- for 10 minutter siden på Facebook - jeg har sprunget indledningen over:
"Christina Hagens værker beskæftiger sig med den underlegenhedsfølelse,
mindreværd, megalomani, aggression, forbitrelse, hævngerrighed, der
knytter sig til den kulturkamp, der i øjeblikket foregår mellem to
befolkningsgrupper, der ikke burde være hinandens fjender. "Jungle", der
udkom i februar måned, søger at samle op på nogle af de temaer, hendes
hidtidige bøger har beskæftiget sig med: Klasseskel, magtrelationer,
magtforskelle, socialt og intellektuelt mindreværd, selvhævdelse,
hævnlyst, forlorenhed, resignation, kynisme, vanskelighed ved at tro på
noget, især uegennyttig kærlighed og empati. Drivkraften i Hagens
arbejder er et overvældende, aktivt socialt mindreværd, der underminerer
enhver selvmodsigelsesfri position i værkerne, og som gør det umuligt
for jeg'erne at opnå et udholdeligt sted at være, idet de altid trues af
en voldsom uafvendelig skam, som de har lyst til at placere et eller
andet sted, og som de hele tiden har øje for, både hos andre og hos sig
selv. Værkerne skriver sig ind i en mytologi, som vokser i disse år, og
som blandt andet næres ved afskyen ved den, jf fx tilfældet Trump, hvor
Berlusconi-kendere advarer mod afskyen mod hans person, idet de hævder,
den vil styrke ham. Hagens værker søger at udforske mytologien indefra
og sætter med værket som eksempel nogle af de kræfter i spil, der driver
den. Værket brillerer ikke med intellektuelt overskud eller indsigt,
idet en sådan ville en selvmodsigelse i forhold til deres måde at virke
på. Det er klart, det er vanskeligt at goutere nogle af de positioner,
der er resultatet heraf, men værkerne ville ikke være værker uden dem.
Jeg ville nødig være dem foruden, og jeg mener, de tilhører den mest
bemærkelsesværdige del af dansk litteratur lige nu."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar