fredag den 17. december 2010
Jeg fralægger mig ethvert ugentligt digt-ansvar!
Jeg har nær-skændtes med min redaktør om det Ugens digt, som efter det nye layout er kommet til at stå øverst på bagsiden af WA Bøger. Det ser forfærdeligt grimt ud med den sidelæns opknækning (i forhold til Politikens ugens digt, der har godt og rigeligt med plads ned over en hel langside) og det er fuldstændig vilkårligt, hvad det er for digte, der kommer på, og hvem der udvælger dem - mange tror, det er mig, der vælger ud, det er det som regel IKKE - , og hvor gode og slette, de er, forrige uge var det et godt digt af Amalie Smith (som tidligere, klodset nok, havde været på med en "Ugens tekst" fra samme debutbog, udvalgt af mig (og det er meget lang tid siden, jeg sidst har valgt et, selvom jeg har prøvet et par gange og selvfølgelig, som i alle andre sammenhænge, nægter at give op), og i forrige uge igen var det et godt digt(afsnit) af Martin Glaz, men i dag er det et pænt slet digt af en vis Allan Davies Madsen, og hvorfor bringe et dårligt digt i avisen? for at vise bredden på lyrikscenen (= alt der bliver trykt som bog og sendt til avisen), vil min redaktør sige, og det forstår jeg ikke et pluk af; jeg kan måske forstå, at man engang imellem, en gang om året helst kun, skal anmelde en håndfuld af de ligegyldige og slette privatudgivelser, "for at vise bredden på lyrikscenen", men hvorfor ukommenteret (og redaktionelt usigneret - hvis der nu stod udvalgt af Anna Libak, var det (mere) i orden) sætte dem på en - nok så uskøn - piedestal ????????????????????????????????????????
- det med hvem der har udvalgt digtet har du da helt ret i!
SvarSlet- og da også i at det ikke er nødvendigt at omtale det, man finder ligegyldigt, med mindre det da er udsendt af en ellers velanerkendt - men selvfølgelig kan jeg ikke give dig ret i in generelle nedvurderende udtalelse om "ligegyldige og slette privatudgivelser" - ja dem er der nok en del af, men at det skulle hænge på, om de er privatudgivelser - bob bob. Fordi man udgiver noget 'privat' er det jo ikke nødvendigvis det samme som, at der ikke har været konsulteret andre end den håbløse digter selv?
En blog er også en privatudgivelse. Slet? Er tilstedeværelsen af en redaktør ensbetydende med god kvalitet? Er fraværet af samme ensbetydende med det modsatte? Det modsiger din egen publikation på denne url-adresse og nærværende indlæg i den. Eller? Hvad synes du? Ligegyldigt?
SvarSletKære Per-Olof og Anonym_
SvarSletRolig nu! I misforstår mig! Selvfølgelig kan skønlitterære privatudgivelser være gode (selvom det, når det gælder lyrik, er et yderst sjældent fænomen - og hvis vi går skridtet op til de allermindste forlag (der kan være svære at skelne fra privatudgivelser), er vel to tredjedele uden videre noget hø (i mine øjne)). Jeg synes, alt andet lige, det er smart med redaktører (det kunne også være fornuftigt (men irriterende og besværligt!) med en blog-redaktør), og der er lige nu klart en redaktionel krise (= for meget sjusk, for lidt kritik, jf. min anmeldelse i sin tid af Jette A. Kaarsbøls Den lukkede bog", bare fx), på både store og små forlag, men naturligvis behøver ikke-redaktion ikke være et problem. Det, jeg protesterer imod (eller sukker over, dybt) er, at digte, der (i min øjne) er under lavmålet, uden redaktionel signatur, ophøjes til Ugens Digte - og grunden til, at jeg særligt fremhæver privatudgivere, er, at det (som Per-Olof også er inde på) er bøger, man ikke (pga. nyhedskonkurrence/synlighed/kanon) behøver at omtale/anmelde, når de er slette, og i 9 ud af 10 tilfælde heller ikke omtaler/anmelder. Jeg tror ikke, at Allen Davies Madsens bog (som jeg ikke har læst) er sendt til anmeldelse (men ved det ikke). Efter et digt af Johan W. Ibsen havde været Ugens Digt anmeldte jeg hans digtsamling (udgivet af det lækkert-lille forlag Vandkunsten) dårligt i avisen, men det ser sgu da også underligt ud, for hvad mener (hvem på) WA så egentlig? Omvendt er der nemlig en regel om, at bøger, der er blevet anmeldt dårligt i avisen, ikke kan kandidere til WA's Litteraturpris, lige meget hvor mange andre medarbejdere, der er vilde med den ...
Langt bla! Jeg er off til julefrokost på WA. KH
- når jeg aner en generel nedvurdering af privatudgivelser, reagerer jeg naturligvis, når jeg nu i snart 40 år har 'selvudgivet' eller noget der ligner...
SvarSlet- og når det særligt gælder digtningen, som du siger, tror jeg din afvisning er for snæver... privat - vil jeg sige! :-) Der kommer ingen gode digte, hvis der ikke er et felt, hvor andet end det gode kan udfolde sig! jf. min lille opsats om status for digtning 2010 i Slints & Co. 22 /2010
Splints & Co. 22 /2010 :-)
SvarSlet..'slint' sikkert et godt svensk ord for den slags fejl...
- en fejl kommer sjældent alene...altså må jeg bekende, at ikke blot smuttede der et bogstav, men linket skulle være Splints & Co. 21/2010 - og jeg har ikke engang en redaktør at give skylden...
SvarSletJeg er den omtalte Allan Davies Madsen og jeg tænker at siden nogen har trykt mit digt, må de vel have kunnet lide det, og jo jeg har sendt digtsamlingen "svin på piedestaler" til anmeldelse. Den er udgivet på mig eget forlag, forlaget det frie ord, hvilket jo ikke gør den hverken dårligere eller bedre end noget andet. Den er i øvrigt blevet anmeldt i fyns amts avis og arbejderen, men så vidt jeg ved ikke andre steder. Man får jo ingen tilbagemelding. Jeg opdagede debatten her ved et tilfælde. Jeg ville ønske i gad at tage stilling til indholdet i digtene også, for det var jo egentlig det, der var meningen. Al den snak om god og dårlig og at kun rigtig litteratur udkommer på de største og mest fisefornemme forlag viser samlingens pointe endnu engang: mange svin sidder godt oppe på piedestalen- ingen nævnt ingen glemt...man bliver svimmel af at kigge ned.
SvarSletOg selve digtet, som muligvis er der er trykt...syn for sagen:
SvarSletSvin på Piedestaler
Aggression over en situation, Aggression over en situation
Inflation i din intonation
Vi er en nation i en vanskelig situation
Som svin på piedestaler/en vred mand der taler
brændende dannebrog ned fra himlen daler
englesang – bægerklang - gang på gang
en satanist med en knivtang, en nazist der er baglam
vi er en nation i en vanskelig situation
Som en Buddha der sidder og sveder
på sin langt ude lange vandring imod oplysning
han er der - han er der ikke - det er disse øjeblikke - uden begær og stjålne blikke
enten eller gælder ikke - men derimod både og - sid nu ikke der og sov
Aggression over en situation vi er en nation af vandrende Buddhaer
vores oplysning bygger på ældgamle Eddaer
vi har uklogt anbragt os selv oppe på piedestalen
som et gammelt svin der kun drikker den bedste rødvin
en botox-babe der kun drikker ægte champagne – hør nu her det er en beskidt kampagne
Præster der taler om hellig retfærdig krig - det er det mest udsøgte åndelige svig
tåber i sorte kåber toner ind på TV: militærdekorationer og alenlangt CV
kommet frem med en udsøgt cocktail af nepotisme og fascisme
– der er en rå form for sadisme
Problemet er bare at jeg ikke er masochist jeg vil ikke finde mig i det mere
Som Polle fra Snave er jeg træt af at tabe
Jeg kigger op på Buddha og tænker jeg må sgu-da
Forsøge at gøre ligesom ham der har medfølelse med alle væsner
Aggression over en situation, Aggression over en situation
Vi er en nation i en vanskelig situation
- så vil tilfældet, at jeg havner her igen! Allan Davies Madsen, du skriver: 'Jeg ville ønske i gad at tage stilling til indholdet i digtene også, for det var jo egentlig det, der var meningen.' Jeg har læst dit digt, men er ikke parat til 'at tage stilling'. Jeg tager det med, men jeg har ikke en automatisk sortering i godt/dårligt digt, jeg er jo ikke anmelder. Digtere kan håbe på læsere og der er Internet jo ikke dårligt til at nå dem - nu mig i dag, der læser det i relation til situationen i Paris. Det kunne du ikke vide - men det kan jeg bruge.
SvarSlet