Genrekuk i Klareboderne (og sødmeskruk)

Kuriøst nok udgiver Gyldendal for tiden mere salmedigtning end dramatik. Simon Grotrian fik en salmesamling, Natterøde daxis, ud i 2013, og en ny samling, Ravnekost og slagere, ser dagens lys i dag. Så vidt jeg kan overskue, så er det seneste stykke dramatik i bogform, som Gyldendal har udgivet, Astrid Saalbachs Rødt og grønt/ Pietá i 2010 - derudover indgår små dramatiske scener og et uddrag fra Line Knutzons i Gruppe 8 i Aidt/Knutzon/Moestrups Frit flet, 2014. Godt for salmedigtningen, som så heller ikke har andre for alvor kunstnerisk kvalificerede udøvere end Grotrian (og OK, Sten Kaalø - og i Hvedekorn 4, 2016, Bo Reinholdt), synd for dramatikken, der har en hel del flere kunstnerisk kvalificerede udøvere end Saalbach (fx Line Knutzon).

Her er en af de skæppeskønne salmer, der udkommer i dag:

Nike træder vande som palet
i den solomsuste atmosfære
alt, hvad Herren bød, er vores ret
lukkeloven gør os til hans kære.

I den store død på livets spids
drejer han os rundt i blå balletter
der er sørget godt for alle, hvis
bålet stiger op om Djævlens fætter.

Kragerne har tømt et maleri
havets bølger er de ægte spejle
vendt og vendt slå himmelskatten i
nåe vi træder bort fra hjul og stejle.

Den soltsruin i tidlig dug
splintrer fantasiens øvre barre
verden er et brøl af sødmeskruk
livet har en maske, lad dig narre.