Det genfødte og -åbnede Poesiens Hus, der nu har fået til huse i Den Fries Udstillingsbygning - tillykke med det, Lene H. og co.! - har i den anledning udgivet en tête-bêche-antologi LOVE & POLITICS, med kærlighedsdigte på den ene led og politiske digte på den anden led signeret cirka de samme digtere. Og eftersom netop kærlighedsdigt og politisk digt var opgaverne for runde 2 og 3 af Den Store Poesidyst, kan jeg ikke lade være at udråbe en vinder af hver afdeling. Det bedste kærlighedsdigt er skrevet af Per Aage Brandt:
dengang vi var udødelige
og bar vinger af bittert begær
og kærligheden gik igennem os
lukt igennem som et lattermildt
spøgelse og vi gik gennem mure
af sten og mennesker dengnag
kunne vi elske uden at vide det
så enhver skønhed kunne være
sandhed nok for dagen og natten
og tiden den kendte kun nat og dag
Det bedste politiske digt er skrevet af husdirektør Lene Henningsen, måske bare fordi det er så godt at hende hende skrive skrpat/sært/smukt igen, men det er vel også grund nok:
(tørke, vrede, lykkens nøgler)
Der er ingen fortvivlelse i de trætoppe
ET vredesudbrud for tiende gang
- du har ikke kendt mig så længe -
over den samme politiske virkelighed
fordamper i den første regn
De synkende guder, sole, ordener
jeg kunne have kaldt til vagt
over tørketrætte marker
bestyrer et tivoli i en badeby eller
beskylder hinanden for misbrug
og pligtforsømmelse - de har travlt
Dagene hvor der gror blomster
i et flækket kranie
og søvnens sødt duftende støv
gløder over pigers violette øjenlåg
og fire stærke mænd
der tilsammen kalder sig lykkens nøgle
amrkedsfører endnu en fødselssmerte
midt i en virtuel pludrende svinesti
De dage - hvisker træerne -
er her allerede igen
Enhver retning er en modstand
Enhver retning du finder hos mig
er dråbernes skrift i blæsten
dér hvor sol og skygge krydser klinger
som for første gang
Ingen kommentarer:
Send en kommentar