Dit altingsdigt

JE
MAIS
BLEU

Søde Helle og sure Lars (prosaeliten) siger ting jeg gider høre på

Helle Helle i Eurowoman

Jeg vil gerne møde ...

Til tiden. Jeg hader at komme for sent. Det sker heldigvis sjældent, men engang skulle jeg holde  foredrag for et 10. kl.-center i Ishøj og tog fejl af vejen. Jeg kom halsende et kvarter inde i i timen og begyndte stakåndet at tale om inspiration og mangel på budskaber. Eleverne sad forstenede og iagttog min ferbrilskhed, hvorefter er en af dem besvimede på gulvet lige foran mig.

Hvilket talent ville du gerne have haft?
Jeg ville gerne være en virkelig dygtig danser, men jeg sidder hjælpeløst fast i 1978 med håndsving og boomerangben.

Hvis du skulle bagtale dig selv, hvad ville du så sige?

Prøv at se, hvordan hendes ene øjenbryn hele tiden ryger op i panden, åh, så finurligt. Og så tror hun, at der er tre t'er i titel.

Hvornår fældede du sidst en tåre  og hvorfor?

Fredag aften under Vild med dans. Især græder jeg over quickstep. Det er en utrolig rørende dans med de små benspjæt.

Hvordan ville du gerne dø, hvis du selv kunne bestemme?

Som den første. Men helst om utrolig lang tid.

Lars Frost i Vagant, link her:

– I Kongskilde NS 5100 forstår fortælleren ikke, hvad disse forfattere vil sige eller gøre med deres litteratur. Samtidig siger du selv, at der skal være en usikkerhed i dine værker. På den måde er det jo heller ikke tydeligt, hvad du selv vil frem til, når man læser din seneste roman?
– Det er ikke på den måde, det skal forstås. Når man læser disse kvindelige forfattere er man for lidt i tvivl. Det er for simpelt og for rent. Det hele foregår i et sterilt legeværelse, hvor mor lige har gjort rent og barbie-dukkerne har været i vaskemaskinen, og så udspiller der sig et perverst drama i tiden mellem, at man skal i bad og i seng. Det er ikke beskidt, og jeg kommer ikke i tvivl. Det er tvivlen, der gør mig temperamentsmæssigt engageret.
– Hvis man kaster et blik på samtidslitteraturen, ligner ærlighed en prægnant betegnelse for den litteratur, der skrives. Eksempelvis af Asta Olivia Nordenhof, men også af unge mandlige digtere som Caspar Eric og Victor Boy Lindholm. Dette kan måske spores tilbage til forståelsen af autofiktionen som en særlig oprigtig eller autentisk form. Forstår du behovet for den type litteratur?
– Nej, jeg køber ikke det der. Som om at Karl Ove Knausgård eller Caspar Eric skulle være mere ærlige end H.C. Andersen? Nej. Asta Olivia Nordenhof ved, hvem hun skriver til – hun konstruerer og redigerer, selvfølgelig gør hun det. Knausgård har klippet og slebet og udeladt alle mulige ting. Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvad det er for en ærlighed. På den anden side er jeg fuldstændig sikker på, at Dostojevskij var ærlig. Altså – noget skal litterater jo skrive om, og så har man fundet det begreb autofiktion. Hvad skal forfattere med den etiket? Den har ikke ændret den måde man skriver litteratur på, kun debatten om litteratur. Og sladderen om forfatterne. Og dét til det værre.
– Du bryder dig ikke om, at man sætter etiketter på litteraturen?
– Jeg bryder mig ikke om dumhed og ligegyldige paradenumre. Man sætter nogle bizarre mål mellem, hvornår poesi er politisk, eller hvornår det personlige er autofiktivt eller bare fiktivt. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af det. Det interesserer mig ikke. Det er populistisk og tendentiøst. Så kommer nettet til verden og pludselig er det mere ærligt at udkomme på nettet?
– Men du vil da også gerne sidde her som en ærlig mand?
– Nej, overhovedet ikke. Jeg vil sidde her som en mand, der skriver noget litteratur, der – forhåbentlig – provokerer og er interessant og temperamentsfuldt.

- og jeg er så fuld, af temperament BL.A: lige nu! LB - godt nytår til bloglæserne i jeres ydbt private hovedpiner i morgen!

Jytteattak (+ 1 n-ord)

Pludselig her i formiddags så jeg fyrtårnshårede Jytte Abildstrøm blandt publikum til mit Humoristisk avantgarde-foredrag på Krogerup Højskoles nytårs-kursus og blev ikke så lidt præstationsangst, fordi jeg jo skulle oplæse alt muligt humoristisk og avantgardistisk (det blev under selve foredraget til Knutzon, Melbye, Storm P., Halfdan, Højholt, Turèll, Jonny Heftty), og jeg ville jo helst ikke skuffe og meget gerne imponere, og jeg turde ikke kigge på hende under selve foredraget, men havde på fornemmelsen, at jeg ikke bombede rent hos hende heller, og så glemte jeg at være vagtsom, og det bør jeg heller ikke være, men jeg havde antydet, at jeg var kritisk overfor PH, men ikke udfoldet kritikken (jeg var kommet til at disse Ebbe Rode (som Storm P.-oplæser), hvilket ikke faldt i god jord, og kommenterede, at jeg slet ikke havde talt ondt om PH endnu), og det blev jeg så bedt om efter pausen, og det gjorde jeg så: PH hadede sjov uden morale, som fx Storm P., som dekadent småborgerligt tidsfordriv og praktiserede og propaganderede for vederstyggeligheden Alvorlig Sjov, og så rejste Jytte sig op i al sin pragt og ælde og fyrede løs på mig om sin store kærlighed til PH og hans viser og om behovet for flere gode moraler nu til dags, og jeg svarede meget kyst igen, at jeg som barn havde haft afgørende humoristisk avantgardistiske oplevelser med Klyderne og med hendes egen (i tv ofte genudsendte) Svend, Knud og Valdemar-forestilling (også med Jesper Klein (har ikke tænkt på hvor vigtigt en tidlig humorist-figur Klein er for mig - sammen med Poul Nesgaard)), om et dilettantstykke amok, og det var der i hvert faldt ikke noget moralsk over, og så var det lige før, hun tilbød at komme hjem til mig og spille et af sine nye, moralske stykker, og sådan fortsatte det frem og tilbage et stykke tid uden at vi heldigvis blev uvenner.

Til allersidst oplæste jeg et stykke fra Anton Melbyes og (tegner) Alfreds Schmidt vidunderligt sære, illustrerede prosabog Fra Vov-Vov-Byen, 1902, og den er der i hvert fald heller ikke noget moralsk over, men sikke mesterlig prosa-poesi (jeg nævnte og citerede fra bogen i min WA-føljeton Karikeret ABC i sin tid, men dette centrale stykke, som jeg ofte har læst op, har jeg vistnok ikke skrevet af før, det er på tide)

Imidlertid havde Toget (af hunde og deres ejere LB) sat sig i Bevægelse.
  Forrest kom Præsterne - det havde de forlangt, ellers vilde de slet ikke med. Ledede af Bisper, Stiftsprovster og Konfessionariusser rykkede de frem, hver med en Hyrdehund i Snor.
  Derefter fulgte Katteketerne med Rottehundene og Ligbærere med Gravhunde - saa Politiet og de uopdagede Mordere, og endelig hele Borgerskabet i talløse Korporationer og Afdelinger.
  Det vilde være uoverkommeligt at nævne blot Halvdelen af de Stillinger og Næringsveje, der var repræsenterede. Det kan kun lige antydes.
  Dér kom Øltapperne med Spids-Hunde i Snor, Pølseslagterne med Blodhunde, Pelsfabrikanterne med Rævehunde, Turistforeningen med St. Bernhardshunde, Atletklubben med Dværg-Mynder, Østasiatisk Kompagni med spiselige Kineserhunde, den norske Koloni med svenske Støvere, en enkelt Godsejer med et Par Forcehunde, en Deputation af Islændere med grønlandske Hunde, de kvindelige Herreskrædere med Laphunde og - det turde vel være det mest rørende Bevis paa Kærligheden til Moderlandet - Negre fra de vestindiske Øer med kolossale granddanois'er.
  Og i borget blanding af irske Settere, almindelige langhaarede Hønsehunde, Bulbidere, Køtere, Mopper, Harehunde, Pudler, Pointere, krølhaarede Apporterhunde, Fox-Terrier, Broholmere, New-Foundlændere, og Grævlingehunde fulgte saa Magistraten, Borgerrepræsentationen - dog uden Formanden - corps diplomatique, Rottejægerne, Teltholderne, Murpolererne, Arkivarerne, Brøndboerne, Skakspillerne, Kullemperne, Pladsagenterne og Agenterne uden Plads, Tindebestigerne, Chantøserne, Direktørerne, Røgfordriverne, de uanholdte Portører, Stakitmalerne, Privatvægterne, Tandteknikerne, Kammersangerne, Gelændersnedkerne, Tarmskraberne, Patenttæppebankerne, Formiddagspigerne, Lørdagskonerne og Professorerne.

- Abildstrøm (og Lone Kellerman?) i Svend, Knud og Valdemar

CENSURERET ANTI-ROCKERDIGT

FORUDSÆTNIGEN FOR
AT OPTRÆDE HOS OS
ER, AT MAN
HAR EN VIS FORM
FOR BEGAVELSE. OG
HER FALDER
BRIAN HELT
VED SIDEN AF.

(Brian Sandberg får nu det, der ligner årets største undskyldning.
Undskyldningen kommer fra dk4's kommunikationschef Steen Andersen, fordi han i går sagde, at Brian Sandberg aldrig ville kunne få et job på tv-stationen.
- Jeg er dybt ulykkelig over det. Det skulle aldrig have fundet sted, siger Steen Andersen til Ekstra Bladet.
- Der er dybt behov for at sige undskyld. Og jeg er meget glad for at få lov til at give en uforbeholden undskyldning, siger han.
Dk4 netop har hyret Henrik Qvortrup til et politisk program, selv om tv-kommentatoren stadig er dybt involveret i Se & Hør-sagen, og Ekstra Bladet spurgte derfor, om dk4 så også er klar til at give Brian Sandberg et rocker-program.
* sagde Steen Andersen til Ekstra Bladet i går.
Men den formulering fortryder Steen Andersen altså nu helt og aldeles.
- Jeg kender ikke Brian Sandberg. Jeg har ingen som helst grund til at have en holdning til hans intellektuelle formåen. Det skal jeg ikke udtale mig om. Og hvis jeg vidste, at det var til citat, så ville jeg ikke have noget at sige.
- Vidste du ikke, at det var til citat?
- Nej, jeg var ikke klar over, at vi var i gang med en lang citeret samtale.
- Men du vidste da godt, at de andre ting, vi talte om, var til citat, ikke?
- Jo. Men det handlede også om den pressemeddelelse, vi havde sendt ud om Qvortrup. Det andet var mere hypotetisk. Det som bliver sagt, som er dk4's og min holdning, skal kunne tåle at blive publiceret og læst op.
- Selvfølgelig vil jeg sige undskyld. Der er slet ingen grund til, at jeg skal have en mening om ham. Hvis jeg mødte ham, og han ville tale med mig, så ville jeg stikke min hånd frem og sige undskyld. Uforbeholdent undskyld. Det er helt utilstedeligt at sige, som jeg gjorde.
- Hvor længe har du egentlig været kommunikationschef?
- Jamen, det har jeg været i mange år.
- Men det er da en stor fejl at begå, når man er en erfaren kommunikationschef
- Det er en stor fejl. Jeg har stillet mit job til disposition. Det er klart, at dk4 ikke har nogen interesser i at have nogen udeståender med nogen som helst, fordi der er en eller anden klaphat, der siger en uoverlagt bemærkning, som dybest set er meget ubegavet.
- Jeg skal lige være helt sikker her: Det er dig selv du henviser til, når du siger klaphat?
- Ja! Jeg har i den her sammenhæng optrådt som en meget ubegavet klaphat. Jeg er ulykkelig over, at det er gået ud over et menneske, som intet har med sagen at gøre. Det er helt urimeligt.
- Hvis du vil være helt sikker, så var det dumt og ubegavet af mig, at sige noget som helst om noget som helst andet menneske i den her sammenhæng. Det skulle aldrig være sket, siger Steen Andersen.)

Han er bitter

Jeg jog gennem Daniel Denciks Anden person ental med travl, forskrækket nyfigenhed - kan det kolde (svenske) system blive koldere? Ja og atter ja! - men også med en stadig mere dårlig smag i øjet over den sentimentale og selvmedlidende og skamløst selvadvokerende synsvinkling: alle de små anekdoter om hvor skræksommeligt søde (hvad de dog siger af pudsigt, de små - det er KUN udholdeligt at høre på, når det er Harald Voetmann, der fortæller) de fratagne tvillinger har været i HANS nærvær, hele det grænseløst solidariske, græske kor af familie og venner, den fromme uvilje mod at gå til angreb på moren hånd i hånd med de ikke-subtile antydninger af seksuel ydmygelse og barndomstraumer som bevæggrunde.

Det bedste, der er at sige om bogen er, at den understreger, hvor fremragende klar og hård og usentimental og uselvmedlidende og uselvadvokerende Maja Lee Langvads Hun er vred er og bliver i sin ikke mindre inderlige inderlighed (Maja-tredjepersonen fik taget sine forældre og sit hjemland fra sig; Dencik-jeget, kaldet Alexander, fik taget sine børn fra sig), der nemlig også nægter at være mere egocentreret end som så og i en smuk egodecentrering rækker ud og fortæller om og indigneres over andre skæbner end hendes egen.

Det er nok forskellen på bitterheden og vrede, bitterhed klynker lunt, vrede raser hvidglødende.

Dylan Dada - en flaske brød

Bare fordi Rolling Stone talte om "Yea! Heavy and a Bottle of Bread" fra Bob Dylans komplette Basement Tapes for "plaintive dada" fandt jeg lige teksten - i morgen hører jeg sangen:

Well, the comic book and me, just us, we caught the bus
The poor little chauffeur, though, she was back in bed
On the very next day, with a nose full of pus
Yea! Heavy and a bottle of bread
Yea! Heavy and a bottle of bread
Yea! Heavy and a bottle of bread
It’s a one-track town, just brown, and a breeze, too
Pack up the meat, sweet, we’re headin’ out
For Wichita in a pile of fruit
Get the loot, don’t be slow, we’re gonna catch a trout
Get the loot, don’t be slow, we’re gonna catch a trout
Get the loot, don’t be slow, we’re gonna catch a trout
Now, pull that drummer out from behind that bottle
Bring me my pipe, we’re gonna shake it
Slap that drummer with a pie that smells
Take me down to California, baby
Take me down to California, baby
Take me down to California, baby
Yes, the comic book and me, just us, we caught the bus
The poor little chauffeur, though, she was back in bed
On the very next day, with a nose full of pus
Yea! Heavy and a bottle of bread
Yea! Heavy and a bottle of bread
Yea! Heavy and a bottle of bread

Top Twelve - Danish Prose

1. Helle Helle

2. Harald Voetmann

3. Christina Hesselholdt

4. Vibeke Grønfeldt

5. Jens Blendstrup*

6. Hans Otto Jørgensen

7. Lars Frost

8. Jens Smærup Sørensen

9. Dorrit Willumsen

10. Svend Åge Madsen

11. Susanne Staun

12. Peter Adolphsen

* min bedste ven, men ingen vej udenom, dette er en objektiv liste

Aldersgrupperet top 3 - 0-19

top 3 over digtere i alderen 0-19

1. Yahya Hassan

2. Tamara Nyvang Bredevang Andersen
(debut i Hvedekorn i 2013, senest med i nr. 3. 2014)

3. Johanne Kirkeby
(debuterer, sandsynligvis, i Hvedekorn 1, 2015)

Aldersgrupperet top 5 - 20-29

Top 5 over digtere i alderen 20-29

1. Cecilie Lind*

2. Signe Gjessing

3. Olivia Nordenhof

4. Lea Løppenthin

5. Caspar Eric

* min kæreste, men ingen vej udenom, dette er en objektiv liste

Aldersgrupperet top 5 - 30-39

 Top 5 over digtere i alderen 30-39

1. Rasmus Nikolajsen

2. Rasmus Halling Nielsen

3. Glenn Christian

4. Maja Lee Langvad

5. Theis Ørntoft

Aldersgrupperet top 5 - 40-49

Top 5 over digtere i alderen 40-49

1. Ursula Andkjær Olsen

2. René Jean Jensen

3. Kaspar Bonnén

4. Lars Skinnebach

5. Lone Munksgaard Nielsen

Top Five x 2, Danish Poetry

Jeg stenede mig frem til dette klip hvor Chris Rock og Rosario Dawson og diverse rap-vise mænd og kvinder præsenterer hver deres top 5 (i anledning af Rocks nye film af samme navn) over rappere og blev inspireret af den legende seriøsitet i umuligheden

til at lave 2 umulige top 5'er over digtere i DK, 1 over levende og 1 over døde (der har praktiseret de sidste 50 år):

de mørkt døde

1. Per Højholt
2. F. P. Jac
3. Johannes L. Madsen
4. Morti Vizki
5. Dan Turèll

de lyslevende

1. Peter Laugesen
2. Pia Juul
3. Eske K. Mathiesen
4. Simon Grotrian
5. Marianne Larsen

Nu dufter vi af jul igen

(julesalme af Simon Grotrian fra den nye samling Himmeldrift)

Nu dufter vi af jul igen
og Kristus kom til fods herhen
hvor livets børn skal trøstes
en ekstra stjerne lyser højt
om natten er der fuglefløjt
hvor sneens marker høstes.

Og engletoner danser blødt
om hjertet, der er lyserødt
og åbner sine låger
for kærlighedens smykkeskær
imellem dig, o gud, og hér
kan ses i stjernetåger.

Nu kommer Kristus med sig selv
vi mærker klodens svaneskælv
der rydder vors hylder
i livets supermarked går
vi hastigt mod det nye år
som barnet atter fylder.

Og ved den sidste hjertedør
dér finder vi en bro af smør
og brød og vin i strømme
o Gud, lad vore engle stå
på vagt med himlens stjerner på
vi ser dem kun i drømme.

Eske er poesiens Harald

(når han, altså Voetmann,  ikke selv, fx i Hvedekorn, er det)

i Arena Kontra-hæftet  Ellen Marsvins* optegnelser fra 2011 og den pludselige efterfølger, som jeg netop har modtaget i et personligt brev fra Eske K. Mathiesen og som er udgivet af forlaget Sneppen, der varetages af fru Eske, Åse Rørdam, Den jyske aftensang. Af Ellen Marsvins optegnelser II - tydeligt mester-signeret poetisk fabuleren eller rettere fabulerende poetiseren i prætenderet/reelle fortidige dokumenter ligesom i Harald Voetmanns historiske prosa-fiktioner (inkl. Trivia-hæfter II og III); her et slags lyrisk-fiktivt dagbogs-fragmentarium:

Kong Tyksak hører jeg, de kalder Christian nede i stalden.
Hvad kalder de mig?

Hvis hun bare havde styret sin liderlighed en anelse mere taktisk.
Hvorfor skulle det partout være så offentligt?
Kunne de ikke være gået om bag en hyldebusk?
Det gjorde vi andre da?

Til de flade fisk beurre blanc - og godt med hakkede løg.
Det er den bedste sauce til den slags.
Sorte Mikkel glinsede i mundvigene som en rigtig
from prælat, da han havde sat sin flynder til livs.
og Hans venstre øreflip glødede
af den varme Lutendrank.

Jens Munk er vendt tilbage fra de døde, den røver! Han er blevet noget klejn i det, siger de. Men han sover stadig med støvlerne på, hører jeg.
Ligesom mig.

Forvalterens afkon skal døbes, jeg forærede dem
nogle gamle silkebroderier til en posedragt, påfugle,
Fru Fortuna og en guldsmed. Surt brev fra Kirsten.

Ja, det var en lystig Mortens aften:gasen havde lyst,
men gåsen ville ikke.

* (note i første bind)
ELLEN MARSVIN (1572-1649), adelig godssamler i stor stil, lensmand, Chr. IV’s svigermor og rådgiver, magtfuld aktør i det politiske spil, datter af rigsråd Jørgen Marsvin.”



(og ja helst skriver jeg ikke blogposter om andet og andre end Eske - og dig)

Gratis prostitution foran pseudobarndomshjemmet

I disse juletider går tankerne til barndomshjemmet, som var Friis & Moltke-rækkehuset Korshøjen 53 i Velby-Risskov, og pseudo-barndomshjemmene, min mors boliger, efter hun flyttede fra barndomshjemmet (efter jeg flyttede fra det), og det første af dem var en lejlighed i Lollandsgade, og måske faktisk nr. 23, jeg kan ikke huske det, ligesom i denne tekst af Svend Åge Madsen, der indgår i ptojektet Atlas over Aarhus*:

I Lollandsgade 23 boede Viveca Fuhl, der efter en hændelse i Nonneapoteket, hvor hun arbejdede, fik den åbenbaring, at hun skylle dele ud af sin kærlighed.
  Herefter udviste hun en generøsitet og en opofrelse, der langt overgik Mother Theresa, for Viveca uddelte ikke bare materielle goder, men ofrede det bedste hun havde, idet hun fuldstændig uselvisk delte ud af sin egen krop. En hjælpsomhed og kærlighed, der især kom ensomme mænd til gode.
  Søster Vivecas evne til at elske sin næste endnu højere end sig selv førte til en anklage fra kvarteres Sammenslutning af skøger, ludere og glædespiger (dannet ved denne lejlighed) for social dumping.
  Den kendte advokat Bølle Feinsmecker (datter af fru Fejnsmark, Mønsgade 12), der førte sagen for Viveca, klargjorde, at der ikke i love eller vedtægter er fastsat nogen mindstepris for seksuelle ydelser. derfor blev Viveca frikendt, men fik dog et pålæg om at begrænse sit con amore udbud, såp hun ikke helt tog næringen fra erhvervets professionelle udøvere.

*fra 2014 til 2017 skriver 40 forfattere 365 tekster om byens gader, lokaliteter og steder og skaber på den måde en topografi over Aarhus. Teksterne udstilles og formidles de steder, de omhandler, og projektet er netop blevet valgt som et af Aarhus 2017s strategiske projekter. I første omgang afdækker projektet Aarhus-bydelen Øgaderne, og de syv forfattere – Svend Åge Madsen, Louis Jensen, Carsten René Nielsen, Hanne Højgaard Viemose, Jens Blendstrup, Louise Juhl Dalsgaard og Thøger Jensen – har bl.a. skrevet om glædespiger i Lollandsgade, skyerne over Sjællandsgade og en øgle på legepladsen Børnenes Jord. Fra december 2014 – april 2015 vil forfatternes nyskrevne tekster blive udstillet rundt omkring i Øgadekvarteret som bl.a. ordbænke, cykelsaddelovertræk, street art, t-shirts, muleposer, lydkunst og murmalerier.

Ensom rimduo og dog

Køge

rimer på

kløe

og ikke på andet

(hvilket så også gælder kløe)

okay måske også på

Misse Møghe

og fremmedes udtale af

rødgrød med fløde

ikke rigtigt

skøge

og

spøge

og

brede bøge

trods alt for meget g i dem

Jeg har fundet min rimordbog - i en krinkelkrog!

Den har været væk siden sidste flytning, og den gemte sig inde mellem olddubletter, men jeg for søren kun det ene eksemplar! Og selvfølgelig er det Poeten Poul Sørensens (og Georg Ronas (og Ove Abildgaards og Esther Gress') legendariske og eminent (i det danske sprog) fintindlyttede Dansk Rimordbog med undertitlen Hjerte og smerte - og rimordbog rimer på
(opslagsord: og, under B (som i :sprog)):

og
dog
sprog
 talesprog
 soldatersprog
 tankesprog
 ordsprog
tog
 jernbanetog
 tilbagetog
 vikingetog
 festoptog
 børnekorstog
 klaverudtog
 sejrsindtog
låg
 øjelåg

(opslagsord: åg)
kog!
klog
verdensklog
krog
 krinkelkrog
 medekrog
 ravnekrog
 vindueskrog
kog
 kålopkog
 barkafkog
pog
 skolepog
Transisvåg !

Svalen tagger himlen

I morgenfjernsyn
interviewer
de en ung
grafftimaler,
der hedder

Eske
T.*
Mathiesen

dette
er ikke
løgn,
men en
virkelig
mærkelig
sandhed,

som jeg
ingen idé
har om
hvad jeg
skal stille
op med

(for Touborg ca, så vidt jeg husker,
digterens K. står for Kaufmann)

Altmuligaforisme (apropos fb-debatter fx)

som

SLÆDEN

SLIDER

på

SLUDET

går

SLADDEREN

om

SLUDDERET

(= SLIDSOMT

FORSLUDRET)

Dr Strangelove's Weather Machine

det sner, nej
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej,
det sner, nej,
det regner, nej

Last Christmas Poem

(doodle-skrevet mens vi hørte afsnit 2 af Serial - jeg kan stadig ikke helt finde ud af at podcast-lytte korrekt koncentreret)

Julland
Jullinge

Jullingestenen
Jullebakkeskolen

Julta-aftalen
Jullah-jullah

Let's be jully

Sing 4 us, Jull Scott

Jeg har læst en ny bog af Jørgen Leth i dag (uden GPS!)

Det er Gyldendals julebog med titlen - som ikke er det værste, heller ikke det bedste, men heller ikke det værste, ved bogen - Fra det ene sted til det andet, der samler anekdotiske-historiske-topgrafiske præsentationer af Tour de France 2014's etaper skrevet til TV2 Sportens hjemmeside; teksterne er altså skrevet før løbet/etaperne, hvis handlingsløb, man altså ikke får noget at vide om. Det er noter til, hvad Jørgen kan sige, når der INTET cykelsport-dramatisk foregår og rytterne bare hjuler af sted. Man skal lede en smule efter cognacerne, men de er der: et højdepunkt er erindringen om en vidunderlig ridderborg, Jørgens far byggede, og indtil flere hotel/restaurant-omtaler glimter godt; i forfatterskabet er bogen tvilling til den cirka lige så lille, stiligt og viljestærkt beskedne/pligtskyldige Michael Laudrup-bog, 1993, med dens fine (ikke længere brugbare) guide til Barcelonas barer og restauranter. Aldeles uimodståeligt er dette afsnit fra den nyskrevne indledning, der fortjener musikledsagelse ved Toksvig/Simpson (det brummer også af Rogue-skolende Herzog):

Jeg studerer kort. Det er vigtigt at kende vejen fra de store kort. det er dumt, at så mange bilister er afhængige af GPS. Man kommer ikke til at lære elementær geografi at lade sig styre af en robot. Hvor er øst, hvor er vest? Landkort er dramatiske og åbner sig sommetider modvilligt. Jeg vil bare gerne finde ud af, hvordan man kommer fra ét sted til et andet. Jeg vil se det fra mit eget perspektiv. Med udpakket kort på knæ. Ikke dirigeres af en iskold kvindestemme. Ikke fordi jeg har noget imod, at en kvinde taler og dirigerer. Det vil jeg lige sige. Men den robotstemme, som peger vej for os overfølsomme rejsende, er bare så uhyggelig. Så streng og insisterende. Det er ikke nogen person jeg vil lære at kende. det er ikke noget menneske, men nogle knitrende lyd fra en science fiction-film.
  Sommetider leder stemmen os ud på latterlige omveje. Den kan finde på at sende os ud i et kaos i Grenobles forstæder, bare fordi den vil gætte en omvej. Og den siger aldrig: "Undskyld, det var min fejl."

Sangnummeret er nummer 1, dvs. ETTEREN, tømrerheftigt!

I dag udkommer Hvedekorn 4, 2014, SANGNUMMERET, som jeg er frygtelig redaktørstolt af, fordi det samler de mest forskellige fantastiske udøvere af POESI + MUSIK, i alfabetisk rækkefølge: AFMEDHOVEDET, Khal Allan, Hans Kristioan Bang, Djuna Barnes, Bisse, Jens Blendstrup, Jeppe Brixvold, Blæs Bukki, Signe Gjessing, Jonny Hefty, Anders Hjernø, Andreas Hjertholm, Lone Hørslev, Klaskefar, Line Knutzon, Klaus Lynggaard, Viggo Madsen, Rune Høirup Madsen, Ida Meisling, Kristoffer Munch Mortensen. Nelly Lied About Her Age, Nikolaj Nørlund, Peter H. Olesen, She's a Show, Niels Skousen, T/S Sterndolph, Nicolaj Stochholm, Morten Søkilde, Nils Torp, Jens Unmack, Per Vers, Joakim Vilandt, Nikolaj Zeuthen.
  I eftermiddags var jeg i P1 Eftermiddag, link HER,  med Jonny Hefty på bånd fra Aalborg, der i sejeste nordjyske stil oplæste, med hans eget ord, katalogteksten "Hosteren", en ny klassiker i 10'ernes poesi, if I ever saw one:

-->

HOSTEREN

Lige ud a Ålleren

- rysteren - risteren - rulleren - mixeren - fixeren - rigtige rygere ryger rygeren - sugeren

- pusteren - hosteren - gylperen - grineren - slapperen - slaskeren - soveren – snorkeren

- Hey Jonny, vågn op - du ska' ha' dine sovepiller!

Pillern' - udvider pupillern’ - drømmeren - om dullern' - smileren - savleren

- vrøvleren - kravleren - bøvleren - mumleren - fumleren

- hviskeren - lokkeren - med stoffern' - banern' - op i næsern'

- snuseren - snifferen - snittern' - op i snottern' - snyderen - skideren

- knirkeren - ævleren - kævleren - kavleren - snakkeren - om stjernern’

- steneren - foran fjerneren - der er aldrig noget i flimmeren - fingeren

- Jonny, vågn op - der kommer Sam's Bar!

Sam's bare røv!

Øllern' - op a' kælderen - åbneren - med tændern’ - skåleren

- bajern’ - lige ned i løgneren - hyggeren - høvleren - hikkeren

- har I drukket alle pillern'?

- Det var Jø'en

- angeren - æderen - panikkeren

hvem har ædt pøllern’ - ketteren - og frittern’?

- Det var Niarn

nederen - fråderen - fnyseren - raseren - stirrer'n - ind i køleren - fryseren

- måberen - muggen røv på franneren - noiaeren - hvornår lukker døgneren?

- de har lukket

- stinkeren - skuleren - surmuleren

- Nu er du på skideren...

Smaskeren - smiskeren - nasseren - må jeg ik' smage lakridsern'?

- nixon - du piller bare snittern'

- brøleren - vaderen - helt ned på grilleren

- fryderen - fniseren

Hændern' - op ad lommern' - sprinteren - spurteren - spunseren - spæneren

- svederen - løberen - lunteren - listeren - luskeren - liggeren - pusteren

- kiggeren - efter strissern' - frem med dilleren - pisseren - i buskern' 

- ryster’n - alligevel drypper’n - i hylern’

- Hvis din mor ik' holder'n

- nu slutter’n - for nu skal en af guttern' - ned til pusheren...

Hvedekornsnummeret er en mindre (på komplethed) forpligtet opfølger til den legendariske Dansklærerforeningsantologi Vinyllyrik. Dansk rock- og folkemusik 1967-82, 1983, som jeg på Hvedekorns hjemmeside har udvalgt en top 12 fra, link HER. Jeg bladrede i den gamle anotlogi, mens jeg sad stuck i trafikkaos på vej til DR-byen, og faldt over en skæv og skøn, enlig tekst af Tømrerclaus, der for fanden ligner Jonny Hefty til forveksling (på fx Dan Turèll & Sølvstjernerne-coveret), fra pladen Tømrerclaus

JEG VIL GERNE STANDSES

Der er et yndigt land med duer og med høge
Det står med skorstene i glas og i buer
i storhed og fald
Jaaah, det var midt om sommeren sidste år
Stole og borde stod sådan lidt fra hinanden
Gruset knirkede og et glas gik itu
Åh, jeg vil savnes
Der er et yndigt land med døre og med porte
og det står med lov og orden med formålets magt
 - men buernes sødme, cykler, balloner, hidsige eftermiddage
telefoner, campingvogne og chimpanser
mulige advokater, hedningen og halvfjerdsårige
får os jo til at glemme - at vi er hjemme hos jer - lorte
Der er et yndigt land og det står med lov og orden
men vi vil umase -vi vil usige, utale, ugøre, gøre,
gerne og ugerne - for eller helt uden betaling
men ihverfald lige med det samme
Det er et yndigt land - jeg vil gerne standses
Det er et yndigt land - jeg vil gerne standses
Det er et yndigt land - jeg vil gerne standses

Nok ikke helt Rogue Film School

Men forhåbentlig heller ikke slet ikke! - skolens hjemmeside - og Werners manifest/retningslinjer:

1. The Rogue Film School will be in the form of weekend seminars held by Werner Herzog in person at varying locations and at infrequent intervals.
2. The number of participants will be limited to a maximum of 65.
3. Locations and dates will be announced on this website and Werner Herzog's website: www.wernerherzog.com approximately 12 weeks in advance.
4. The Rogue Film School will not teach anything technical related to film-making. For this purpose, please enroll at your local film school.
5. The Rogue Film School is about a way of life. It is about a climate, the excitement that makes film possible. It will be about poetry, films, music, images, literature.
6. The focus of the seminars will be a dialogue with Werner Herzog, in which the participants will have their voice with their projects, their questions, their aspirations.
7. Excerpts of films will be discussed, which could include your submitted films; they may be shown and discussed as well. Depending on the materials, the attention will revolve around essential questions: how does music function in film? How do you narrate a story? (This will certainly depart from the brainless teachings of three-act-screenplays). How do you sensitize an audience? How is space created and understood by an audience? How do you produce and edit a film? How do you create illumination and an ecstasy of truth?
8. Related, but more practical subjects, will be the art of lockpicking. Traveling on foot. The exhilaration of being shot at unsuccessfully. The athletic side of filmmaking. The creation of your own shooting permits. The neutralization of bureaucracy. Guerrilla tactics. Self reliance.
9. Censorship will be enforced. There will be no talk of shamans, of yoga classes, nutritional values, herbal teas, discovering your Boundaries, and Inner Growth.
10. Related, but more reflective, will be a reading list. Required reading: Virgil’s “Georgics”, Ernest Hemingway’s “The Short Happy Life of Francis Macomber”, and Baker's "The Peregrine" (New York Review Books Edition published by HarperCollins). Suggested reading: The Warren Commission Report, “The Poetic Edda”, translated by Lee M. Hollander (in particular The Prophecy of the Seeress), Bernal Diaz del Castillo “True History of the Conquest of New Spain”.
11. Required film viewing list: The Treasure of the Sierra Madre (1948, dir. John Huston), Viva Zapata (1952, dir. Elia Kazan), The Battle of Algiers (1966, dir. Gillo Pontecorvo), the Apu trilogy (1955-1959, dir. Satyajit Ray), and, if available, “Where is the Friend’s Home?” (1987, dir. Abbas Kiarostami).
12. Follow your vision. Form secretive Rogue Cells everywhere. At the same time, be not afraid of solitude.

DEN BEDSTE JULEGAVE ER WERNER

Du har, med delvist bugtalt ansøgning, opnået billetter til os til det her for vilde arrangement på Filmskolen, and I can't wait:

Werner Herzog and Joshua Oppenheimer in a 2-days conversation about life, humanity and filmmaking

Together with Director Joshua Oppenheimer we will spend 2 days concentrating and focusing on the filmmaker and man behind films like Aguirre: The Wrath of God; Kaspar Hauser; Stroszek; Fitzcarraldo; Little Dieter Needs to Fly; The Withe Diamond; Grizzly Man

NB!: Please notice that Friday January 9 the seminar will start at 1 pm – 8 pm and Saturday January 10 from 10 am – 4 pm.

Werner Herzog was born in 1942 in Munich. Herzog studied History, Literature and Drama in Munich and Pittsburgh Pennsylvania but not for very long. He never attended a film school and had no formal film education.
His first short Herakles was completed in 1962.

(elsker, hvordan mestre altid praler med deres MANGEL på uddannelse (Jørgen Leths mor blev i mange år ved med at titulere ham stud.mag. JL))



DANKE SEHR, DU! Og husk at komme hjem med mig, hver dag! 

JULEROCKERDIGTE

1. 
DET ER
FORTID

2.
VI ER
ELITEN LIGESOM
FRØMANDSKORPSET
INDEN FOR
DERES FELT

3.
ENTEN HAR POLITIET,
FORÆLDRE ELLER
SKOLER FORHINDRET
DET, SÅ SNART DE
HØRTE MIT NAVN. MEN
JEG MENER, ALLE
HAR RET TIL AT TALE

4.
OG SÅ ER JEG
BLEVET SKUDT EFTER
TRE GANGE
- UDEN AT BLIVE
RAMT



(Brian Sandberg, der er konverteret fra Hells Angels til rivalerne Bandidos, gjorde det i aftes klart, at han ikke vil tale om Hells Angels. - (KLIP) erklærede manden, der tirsdag aften var inviteret til foredrag hos Venstres Ungdom i Aalborg. Foredrag skulle det ikke blive. Sandberg foretrak spørgsmål fra de omkring hundrede unge mennesker, der var mødt. Bare ikke om fortiden i Hells Angels. (KLIP), brovtede Sandberg, om det at være medlem af en motorcykelklub. Han afviser, at han er medlem af en rockerklub endsige en kriminel bande. Det er noget, politiet og pressen har opfundet. Det var første gang, Sandberg overhovedet stillede op i en offentlig forsamliing.
- (KLIP)  sagde den tidligere livvagt for den bedrageridømte Stein Bagger. Brian Sandberg fortalte de unge mennesker, hvordan han var blevet den person, han er. Dømt for narko og grov vold. Har siddet ni år i fængsel. Har sønnen Oliver, 15, der betyder alt. - (KLIP)  VU'erne fik udleveret blokke og kuglepenne for at skrive deres spørgsmål til den såkaldte jetset-rocker. Mange handlede om rockerbandernes voldsomme kriminalitet. Sandberg svarede stort set på alle spørgsmålene, at der var tale om nogle få, der så tager deres straf. Den udlægning var der vist ingen i forsamlingen, der hoppede på.)

The judge won't stop

Det genfødte og -åbnede Poesiens Hus, der nu har fået til huse i Den Fries Udstillingsbygning - tillykke med det, Lene H. og co.! - har i den anledning udgivet en tête-bêche-antologi LOVE & POLITICS, med kærlighedsdigte på den ene led og politiske digte på den anden led signeret cirka de samme digtere. Og eftersom netop kærlighedsdigt og politisk digt var opgaverne for runde 2 og 3 af Den Store Poesidyst, kan jeg ikke lade være at udråbe en vinder af hver afdeling. Det bedste kærlighedsdigt er skrevet af Per Aage Brandt:

dengang vi var udødelige
og bar vinger af bittert begær
og kærligheden gik igennem os

lukt igennem som et lattermildt
spøgelse og vi gik gennem mure
af sten og mennesker dengnag

kunne vi elske uden at vide det
så enhver skønhed kunne være
sandhed nok for dagen og natten

og tiden den kendte kun nat og dag

Det bedste politiske digt er skrevet af husdirektør Lene Henningsen, måske bare fordi det er så godt at hende hende skrive skrpat/sært/smukt igen, men det er vel også grund nok: 

(tørke, vrede, lykkens nøgler)

Der er ingen fortvivlelse i de trætoppe

ET vredesudbrud for tiende gang
- du har ikke kendt mig så længe -
over den samme politiske virkelighed
fordamper i den første regn

De synkende guder, sole, ordener
jeg kunne have kaldt til vagt
over tørketrætte marker
bestyrer et tivoli i en badeby eller
beskylder hinanden for misbrug
og pligtforsømmelse - de har travlt

Dagene hvor der gror blomster
i et flækket kranie
og søvnens sødt duftende støv
gløder over pigers violette øjenlåg
og fire stærke mænd
der tilsammen kalder sig lykkens nøgle
amrkedsfører endnu en fødselssmerte
midt i en virtuel pludrende svinesti

De dage - hvisker træerne -
er her allerede igen

Enhver retning er en modstand

Enhver retning du finder hos mig
er dråbernes skrift i blæsten
dér hvor sol og skygge krydser klinger
som for første gang

Redningsbåd til Lea

Jeg sad og skrev en artikel og poesi og digte og digtere og skrev om Lea, og så opdagede jeg, at hun slet ikke skulle være med, og så skar jeg hende ud, og nu kan hun passende få husly her:

-->

Den seneste post på Lea Løppenthins blog lealoeppenthin.wordpress.com er et citat:

  ”Halsen tør af tørst, ovenover en fremmed sol som en bakke hos fornemme mennesker når de bringer en gæst et glas vand.” skriver Herta Müller.”
  Det er et helt umuligt billede, for solen er jo ikke i nogen forstand bakke for væske, der kan slukke tørsten, men det betyder ikke, at det ikke kan føles, som om den er, og selve bakken, af sølv og båret af en tjener, forestiller jeg mig, højt over ens ydmyge hoved, er er jo et fantastisk, både skarpt og vildt billede på solen, og så er der jo ingen vej udenom at lade billedet gå lige ind.
  Et digt i Løppenthins debutsamling Nervernes adresse, 2014, slutter med linjen:
  ”jeg går rundt og bider i månederne”
  Det er et billede, hvor der gøres noget konkret ved noget abstrakt, og man kan derfor ikke helt præcist sige, hvad det er, der billedgøres som i andre konkret = konkret-billeder, men det betyder jo ikke, at billedet ikke føles helt præcist som en følelse eller mindre blødt: eksistensform.

De røde tal sortnede

Fortsat fra blogposten nedenfor, fordi Bent Fabrics anmeldelse inspirerede mig til at stjæle en dublet af biografien Bent Fabricius-Bjerre inde på avisen - to citater fra min meget overfladiske gennembladren:

(Bent er blevet ansat hos EMI)

Værre var det med regnskabet. Månedsrapporterne bestod af afskrift fra bogholderskens håndskrevne lister. Var der underskud, angav hun det med rødt, ellers stod tallene med blåt. Det studsede Fabricius-Bjerre ikke videre over. Hans skrivemaskine havde kun et blåt bånd og dermed kom alle regnskaberne til at stå i plus. I England undrede man sig godt nok over over de meget flotte resultater. pengene strømmede jo til den lille danske afdeling. men efter noget tid opdagede de fejlen. Igen: Så lærte han det:

(Torben Ulrich om BFB's første kone, Harriet)

"Hun var meget attråværdig, så jeg kunne sagtens forstå, at han kredsede om hende. Allerede i de år, jeg havde kendt hende, kunne jeg jo se, at hun ville blive en dame, man meget let kunne blive lun på. Hun var meget fin i den forstand, at hun var sart og sårbar. Hun havde noget æterisk over sig. Men det gik ikke i en kunstnerisk retning. Der var nogle, der fra barnsben blev opdraget til at blive fine damer, og den stil var der lidt over Harriet," fortæller Torben Ulrich.

Bent Fabric anmelder Force Majeure

Altså ikke Niels Lyngsøs lækker-anstrengte digtbog fra 1999, men Ruben Östlunds intenst kølige film, som vi var inde og se i Gentofte Kino i forgårs, og da vi gik ud, gik vi ved siden af Bent Fabricius Bjerre og frue, opdagede jeg, og Bent sagde til fruen helt kort og med/som et suk:

Pyha!

Hvilket jeg opfattede som en god og positiv anmeldelse 

af denne på samme tid klare og fordrømte, pinlige og kostelige sjælekvide, Poeten og Lillemor it is not.

Mere god sex (i dansk skønlitteratur 2014)

genfundet i forbifarten på madjagten i Hvis det er:

De endte med at bestille en flaske hvidvin mere, og bagefter fik de sjusser i foyeren, og efter det sejlede de op på hans værelse og trak ting ud af minibaren, hun kom til at rive badeforhænget ned af grin. Men så blev der helt stille. Hans overkrop var så varm. Hun syntes aldrig, hun havde mærket noget så varmt, det gjaldt også lårene og alt det andet. Hun fik vand i øjnene. En lang muskel hele vejen op fra knæet.

- så hårdt og fint indHUGGET den sidste sætning, der ikke engang er en sætning.

HH-kogebogen, tillæg 2014

Til festskriftet i anledning af De Gyldne Laurbær til Helle Helle 2012 skrev jeg oplistningen "HH-KOGEBOIGEN: En madpyramide på højkant" med systematisk angivelse af alt det "mad der nævnes i Helle Helles bøger - her er maden i Hvis det er (mad i parentes = ikke (helt) konkret, forestillet snarere, inde i fiktionen - flere forekomster af den samme type mad kan stå for det samme stykke mad (eller et stykke mad fra samme madsamling) eller ikke ...)

Avocado (s. 97)

Banan (s. 114 (meget mørkebrun))

Bananbolsjer med lakrids (s. 50)

Bernaise (s. 101 (hjemmelavet))

Birkes (s. 87)

Blåbær (s. 59 (overskuds-, med fløde))

Boller (s. 87 (tre store med Emmentaler))

Bridgeblanding (s. 103)

Brød (s. 96 (-skive))

Burger (s. 73 (stor))

Bøf (s. 94 (frokost-), s. 95)

Cibattabrød (s. 91)

Chili con carne (s. 66, s. 69)

Chips (s. 121 (og chipspose))

Chokolade-euro (s. 106)

Cookies (s. 55)

Culotte (s. 125)

Elvis-restaurant-middag (s. 80 (seks tusind kalorier pr. tallerken))

Figenstænger (s. 90)

Flute (s. 67 (med tomater))

Forloren skildpadde (s. 17 (over blus))

(Fransk hotdog (s. 42))

Frugtordning (s. 43)

Grillrøg (s. 79)

Grovboller (s. 53 (med brieost og mordellepølse))

Græskarkerner (s. 64 (ristede))

Grød (s. 24 (den daglige))

Grøntsagssuppe (s. 73, med broccoli, løg og jordskok))

(Gule ærter (s. 110))

Havregrød (s. 96, s. 104 (porre i havregrynene))

Hummersuppe (s. 83, s. 85))

Høne (s. 106 (farseret))

Is (s. 73 (en liter))

Kage (s. 79 (friturestegt))

Kagedåse (s. 103)

Kagekrummer (s. 57)

(Kiks (s. 50 (lille))

Kødboller (s. 132.133 (med havregryn i stedet for rasp))

Laks (s. 89 (frokost-, med dild og surbrød))

Leverpostej (s. 17 (den semifine), s. 99)

Madpakker (s. 102)

Marcipanbrød (s. 56)

Marcipankugler (s. 106 (som fredagshygge og lagkagepynt))

Margarine (s. 97)

Mel (s. 62 (halv pose, spild))

Minestrone (s. 83 (Mikalas))

Muffins (s. 42)

Oksesteg (s. 92 (med ovnkartofler))

Oksefilet (s. 97 (skæres op til bøffer))

(Pasta (s. 99))

(Pastiller / kage / konfektrulle (s. 136) (via dynebetræk med violer))

Pizza (s. 42, sprøde nybagte bunde, smeltet os og oregano), s. 57 (pizzaopskrift))

Pommes frites (s. 127 (frosne))

Pæretærte (s. 55)

Pølser (s. 106 (i kogevand))

Rejer (s. 124 (en pose), s 126 (halvfrosne))

Rester (s. 72 (fra ugens madpakker, inkl. brødskorper, kamme, spandauere, sukker, nøddeflager))

Riskur (s. 43)

Risotto (s. 97, s. 98 (den fedtede rismasse))

Ritter Sport (s. 73)

Romkugler (s. 17)

Rugbrød (s. 99)

Rugbrødsmadder (s. 56 (med sild og ristede løg og karse), s. 98)

Rundstykker (s. 124 (4 frosne), s. 125 (gammeldags, med ben og håndtag + hjemmelavede med kærnemælk), s. 126, s. 131, s. 132 ("Hvedechok"), s. 138)

Rødspætter (s. 77 (2 levende (bliver ikke spist)))

Salat (s. 72 (med kylling, kikærter eller bulgur))

Sandwich (s. 39 (med skinke eller kylling, tomat og rød peber, og gorgonzoladressing), s. 42 (bagt med kylling og med tun og oliven og (indsprøjtet) cremefraichedressing))

Snegle (s. 125 (bagværk))

Smør (s. 124 (måske))

"Smørmad" (s. 95 (børneord))

Småkage (s. 97, en enkelt))

Sushikok (s. 82)

Syltetøj (s. 102)

Tebolle (s. 101)

Tyggegmmi(pakke) (s. 25, s. 30, s. 44, s. 82, s. 109 og en hel del bare tyggen (- men er tyggegummi mad? LB))

Yoghurt  (s. 62 (størknet), s. 63)

(Æbler (s. 42-43 (æbletræ))

Æblekage(raspen) (s. 91)



- bananbolsjer med lakrids

En lagkage på hovedet

Interview med Helle Helle - der har fødselsdag i dag og fx kunne fylde noget præcist skævt som 49 - i Villabyerne:

Hvilken roman har du sidst læst?

Bent Vinn Nielsens ' Den svævende tankbestyrer'. En ufatteligt morsom bog om livet på en nordjysk tankstation. For i helvede en god bog, som hovedpersonen Magnus ville sige -

Lige nu er Den svævende tankbestyrer også den bog, jeg senest har læst, og jeg er helt enig med Helle, der har interessen for den kunstfærdige turnering af mundtligheden til fælles med Vinn.

Sådan skriver Vinn (/hans fortæller, ham Magnus) om en mand og en kvinde i en bil, meget Vinnsk, meget lidt Hellesk, mindst lige så morsomt:

Peters nye kone, hvis det var det, hunvar, blev siddende ude i bilen. Jeg kunne se hendes profil. Hun havde solbriller på. Hun så godt ud. En rigtig lille godte. Jeg kom af en eller anden grund til at tænke på en film fra før i tiden. Jeg havde aldrig set den, men dens titel var så underlig, at man ikke kunne glemme den.
  Den hed Damen i bilen med briller og gevær.
  Men det ikke ud til, at hun havde et gevær. Til at skyde Peter Simonsen med.
  Den røv.
  Han steg ud af bilen og tankede op. Han havde en nålestribet jakke på, men den lyse skjorte, han havde på under, hang løst ud over bukserne. Hans hår var sat på en eller anden underlig måde. Han havde altid været sådant blegt rødhåret. Ikke rigtig rødhåret, men sådan lidt gulligt. Håret sad ligesom i en kage ovenpå hovedet. I lag og bukler. det var muligvis det sidste indenfor tjekkede frisurer til bankdirektører på tres.
  Og så den løsthængende skjorte.

Endnu et par gode svar fra interviewet i Villabyerne:

Hvad er din favoritgenre?

Jeg skatter alt, der er godt skrevet.

Har du nogensinde opgivet en bog?

Ja. Men det tog tid at lære, fordi det falder mig svært ikke at færdiggøre, hvad jeg er begyndt på. Nu lægger jeg gerne en dårlig bog fra mig. Livet går så hurtigt, dagene løber af sted. Der er ingen grund til at spilde tiden.

Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?

Hele Christina Hesselholdts ' Camilla-serie'. Den er så god, at tiden standser.

- Det har hun også ret i, hun har sådan cirkus ret i alt, men især når hun skriver sine bøger.

Link til Helles Chaplinskhed

I noget, der hedder netudgaven.dk har Lone Nikolajsen skrevet en top 20 over kontaktbesvær hos Helle Helle, med kvikt kommenterede (og klippede) klip fra samtlige bøger; det er en af de mest fornøjelige og præcise (og elegante) Helle-afhandlinger, jeg har læst (inkl. dem jeg selv har skrevet), her et klip af klippene (de rigtige tal 11, 12, 13):

1. Alle personer i forfatterskabets selvkarakteristik, her formuleret af parfumeekspedienten Jane fra Rødby-Puttgarden. At gebærde sig kan godt være en krævende disciplin:
   

   Jeg kunne godt gå rundt og gebærde mig, men ikke for længe ad gangen.
   (Rødby-Puttgarden, 2005)

2. Her er Janes mor, Henriette, f.eks. til det bal, der resulterer i, at hun bliver mor til Jane:
   

   Alting lugtede af syrener. Henriette strakte benene på bænken og lagde nakken helt tilbage. Hun lukkede øjnene. Da hun åbnede dem, stod Birger Nielsen foran hende og vippede på fødderne. Så blev hun gravid, men hun kunne ikke lide at sige det til ham. Han var heller ikke noget for hende, og desuden rejste han til Kolding kort tid efter.
   (Rødby-Puttgarden, 2005)

3. For hver bog, Helle Helle udgiver, bliver beskrivelserne af de konkrete gebærder mere præcise og sætningerne mere elegante. Det er forlegenhed udfoldet som en form for koreografi, lidt ligesom Chaplinfilm:
   

   Han krummer sig frem mod styret, hver gang han træder pedalerne i bund. Sådan cykler jeg selv, derfor cykler jeg ikke. Han standser og stiger af. Spejder ud over havet. Han ved godt, jeg sidder her. Jeg ser ned på mine hænder i svineskindshandskerne:
   (Ned til hundene, 2008)

   
   
   

Flaksende vrissen

Virkelig mærkelig 2014-årsrevy af Erik Skyum-Nielsen i Information i dag, der lader som om den er enormt konsistent i sin kritik af den mere eller mindre fantasmagoriske modtagelse af en række 2014-bøger, selvom den eneste konstans vistnok er vris, vrissen, vrisning, vrissenhed; lad mig prøve at kondensere:

1. Det er for galt, at nogle (unavngivne nogle) afviser Jens Christian Grøndahls nye roman Jernporten som "traditionel psykologisk realisme", fordi det er "mesterlig" traditionel psykologisk realisme.

2. Det er for galt, at nogle (unavngivne) anmeldere (men det kunne fx være mig) hyper Peter Højrups roman Island,  på grund af dens "opstykkede, procesorienterede, søgende og selvtematiserende" skrivemåde, fordi denne skrivemåde er lånt hos Thomas Bernhard og fordi den dækker over "forholdsvis ordinær mandlig kunstner- og parforholdskrise" - der så altså åbenbart er mindre værd end den ordinære tematik hos Grøndahl, fordi ordinær tematik forløses bedre af ordinær form!: "Sagt med andre, lidt klarere ord får jeg større indsigt i det at være en mand ved at læse Grøndahl end ved med Højrup at lade mig fabulere med flyvetanke mod Island." Det er totalt uklare ord, Erik, og hvilket drønkedeligt læserkrav: indsigt i det at være mand ...

3. Det er for galt, at Helle Helles ligeledes "mesterlige" (og her er jeg enig; jeg har ikke læst Grøndahl) roman Hvis det er, fx i et Forum-interview ved Jes Stein Pedersen, læses som repræsenterende "minimalisme i form og realismen som holdning" frem for som et stykke Beckett-inspireret écriture (hvilket åbenbart er bedre end at være Bernhard-inspireret), der belaster "formerne indirekte tale og dækket direkte tale til grænsen for deres bæreevne", hvilket lyder meget lidt traditionelt realistisk - og så er det for galt, at Jes Stein, som reaktion på Helles gentagne henvisning til et interview ved Skyum samme sted, udbrød: "Fuck Skyum", og det, synes jeg, sgu også er for galt.

4. Det er for galt, at anmelderne (inkl. mig, formoder jeg, i min anmeldelse) først og fremmest anmeldte Lone Hørslevs roman Dyrets år som et litterært værk i stedet for at kritisere den for at være skrevet af, "tre meter fra plagiat", efter en Marie Grubbe-biografi, men det ER jo for syv Søren en roman.

5. Det er for galt, at man i radioen talte om Kristina Stoltz' smækbukser i stedet for linket til Ovids Metamorfoser i hendes roman På ryggen af en tyr, der ikke er mesterlig, men "stilistisk original, sindrigt komponeret" - jeg talte om hverken/eller i min anmeldelse og syntes, det var en stilistisk forloren, rodet komponeret roman.

6.  Det er for galt, at Kristina Nya Glaffey på Bogmessen blev interviewet om sin roman Mor & Busser som en roman om lesbiske familier i stedet for som en morsom roman (men blev den ikke i høj grad anmeldt som en morsom roman?).

7. Det er for galt, at de fleste (anmeldere? ikke mig i og for sig i min kritisk anmeldelse) har læst Simon Fruelunds roman som "social realisme" i stedet for, at "hvert lille indblik i et menneske liv"" blev læst "som et ensomhedens digt i sig selv og som en variation i stil med Bachs »Inventioner« eller »Fantasier«" - hvilket grangiveligt lyder som en fortællerkommentar i en dårlig roman af Jens Christian Grøndahl.

8. Det er for galt, at det (af nogle/anmelderne) ikke blev anholdt, at Theis Ørntofts Digte 2014 er Lars Skinnebach-efterklang; jeg citerer lige min egen anmeldelse:
-->

Det ville være en brugbar allegori, hvis det ikke var den skinbarlige sandhed, at Theis Ørntoft i mellemtiden har dannet en pop-duo med den 10 år ældre dommedagsprofet Lars Skinnebach ved navn Klimakrisen. For nogle gange synger bogen lige lovlig harmonisk i kor med en camouflageuniformeret civilisationskritik.

Skyums konklusion på disse sært vilkårlige jeronimusserier:

For den litterære kultur og formidling af i dag dyrker to lige skingre former for selvforstærkende pop, og vi forsømmer alle i vidt omfang at møde de bedste bøger på deres højeste æstetiske ambition. Det går foreløbig ud over flere storsælgende prosaister, hvis kunstneriske kvaliteter uretfærdigt tones ned, men det giver sig også, modsat, udslag i ureflekteret fetichering af formelle eksperimenter, uden kritisk skelen til tema og stof.

Grøndahsl roses for at skrive gammeldags, Højrup kritiseres for at skrive eksperimenterende (på en for uoriginal måde - det kan Grøndahls gammeldagshed i sagens natur ikke kritiseres for, den er altid allerede uoriginal), mens både Helles, Stoltz' og Fruelunds skrift-eksperimenter roses (Stoltz roses også at have læst og henvise til Ovid), og Glaffey roses for sin humor (ikke ligefrem noget Grøndahl kan roses for) - Hørslev kritiseres for at skrive for meget efter en biografi og Ørntoft for at skrive for meget efter en ældre digter. Hvor dog er den vrissende sammenhængskraft?

Jeg synes, det er for galt, at Skyum end ikke nævner 5 af årets bedste bøger (hvoraf de 2 er indstillet til Montana-prisen) - i MINE øjne er kun Island og Hvis det er (og Iben Mondrups Godhavn - kort rost i begyndelsen) på samme niveau - Harald Voetmanns Alt under månen (Årets Bedste Bog, om nogen), Maja Lee Langvads Hun er vred, Christina Hesselholdts Agterudsejlet, Majse Aymo-Boots  Over os hænger en vidunderlig sol og Pia Juuls Avuncular - og hvad med furie-monstret Frit Flet og debutanterne Caspar Eric, Sigurd Buch, Lea Løppenthin, Ninette Larsen, Signe Gjessing!!!???

Færre men fyrige

De 10 nominerede til Weekendavisens Litteraturpris offfentliggøres i dag; der er desværre rekordfå skønlitterære bøger, kun 3 (hvis man altså ikke tæller Krukke med, der jo er en skidegod Brøgger-autofiktion, klippet af Louise Zeuthen), men til gengæld er de alle yperlige; her er mine originale overskrifter til præsentationerne, der alle viste sig for lange, altså overskrifterne -

Vreden besunget tvetunget

Vokseværk knager som is

Månesygt observatorium

og husk på den sædvanlige håbløst omstændelige og forældede facon - at klippe kupon ud, putte i kuvert, skrive adresse, påsætte firmærke, lægge i postkasse - at STEMME!

Der er et himmelformet hul i Svalevej

Vores lille, fine vej, der af en eller anden grund tror, den er en (minde)park, løber mellem Trangårdsvej og Svalevej

og på Svalevej er tre kommunale arbejdsmænd lige nu i færd med at grave et hul

som en homage, formoder jeg, til Eske K. Mathiesens nyklassiske digt (der afslutter Asger Schnacks antologi Danmarks land som en Bornholmerdigt!):

Helt stille, ikke en lyd,
ikke en vind. Pludselig kommer
den jagende, pibende
lige over os, væk,

efterladende et svaleformet hul
i stilheden.

Kort besked for stor til Twitter

ÆBLESKIVERNE
I
JULEBYEN
(I
SIG
SELV
ET
FÆLT
STADIG
MERE
GRASSERENDE
KONCEPT:
MOBILE
JULEBYER,
TIL
SIDST
BOR
VI
ALLE
I
DEM)
MIDT
PÅ
KULTORVET
ER
HJEMMELAVEDE,
YES,
YES!

Hvem tæller vreden den fjerde gang - inkl den INDRE vrede?

Jeg ville i en vis kontekst nævne, hvor mange gange der står 'Hun er vred' i Maja Lee Langvads Hun er vred, men jeg ville ikke spørge forfatteren, før jeg havde selv havde talt vrederne op, og det gjorde jeg så, og jeg fik det til

1582

Det skrev jeg til Maja og spurgte, om det kunne have sin rigtighed. Hun skrev tilbage, at hun ikke selv havde talt, men det havde Elisabeth Friis, og hun fik det til

1722 !

Det er en forskel hinsides små marginaler, må man nok sige! Jeg talte endnu én gang, denne gang omhyggeligere, med blyantsnotering for hvert 100. tal og nu fik jeg det til (jeg havde vistnok sprunget det allersidste afsnit over)

1583

Jeg havde så kun talt linjer/afsnit med, der BEGYNDER med 'Hun er vred', men der er jo også den mulighed, at 'Hun er vred' står INDE i et afsnit: jeg korresponderede med Maja igen, og ja, sagde hun, at det mente hun nok, at det gjorde her og dér, men ikke mange gange nok til forklare den massive forskel mellem min og Elisabeths optælling - ikke desto mindre forekommer det pinedød nødvendigt at foretage en sidste og fjerde optælling, der inkluderer de indre vreder, hvilket imidlertid er en hel del besværligere, fordi ikke kun begyndelser, men det hele tekstkorpus skarpt skal gennemskinnes, for ikke at sige læses.

Har vi en frivillig vredeoptæller derude?

Joakims VINDER-finale-dystdigte

1. digt (juledigt hvor ordet jul indgår, skrevet derhjemme)

Glem ikke at smile i Julen 

der er spor af Julens spøgelser i sneen, er der ikke

... jeg ka huske trægrænserne
hvor vor have var lullet ind, var den ikke
... og far røg med onkler
den syngende, den synkende Jul, de dage vi smagte 
vi lappede dem i os legende, gjorde vi ikke
... lappet Jul i forhavelys og funklende forråd

min gamle spas og spraglen
blev sneenglen i baghaven, når nu den faldt 
i timevis rimfrost, sukkerfulde sødetand 
dagene var jo sjældent hvide, var de ikke 
... næppe henglemt, var de ikke

... glem ikke at smile i Julen
glæd dig til tiden af hi over hi
gåtur på de visne dage
og hjemløse og døde byer
mindes om de børn jeg aldrig fik, var det ikke 
... mumler knuger alt der er tilbage
min rest af en familie som kun glemmer, gør den ikke 
og en røst af ru og raspende og krængende vin

nisseglædens piger viser smil på gadehjørnet
gratis gavekort og klokketilbud ringer hult, gør det ikke ... 
kun vinen er min trone
jeg må svinet synke

for jeg er Kongen uden Mage
jeg fældes over vakkelvorne brostens sne, gør jeg ikke 
... kun vintervinen min tilbage
og flasken er min flæsken fuld af minder
deres kroppes Juletåres talte dage
den drypper i min mave som min alders tunge tikken 

Jul er nu min Jul alene, er den ikke 
... være hel i henglemte kroge 
album uden billeder
solhverv uden spraglen

2. digt (digt der begynder med linjen: Sneflokke kommer vrimlende, skrevet på stedet)

Sneflokke kommer vrimlende
vildtet vælter tumlende
hunden råber kaldende
herren griber voldende, samler karkasset op
kødet skilles syngende
skindes flåes krænkende, dog klinisk kategorisk
og barnets trængsel i haven
øje til øje med den døde juledå
det skriger efter julegaven
liget deles - ædes rå iblandt falmetræer
her solhvervets menneskets rene time
vil samles i jorden rødhvide nedgang



- i et et farligt dygtigt felt en klar og fortjent vinder - TILLYKKE JOAKIM!

Thits finale-dystdigte

1. digt (juledigt hvor ordet jul indgår, skrevet derhjemme)

-->

kære foolemand

daddy-o hænger en skede over kaminen

så du har lyst til at komme

ned

med gaver

kagemor er vanvittigt

ung i glöggpsykosen

elastikken er trukket op

over

honninghullet og det pisser ud

med klejnesved

det er marcipanmasochister der hiver

juleglansen frem og prøver

at tænde cutelys i ridsen og fluekneppe

os

det får vi

tinnitus af, sjoller, og det

er tåget og inkontinent

og i herlev er vaniljekransen bistand

for dem der kun

har risalamamma i storskødet

vi savner

cremen som den lå før vi

blev lavet og vi får kliniske goddagslag med

grydeskeen når det bliver

OK advent

jul er plastique og jesus har frelst os i dag

kære foolemand vi ønsker os

eksemsalve til

langhårssprækkerne og tøsne

2. digt (digt der begynder med linjen: Sneflokke kommer vrimlende, skrevet på stedet)

SNEFLOKKE KOMMER VRIMLENDE
OG NU BLIVER DET TAMPON-ISH
SOM ANDRE LABERVÆSKER
OG JEG SKAL SINDSSYGT
TIL AT SLUGE RÅ GELATINE
FOR HVORDAN HELVEDE KAN
MAN VRIMLE
NÅR ALLE ER BLEBLEGE OG
ANGSTFLYDENDE
MEN JEG ER IKKE
INTERESSERET
I KOMMER BARE JEG
VENTER PÅ AT I FUCKER MED
MIG OG
OP
FLOKKE SKAMVARMER DE
KUSSER DER
IKKE KAN FINDE UD AF
AT HELVEDESVRIMLE

Determineret dystlink

Det Store Link

til gårsdagens FINALE i Den Store Poesidyst

emne: julepoesi

hjemmeopgave: Et juledigt med brug af ordet 'jul'.

hemmelig udfordring: Et digt med førstelinjen "Sneflokke kommer vrimlende"

deltagere:
Joakim Vilandt
Thit Jensen

Oskar Sjøgren

dommere:
Lars Bukdahl
Lone Hørslev

 

Oskars finale-dystdigte

1. digt (juledigt hvor ordet jul indgår, skrevet derhjemme - jeg kan ikke finde ud af at lave den lige højremargen, sorry, Oskar!)

noget ved sne der minder om at vågne, det 

virker så utrolig åbenlyst. jeg kunne godt 

tænke mig at gå i seng men det kommer 

sandsynligvis ikke til at ske, jeg er lige 

kommet hjem til lejligheden efter jul hos 

min bror og det her er min i gåseøjne 

søvnløse periode. hjem. implikationerne. 

iphonen ligger på bordet sort og vægtet 

ligesom noget man kunne tage sit liv med. 

jeg tænder alt lyset i lejligheden. tænker på 

den her person jeg vågnede ved siden af 

hver morgen i så lang tid, to år hvor jeg 

stod ved siden af mens hun balancerede på 

kanten af sig selv. selv nu, hvor jeg kun er i 

stand til at nærme mig hende i tredje 

person. alle de gaver jeg gemte på hendes 

værelse, som en hund der henter en pind. i 

chicago lige nu er trafikken gået i stå, det 

kunne næsten ligne et juleoptog med alle de 

kroppe i kulden, ligesom det der var på 

amagerbrogade for nogle uger siden da de 

tændte pynten. der er noget smukt over 

hashtagget #icantbreathe. jeg har lyst til at 

stå blandt alle de kroppe, trykke mig frem 

mellem dem, den her selvlysende 

menneskelighed. søge efter en midte der 

måske måske ikke er der. jeg tænker på om 

annie er ude, ringede til hende sidste år 

over skype da jeg kom hjem efter 

julemiddagen og fik fat i hendes mor, oh 

you’re so wonderful, oh, annie’s told me so 

much about you. nej jeg har ikke hørt fra 

hende siden, annie altså, ikke mary som er 

moderens maiden name. johannes er

begyndt at snakke om at skrive om kroppe 

ud fra en bog om ballet han fik og nu ved 

jeg at det kommer til at smitte af på mit 

eget mælk og havregrynsagtige arbejde. 

hvad ellers, jo, selvfølgelig savner jeg 

linea. jeg sendte hende et billede den anden 

dag hvor jeg stod foran spejlet i hendes 

mørkeblå bodystocking, efter et par timer 

skrev hun tilbage: men først og fremmest er

det et billede af en pik sluttede sætningen. 

jo jeg savner hende, måske lige så meget 

som jeg savner mig selv.

2. digt (digt der begynder med linjen: Sneflokke kommer vrimlende, skrevet på stedet)

sneflokke kommer vrimlende,
så på et tidspunkt stopper bevægelsen.
under den friske sne forstummer lydene,
og vores indenfor bliver et enklere kosmos,
der hvor vi ender og begynder.
er det en metafor for en macbook?
et punkt hvor følelsen af "jeg"
forsvinder.

Hadefuld hattefilosofi

Haters gonna hate
hats

old hat
new hat

old hate
new hate

white hat
black hat

white hate
black hate

top hat
hard hat

top hate
hard hate

cowboy hat
pillbox hat

cowboy hate
pillbox hate

sailor hat
santa hat

sailor hate
santa hate

sun hat
panama hat

sun hate
panama hate

hats gonna put the hat on
hate