Pludselig her i formiddags så jeg fyrtårnshårede Jytte Abildstrøm blandt publikum til mit Humoristisk avantgarde-foredrag på Krogerup Højskoles nytårs-kursus og blev ikke så lidt præstationsangst, fordi jeg jo skulle oplæse alt muligt humoristisk og avantgardistisk (det blev under selve foredraget til Knutzon, Melbye, Storm P., Halfdan, Højholt, Turèll, Jonny Heftty), og jeg ville jo helst ikke skuffe og meget gerne imponere, og jeg turde ikke kigge på hende under selve foredraget, men havde på fornemmelsen, at jeg ikke bombede rent hos hende heller, og så glemte jeg at være vagtsom, og det bør jeg heller ikke være, men jeg havde antydet, at jeg var kritisk overfor PH, men ikke udfoldet kritikken (jeg var kommet til at disse Ebbe Rode (som Storm P.-oplæser), hvilket ikke faldt i god jord, og kommenterede, at jeg slet ikke havde talt ondt om PH endnu), og det blev jeg så bedt om efter pausen, og det gjorde jeg så: PH hadede sjov uden morale, som fx Storm P., som dekadent småborgerligt tidsfordriv og praktiserede og propaganderede for vederstyggeligheden Alvorlig Sjov, og så rejste Jytte sig op i al sin pragt og ælde og fyrede løs på mig om sin store kærlighed til PH og hans viser og om behovet for flere gode moraler nu til dags, og jeg svarede meget kyst igen, at jeg som barn havde haft afgørende humoristisk avantgardistiske oplevelser med Klyderne og med hendes egen (i tv ofte genudsendte) Svend, Knud og Valdemar-forestilling (også med Jesper Klein (har ikke tænkt på hvor vigtigt en tidlig humorist-figur Klein er for mig - sammen med Poul Nesgaard)), om et dilettantstykke amok, og det var der i hvert faldt ikke noget moralsk over, og så var det lige før, hun tilbød at komme hjem til mig og spille et af sine nye, moralske stykker, og sådan fortsatte det frem og tilbage et stykke tid uden at vi heldigvis blev uvenner.
Til allersidst oplæste jeg et stykke fra Anton Melbyes og (tegner) Alfreds Schmidt vidunderligt sære, illustrerede prosabog Fra Vov-Vov-Byen, 1902, og den er der i hvert fald heller ikke noget moralsk over, men sikke mesterlig prosa-poesi (jeg nævnte og citerede fra bogen i min WA-føljeton Karikeret ABC i sin tid, men dette centrale stykke, som jeg ofte har læst op, har jeg vistnok ikke skrevet af før, det er på tide)
Imidlertid havde Toget (af hunde og deres ejere LB) sat sig i Bevægelse.
Forrest kom Præsterne - det havde de forlangt, ellers vilde de slet ikke med. Ledede af Bisper, Stiftsprovster og Konfessionariusser rykkede de frem, hver med en Hyrdehund i Snor.
Derefter fulgte Katteketerne med Rottehundene og Ligbærere med Gravhunde - saa Politiet og de uopdagede Mordere, og endelig hele Borgerskabet i talløse Korporationer og Afdelinger.
Det vilde være uoverkommeligt at nævne blot Halvdelen af de Stillinger og Næringsveje, der var repræsenterede. Det kan kun lige antydes.
Dér kom Øltapperne med Spids-Hunde i Snor, Pølseslagterne med Blodhunde, Pelsfabrikanterne med Rævehunde, Turistforeningen med St. Bernhardshunde, Atletklubben med Dværg-Mynder, Østasiatisk Kompagni med spiselige Kineserhunde, den norske Koloni med svenske Støvere, en enkelt Godsejer med et Par Forcehunde, en Deputation af Islændere med grønlandske Hunde, de kvindelige Herreskrædere med Laphunde og - det turde vel være det mest rørende Bevis paa Kærligheden til Moderlandet - Negre fra de vestindiske Øer med kolossale granddanois'er.
Og i borget blanding af irske Settere, almindelige langhaarede Hønsehunde, Bulbidere, Køtere, Mopper, Harehunde, Pudler, Pointere, krølhaarede Apporterhunde, Fox-Terrier, Broholmere, New-Foundlændere, og Grævlingehunde fulgte saa Magistraten, Borgerrepræsentationen - dog uden Formanden - corps diplomatique, Rottejægerne, Teltholderne, Murpolererne, Arkivarerne, Brøndboerne, Skakspillerne, Kullemperne, Pladsagenterne og Agenterne uden Plads, Tindebestigerne, Chantøserne, Direktørerne, Røgfordriverne, de uanholdte Portører, Stakitmalerne, Privatvægterne, Tandteknikerne, Kammersangerne, Gelændersnedkerne, Tarmskraberne, Patenttæppebankerne, Formiddagspigerne, Lørdagskonerne og Professorerne.
- Abildstrøm (og Lone Kellerman?) i Svend, Knud og Valdemar
Jeg tror ikke, det er Lone Kellerman. Ligner meget mere Bodil Udsen.
SvarSletTror du har ret!
SvarSletDet er Bodil Udsen.
SvarSlet