Ingen bolig i Bo-lig

Å, HR!
Jeg er alt for hudløs af at læse og anmelde Grønfeldt hele morgenen til IKKE at give mig over infoen om at jeg IKKE skal anmelde Bo hr. Hansens første, nye digtbog i 11 ÅR, Død og status, der udkommer i næste uge, og som jeg forlængst har læst, se de helende nyheder nedenfor, der viste sig ikke at være så helende alligevel -
Å, HR!
Og jeg må ikke sige, hvem der i stedet skal anmelde bogen, men det er ikke ham, der i stedet skal anmelde Trisse Gejls nye roman, for det er også mig!
Å, HR!
Men heldigvis skal jeg først anmelde Marianne Larsens nye digtsamling Sig mig et underjordisk træ med vindens udtale, og det havde også været smerteligt ikke at anmelde den, men trods alt udgiver Marianne en bog om året, så smerten ville ikke have været helt så afgrundsdyb!
Å, HR!
Og vel er dette ikke en anmeldelse af Død og status, for det må det endnu ikke være, men af pur trods vil jeg gerne sige, at jeg i temmelig voldsom grad ikke synes, at det er en dårlig bog, og at jeg ikke finder det umodigt og uimponerende med en sådan mangel på uselvfølgelighed at skrive så ikke ubevægende digte til og om sin afdøde mor, og heller ikke mener, at sekvensen om Bo hr.'s egen afsked med denne jord er den usjoveste bogstaveliggørelse af Forfatterens død, jeg nogensinde har læst!
Å, HR!
Må jeg citere en af bogens nekrologer? Ja, jeg skal! Som om det hjælper! Og den er jeg heller ikke enig i:

MIN NEKROLOG 1
- Inf. tror jeg eller Pol.

Klodset, naiv. Naiviteten var og blev en dårlig undskyldning. Ingen personlighed. Ingen kerne. Ingen sorg. Ingen rytme eller noget på spil. Han boede i limbo, nu går han til de dødes land. Skal han endelig ha' lov til at leve helt dér, eller fortsætter han blot, hvor han slap, med alt for meget alt for lidt, usikkert halsende på sit tykke reb af en line én centimeter over jorden?

Å, HR!