Jeg elsker billeder, døde og levende, med bogstaver på, fordi jeg elsker bogstaver, og det er helt sikkert derfor, jeg er så glad for kubisme, fordi der er så mange (kalkerede eller direkte udklippede avis)bogstaver på Picassos og Brques og Gris' malerier, og i det hele taget for collager, fordi der næsten altid er bogstaver på collager, jf. bare Schwitters - og derfor jeg fryder mig særligt over BBC's som sådan skarpt virtuose serie Sherlock om en moderne Holmes, fordi ikke bare bogstaver, men tekst, elegant animeret, hele tiden popper op på skærmen, når fx Sherlock modtager en sms fra Moriarty, og jeg kan forbandet nok ikke finde noget relevant YouTube-klip, så her er et stykke kubisme af Braque, og jeg synes stadigvæk, man skulle lavet et tv-program om litteratur bare med (og om!) bogstaver, fordi der ikke er noget mere visuelt end bogstaver, vel?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar