BREAKING: Dan Turèll debuterede med (andenhånds-injurierende) at forveksle mine forfædre

MINDRE MEN REEL SENSATION, breaket på Turèll-samlingens FB-side:

Tidligere Exil- og JP-redaktør Flemming Chr. Nielsen har i sine gemmer fundet Dan Turèlls - indtil en ældre kandidat er fundet - publicistiske debuttekst (den tidligere kandidat var artiklen "Politiassistent Holbøll til Århus" i Gentofte-Bladet, 23. juli, 1964), der stod at læse i SF-bladet 7. maj, 1963, da DT var 18 år gammel, som svar på en kronik af FCM betitlet "Folkelighed eller venstreintelligens"

- det for mig, LB, xtra kuriøse ved fundet: Et centralt punkt i den videre (to små indlæg lille) videre fejde bliver DT's sammenrodning af min farfar (der bare hed Jørgen Bukdahl) og min far (der hed intet mindre end Jørgen Peder Kristian Ødvin Bukdahl, men nøjedes med at kalde sig Jørgen K. Bukdahl - jeg blev heldigvis ikke Jørgen Bukdahl III)), som vist ikke når at gå rigtigt op for DT.

Dan Turèlls første svar til Flemming Chr. Nielsen - der er et glimrende forsvar for uforståelig, højmodernistisk poesi (af den art DT i sin senere skriftpraksis på alskens ledder revolterer imod), men hold op, hvor skriver den purunge mand tungt, tungt kancellistiligt (indicere! Thi! - det gør virkelig ondt på en fan (og epigon) at skrive af!):

HVAD ER FOLKELIGHED

SVAR TIL FLEMMING CHRISTIAN NIELSEN

I nummer femten af SF-bladet fremsatte Flemming Christian Nielsen nogle betragtninger over emnet "Folkelighed eller ventreintelligens". Nedenstående er at opfatte som kommentarer fra en diametralt uenig. Thi hvor usammenhængende og svage forfatterens argumenter end var, fortjener de dog et svar.
  Flemming Chr. Nielsen synes at opfatte folket som tillæg til den hellige treenighed. Hvis den sunde, naturlige Olsen i Grønnegade ikke forstår "modernistisk-experimenterende" digtere, indiceres det, at disse er uden værdi. Til støtte herfor fremhæver han Søren Kierkegaard som "folkelig".
  At tage Kierkegaard til indtægt for folkeligheden er at docere Marx i Det konservative Folkeparti. Kierkegaards skrifter har aldrig været i ordets egentlige forstand folkelige; heller ikke "Dommen over den bestående Christenhed", som F.C. Nielsen hentyder til.
  Om Jørgen K. Bukdahl, denne "litterære Produkthandler" (Kai Friis Møller) siges det, at han forstod sproget". Det vil formodentlig blive betragtet som pedantisk-magistralt at nævne, at Jørgen K- Bukdahl i sine bøger demonstrerer, at er et sprog hans modersmål, er det ikke dansk. Jeg skal blot henvise til Kai Friis Møllers udmærkede analyser af Bukdahls dilettanteri.
  Rent bortset fra, at F.C. Nielsen, al den stund han skriver (om den nyere lyrik): "I det ufolkelige ligger fejlen", indicerer at popmennesket Olsen i Grønnegade bør være det forståelsesmæssige kriterium, udfra hvilket kunsten bedømmes, tager han grundigt fejl. Hvis den moderne lyrik er ufolkelig vil det i de fleste tilfælde skyldes "folkets" (hvem e r folket?) escapistiske sofavælgerpassivitet. Hvem vil ikke kunne forstå f.eks. Ivan Malinovskis "Åbne Digte". De er (muligvis i modsætning til samme forfatters "Galgenfrist" og "Vejen") folkelige i ordets bedste forstand: forståelige for alle, der gider yde et minimum af forståelse og aktivitet under tilegnelsen.
  "Ingen hæderlig forfatter sætter i en ære i at være eksklusiv og uforståelig," skriver en af de i det yderste mørke udstødte modernister, Erik Knudsen. Den manglende forståelse af, hvad den moderne lyrik er, og hvad den kan give, udspringer primært af ligegyldighed; til dels på grund af opdragelsesmæssige faktorer (bl.a. skolernes fuldkommen idiotiske litteraturundervisning).
  Bertolt Brecht - som F.C. Nielsen også nævner - hører ligeledes til de forfattere, der har trængt igennem til "folket". Det var Brechts force. Men deraf følger ikke, at "folket" er højeste litterære domstol. tager vi konsekvensen af Nielsens synspunkter, har vi at udnævne d'hrr Korch og Cavling - rene nulliteter - til folkets mænd og kåre dem til litterære konger under hyldestråb fra inappellable domstol.
  Det vil være fuldkommen uærligt for en forfatter at skrive for "folket", at snobbe nedad. Forfatteren må skrive, hvad han føler, og som han føler det. Om "folket" (i al selvtilfreds hovmod føler jeg mit fristet til at citere Gustav Wieds ord, at "folket er et Barn") så vil sætte pris derpå er rent kunstnerisk ganske uvæsentligt.
  "Folkelig er den digtning aldrig, der ikke har fundet en klar, men kunstnerisk forsvarlig form" skriver F.C. Nielsen. T.S. Eliot "fandt" vel nok aldrig en "klar" form. Og dog var han et af dette århundredes største kunstneriske genier. Og hvorfor denne råben på en "klar" form? Det må være forfatterens egen sag, at fremlægge sit stof, som han ønsker det. Det kan aldrig være F.C. Nielsens opgave at fortælle forfatteren, hvordan han skal bære sig ad.
  Dette utiltalende demagogi, denne hylen på "folket", er et tvivlsomt foretagende. Vi har i den nyere tid udmærkede "folkelige" (forstået: letforståelige) forfattere: Leck Fischer, C.E. Soya, Hans Kirk etc. Og vi har haft "ufolkelige" forfattere: Ole sarvig, Jørgen Gustava brandt, Erik Stinus etc. Og ingen af grupperne (der overhovedet ikke kan begrænses som stærkt adskilte, og for hvilke kun få eksponenter er nævnt) bliver større eller mindre i kunstnerisk henseende af den grund.
  Fastslået, så enhver, includeret Flemming Christian Nielsen kan forstå det: "folkeligheden" kan kun være en egenskab ved et litterært værk - og aldrig et kriterium for dets værdi.

Dan Turèll.

Flemming Christian Nielsens svar (jeg er den 3. Bukdahl i den sekvens jo!):

BUKDAHL OG BUKDAHL

Så længe du taler om popmennesket Olsen fra Grønnegade og anråber tilfældige digtere tror jeg ikke vi har noget grundlag for en saglig diskussion. Vi må derfor nøjes med at fjase om tingene og fastslå, at jeg vil "det nemme, det billige, det underholdende, det sentimentale", mens du vil "det lødige, det højnende, det opdragende, det kulturelle."
  Forøvrigt er det ikke Jørgen K. Bukdahl, men Jørgen Bukdahl som denne professorprosaiske hr. Møller dissekerer i sitr essay "Et Narreskib". Den første Bukdahl er teolog, den anden Bukdahl er kritiker.

Flemming Chr. Nielsen / Århus.

Dan Turèlls svar på svaret på svaret:

TO GANGE BUKDAHL

Kære Flemming Christian Nielsen! Så længe jeg holder mig til sagen, har vi ikke noget grundlag for en saglig diskussion. taget til følge, hvorfor jeg betragter dette som sidste ord.
  Thi jeg vil ikke, da du i dit brev indicerer, at jeg ikke kender forskel på d'hrr. Bukdahl undlade at nævne: at der som bekendt findes flere røde køer end præstens; og at det således ogås er lykkedes Kai Kriis (sic LB) Møller at udgive andet end "Et Narreskib". Heriblandt "To Løver og andre Landsmænd" med en kritik af bl.a. kritikeren Jørgen Bukdahl, som jeg tillod mig at citere. Jeg skal i øvrigt aldrig gøre det mere.
  Forøvrigt er jeg meget interesseret i Kierkegaards kamp mod statskriken (sic LB).

Venligst, Dan Turèll