Q: Pia Tafdrup, du er en veteran på lyrikscenen. Hvilke ord kan man knytte på den yngre generation af digtere - fx Signe Gjessing, Olga Ravn, Yahya Hassan m. fl.?
A: »Jeg forsøger at følge en del af de unge og glæder mig oprigtigt over, hvad der sker præcis disse år! De unge digtere er netop markante ved ikke at ligne hinanden. Det er mange forskellige slags digte, vi får. Heldigvis. Generelt vil jeg sige, at sprogbevidstheden er høj hos de unge. Ambitionerne, i positiv forstand, fejler ingenting. Jeg fryder mig over, at nogen i denne verden fordyber sig og ikke kun flakser rundt på de sociale medier.«
- man kunne også nævne en særdeles social medial ikke-Gyldendal-digter, som PT burde blegne ved at læse; det gør jeg i den fulde afslutning på min anmeldelse af Smagen af stål; kun første del nåede med i avisen:
Det private og
politiske stof gør ikke digtene mere direkte, det gør dem bare mere klumpede,
fordi poesien for længst ikke længere er nogen akut praksis for Tafdrup, men
sådan en slags finere, eksistentiel bogholdervirksomhed: Inderlig skønskrift.
Sammenlign bare med den unge digter Asta Olivia Nordenhof, hvor mixet af
70’er-knækprosa og 80’er-patos faktisk går op i en højere, eksplosiv enhed,
fordi hun ikke behandler sit talent som en nervøs, fransk puddel, men som en
stang dynamit.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar