Godt nytår fra Marcel, gæstelærer på Bauhaus

(fra Bauhaus' nytårskatalog, der starter med fyrværkeri og fortsætter med postkasser og ...)

IFÖ TOILET SIGN
2/4 L skyl, blankforkromet trykknap og skjult s-lås. Heldækkende porcelænskappe og kondensfri cisterne. Indbygget dosering af Ifö Fresh duft-tabletter. Siddehøjde 42 cm. Ekskl. toiletsæde. Inkl. 1 pk. Ifö Fresh duftblokke. Vejl. udsalgspris 3954.-
ALTID BILLIGST 1595.-!

(signeret Ove R. Mod)

Tendens 2011: Meta-titler

To forårsromaner, jeg glæder mig dramatisk til:

Lone Aburas: Den svære toer

Helle Helle: Det burde skrives i nutid

Et tu, stenede Peter

Hvorfor dog bruger Peter Stein Larsen, der har en stor og vidende kærlighed til F.P. Jac, halvdelen af sin i forvejen ikke lange anmeldelse af Asger Schnacks ikke korte udvalg af "Efterladte og ikke bogførte digte", Man tror man samler sig til hele livet (ligesom Erik Svendsen glemmer Peter Stein 'til'et) i Kristeligt Dagblad på at klage over, at Schnack i sit forord skriver , at "hvor Jens August Schade var den største og mest originale digter i første halvdel af århundredet, var F.P. Jac det i anden halvdel" (hvad jeg for øvrigt er FULDSTÆNDIG enig i)? Det er, synes jeg, kriminelt spaltespild!

Og det er jo ikke sandt, når Peter Stein skriver, at "ingen med seriøst forhold til poesi vil finde på at sammenligne Schade med Johannes V. Jensen, Tom Kristensen eller Sarvig og at stille dem op på en hitliste." Hvad i alverden var det ellers kanonmagerne gjorde, da de forordnede, at danske skole- og gymnasieelever er TVUNGET til at læse Tom K, men ikke Schade (og Rifbjerg, men ikke Jac (eller Inger C for den sags skyld))!? Schade og Jac er begge kedeligt undervurderede, derfor skal de aggressivt opvurderes.

Madanmeldelse, torsdag aften

Harelåret smagte, med tyttebærsyltetøj, bloody springsk.

Tåge-Åge

Hvordan bliver man
dus
med en
dis?

Det hele er en
døs
på et
das.

Hvor er vildsvinet i dag?

Hele aftenen snakkede de om det vildsvin, der er løs i området, og hvis spor helt sikkert er set i skoven, hvis det altså ikke snarere er spor fra et rådyr, men det er det med garanti ikke.

Og fordi svinet er vildt, kan (og skal) det jages frit.

Og ingen kan huske, hvor den vildsvinekølle, vi skal spise i aften, er købt henne.

Og hvor er Obelix i dag?

For umiddelbar tilisning af alle refleksionsdybder

Her i Mou abonnerer min ukristelige svigerfar på Kristeligt Dagblad, gudhjælpeme, og i går anmeldte Anders Juhl Rasmussen Thøger Jensens roman&kortprosasamling Frøken Dissings blafrende sommerskørt upænt patroniserende (og upræcist: der er ingen tvingende sammenhæng, ud over nogle få, tynde (primært navne)strenge, mellem romankapitlerne og kortprosastykkerne, snarere er der, ved siden af de få, tynde strenge, en tvingende Usammenhæng):

Når Thøger Jensens beskedne roman trods gode momenter ikke giver nogen uforglemmelig oplevelse, skyldes det en manglende refleksionsdybde. Målt med det bedste indenfor genren [hvad for en genre? romanen som sådan, kortromanen, den poetiske-fragmentariske kortroman, roman&kortprosasamlingen (som der ikke findes ret mange andre eksempler på end Thøgers bog)?] er nærværende bogs eksistentielle refleksioner på det jævne. Men fin og charmerende er bogen nu alligevel.

Hvorfor er refleksionsdybde en forudsætning for uforglemmelighed? Jeg vil ikke sige (jo, jeg vil gerne, men gør det ikke, fordi det ikke er helt sandt), at refleksionsdybde direkte er en forhindring for uforglemmelighed, men det er i hvert fald ikke få tekster, jeg husker på grund af deres fremragende sansede overfladiskhed, herunder flere af Thøger Jensen, som for fanden aldrig har haft refleksionsdybde som ambition, men langt snarere fx bare og til overflod den "poetiske konkretion", som Juhl Rasmussen selv fremhæver og dokumenterer: "Da Margrethe ville ud og plukke nogle vintergækker, kørte hun fast med rollatoren. Det lykkedes hende alligevel at få fat i en håndfuld vintergækker. Og to erantis. Rollatoren måtte hun efterlade ude i regnen." Hvad skal dog nogen refleksionsdybde uforglemmeligt tilføje denne fine passage, der er alt nok i og som sig selv, som ren, suverænt synlig gevinst nemlig. ... en håndfuld vintergækker. Punktum. Og to erantis.

Jeg ser på fugle

I serien foreligger endvidere:
Jeg er lystfisker
Jeg er jæger

Under forberedelse:
Jeg ser på planter

Om fugle har Politikens forlag tidligere udgivet:
Fugle i farver
Stuefugle i farver

Hvor er savværket i dag?

Hele aftenen snakkede de om, hvor det nu er savværket, der ligger lige i nærheden, ligger.

Mou Zoo

hestene i sneen

hunden foran pejsen

musene på loftet

Lost post

Inden jeg faldt i søvn i går, formulerede jeg en fremragende blogpost, som jeg nu har fuldstændig glemt, og denne kække besværgelse er og bliver en sølle erstatning for, trust me.

Søn & far spejlet i vinduet, 18:03

høgenæse
over
høgenæse,
men faktisk burde det, synes vi, hedde
næsehøg
over
næsehøg,
for vi har jo ikke bare næser, der er næb,
vi har næser, der er flyvende,
midt i vores himmelåbne ansigter

tirsdagslandskab

sort is

dunkel sne

gusten måne

beskidte skyer

s/h - dagmareridt

Labrador med tynd mave på tandlægeklinik

rettelse: tandretningsklinik

Teknisk uheldig Mandag

Man bliver så nervøs, når der i 2 timer ikke er kommet sms'er fra Martin Glaz Serup i fjerde og sidste ombæring af hans reality-projekt Mandag, og så oplivet, da ketchuppen omsider ryger ud af mobilen med 20 sms'er på én gang nede i lommen, mens man ligger i sofaen og umorer sig over Peter Høeg - og så frustreret, når man kun får hans del af diskussionen med Lars Skinnebach (og så skuffet over at L står for en anden Lars) om det enlige l i titlen på dennes lille rejsebog Kapitaland, som Martin læser en and ind i, med godt ret, synes jeg, hvilket er en langt vigtigere diskussion end Nordisk pris-fygningen, og så mistænksom (eller misundelig) på den manglende talen bag om ryggen om den ene adressat til den anden, og så trist og lettet over, at projektet nu, eller om halvanden time rettere, er slut, dut, dut, dut.

Sne, Hedevej (notation af kultur vs. naturlyd)

Knagen rimer
på klagen.

Knirken rimer
på kirken.

Krystaller
kremter
kyrillisk.

1 notation af kulturlyd

[helicopter whirring]

- fra de engelske tekster til 1. episode af ottende og sidste sæson af 24,

og hvad hedder det på dansk: helikopter snurrer, det er lydligt et langt mindre præcis - fordi stilfærdigere? - ord; helikopter virrer er et helt forkert ord, fordi det på dansk slet ikke er et lydord, men i stedet et bevægelsesord. Men r'er skal der til: Hvad med helikopter snerrer.

Og så af sted til Mou, og vi er allerede ankommet

- og ikke suppernes Mou, men

mordets og børnemishandlingens Mou , 2 x skammens by,

men også Tom Kristensens Mou,

altså racerkøreren. hvis spøgelsesskrevne selvbiografi hedder

Fra Mou til Le Mans,

med andre ord Mou.

2 notationer af naturlyd

1.
Kendetegn for regnspover

A. Fasanhanestor: ingen lys stribe på pande og isse; fløjtende lokkeskrig: dui-duit .................................................... storspove
B: Noget mindre: tydelig lys stribe på pande og isse; vrinskende lokkeskrig: gib-gib-gib-gib-gib .................................................... småspove

- fra Politikens Jeg er jæger, 1959

2.
Der er lyd på. Wozniacki med sit forberedende "hoohr", idet bolden nærmer sig. Efterfulgt af det sammenpressede "uhr", når hun gennemfører slaget. "Hoohr-uhr!" siger det, som om hun trækker bolden til sig og støder den væk igen. Martic nøjes med et "huhr" i slagøjeblikket. Og et frustreret "ahhhrr!" da hun til sidst sender en forhånd ned bag Wozniackis baglinje. 15-15.

- fra Anders Haahr Rasmussens En bold ad gangen. Wozniacki, US Open, 2009, 2010

Note til digtene "de Chirco 1914" 1, 2 og 3

"M. Giorgio de Chirico has just bought a red rubber glove" - so wrote the French poet Guillaume Apollinaire in July of 1914, noting the purchase, because, he went on to say, he knew the glove's appearance in de Chirico's paintings would add to their uncanny power.
(fra guidebogen Moma Highlights)

Note til noten:
Og jeg har lige fået en stribet sweater i julegave ...

arhus

Der er så meget sne i Århus. at der kun er den afskaffede bolle over å'et tilbage som en virkelig knotten spøgelsesmåne, undskyld -maane.

Et medlemsbevis i en boks som en gave i en kuffert

DAVID BOWIE
OFFICIAL INTERNATIONAL FAN CLUB

THIS IS TO CERTIFY THAT

Lars Bukdahl

is an official member in good standing of the
DAVID BOWIE INTERNATIONAL FAN CLUB
As a loyal follower, the above named member pledges his loyalty to:
DAVID BOWIE

Glædelig jul til mine bloglæsere, mener jeg sgu

selvom I har stresset mig ud af mit gode skind, da jeg opdagede, at der var en knap inde på styrepanelet, der kunne fortælle mig, hvor mange i rent faktisk er: mellem 400 og 700 hver dag! hvilket er ekstremistisk for en mand, der gennem 23 år har udgivet digtsamlinger i et oplag på 350 og et salg på betydeligt mindre (ja, ja, WA har op til 200.000 læsere hver uge, men jeg ved jo ikke, hvor mange af dem, der er mine læsere, og herregud, hver uge, dette er et dagblad), og så kan jeg jo ikke svigte en eneste dag, som jeg faktisk gjorde i går, med den sødest kildrende dårlige samvittighed, og straks fik jeg heldigvis og hårdt nok en klage nedenfor, men hvor er det helt ærligt fantastisk, at I er der, dybt dagligt, og selvom det er sandt, hvad min søn sagde til min ryg på et vist tidspunkt: du ved godt, Lars, at skrive blog er ikke det samme som at skrive en bog, og at det giver en anden mening at skrive værk, rammesætte/rumliggøre skrift, og at jeg skal have skrevet et par eller 3 bøger næste år, mindst, så giver det en tredje mening at skrive blog, at rammebryde/rumligugøre skrift, som er betydelig og berusende og herligt forpligtende, når I stirrer så vildt kollektivt - kh

Jul i møntvasken

Så taknemlige var cowboybukserne for deres grundige omkringslyngning, at der lå en våd 100kroneseddel på bunkens top, da jeg åbnede låget til centrifugen, og det er ikke engang løgn.

Bob Dylan er et fugleskræmsel

You don't need a snowman
To know it's freezing cold

- men det betyder ikke, at han ikke er rigtig godt selskab og lige nu glimrer og glimter og glitrer ved sit fravær.

Forslæbt opadvendt bestirring, Codanhus Parkeringsplads

MÅNEDER
MED
NED MED
DEN
MÅNE DÈR

Hvad jeg lærte i møntvasken i dag

vrede
gamlinge
er
uhyggeligere,
når
de
ikke
mæler
et
ord
(og med et fnys bare flår din sportstaske til side, fordi du tørrede lidt sjap af maskinen med en plasticpose, der viste sig at være hans, gamlingens, og det skulle du selvfølgelig heller ikke have gjort - PS - dette er heller ikke en allegori)

sms-anmeldelse

til P1 Morgen, vistnok, i morgen, af Merete Pryds Helles sms-julekalender, som man vistnok stadig kan melde sig til (jeg prøver selv lige om lidt, så jeg kan få slutningen med nemlig) ved at sende en sms til 1220 med teksten AAKB - mellemrum - og så skrive JUL.

Urimeligt for både mig og forf at
anmelde en julekalender minus de sidste
3 afsnit. Til gengæld er der så plads
til at håbe at den ender godt og mon
ikke også den gør. Jeg synes det så
langt og især hvis den ender godt er
en rigtig god sms-roman. Dynamisk
vexlen mellem fortælling og fiktive
smser. Først er alt bare hygsomt.
Lettere manisk hygsomt men alligevel.
indtil det smarte og effektive skred
den 10. Da vi hører marie ikke har
fået svar på jule-invitationer til
familien. Som effektuerer tvivl og
foruroligelse nemlig. Er marie
familieudskud eller ikke rigtig
velforvaret? Og solidt sentimentalt
chok den 21. da sandheden kommer for
en dag. I al blodig mobil-intimitet.
Og fiks tilfældig rekruttering af
mulige levende julegæster. Dundrende
digital-dickensk. Men bare det ender
godt. Bare det please ender godt.

Undskyld, Thomas Bredsdorff, Erik Svendsen er uforholdsmæssigt værre

Erik Svendsen i Jyllands-Posten om F.P. Jacs Man tror man samler sig til hele livet [Svendsen har ikke fået 'til'et med - han har i det hele taget ikke fået særlig meget med, nogensinde):

Som politisk digter udmærker F.P. Jac sig ved at være komplet talentløs. Øjensynlig vidste han intet om politik, og udfaldene går primært på fysiske træk ved politikerne. Ninn Hansens ansigt ligner en præstekrave - and so what? [så er det da en vidunderligt fin og sjov POETISK sammenligning] F.P. Jacs bedste digtsamling, ”Misfat” (1980) ekkoer af idolet Ray Davies og The Kinks' plade ”Misfits”. Det pudsige er, at den evne til med få velvalgte ord at tegne en skæbne, kreere en social ramme om en figur havde F.P. Jac kun i stærkt begrænset omfang. Han skrev om sig selv og pakker det ind i hittepå-somme ordguirlander. Bestemt med lyrisk sans - men han når i modsætning til Ray Davies slet ikke ud over scenekanten.

Bortset fra at Jac i sine sene radiospil og romaner og digtfortællinger (om ikke mindst Numse-Kaj) var fantastisk til - på Jacistisk - at tegne (også sociale) skæbner, så er det da en skrækkeligt fortegnet idé om, hvad der fordres af en digter; at han skal nå "ud over scenekanten" ved "med få velvalgte ord at tegne en skæbne, kreere en social ramme [sikke også et slemt udtryk: at kreere en ramme, den slags har jeg en rammemand til; seneste kreerede han en smuk ramme til min nyindkøbte Sven Dalsgaard-collage] om en figur" - og siden hvornår er det ikke alt nok, at han og hun skriver om sig selv og pakker det ind i hittepåsomme ordguirlander, det er sgu da selve jobbeskrivelsen for en poet, som hun og han så kan leve mere eller mindre fremragende op til, Jac levede optimalt fremragende op.

Og hvad er det, Jac siger i mit interview med ham i Læberne sproges: Min yndlingsanmelder er ham fra Jyllands-Posten, han jorder mig hver gang, og han er dum som et bræt.

Og fastlåst som en dør.

Be, timeligt

Jeg tilføjede lige det krukkede adjektiv 'betimeligt' i blogposten neden for om Nordisk Råds Bla, det er ikke sikkert, det var klogt - eller betimeligt

Hommage á Schwitters

Nys i tomt og tavst møntvaskeri

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa
a
aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa
a
aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa
a
aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa
a
aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa
a
aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa
chzi!

Du kan da selv være konservativ, Lilian!

Det er blevet meget trælst at deltage i diskussionen om indstillingerne til Nordisk Råds Litteraturpris, fordi den er blevet kidnappet af hys journalistik og reaktionær litteraturpolitik (jf. nylige kommentarer af Jens Andersen, Jakob Levinsen m.fl.), men det gør det jo på den anden side ikke rimeligt, at Lilian Munk Rösing vrænger "konservative" af alle os, der har fremført en rent litterær og litteraturPRISpolitisk (som jeg har skrevet på Martin Glaz' blog ville det jo også være fint, hvis de nominerede gik hen og VANDT) kritik af nomineringen af Josefine Klougarts Stigninger og fald, sådan som hun senest gjorde denne morgen i P1 i en (alt for kort) diskussion med Anne-Marie Mai, som ved gud da ikke er nogen reaktionær litteraturpolitiker (og det er da for fanden heller ikke jeg eller Mai Misfeldt). Jeg vil skyde den anklage direkte tilbage i hovedet på Lilian igen, for hvis man absolut skal vælge en bog fra et purungt forfatterskab, hvorfor så ikke tage Ida Marie Hedes Seancer eller Amalie Smidts De næste 5000 dage, begge debuter, eller allerhelst, den måske mest dramatiske læseoplevelse, jeg havde i år, Christina Hagens bog nr. 2, 71 breve til M, som alle tre er langt mere betimeligt og originalt og energisk (for ikke at sige AGGRESSIVT) forbumlede værkforsøg end den temmelig traditionelt lyrisk omstændelige og følsomme barndoms- og provinsdyl, der er Stigninger og fald (og jeg har hele vejen ned gennem blogposten tvunget mig til ikke kalde den Striglinger og stald), som inden for (generations)konteksten må siges at være et utroligt konservativt valg.

Carsten Jensenman

Superhelt, der ifølge Gyldendals annonce for hans nye bog, trykt i 11.000 eks., Ud, "har set og oplevet det hele [= "32 års verdens historie") på nærmeste hold.". Det hele. På nærmeste hold. Fra Gorbatjovs modermærke til tsunamiens første dråbe. Andersine-profil til Anders-profil.

Og overalt i Domus Vista, Danmarks største og mest deprimerende, beboede højhus, som jeg var forbi her til middag, havde Carsten Jensenman sat sit mærke: UD stod der, UD UD UD UD UD UD UD UD UD UD UD UD UD UD UD UD UD, 11.000 gange.

Bordeauxbue

Og så var der ham, der troede, at det var en ros, fin poetisk smiger, gedigen Aarestrup-gejl, når folk hviskende fortalte ham, at han havde rødvinslæber.

Undergældelse - uunderliggjort underrubrik

I stedet for det (glimrende) citat fra anmeldelsen, der stod i Weekendavisen i går, skulle dette have været (trompeten og) underrubrikken til min anmeldelse af F. P. Jacs efterladte og ikke bogførte digte, Man tror man samler sig til hele livet:

JAC FOR ALT Asger Schnack har med dybdelysende omhu samlet F.P. Jacs utrykte og ikke bogførte poesi, det er som at blive overfaldet af et helt vejrkort af sprogen

- og i dag anmelder Thomas Bredsdorff bogen ualmindeligt slapt i Politiken, intet indtryk får man af, hvad det er overhovedet er for nogle (måske faktisk særlige) SLAGS digte, der er i bogen.

"F. P. Jac skabte sit egt dansk, ikke så meget ved at lave nye ord" HVABEHVA!? JF. DEN 50 SIDER LANGE JACISTISKE ORDBOG I MIN JAC-MONOGRAFI LÆBERNE SPROGES! -

"Når Jac 'sproger' er det udsagnsordene, der er omdrejningsaksen" HVORAF LANGT DE FLESTE ER NAVNEORD!

En særlig digttype, der så godt som ikke optræder andre steder og som jeg ikke fik nævnt i min egen anmeldelse, er pludselig rimede digte/remser/sange, her er en herlig en fra 1984, oprindeligt trykt i Politiken:

I har købt os for en slik
Vi forsvinder fra kasserne – For en slik ud til masserne
Vi går gåsegang for folket – År i mente bliver vi tolket
Sikke udsalg af forfattere – Både tunge ord og pjattere
Sikke linjer uden timeløn – Anarkier og præst med bøn
I står og vader i vores hit – Men enhver får aldrig sit
I sidder og spiser vores steg – Vi har kun råd til et praj
Nu er vores oplag talt til top – Og vi sælger snildt som pop
Nu er vores ord til gængsel – Og vi ser jer stjæle ud af længsel
Lyt hvor andegården pipper – Med fuglefløjt & strik & chipper
Lyt hvor flokken tager til orde – Både Dan & Susanne & Norges Tore
Der sælges digte uden rim – Der sælges mord & blod & slim
Der sælges romaner uden scene – Der sælges også Cavling uden bene
Vi forsvandt fra kasserne – For en slik ud til masserne
Vi gik gåsegang for folket – År i mente blev vi tolket

Ingen bog er i år perfektere julegave!

En pakke støvsugerposer er en pakke støvsugerposer er en pakke støvsugerposer

Støvsugerposer er ikke en allegori, bare fordi man køber en ny pakke med dem i Føtex (og selvom man bagefter opdager, at man havde en fuld pakke i forvejen; man vidste bare ikke, hvordan den så ud, før man kom hjem med den nye pakke), samme dag , som det nye CRAZY FLOTTE DOBBELTNUMMER af Hvedekorn kommer fra trykken.

MULTLAYER
EXTRA HYGIENIC
POWER FILTRATION

BRUGSTID dobbelt så lang som almindelig papirposer.
VEDVARENDE høj sugeevne takket være enestående flerlags pose
SUPER HYGIEJNISK takket være mikro-filtrering

No symbols where none intended
- Samuel Beckett, 1945

Jeg er ikke ude på noget symbolsk. Når jeg skriver er alt, hvad det giver sig ud for at være. Fasanen er en fasan, gryden er en gryde. Ræven er et dyr som tilfældigvis kommer løbende ud foran bilen.
- Helle Helle, 1999

Et halstørklæde er ikke en poetik - anti-allegorisk bemærkning

I 'Alt andet end proper tilstand' skriver du: "Ethvert forsøg på at samle tråde og fragmenter til noget som helst, det aldrig har været, vil altid være et helt og aldeles glædesløst tidspilde." Vil det sige, at slutninger ikke har nogen berettigelse?

Nej, det handler om fortællerens halstørklæde.

- fra interview med Harald Voetmann på Ord til alle sider.

Jeg fralægger mig ethvert ugentligt digt-ansvar!

Jeg har nær-skændtes med min redaktør om det Ugens digt, som efter det nye layout er kommet til at stå øverst på bagsiden af WA Bøger. Det ser forfærdeligt grimt ud med den sidelæns opknækning (i forhold til Politikens ugens digt, der har godt og rigeligt med plads ned over en hel langside) og det er fuldstændig vilkårligt, hvad det er for digte, der kommer på, og hvem der udvælger dem - mange tror, det er mig, der vælger ud, det er det som regel IKKE - , og hvor gode og slette, de er, forrige uge var det et godt digt af Amalie Smith (som tidligere, klodset nok, havde været på med en "Ugens tekst" fra samme debutbog, udvalgt af mig (og det er meget lang tid siden, jeg sidst har valgt et, selvom jeg har prøvet et par gange og selvfølgelig, som i alle andre sammenhænge, nægter at give op), og i forrige uge igen var det et godt digt(afsnit) af Martin Glaz, men i dag er det et pænt slet digt af en vis Allan Davies Madsen, og hvorfor bringe et dårligt digt i avisen? for at vise bredden på lyrikscenen (= alt der bliver trykt som bog og sendt til avisen), vil min redaktør sige, og det forstår jeg ikke et pluk af; jeg kan måske forstå, at man engang imellem, en gang om året helst kun, skal anmelde en håndfuld af de ligegyldige og slette privatudgivelser, "for at vise bredden på lyrikscenen", men hvorfor ukommenteret (og redaktionelt usigneret - hvis der nu stod udvalgt af Anna Libak, var det (mere) i orden) sætte dem på en - nok så uskøn - piedestal ????????????????????????????????????????

Allegori med sne

Hvis snemandsbyggeren er digteren, så er saltsprederen kritikeren, men tag ikke fejl - jeg gjorde mine iagttagelser i går eftermiddags langs Skt. Jørgens Sø - det er også en kunst at sprede salt: det hele ligger i håndleddet (ligesom når kongelige vinker). Til gengæld er det meget lang tid siden, jeg sidst har set en ærlig snemand; står de alle sammen i Jylland (som jeg drager til på onsdag: for at hilse på - og, lover jeg, uden salt til et æg)?

Ufærdig allegorisk læsning af Machete

Machete selv (Danny Trejo), virtuos knivkaster og grim som arvesynden, er klart nok Poesien, og oprørslederen med klap for øjet, SHE (Michele Rodriguez) må være Mette (der rimer på Machete!) Moestrup, men hvem er den smukke grænsebetjent, Sartana Rivera (Jessica Alba) og nonnen med maskinpistolen, April Booth (Lindsay Lohan)?

MARIKA NORDEN ER VIRKELIG VIRKELIG!

Et skrift på min skyggefulde biografi over "(Mikkel Thykiers [skrifter] /i LB's bibliotek]" i det nye nummer 5 af Trappe Tusind og på bloggen her, er det lille hæfte

[Mikkel Thykier]: PAPIRKLIP/ VERDENS HERRER: Marika Norden, Lapidarskrift/ Gotama-Norden-Publ.; angiveligt fragment af roman skrevet af Marika Norden 1933 eller 1938, pressemeddelelsen dateret "4.juli 01"

I appendikset til bibliografien i Trappe Tusind omtaler jeg hæftet således:

Et enkelt værk [ved siden af gruppen af anonyme værker], der sandsynligvis er skrevet af MT, er sandsynligvis pseudonymt, PAPIRKLIP: / VERDENS HERRER: Maria Norden, 2001 (for øvrigt det første værk i i bibliografien (på begge tidsakser, værket er dateret 1933/1938!), hvor titlen står foran et kolon og forfatternavnet/fortælleren/hovedpersonen bagefter) (...).

Og for at det ikke skal være løgn citerer jeg sidelangt fra hæftet som et af "4 eksklusive udklip".

Til grund for tilskrivningen af hæftet til Mikkel Thykier ligger dels omvendingen af titel og forfatternavn og dels forlagsnavnet Gotama (...) Publ., som Thykier benyttede året efter til den ubetvivleligt selvforfattede, men anonyme udgivelse POLICE LINE DO NOT CROSS (trykt i 2 eksemplarer) sammenholdt med at fragmenterne i hæftet og slutnotens præsentation simpelthen lyder for længere ude, end rimeligt er:

I alt 312 sider roman i dét tonefald á la en rødstrømpe Thomas Bern[h]ard, men som breve; i alt 4 kapitler, dvs. 4 breve på hver ca. 80 sider til 4 mænd, hvert brev sønderrivende analyse af fortællerskens og adressatens forhold; undervejs lange, pinlige passager, som begyndelsen her, der gør det svært at tro andet end at det er autentisk, et kunstgreb der virker; efterhånden mere og mere om skandaløs bog, der åbenbart er mere end meget lig den bog, der læses. Tidligere udkom: THE GENTLE MEN. The Obelisk Press., Paris 1935; SJELELEGEN. Lapidarskrift, Oslo 1937; KJÆRLIGHET-ÅND. Ibidem 1938. Leksikonopslag om Marika Norden forgæves.

Men lo and behold! som englænderne siger: I går modtager jeg i en konvolut uden afsender den 312 sider tykke, sort indbundne, totalt autentisk udseende roman Verdens Herrer af Marika Norden, udgivet af forlaget Lapidarskrift, 1938, som altså, med mindre Thykier også er en ualmindelig dygtig falsktrykker, er virkelig nok! På et vedlagt postkort med en anonym, smilende s/h-model på forsiden står skrevet med noget, der godt kan være Mikkels håndskrift (den ru overflade forvrænger en smule): "dec. 10/ [rød stjerne]/ Glædelig jul fra/ frk Norden// med en hilsen/ fra tiden mellem/ D.H. Lawrence/ og Thomas Bernhard/ [hjerte]".

Jeg orker ikke lige nu at påbegynde en gennemlæsning af Verdens Herrer, men her er et lille afsnit fra romanens første del, brevet til Tony (linket til nutidens skrift-furiøse kvinder er oplagt):

Til en begynnelse skulde jeg like å undersøke de metoder dere bruker, dere engelske sportsmenn som roser dere av å ha lært oss andre fair play i games.
Dere behandler også kjærligheten som en sport. Men hvordan forholder det sig med fair play her? - Du skjønner, at selv kvinner som jeg, der ikke er sportskyndige, vilde ikke ha noe imot å være med på et game siden der ikke lot til å være noet alternativ - men et game skal være ærlig å reelt, særlig når det er menneskelige hjerter der spilles med ...
Vi er alle på det rene med at et game ikke kan vare evig, men det kan være et godt game mens det varer - endog om man til slutt taper - og verd sin møie. Kvinner er ikke slike "bad losers" som du øiensynlig tror; livet lærer oss forholdsvis hurtig til å "leke leken og tåle steken" ...
Nu kan det være så temmlig ett fett om man betrakter livet som et game eller noe annet, for det er bare ånden vi legger i det som betyr noe. Der er således ingen som helst grunn til at engelske menn ikke skulde se på livet som en sport om de ønsker det, men spillemåten burde forbedres i en del retninger, kvinnenes tap gjøres littt mindre fryktelige, og - om muligt - menns seire litt mindre skjendige ....

Men ingen snyder Google: i en anmeldelse i Times Literary Suppplement af en biografi om manden bag skandaleforlaget Obelisk Press, Jack Kahane, er Marika Norden akkurat nævnt, og ikke for det gode:

However, through his lively “Author Biographies”, he undercuts his own argument, demonstrating why Kahane is unlikely to command the respect shown to the others (to speak of him as “comprehensively forgotten” is plainly wrong). Sleeveless Errand is a “deeply terrible book”. The Gentle Men by Marika Norden is the work of a “non-writer”. Jam To-Day by Marjorie Firminger, who was briefly courted by Wyndham Lewis and left an unpublished memoir of his bad behaviour, is “not so much a book as an arbitrary collection of mildly salacious prattle”. Storm Tarn by Princess Paul Troubetzkoy is “a sort of Wuthering Heights but without the laughs”.

- God nytår til Marika og tak for julegaven. Jeg føler mig velsignet snydt!

Aftensalmefyr

Torsdag den 16. kl. 17.00-18.00, Vartov Kirke
Fyraftenssalmesang
med indledning og fortælling ved Lars Bukdahl, digter og litteraturanmelder
Fri entré

- all star-salmeudvalg: Kingo, Brorson, Grundtvig, Ingemann, Knudsen, Kaalø - og Simon Grotrians disco-remix af "Far, verden, far vel":

God verden, goddag
med blomster i hække og Paradistag
jeg kender dig gerne ved forårets duft
og ruller på fødder i Abrahamsluft
jeg springer fra sengen med inderlighed
forfængeligt ked
kom andre mig ved.

Bag røg og musik
er Jorden gjort synlig af menneskers blik
endnu er vi voksne, men håber som børn
at livet vil trylle os om til en ørn
vi vågner på puden i Betlehemstog
med tanker i kog
de står i en bog.

Til galdens tenor
har jég bagt en kringle, hvor peberet gror
jeg længes som han efter mere end lyst
der fylder, der vælder med knoppernes tyst
og smerten blir glæde i denne forstand
ved bjergkædens rand
forstå, hvem der kan

Min tale er blå
og rører ved himlen med stjernerne på
om natten, men dagen greb fat med sin tang
og iler, for lyset blev skabt af et bang
og engle i Falckbiler løsner min fred
dén styrer de med
så sikkert herned.

- Simon Grotrian, fra Seerstemplet, 2001

Prispragmatik

Åh nej, nu er Nordisk Råds Litteraturpris blevet journalistik! Berlingske har en bekymret leder og Information en frisk nyhedsartikel , der oven i købet citerer bloggen her. Og det frustrerende i Berlingske-delen (der inkluderer et læserbrev fra komité-suppleant Sven Holm, der interviewes i Information-artiklen) af presseblitzen er, at begge kandidater, dvs. ikke bare Josefine Klougarts Stigninger og fald, men også Harald Voetmanns Vågen, vejes og findes for lette, og Vågen er for satan et helt rigtigt valg! Hvilket lige præcis demonstrerer det ukloge i valget af en talentfuld debutroman som Stigninger og fald, der gør Vågen (som de færreste har læst) guilty by association. Den kloge, pragmatiske måde at vælge Nordisk Råd-kandidater er at parre et yngre gennembrud som Vågen med et hovedværk eller en (gerne sædvanlig) toppræstation af en halv- eller helgammel, fra Hesselholdt og Pryds Helle til Smærup og Laugesen. At skrive bag øret!

Og apropos prispragmatik, så kan jeg se, at min absolutte top10 i blogposten nedenfor kunne misforstås derhenad, at hvis kandidaterne til de to priser, foruden min egen Bet (der har nogle ekstremt hårde, formelle kriterier), jeg har indflydelse på, i sidste uge Weekendavisens Litteraturpris og til januar Kritikerprisen, ikke optræder på min top5, så er jeg gået uhjælpeligt på kompromis og kan kun i begrænset-relativt omfang bakke op omkring fx de to kandidater, Susanne Stauns Døderummet (der er blandt boblerne) og Rasmus Nikolajsens Socialdemokratisk digt (der er nr. 7 på top10'en), som jeg i fredags anbefalede til WA's pris (fordi jeg havde anmeldt dem). Sådan forholder det sig ikke! Alle bøger på top10'en og blandt boblerne (plus et par håndfulde flere, først og fremmest ultra-smalle bejlere til Bet'en) er prisværdige, og grundlæggende kan der på det niveau ikke prioriteres mellem rundetårne og tordenskrald, men det gør man jo så bare alligevel, i forhold til alle mulige parametre, herunder forfatterskabsmæssige (er bogen mellembog, hovedværk, gennembrud) og kanoniske (hvem er som sådan vigtigst, vildest, vittigst). Jeg vil med god samvittighed kunne anbefale alle bøger nævnt i blogposten til hvilken som helst litteraturpris (undtagen Bet'en (og Nordisk Råd ...)). Men jeg synes, det er sjovt og smart, at det ikke er de samme bøger, der kandiderer til alle priser. Og så er priser bare heller ikke ens. WA's Litteraturpris er en broget pris, der går efter at nominere så forskellige bøger som muligt, såvel fag- som skønlitterære, og (meget) langt fra alle deltagere i nomineringsmødet (som jeg ikke kunne komme til i år) har læst de bøger, der er blevet foreslået til nominering - derfor er det langt sværere at få romaner (især dem jeg godt kan lide), som flere byder ind på, igennem end digtsamlinger, som færre (dog flere og flere) byder ind på, og er bare 2 glade for 1 og den samme bog, har den urimeligt gode chancer. Så går det straks striksere til med Kritikerprisen, hvor Kritikerlavets bestyrelse (efter input fra medlemmerne) bliver enige om en short list på en 15-20 bøger, som alle læser og som ved et møde i januar gennem diskussion og afstemninger skæres ned til de tre titler, som medlemmerne stemmer om (hvis de ikke, som de har ret til, stemmer på en 4. kandidat). På trods af de stærkt forskellige kritiske hoveder, der sidder i bestyrelsen, Martin Glaz, Kamilla Löfström, Erik Skyum, Mai Misfeldt, Signe Lindskov, Bo Tao, mig selv, er vi enige om den overordnede, kritiske fremragendehed eller mangel på samme i to tredjedele af short listens titler; det vil, viser erfaringen, være uhørt, hvis ikke alle tre bøger er nævnt i min blogpost, og pænt usandsynligt, hvis ikke 1 af dem er på min top10.

Bare lige lidt klargørende ævl.

PRosa i PRaksis (tjenerprøven - løst med bravur atter)

(samtale mellem Edwin Drood og hans (tvangs)forlovedes formynder, Mr. Grewgious ("an angular man") i The Mystery of Edwin Drood)

"I have lately been down yonder," said Mr. Grewgious, rearranging his skirts; "and that was what I referred to, when I said I could tell you are expected."
"Indeed, sir! Yes; I knew that Pussy was looking out for me."
"Do you keep a cat down there?" asked Mr. Grewgious.
Edwin coloured a little, as he explained: "I call Rosa Pussy."
"Oh, really," said Mr. Gregious, smoothing down his head; "that's very affable."
Edwin glanced at his face, uncertain whether or no he seriously objected to the apellation. But Edwin might as well have glanced at the face of a clock.
"A pet name, sir," he explained again.
"Umps," said Mr. Grewgious, with a nod. But with such an extraordinary compromise between an unqualified assent and a qualified dissent, that his visitor was much disconcerted.
"Did PRosa -" Edwin began, by way of recovering himself.
"PRosa?" repeated Mr. Grewgious.
"I was going to say Pussy, and changed my mind; - did she tell you anything about the Landlesses?"
"No," said Mr. Grewgious. "What is the Landlesses? An estate? A villa? A farm?"
"A brother and a sister. The sister is at the Nun's House, and has become a great friend of P -"
"PRosa's," Mr. Grewgious struck in, with a fixed face.
"She is a strikingly handsome girl, sir, and I thought she might have been described to you, or presented to you perhaps?"
"Neither," said Mr. Grewgious. "But here is Bazzard [Mr. Grewgious' modvillige tjener]."
Bazzard returned, accompanied by two waiters - an immoveable waiter and a flying waiter; and the three brought with them as much fog as gave a new roar to the fire, The flying waiter, who had brought everything on his shoulders, laid the cloth with amazing rapdity and dexterity; while the immoveable waiter, who had brought nothing, found fault with him. The flying waiter then highly polished all the glasses he had brought, and the immoveable waiter looked thorugh them. The flying waiter then flew across Holborn for the soup, and flew back again, and then took another flight for the made-dish, and flew back again, and then took another flight for the joint and poultry, and flew back again, and between flights took supplementary flights for a great variety of articles, as it was discovered from time to time that the immoveable waiter had forgotten them all. But let the flying waiter cleave the air as he might, he was always reproached on his return by the immoveable waiter for bringing fog with him, and being out of breath. At the conclusion of the repast, by which time the flying waiter was severely blown, the immoveable waiter gathered up the tablecloth under his arm with a grand air, and having sternly (not to say with indignation) looked on at the flying waiter while he set clean glasses round, directed a valedictory glance towards Mr. Grewgious, conveying: "Let it be clearly understood between us that the reward is mine, and that Nil is the claim of this slave," and pushed the flying waiter before him out of the room.

(tjenerprøven: at tydeliggøre karakterfuldt en eller flere tjenere eller "tjenere" i forbifarten (dette er den flyvende og den ubevægelige tjeners eneste optræden i romanen - hvilket suverænt personspild!)

Navn-lig Drood - telefonbogsdigt af Charles Dickens

Tope
Jasper
Crisparkle
(Brood, Brude, Drude) Drood
Pussy
Twinkleton
Sapsea
Durdles
Deputy
Landless
Honeythunder
Grewgious
Bazzard
Giggles
Tartar
Datchery
Bilickin
(Princess) Puffer

(efternavne (/kælenavne/øgenavne) (og skitser til samme (parentesen før 'Drood) i Dickens' sidste, ufuldendte (hvilket også vil sige navne-ufuldendte, eftersom nye personer og navne hele tiden oppopper hos Dickens) roman The Mystery of Edwin Drood, 1870)

Telefonboksbaksen

Jeg er til morgenlig pressevisning på superheltefilmen The Green Hornet i et næsten tomt Imperial, og min mobil vibrerer og vibrerer, omsider tager jeg den, midt i endnu et stykke oprømt spektakulært action: superheltebilen, Black Beauty, er røget ned i en avispresse - det er poesien, som sædvanlig, den har noget den gerne vil diskutere med mig, siger den med sin mest bekymrede og lille stemme, det må virkelig vente, siger jeg kort for hovedet og afbryder samtalen, oppe på kæmpelærredet manøvrerer Black Beauty sig sidelæns ud af trykpressen.

Nye medlemmer af Papirmånens Venner: Jan K & Anne-Marie M

Det fortsat fornøjelige ved at have fået en pris, og især ved at være den første til at have fået en pris, hvilket jeg mærkeligt nok var 2 gange i 2008, er at blive præsenteret for og hjerteligt velkomme de øvrige medlemmer af det, der vel først er en klub, når 2 er medlemmer.

I 2009 fik professor og poesientusiast Torben Brostrøm Bebop-prisen, og her i sommers blev det Sølvstjerne- og Satie- og bebop-pianist Jan Kaspersens tur (og inde på Facebook et sted er der et vellignende billede af os alle tre skulder ved skulder i Haveselskabets Have) - i 2009 deltes studievært Jes Stein Pedersen og kunsthaldirektør Jacob Fabricius om Statens Kunstråds Formidlingspris, og om en halv time - jeg kan se, at jeg ikke når at skrive blogposten færdig, før jeg skal på cyklen - får professor og litteraturaktivist Anne-Marie Mai Formidlingsprisen, og før og efter (og undervejs?) optræder Benny Andersen og Peter Laugesen. Rævestolt er jeg over, at være i den ene og den anden klub med Jan K og Anne-Marie M henholdsvis, så her er en velkomstsalut, der dækker dem begge to, Dan Turèlls danske udgave af "It's Only a Paper Moon" (Kaspersen var jo Turèlls hofpianist, og Mai åbner den vigtige antologi Historier om nyere nordisk litteratur og kunst, 1999 (hvor jeg selv skriver om Turèlls og Laugesens rim&remser) med artiklen "Papirmånens stråler - at se på nyere dansk litteratur"), som ekstra bonus inkluderer sangen en hilsen til den nye formand for Kunstrådet:

I'S ONLY A PAPER MOON

Det er alt sammen af papir
Det er poppet og pappet lir
Men det ku være meget mer
hvis bare du var her

Det er alt sammen dansk tv
som at se Otto Leisner le
Men ...

For uden dig
er det bare Billed-Blad
Uden dig
er det Dyrhavsbakke og Faxe Fad

Det er Munksgaard og Busck og Gad
Guiness Records og Hvem-véd-hvad
Men ...

Det er alt sammen helt til grin
Brugsens sherry! og Irmas vin!
Men ...

Det er kun en Arnoldi-sol
på en nedsat Ikea-reol
Men det ku være meget mer
hvis bare du var her

hvis bare du var her

Lydia aflytter fordrømthed

OK, nu nørder jeg på Lydia Davis, men det er absolut umagen, min og jeres, værd.

I det nye nummer af Paris Review, nr. 194, bidrager hun med "Ten Stories from Flaubert", om hvilke hun i et interview med The Telegraph fortæller:

While working on her translation [af Madame Bovary], Davis read Flaubert’s letters to his lover and friend Louise Colet. “Every now and then he would tell Louise a little story about something he had recently experienced or heard, and it began to strike me that these were nicely formed, discrete tales that with some revision would make good individual stories,” she says.

Her er historien "THE VISIT TO THE DENTIST":

Last week i went to the dentist, thinking he was going to pull my tooth. He said it would be better to wait and see if the pain subsided.
Well, the pain dit not subside - I was in agony and running a fever. So yesterday I went to have it pulled. On my way to see him, I had to cross the old market-place where they used to execute people, not so long ago. I remembered that when I was only six or seven years old, returning home form school one day, I crossed the square after an execution had taken place. The guillotine was there. I saw fresh blood on the paving stones. They were carrying away the basket.
Last night I thought about how I had entered the square on my way to the dentist dreading what was about to happen to me, and how, in the same way, those people condemned to death also used to enter that square dreading what was about to happen to them - though it was worse for them.
When I fell asleep I dreamed about the guillotine; the strange thing was that my little niece, who sleeps downstairs, also dreamed about a guillotine, though I hadn't said anything to her about it. I wonder if thoughts are fluid, and flow downward, from one person to another, within the same house.

Jeg har også anskaffet mig et udsøgt lille hæfte, Lydia Davis: Proust, Blanchot and a Woman in Red fra 2007, hvis sidste og tredje afsnit, "Swimming in Egypt: Dreams While Awake and Asleep", refererer Davis' egne drømme og vågne, drømmelignende oplevelser (uden at markere hvilke, der er hvad), inspireret af en bog af Michel Leiris, her er "THE WOMAN IN RED":

Stading near me is a tall woman in a dark red dress. She has a dazed, rather blank expression on her face. She might be drugged, or this is simply her habitual expression. I am a little afraid of her. A red snake in front of me rears up and threatens me, at the same time changing form once or twice, for instance acquiring tentacles like a squid. Behind it is a large puddle of water in the middle of a broad path. To protect me from the snake, the woman in red lays three broad-brimmed red hats down on the surface of the puddle of water.

Lovende Testrupord

hvad angår kurserne Tag og læs (køn!) uge 2, og især Tag og Skriv (Herfra min verden går!), uge 29, 2011:

STJERNEKOK!

jf. bare:

# / Stjernekok på Testrup Højskole

De tider, hvor højskoleeleverne spiste af fælles grødfad, er meget langt borte. Nu til dags leverer Testrup Højskoles køkken udsøgte smagsoplevelser som en naturlig del af hverdagen, og på skolens korte kurser i januar og sommermånederne udlever køkkenet sine gastronomiske ambitioner i fuld skala. For at give maden et ekstra pift har vi ansat Anders Fisker som køkkenchef. Anders Fisker har stået i kokkelære på Henne Kirkeby Kro, der i 2001 blev udnævnt til årets restaurant. Som kokkeelev vandt han guld ved DM i 1999, senere har han deltaget i de nordiske mesterskaber, VM og OL for ungkokke, hvor han vandt bronze.
Testrup Højskoles køkken er netop blevet totalrenoveret og udstyret med det nyeste inden for køkkenmaskiner og -inventar. Det har kostet den nette sum af 2½ million kr., men jeg er ikke i tvivl om, at pengene er givet godt ud. Skal man yde sit ypperste, skal instrumentet være i orden – det gælder, hvad enten man er musiker eller madkunstner. Med de nye rammer får Testrup Højskoles køkken de optimale betingelser for sine gastronomiske udfoldelser.
Vel mødt på Testrup Højskole!

Jørgen Carlsen, forstander

Smukt initiativ, siger vi faste Testrupgæster - sultent!

Digteren J.R.R Levinsen!

Først debuterede min egen litteraturredaktør Anna Libak som poet, med en samling rim&remser om moderne familieforhold, som jeg helt ærligt ikke har læst, og nu er det hendes kollega Jakob Levinsen på Jyllands-Posten, der har begået vers, som fordansker af J.R.R. Tolkiens efterladte manuskript Sagnet om Sigurd & Gudrun, der i dag anmeldes til 4 hjerter af Politikens Søren Vinterberg, der læserservicerende citerer følgende djærvt oldnordiske linjer:

Broder og søster
i sengen forenedes,
Kort bitter elskov,
blandet med afsky!
Svar mig, jordvåner,
hvem ligger hos dig,
kold og fortryllet,
til elverham ændret?

Hvilket, formoder jeg, er et retorisk spørgsmål? Ellers ville jeg svare: Kurt Westergaard!?

Umh, et præcist Magasinord

SOLBÆRMANDLER

- hvilket klart nok er en digtsamling af Eske K Mathiesen: Solbærmandler

Irmaord, misvisende, men smukt

FOLDEGRÆSKAR

- der er bare ingen folder i det græskar, og intet, der tyder på, at det kan foldes sammen, men måske netop derfor er det et fantastisk og effektivt hjemsøgende ord, og en digter, ikke mig, burde kalde sin næste digtsamling det, enten Peter Nielsen eller Knud Steffen Nielsen eller Laus Strandby Nielsen, i hvert fald en Nielsen, måske faktisk Carsten René Nielsen: Foldegræskar - !?

Begravelsseservice, Peter Bangs Vej

Er der andre end gangstere, der har brug for en bedemand, der har "døgnservice"?

(eller Søren Ulrik Thomsen, der i Det værste og bedste skrev disse - for mig, som dengang netop var flyttet fra PB Vej - skræmmende linjer:

det bedste er for sit indre øre
at høre sin værste fjendes tarme
klaske hårdt mod et koldt cementgulv

og det værste er at hævnen slet ikke er sød
men trist som Peter Bangs Vej i pisregn:

Det er det værste for mig)

Underrubrikker underløbet

Hans Otto Jørgensen husker på livet løs (her stopper underrubrikken i WA, men i virkeligheden fortsætter den:) alle sin barndoms fæle og sære og rare punkteringer

Johan W. Ibsens digte er spærret inde i en elevator i et Palle Nielsen-linoliumssnit (her stopper underrubrikken i WA, men i virkeligheden fortsætter den:), helt fladt og s/h-modernistisk

Sløjfer er kedelige løjper

tekster skal ikke ende med sløjfer
de skal ende med kringler
eller allerbedst klejner, tørre som emiratsand -

Gargoylerne forlader den pulveriserende Borg(en)

hvilket er bedre, synes jeg, end

Alligatorerne forlader den tørlagte voldgrav:

Iflg. Politiken går Søren Ulrik Thomsen fra Borgen til Gyldendal nemlig ,

men hvorfor ikke After Hand? Ville de ikke have ham?

Til gengæld er jeg sikker på, at det er en and, at hans nye digtsamling hedder Rystet spejl, det må da være være Trøstet negl, for jeg vil ikke skrive gejl.

L.F.E.A.C.I.D.P.T.F.F.J.

Ligaen For Elimination Af Coboltblå I Dansk Poesi Til Fordel For Jeansblå

- som i de "Jeanblå" Maosko, jeg netop har købt i Irma -

Vigtig tastfejl fra foregående blogpost

Udgangspunker

[er der ingen vej udenom at være]

2 lysplettede tilføjelser til en Skyggefuld kronologi

I en tidligere blogpost og det nye nummer 5 af det glimrende tidsskrift Trappe Tusind har jeg organiseret en "Skyggefuld bibliografi", der er en fortegnelse over "(Mikkel Thikiers) [skrifter] /i LB's bibliotek/"; Trappe Tusind-nummeret er halvt et temanummer og Mikkel Thykier (med et bibliogrtafi-appendiks 4 eksklusive udklip fra skyggeforfatterskabet og "Begyndelsen på et fanbrev" ved mig, en artikel af medred. Mikkel Frantzen, der fornuftigt skelner mellem spøgelset MT og zombien Das Beckwerk, og 2 poetiske tributes af Sigurd Buch Kristensen og Rasmus Halling Nielsen og frem for alt 2 nye-gamle tekster af Thykier, der naturligvis skal sættes ind på deres rette plads i bibliografien, her nemlig:

(mellem
[Mikkel Thykier]: DAGENS ANSIGT: Allie Mae, [Basilisk], 2008; dateret "10.10.2001 - 18.12.2002"
&
Mikkel Thykier: Hvordan et af årebladene (...), Ud & Se, januar 2003 (...))

Mikkel Thykier: "Et glas vand", Trappe Tusind 5, 2010; dateret "Istanbul 2001"

(mellem
Mikkel Thykier: "Notater om korrespondance 2004-2009", Kulturo 30, 2010
&
"Kommentarer til SERIE A: MIKKEL THYKIER" (i forfatterpræsentationen står der "MIKKEL THYKIER vil være anonym"), Serie A, H Press, 2005)

Mikkel Thykier: "Udgangspunkter", Trappe Tusind 5, 2010; dateret "sep.-nov. 2005"

- så skulle det være på plads!

Og lige et klip fra den første tekst, der (bl.a.) poetisk/poetologisk diskuterer metaforer og sammenligninger (og som jeg skriver i mit fanbrev, så er Mikkel og Rasmus Nikolajsen, begge født 1977, "de store metafor- og sammenligningsmagere i deres generation", men jo måske netop mest (ikke mindst halve!) sammenligningsmagere):

Det kan også siges kysk: Sammenligninger bringer to detaljer sammen, fletter dem ind i hinanden så løst og skrøbeligt som fingre lagt ind i andre fingre, mens metaforerne insisterer på at kopulere.
I sammenligningerne ses en kysk berøring og et forhold så skrøbeligt som to mennesker holdt sammen ved fingerspidserne.
Sådan ser det ud herfra, mens to mænd forlader caféen sammen.
Modsat metaforernes orgie fører berøringernes lethed til jalousi, fordi det ikke er åbenlyst, hvad der foregår, og hvad det betyder: "ingenting, det betyder ingenting."

(Rasmus praktiserer så kyskheden vellystigt, hvilket vist kræver en helt ny poetik ...)

OULIPO KOMMER FORBI! MED BI-FOR!

Det Danske Selskab for Ny Fransksproget Litteratur (SLC) arrangerer på fredag 10. december i Poesiens Hus fra 9:30 til 16:00 en Journée OuLiPo med deltagelse af hele 5 (levende) franske medlemmer af OuLiPo (værksted for potentiel litteratur) REGELRET FANTASTISK NOK, her er programmet (tilmelding er vistnok nødvendig: "Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail med navn og adresse til Alexandre Planque (Aarhus Universitet): fraap@hum.au.dk Skriv venligst i mailen hvis du ønsker at spise i Poesiens Hus og skriv følgende i emnefeltet til mailen: Journée Oulipo, tilmelding"):

9.30 - 10.00 SLCs bestyrelse åbner
- Dansk selskab for ny fransksproget litteratur og dets formål
- Præsentation af OuLiPo-gruppen og de inviterede forfattere

10.00 - 11.30 OuLiPo-gruppen
- Gruppens historie, forfatternes principper m.m.
- Rundbordssamtale og debat ved Steen Bille Jørgensen og Hans Peter Lund

Pause

11.45 -12.30 Spørgsmål fra publikum

Frokost 12.30-14.00

14.00 -15.15 Oplæsning ved OuLiPo-gruppen
Marcel Bénabou, Paul Fournel, Anne F. Garréta, Jacques Jouet [opfinderen af metrodigtet] og Hervé Le Tellier
N.B. Danske oversættelser vil være tilgængelige i form af kopieret materiale

15.30 -16.00 Spørgsmål og debat

Og her er Anne F. Garrétas 10 principper for organisering af bøger, fra artiklen "On Bookselves", hentet inde på OuLiPo's forbilledligt smukke og sirlige hjemmeside; hende kan man da blive nødt til at opleve være bogstavelig live:

Principle # 1

Any set of books can be partitioned according to the following [russellian] principle :

- books in which one remembers having encountered at least once the word ‘book’ ;

- books that left no memory of having contained the word ’book’.

Principle # 2

Together might live :

- books written avoiding the letter ‘e’ ;

- books that, thankfully, spare the reader any dialogue ;

- books that abstain from focalized descriptions ;

- books written without assigning characters any gender marks ;

- books flouting the requirements of punctuation and spelling ;

Principle # 3

- books that could have belonged in Kimbote’s library ;

- books Rodolphe could have offered to Emma had he been Valmont and not Rodolphe ;

- books that would have fit in a room of one’s own ;

- books forgotten in motel rooms by Humble Humbert ;

- books from the Vaticana that could be adduced to justify Lafcadio’s gratuitous crime ;

- books in which Danish princes would be liable to find nothing but words, words, words ;

- books on which, while reclining in his captain’s armchair, and thinking of bulky white things, Ahab might have propped his ivory stump of a leg.

- books likely to cause Paolo and Francesca da Rimini to fall anew into Hell.

Principle # 4

- books doomed to fall on deaf ears;

- nosy books ;

- short-sighted books;

- narrow-minded books;

- books so full of bile they warrant a jaundiced view of their author ;

- highbrow books replete with flat-footed prose ;

- tear-jerkers ;

- no brainers.

Principle # 5

- books written in one language when they were obviously conceived in another ;

- books allegedly written in English though they feel like they’ve been translated from a foreign language by a translation automaton ;

- books evidently written under the spell of an overdose of German metaphysics ;

- books about which it is impossible to decide whether they’ve been written (allegedly in English) by a translation automaton or under the spell of an overdose of German metaphysics by a philosophy automaton.

Principle # 6

- books in which one encounters whales ;

- books in which not even the shadow of a whale is to be found ;

- books from which have disappeared, inexplicably, the whales one imagined there.

Principle # 7

- supposedly hot books that leave you cold ;

- books containing at least one sentence that would make you cry if you dared read it aloud ;

- books people you despise have disparaged (these books deserve respect) ;

- books, within which at least one character, one day, in the blink of a sentence, aroused in you at least an inkling of desire ;

- books so badly written they become fascinating.

Principle # 8

An alternative partitioning principle :

- homebound books ;

- nomadic books.

Among the latter, one may distinguish :

- books bought on the other side of the Seine (or the Thames, the Mississipi, the Tiber…) ;

- books that have crossed an ocean at least once ;

- books you missed, cruelly, one night at 3 a.m. because they had remained on the other side of the ocean ;

- books that show a clear proclivity to migrate under beds at the first opportunity ;

- books you took with you more than once to the countryside with no other consequence than affording them a breath of fresh air.

Principle #9

- books between whose pages one has tucked, to let them dry, leaves, flowers or grass picked on certain walks ;

- books containing at least one sentence you know by heart ;

- books that have left no memory ;

- books you remember reading lying down on a light-colored sofa in a room in some faraway city ;

Principle # 10

- books given to you by someone you love, loved, have loved ;

- books you talked about with someone you loved ;

- books you wish you had talked about with someone you loved ;

- books you imagine someone you love or you have loved could or could have enjoyed ;

- books you would never have read if someone you love or loved had not aroused your desire for them;

- books you wish or would have wished to read in bed with someone you love or have loved without ever telling them so ;

- books holding no relation of any sort with the love of anyone (but who remembers those ?).

Snøret c.v.

Jeg forstår ikke sløjfer som koncept,
og sløjfer som koncept forstår ikke mig.

Livslangt falder jeg i mine egne snørebånd
og drømmer om omsider nagelfast velcro.

Stakkels Irmaperson

- Tager du dig lige af den kvart-Palle?

Bouffées d'affadissement - et digt

(en liste over engelske oversættelser af udtrykket "bouffées d'affadissement" i Flauberts Madame Bovary fra en klumme-føljeton (i net-udgaven af Paris Review) af Lydia Davis, der netop har oversat romanen til engelsk, de sidste to linjer er Davis' egne oversættelser af udtrykket, citeret i kommentarfeltet, hvor hun kommer i tanke om, at den første version var blevet rettet til den anden, "It is a difficult phrase, and I'll probably give it still more thought in preparation for the paperback edition."):

a kind of rancid staleness
stale gusts of dreariness
waves of nausea
fumes of nausea
flavorless, sickening gusts
stagnant dreariness
whiffs of sickliness
waves of nauseous disgust
gusts of dreariness
gusts of revulsion

Adlyd Lydia!

Denne anbefaling fik jeg ikke med på fredagens Kritikerliste i WA:

Lydia Davis: Kakerlakker om efteråret. Oversat af Karen Adserballe. 172 sider, 199 kr. Vandkunsten

Bedst som man troede, at kortprosa var et overstået kapitel, kommer skarpe, sære Lydia Davis fra Amerika og gør den knortede lille-genre til akut og breaking news: ”Jeg voksede op på violinfabrikken …”

Og lad os fortsætte citatet fra første afsnit, "Barndom", af miniatureføljetonen (og romanparodien) "Uddrag et af liv":

"... og når jeg sloges med mine brødre og søstre, plejede vi endda at slå hinanden med violiner."

Og her er næste afsnit af "Extracts from a Life" på engelsk:

If you think of something, do it

Plenty of people often think, "I'd like to do this, or that."

Jeg har tænkt på, at jeg vil insistere på, at mine blog-læsere køber, til sig selv og/eller som julegave til deres nærmeste (som evt, kan nøjes med enkeltbindet på dansk, så de ikke bliver forskrækkede), The Collected Stories of Lydia Davis, den bedste og vigtigste bog, jeg læste sidste år. Og det gør jeg så: Her er et link til at købe den smukke, tykke bog direkte hos g.dk. til den fuldstændig latterlige pris (selv + evt. porto) af 220 kr. Kakerlakker om efteråret er en glimrende oversættelse af første samling i samlebindet, Break it Down, 1986, nedenfor aftrykker jeg et kortkortprosastykke fra hver af de øvrige 3 samlinger, Almost No Memory, 1997, Samuel Johnson Is Indignant, 2001, Varieties of Disturbance, 2007, så jeg kan være sikker på, at I ikke kan lade være med at bestille mindst 1 eks:

The Outing

An outburst of anger near the road, a refusal to speak on the path, a silence in the pine woods, a silence across the old railroad bridge, an attempt to be friendly in the water, a refusal to end the argument on the flat stones, a cry of anger on the steep bank of dirt, a weeping among the bushes.

A Double Negative

At a certain point in her life she realizes it is not so much that she wants to have a child as that she does not want not to have a child, or not to have had a child.

Hand

Beyond the hand holding the book that I'm reading, I see another hand lying idle and slightly out of focus - my extra hand.

- Tag den ekstra hånd og klik dig frem til en ekstraordinær bog!