt til side for at vinke til ham efter tre skridt, hvor han selv vidste, at han ville vende sig om for at vinke farvel. Det var naturligvis et ritual, og han havde det med det som med de erantis, de var kønne, men de var faneme også irriterende. Han standsede op, vendte sig og vinkede.