Dykkende bly

Det er bare fordi jeg sidder og er på nippet til at anmelde Rasmus Halling Nielsens zombie-så-godt-som-roman Det lille robotøje siger og skal finde på en trompet til anmeldelsen, mens en håndværker er ved at sætte nye lamper op inde i spisestuen, og hurtigt fandt jeg på at bytte forbogstaver på Living Dead, så det bliver Diving Lead, hvilket jo giver god poetisk mening, men klart er for hermetisk til en trompet, så derfor anfører jeg den her i stedet.











Hen mod slutningen af Rasmus' bog er tre DATEREDE sider blanke, hvilket i en zombiefiktion har en pænt foruroligende effekt; jeg gjorde det samme i min gamle, ulæselige roman Guldhornene - også over tre sider, der må være en lovmæssighed dér - vistnok en terroraktion sat i værk af Poul Borum, Major Tom, Superman, Ole Jatrau og Franz Kafka (SUK), og jeg kan huske, at Højholt gjorde et vist nummer ud af de tre sider (men jeg kan ikke huske, hvilket nummer), da vi var med i samme radioudsendelse, men ikke i samme studie, han sad i Århus og jeg i København, selvom jeg stadig boede i Århus, og at det gjorde mig helt tavs - som dykkende bly.

Hvis foredragsholdere opførte sig ligesom håndværkere

Nå, det er et foredrag om Hans Scherfig, I har bestilt, lad mig lige tage cyklen/toget tilbage til Vodroffsvej og hente Det forsømte forår på mit arbejdsværelse, øjeblik ...

Steve & det lille g

Apropos tweeten om gud med lille g i den omdiskuterede blogpost nedenfor, så kom jeg i tanke om Steve Martins ateistiske hymne, som jeg hørte ham synge i London i sommer, men først lige nogle af hans seneste tweets, thi han forbliver en flittig og fælt finurlig (ikke mindst meta)tweeter:

Just got a new Twitter app that writes tweets, reads them, and sends funny replies. Real timesaver.

From my hilarious new auto-tweet app: “Isn’t it funny when people get pulverized into pellets?” Whoa, not that funny.

Idea! Book deal. Wine. Toast. Type. Wine. Drunk dial @AlecBaldwin Nap. Pulitzer dream. Reread. Stare. Delete all. Refund advance. Tweet.

Taking a no-smoking pledge, just as soon as I put my foot out.

Thanksgiving is wonderful. But let's remember to give thanks every day of the week except Fridays, Tuesdays, and every other Monday.

I got no Thanksgiving gifts this year. What the hey?

Taking down the Thanksgiving tree. The holidays were so short this year.

Jumpstart på Jens Blendstrups Ulejlighedsblog

Spadserende gennem Nørrebros mørke fra Møllegades Boghandel, hvor jeg havde købt bøger at læse op fra på torsdag samme sted, betydede jeg Jens B, der løst ævlede om at oprette en blog, at han allerede skrev en blog, bare i luften, i form af nemlig de unikke, stedspecifikke, såkaldte ulejlighedstekster, han sindssygt generøst skriver TIL HVER ENESTE OPTRÆDEN; han skal bare straks efter i toget hjem copy-paste teksten ind som en blogpost på den computer, han alligvel sidder og surfer og skriver og skriver og skriver på, så får vi andre fornøjelsen af at læse med, og han får orden på teksterne i et for hele folket illumineret arkiv.

Og her starter ULEJLIGHEDSBLOGGEN med teksten fra dagens optræden (jeg retter lige stavning og store bogstaver og (lidt) tegnsætning; det gør jeg ellers ikke længere (for engang gjorde jeg ikke andet):

Dialog for 2 uden sko – Roskilde gymnasium 29. november, 2011

Jamen, goddag, Jens Blendstrup

Goddag, unge gymnasieelev Frank Kallesen fra Roskilde Gymnasium  (i daglig tale kaldet amtet – mange traditioner over 1000 år gammel, tæt på domkirken, latinskole ligesom Århus katedralskolen som jeg gik på for snart 35 år siden) - du har godt nok en lys stemme!

Det er fordi de presser så mange elever sammen i hver klasse, Jens Blendstrup,  så er vi nødt til at gøre vores stemmer mindre

Hold da op. sidder I så tæt?

Du skulle bare vide, nogle gange kører de os ind på rullevogne, så vi ligger i lag af op til 800, men det er mest når vi har sandwich-samfundsfag.  Så bliver  vi rullet ind i sociallag og skiftes til at trække vejret og skrive notater. 

Det er skrækkeligt, Frank det kan jo ende værre end den ulykke på Roskildefestivallen i 92 med Pearl Jam

Sig du det til den forrige regering! Jeg er kun interesseret i at lære, så jeg ikke bliver en del af lavtløns-Danmark

 Det forstår jeg godt, Frank! Puha – 800 elever i en klasse! Jeg troede kun det gik ud over undervisningen, at i skulle sidde tæt

Ja, men der tog du fejl. Jeg havde faktisk en dyb og mandig stemme, da jeg startede herude  men efterhånden er den blevet så lys, at jeg ikke kan score nogen damer mere

Nej, det er godt nok også synd for dig … Frank Kallesen

Hvad mener du med det?

Ikke andet end det kan jeg godt forstå, altså at det måske er mindre mandigt med den der … hm … lyse stemme, hvad siger du f.eks, når du vil danse til fester?

Så siger jeg: vil du dans'?

Ja, det kan jeg godt se, det lyder jo af helvede til

Mhh ... faktisk er den heller ikke lys, Jens Blendstrup

Nej?

Nej, og faktisk hedder jeg heller ikke Frank Kallesen, og det ved du udmærket godt …

Gør jeg

Ja … det er som sædvanligt noget, du har siddet og fundet på i toget herop

Hvad er det da du siger, Frank!

Jamen, det er da rigtigt

Det passer overhovedet ikke. Jeg er en seriøst arbejdende forfatter, som faktisk bruger al min tid på at skrive mine bøger, når jeg ikke er i Øst-asien/Afrika for at sætte mig ind i fremmede diktaturers misbrug af deres folk

Åh, åh, Jens Blendstrup, er du en skjult Carsten Jensen, hvad?

Ja det er jeg faktisk, i kombination med Hanne-Vibeke Holst. Dvs. jeg ligner Hanne Vibeke Holst på hagen. 

Hvorfor skriver du så mest om Danmark, Jens Blendstrup?

Gør jeg det?

Ja og det er endnu værre, for det er Jylland! Og ved du hvad, det er sgu det rene Olsen Banden på syre det hele

Nej, må jeg så være fri

Næ, det må du ikke, for jeg er aggressiv af læseplaner, Jens Blendstrup, hvor i du oven i købet selv indgår!

Ja, jeg ved godt, det lyder som mærkelige blodtyper, når I vælger studieretning i dag 

Ja, og hvad gjorde du selv, da du gik i gymnasiet, Jens Blendstrup?

Jeg valgte vistnok bare dansk og samfundsfag, men det hed ikke Mat A eller Mut B + C ((Dette er en naturvidenskabelig retning)) - det var enklere dengang. Der var en sproglig og en musisk og en matematisk retning, Man havde rigtigt mange år til at vælge …

Hvad ville du være?

For at være helt ærlig, Frank, så anede jeg det ikke. Jeg led vist af det, der med et fint ord hedder ungdomssløvsind. Jeg gik mest rundt og øvede mig på at se ked ud af det, mens jeg røg min fars cigarette

Så skal du være glad for du ikke er født i dag, Jens Blendstrup, det første min mor gjorde, da jeg kom ud var at ryste mig og tvinge mig til at sige,  hvad jeg ville være når jeg blev stor.  (MOR MED GOTISK OND STEMME:) - LILLE SKAT HVAD VIL DU VÆRE NÅR DU BLIVER STOR! Baba-buuuh. Så sig dog noget, møgunge! Nu! Men det kunne jeg ikke. Min mor troede længe, jeg var mongol, indtil lægerne sagde, at det faktisk var helt normalt og børn først begynder at tale, når de er omkring 2 år … så slappede min mor lidt mere af.  Så længe du får Nobelprisen i den landsdækkende demokratikonkurrence, når du går i 2. a på Roskilde Gymnasium, er det ok, Frank, sagde hun. Gy gy, mumlede jeg desperat. Hold kæft, barn og sig efter mig: Faglighed – forskellighed – og fælleskab!

Sådan var det ikke for mig, i folkeskolen ville jeg være pølsemager

Pølsemager!?

Ja…altså vi fik jo den her bog SOM HED ”Hvad kan du blive”, og de fleste fag var jo fine, men eftersom jeg ikke kunne matematik, fordi jeg var gået i stå i 1 klasse, tænkte jeg pølsemager var en god mulighed. Jeg sad og svedte forfærdeligt, for jeg så jo, hvordan alle muligheder gled ud af mine 15-årige hænder, fordi jeg ikke kunne finde ud af de mest simple matematisk ligninger. Jeg så, hvordan astromon var umuligt og arkitekt og dyrlæge og svagstrømsingenør og - det var nemmere dengang, Frank

Ja, det var fordi du var ung i industrisamfundet, dit heldige asen. Men jeg kan ikke blive pølsemager, Jens Blendstrup!

Nej, Frank, men det er måske heller ikke så spændende, når jeg tænker over det

Hvorfor fanden ville du så være pølsemager, din idiot?

 

Fordi – jeg synes, det lød godt

Lød godt! Ved du hvad, jeg er agrressiv af alle de valg min generation skal tage, fordi din generation og dem før dig har kørt det her samfund ud i den billigste medisterpølse af et samfund som følge af jeres overforbrug og udlukning af fossile brændstoffer som følge af fise, I har slået, mens I har siddet og gasset jer rundt omkring i fede overflodsamfundsmøbler! Hvorved verdenshavene stiger ikke bare 2 meter men 3! Og 4. Hvorved sjældne ø-samfund forsvinder i enorme tsunamier og pludseligt stillestående brakvand i Jang Gong-provinser! Og det siger jeg dig, Jens Blendstrup. Jeg er så træt af at bage kage og stå på Københavns Hovedbanegård og sælge kage på Operation Dagsværk! Til voksne der ikke køber en skid!

Hold da kæft, Frank, du er jo politisk begavet - man kan tydeligt mærke, du er fra Roskilde Gymnasium i stedet for derude hos snobberne fra Himmelev ...

Det er dig der har skrevet det her!

Nej, det er ikke

Jo det er så!! Og du har aldrig skrevet om oprøret på Tahir Pladsen eller nogen som helst andre steder, du skriver kun om provinsbyer, din apolitiske, forhenværende Århusianerskid

Nu er mange af mine bøger faktisk allegorier på det, der foregår i Egypten

Gu er det ej, Jens Blendstrup. Gud taler ud har intet med det arabiske forår at gøre …

Nej, det er rigtigt, jeg interesserer mig mest for mennesker tæt på

Ja, for du er jo også vokset op som pensionist, er du ikke?

Jo, min far gik hjemme, hvis det er det du mener?

Det er det, Jens Blendstrup. Ham har vi hørt rigtigt meget om

Min far

Ja … vi er blevet terpet din syge litteratur uge efter uge. Fordi du har spammet vores lærere med millioner af mærkelige, løsrevne tekstprøver, som de ikke tør andet end at give os, fordi de er bange for dit skæg, som du oven i købet har taget af, så du ligner en meget meget, meget ubehagelig bankmand fra Jyske Bank i kombination med en slesk støvsugersælger fra Korsør. Og ved du hvad, så kommer du, og så skal vi høre endnu mere på dig, det er til at blive fuldkommen venstreorienteret  i hovedet af

Stakkels Frank, det må du undskylde

Det er ok, skaden er sket (desuden er vi er vant til syge tekster i gymniasiebladet ÅIR Condition), og nu er du her jo  - ((men jeg håber fandme, du har nogen gode pointer, for ellers dumper jeg sgu til sommer. Og så det er din skyld, Jens Blendstrup!))

Ja, jeg kan godt se, det er hårdt, Frank, du ser træt ud

Det er fordi vi var til kvalmefilmfestivalnat nede i kælderen i forrige uge og ikke sov så meget, fordi vi så ækle voldsfilm mens vi lå rundt omkring i sovepose

Nå ja, Frank, det var jo den årlige filmklubnat på Roskilde Gymnasium - Hold da op, Frank, det er godt nok et progressivt gymnasium det her

Altså, hold så op, Jens Blendstrup, du stjæler min virkelighed og googler det hele ud af en tangent

Læs Jens Blendstrup! Ja og tak fordi jeg måtte komme

- fortsættes på ULEJLIGHEDSBLOGGEN, coming soon to a computer near you!

Tidligere inkarnationer af Jens Blendstrup og Lars Bukdahl

genkendt af samme i Dansk Bryggerstat Bind II, under redaktion af Direktør, Professor Carl Iacobsen, Arthur Jensens Forlag, 1935, der i dag er blevet lagt i vindueskarmen nederst i opgangen sammen med andre mistænkelige og uhyggelige bøger, bl.a. Suna Wolfs Børn under stress, 1971, HVEM LÆGGER DISSE BØGER I VINDUESKARMEN OG HVORFOR?

Martin AK! Hansen

Martin AV! (som i AV & GÆLD! & AV!SYND!) Hansen

Martin ARGH! Hansen

tirsdagsmæssigt

når overspringshandlinger er en forbandet pligt,
bliver metroudgravning en sød forsvindingskunst,
mens hule rullefald masseproduceres på stedet

Det omvendte af Martin A. Hansen er Muumuu House

Tak til blogrullen på Caspar Eric Christensens blog for i aftes, da jeg burde have læst Martin A. Hansen (hvilket, vidste jeg, ville have sendt mig direkte til drømmeland) at sende mig videre til det amerikanske net-tidsskrift/site Muumuu House, bestyret af bl.a digteren Tao Lin, fuld af frygtelig meget frisk, vittig og poetisk tekst, der i sin vittige og poetiske, net-performende- og -approprierende friskhed måske oven i købet er GENERATIONSTYPISK, bl.a. finder man flere tweet-udvalg, her et udvalg af redaktøren Blake Butlers udvalg af Giancarlo DiTrapanos sjove-sære tweets;

Apr 2
When I was little, I thought our house had a living room and a dying room. I thought "dining" was another way of saying dying.

May 29
I'd blow a panda if it asked me to in a small human voice

Jul 8
An untitled track on my iTunes, 8 seconds long, at full volume you can barely hear a little girl's voice whisper, "mommy a black dog."

Jul 9
Santa Claus look-alike just whispered for me to "check the missed connections later" and then stepped off of the train

Jul 10
Floating 80 ft high, at 2 mph, face up, eyes closed, head first, down 9th ave, from 66th to 46th, at 7PM, with no one expecting me anywhere.

Jul 13
d'be nice to navigate the internet with double-blinks, short nose-breaths, light teeth-clicks, back of teeth (mousepad), tongue (mouse)

Jul 13
Considered incl. in my will some $$$ to pay someone to tweet something along the lines of "help me find me im scared" for me after my death.

Jul 22
lowercasing the G when you write out the word God makes me think of you in the opposite way of what I think you want me to think of you

Jul 26
I bet Burroughs told Ginsberg to shut up a lot.

Aug 24
metempshycosically put myself in the shoes of waiting jezebel commenter who commented asking why above commenter disliked the movie Magnolia

Aug 31
if I was the guy who recognized the repetitive patterns in Plato's cave, I'd have won $ off the others instead of turning around and leaving

Sep 1
Paid fifty dollars this morning to send a telegram to Italy to the family of a gardener whose mother died. Fifty dollars. Died.

Sep 4
a twitter where no two tweets are alike, no single tweet can ever be tweeted by anyone again, language would grow so strangely

Tyrksalg

En blog er trådt i karakter, når den har haft sin første kommentar-tråd på over 10 kommentarer, og det har Caspar Eric Christensens blog caspareric netop oplevet; den kommentargenererende blogpost handler om nettidsskriftet Slagtryk, som Caspar ser som noget potentialebugnende nyt på den litterære scene, der så bare ikke gør nok nummer ud af sin nyhed og sit potentiale, hvilket der blandt kommentatorerne er mild uenighed om. Undervejs er bemærkninger fremsat (ikke af Caspar) om det ensrettede/ensrettende, eksklusive/ekskluderende, programmerede/programmatiske i Hvedekorn vs. pivåbenheden i Slagtryk, og det synes jeg er noget fis (alt der ligner en redaktionel linje i Hvedekorn (spøjs sprogforvridning eller whatever) er altid allerede undergravet af en hær af undtagelser i hvert eneste nummer): Eneste fundamentale forskel mellem KONCEPTET Slagtryk og KONCEPTET Hvedekorn er, at Slagtryk er et nettidsskrift med derfor betydeligere kortere tid mellem indsending og publikation og ingen hellig tryksagsaura, og at Hvedekorn giver et personligt svar på alt indsendt, hvilket åbenbart er mere diktatorisk end ikke at gøre det. Bidragyderne og bidragene til Slagtryk er, så vidt jeg kan se, heller ikke fundamentalt anderledes end bidrag og bidragydere til Hvedekorn: poesi og kortprosa fra primært unge mennesker, der har en belæst og dannet idé om, hvad "poesi" og "kortprosa" er. Blogposterne på Caspars blog (ikke uinspireret af det amerikanske site Muumuu House), senest simultane noter til tv-kigning af Dirty Dancing, er langt mere tekstligt alternative end de fleste tekster i Hvedekorn og Slagtryk (inkl. Caspars egne bidrag begge steder, der uden besvær lader sig identificere som (gode!) "digte"). Af november måneds 8 bidragydere til Slagtryk (på 3 måneder har Slagtryk ca. lige så mange bidragydere som 1 nummer af Hvedekorn, der udkommer 4 gange om året, men væsentligt færre enkelttekster) har de 4 tidligere bidraget til Hvedekorn (de 2 har jeg selv debuteret), og ingen af bidragene diskvalificerer sig PRINCIPIELT til Hvedekorn (Robert Henningssons fine tekst/billed-hybrid har vi haft flere paralleller til for nylig) og 4-5 af bidragene ville det ikke have været usandsynligt, at jeg havde takket ja til, hvis de var blevet sendt til Hvedekorn. Og klart nok har jeg ondt i røven, mens jeg smiler stift, over at Hvedekorn har fået en kvalificeret konkurrent, og besværet besværger, at kvalificeret konkurrence altid er et gode og et fremskridt - og surmuler bittert over, at nov-bidragyder Iben Engelhardt 3 ½ år efter sin debut i mit første Hvede-nummer har sendt sine nye digte til Slagtryk - men jeg ville finde konkurrencen mere spændende, hvis bidragene var mere til en net-særlig side - digitalt konkretistisk (som foreslået af kommentator (og ("digt"-traditionel) Hvede- og Slagtrykbidragyder) Alexander Vesterlund) eller socialt netværk(tyvstjæl)ende (som praktiseret af Caspar på sin blog). Derfor har jeg også svært ved at opleve Slagtryk som så fandens revolutionært forjættende (hvilket det så absolut heller ikke behøver at være for at være berettiget som "bare" et poesiblad), når der ud over den af net-publikationen automatisk medfølgende (relative, blogs SOM DENNE HER er hurtigere) hastighed og ikke-boglighed ikke tænkes nyt eller (fundamentalt) skrives anderledes. Ikke overraskende synes jeg, der er heftigere og mere ambitiøs (men også dyrere og arbejdsommere, true!) fremtid i Hvedekorns (lad os storhedsvanvittigt kalde det) Poetry Network In Progress: blad, hjemmeside med nyheder og blog og arkiv (på sigt alle numre 1920-2011), lige om lidt apps (det nye og tidligere numre, Dagens Digt), samarbejde med dr.dk, hyppige oplæsninger - og så (mindre dyrt og arbejdsomt og helt hårdt og elementært DIY) i det smukt grasserende felt af blogs, der myldrer frem lige nu, hvoraf ikke så få er bestyret af (Slagtryk- og) Hvedekornsdigtere (se bloglisten på hvedekorn.dk, Martin Glaz' blogroll er ikke helt up to date), som nu fx Caspars. Og her er et rigtigt fint digt og "digt" fra november af Slagtrykdigter og blogkommentator Noah Kjærsgaard Hansen, der måske handler om det hele, at falde ned på:

Vi har fløjet for længe
på vingerne
af elektriske storke

Et rustent foretagende

Johannes L. Madsen-vejr

Det er skiftet fra Martin A. Hansen-vejr, åbenlyst trælst, til Johannes L. Madsen-vejr, formørket furiøst: hvis det er hagl, der slår mod ruden, og det lyder grangiveligt sådan, er de kulørte og kubistiske, bogstavelig syreregn, skinbarligt syrebad, lad mig lige finde en vejrudsigt i, har jeg fået at vide, totalt uopdrivelige JLM Johannes L. Madsen Samlede, det bliver et digt fra Smarte pletter mellem fingrene selvfølgelig:

udgangspunkt er at fylde de mørklagte steder
med søvn og søheste
glasøjeblomster og tyngdeløst metal
ingen stoppesteder undervejs skjuler vinden
bag forhæng af overlydsfly
fordybet i udfald og spredt fra øjeblikket
kortslutning

Generationsgangster

Et stykke tid fortsatte diskussionen om det upassende i at udnævne generationer ovre på Rasmus Graffs blog, og er det egentlig ikke temmelig kuriøst, at man finder det grineren nonchalant at tale om omstyrtningen af samfundet i Politikens I Byen og Århus Kunstbygnings kælder, mens generation er en farligt powerplay-patroniserende term (jeg er helt med på, at generation er en powerplay-patroniserende term, men når vi allesammen godt ved, at den er det, kan vi måske bruge den til noget sjovt og konstruktivt) - nå, hvad jeg ville sige var, at jeg ved et tilfælde er kommet til at se flere (højst forskellige) gangster/kupfilm på det seneste, Tower Heist, Animal Kingdom, The Town, og pludselig fik jeg en (lille) vision af generationen som en gangsterfamilie eller et røver-crew, der nøje planlagt og med et vis held kupper den litterære dagsorden og af alle kræfter (herunder ikke mindste maskering) forsøger ikke at blive fanget af politiet og FBI, der er litteraturkritikken, der omhyggeligt arbejder på at finde et kup-mønster, der kan forbinde kuppene og forbinde røverne til kuppene, hvilket hver gang lykkes til sidst, bortset fra at der altid er mindst 1 røver, der slipper væk og undgår at sidde i generationsfængsel resten af sit liv ...

Martin A. Hansen-vejr

Det er er Martin A. Hansen-vejr, fordi det er råt og gråt og vådt.

Det er Martin A. Hansen-vejr, fordi det er opbyggeligt prosaisk dansk vejr.

DET ER MARTIN A. HANSEN-VEJR, FORDI JEG SKAL LÆSE OG ANMELDE EN  SÅ KALDT KLASSIKER AF MARTIN A. HANSEN MED NOTER OG EFTERSKRIFT OG ALTING; OG DET HAR VEJRET INDRETTET SIG EFTER, OG JEG ER LIGEGLAD MED, OM DET ER AF MEDLIDENHED ELLER FOR AT HÅNE MIG, DET ER ET INTETVEJR

2 x cykelpoesi

Palle Jessens digt "Cykelskur ved stationen", titeldigt fra Skæv dans på håre ringe, 1961:

Cykelskur i sol
med døren åben,
50 stativer
støv
og et par cykler.
Den med taskerne.
Flad.
Ja længe siden.
Pumpen hos den sure. Æv.
Svinger mig op
og danser skævt
på hårde ringe
over grus
i luft fra sundet.

22-årige Frank Zappa spiller på cykel i Steve Allen Show i 1962 (fundet ved søge-knopskydning):

Tag dig i agt, Ib Michael

for at stjæle den Raleigh-cykel, jeg har købt i dag, nok er den retro, men modsat dig er den ikke bedaget, og jeg har installeret en særlig hippie-tyverialarm, købt for en eksorbitant sum på Peter Øvigs Hippie-hjemmeside. der, når bløde blomsterbørnefingre piller ved låsen, udstøder en høj, skinger panfløjtetone, indspillet af Tømrer-Claus.

Montanas uigennemskydelige bandana (herunder Hannah)

Irriterende svært at have problemer med indstillingerne til Montanaprisen 2011: Helle Helles Dette burde skrives i nutid, Bjørn Rasmussens Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet , Lars Frosts Skønvirke, Janina Katz' Skrevet på polsk, Pablo Llambías' Monte Lema og Hanne Højgaard Viemoses Hannah. Ja, jeg har været og er stadig alvorligt loren overfor Llambías' bekendelsessonetter, men det er sgu meget skønt at se så monstrøst kokset et projekt påskønnet. Det værste ved indstillingerne er, at ingen af bøgerne ifølge reglerne så kan blive nomineret til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2012, hvilket i hvert fald to-tre af dem havde haft en god chance for, men hvor der nomineres der elimineres!

Dronning Thorup-versionen

KGL. KEDSOMHED Det er begrænset, hvad en hofsnog kan finde gemt under gulvtæppet, demonstrerer Jens Andersens kraftesløst servile Dronninge-biografi

I dag er det Daisy

Jens Andersen: M- 40 år på tronen. Opulent illustreret. 508 sider, 400 kr. Lindhardt & Ringhof

Af Lars Bukdahl

Hav venligst tålmodighed, menige og borgerlige læser, mens jeg prøver en småkroget omvej for at få mig selv til at interessere mig for denne anmeldelse af M – 40 år på tronen, litteraturredaktør på Berlingske Tidende Jens Andersens monumentalt kedsommelige biografi om Hendes Majestæt Dronning Margrethe II af Danmark i anledning af hendes 40 års regentjubilæum til januar, nu det tydeligvis ikke har interesseret Jens Andersen at skrive bogen – ud over chancen for at få sig et ridderkors måske.
  Min overskrift, Idag er det Daisy, er titlen på en nyklassisk, hybrid tekstsamling udgivet 1971, året før tronbestigelsen (hedder det virkelig det? det hedder det virkelig), og skrevet af Kirsten Thorup, født i 1942, tre år efter Dronningen, men begge er de, med titlen på tv-serie. Thorup bidrog til, krigsdøtre. Daisy er som måske bekendt Dronningen kælenavn i den nærmeste familie, mens M er den enkle signatur på hendes billedkunstneriske værker, og sørme om ikke flere tekststykker i Idag er det Daisy også bare hedder - og handler om en vis, i den grad ukongelig - ”M”, fx dette her:
  ”M. sad med Carlos hund på skødet. Den hed ”Suicide Kid”. Det var umuligt at vide hvad hun følte og spørgsmålet var om det overhovedet havde nogen interesse at beskæftige sig med hvad M. lagde mærke til i løbet ad dagen. Hun havde for længst set at gardinerne i vinduet overfor var røde og at der var en fjernsynsantenne men det var ting der hurtigt forsvandt igen. Og at køkkenet lå til højre når man kom ind og at Bessi bed negle og havde store lidt opsvulmede øjenlåg men det var noget hun vidste på forhånd og så snart hun følte sig søvnig gik hun ud og så efter om der var noget i køleskabet.”
  Det er modsat Jens Andersens bog en meta-kedelig-tekst, der besværger og har sjov med sin og sin hovedpersons kedsommelighed. Og jeg kan ikke tro andet end, at Jens Andersen, mens han skrev og researchede på sin bog, har spurgt sig selv, om alle disse ørkesløse nytårstafler overhovedet havde nogen interesse for en litteraturredaktør og ph.d. og forfatter til biografier om dramatiske personligheder som Thit Jensen, Tom Kristensen, Tove Ditlevsen, Frank Andersen og Ole Lund Kirkegaard. Men det er ikke en tvivl, man mærker nogen steder i de 500 siders næsegrus loyale støven rundt i Dronningens fodspor og kragetæer.
  Guderne skal vide, at jeg har haft mine kvababbelser over Andersens privatlivssnagen i tidligere biografier: Hvorfor jeg skal til stadighed belemres med billedet af Tom Kristensen drukkollapset og indsmurt i sit eget bræk i en busk i Virum? Det kan på den anden side også blive for diplomatisk, og hvis man vil have access til Kongehuset, er servilitet selve vilkåret – udover Dronningen (med røde typer – hvorfor ikke blå?) har Prinsgemalen, Prinsesse Benedikte, Prins Joachim og (en temmelig fåmælt) Kronprins Frederik udtalt sig - og intet nyt fortalt, naturligvis.
   Hvad angår biografisk action, har Jens Andersen heller ikke gjort det nemmere for sig selv ved, med enkelte flashbacks, at begrænse sig til de 40 år på tronen; alt andet lige var Dronningens liv vel livligere, før hun blev dronning. Ifølge forlaget og foromtalerne er Jens Andersens scoop imidlertid, at han har ”haft adgang til Dronning Margrethes talemanuskripter gennem 40 år. Ikke kun nytårstalerne, men også fire årtiers taler til jubilæer, overrækkelser, åbninger, mærkedage og – ikke mindst – 100 statsbesøg i udlandet og i Danmark.”  Og tak for forsmagt spand af kold kaffe, siger jeg bare!

  Jens Andersen gør et stort nummer af Dronningens fyndighed og poetiske billedsprog, og jeg er enig i, at hun på sin egen gammelmodige måde er en temmelig prof festtaler, men det manglede sgu da også bare! Her er en fremhævet passage fra Dronningens tale ved Prinsgemalens 70 års fødselsdag:

  ”Din mobiltelefon ringer i tide – og utide; hvert år er du at finde ved roret i din drage, og fra tennisbanen lyder boldenes pling og plang mod ketsjeren, akkompagneret af lystige tilråb”

   Og her er Jens Andersens imponerede tekstkommentar:

  ”Med ”pling og plang” er man sprogligt set tilbage på Robert Storm Petersens tid og tangerer den københavnske slagfærdighed, Dronning Margrethe arvede fra sin far og aldrig har lagt fra sig.”

  Små slag i Ping-klubben! På parallel facon overdriver Jens Andersen Dronningens betydning for danmarkshistorien og verdenshistorien: Øjensynlig befriede Uffe Ellemann ikke de baltiske lande alene, Dronningen hjalp til! Og som venstresnoet medarbejder på en højredrejet avis finder jeg Dronningens fremmedvenlige bemærkninger absolut sympatiske, men det gør hende altså ikke til den førende hallalhippie, som hun efter Jens Andersens mening er. Bortset fra at han meget helst ikke mener noget om noget inde i bogen og slet ikke - han er dog en slags æstet!? - om Dronningens kreative sysler.

  Så vidt jeg kan se og læse har Dronningen væsentligst haft betydning for Kongehuset selv; gennem sin kloge og værdige og lettere nervøse (og dermed åh så menneskelige) varetagelse af det håbløst anakronistiske og dekorative job, det er at være regent i repræsentativt demokrati, har hun mod alle odds bevaret og udvidet Kongehusets popularitet, og det er da, på en spøjs meta-manér, ganske godt gået.

  Hvis jeg skal udnævne en mere reel Dronning af Danmark, falder mit valg på akkurat Kirsten Thorup, der har haft de sidste 70 års danmarkshistorie forpligtende tæt inde på livet og illumineret den i blivende kunstværker, der har gjort en forskel, både for litteraturen og for de få og mange danskere, der har læst dem. Og jeg ved så ikke, om det er Helle Helle eller Kirsten (den II) Hammann, der er Kronprinsesse, det er nok Helle. Også ved det hof er Jens Andersen ansat som kammertjener, men iveren synes betydeligt ærligere. Slå ham med en tusindfryd!

Kystbanehusråd

MIND THE GAP!

Der kan forekomme stor afstand mellem tog og perronkant på Rungsted Kyst!

Gennem skudhuller ånder skoldet skid

Travlt skravl i stress-dress:
flere og flere flossede flæser! 

Alle de krænkede, gamle damer der falder ned af trapper

A young Eddie Murphy coming up now would never use the word "faggot" the way you did.

A lot of the stuff you just don't do now. Nowadays, comics say something that's offensive and they have to apologize to everybody. How do you even write an act and go into a club when everybody has their cameras, it's on YouTube, if you say something offensive, you've got to apologize to everyone? How do you come up with anything?

But there was a huge part of your act that wasn't controversial. From the ice cream truck to the old woman falling down the stairs: "Oh. Lord, Jesus Christ, help me!" [verdens sjoveste bit]

The old woman that fell down the steps, nowadays, if I did that, all the old ladies that fell down the steps would be outside. [Imitates old lady] "I fell down the steps and it wasn't funny. I lay there for hours and hours! It's wrong and he must be stopped! [Waves finger] No, no, no" [laughs]

- fra interview med Eddie Murphy i det nye nummer af Rolling Stone

En oplæsning er en cirkusforestilling, bare bedre

Jeg synes virkelig, I skal komme til Hvedekornsoplæsning i aften i Rosinante&Co's lokaler, Kultorvet 11, lige over Klaptræet, klokken 20.00, ikke for min eller digternes eller poesiens skyld, men for jeres egen skyld, den poetiske berigelse vil være uforholdsmæssigt stor i forhold til den beskedne indsats det er at møde og I vil fortryde bitterligt - gennem, lange søvnløse decembernætter - hvis I lader være, og se engang, hvem der rent faktisk læser op, hvis I ikke kender dem, burde I gøre det, men kommer alligevel snart til det helt af sig selv, alle bidrager til Hvedekorn 4, 2011, der udkommer i dag og kan købes på stedet:

Sarah Elise Bruun (I Hvedekorn siden 2007)

Caspar Eric Christensen (debut)

Thit Jensen (debut)

Cecilie Lind (i Hvedekorn siden 2008)

Kristoffer Raasted (i Hvedekorn siden 2008)

Et tidsskrift er en bog, bare bedre

Laver du ikke snart en ny digtsamling, er der med meget store mellemrum søde og høflige mennesker, der spørger. Jeg laver på fjerde år fire digtsamlinger om året, svarer jeg, og de hedder hvert år Hvedekorn 1 og 2 og 3 og 4, og er spækket med fremragende poesi, som jeg har læst mig gennem 100'er af breve for at nå frem til, hvilket er nøjagtig det samme som at skrive en bog, bare omvendt, og så er de dårligste digte (af de 95 % indsendte der ikke kommer i) pænt dårligere end mine egne dårlige og de bedste digte (som er lige præcis dem der kommer i) enormt meget bedre end mine egne gode, og i dag udkommer Hvedekorn 4, 2011, og jeg kan ikke anbefale det nok, og så flot ser det ud (cover og illustrationer: Per Mølgaard):

Mørkelagt frustration

Har det mest af dagen nørklet ondt med anmeldelse af koloenormt åndssvag bog, hvis identitet jeg ikke må røbe, og nu skal jeg fandeme nørkle videre, fordi anmeldelsens ramme, der, det kan jeg vist godt røbe, for det røber ikke noget om bogen, og det var så også problemet, handlede om Kirsten Thorup, blev vejet og fundet for langt ude og omstændeligt ondskabsfuld, hvilket ved Belzebub jo var forbandet meningen! Majestætisk skumlen! Men selvfølgelig publicerer jeg Kirsten Thorup-udgaven her på bloggen klokken 6:30 fredag morgen!

ingen ser min vampyrtand

ingen ser min vampyrtand,
ikke engang du, men måske
du mærker den i mørket
som en nål på din tunge,
det modsatte - stik! - af
en vinylplade, bortset lige
fra musikken, der er i den,
alt for sød og kaotisk til
at agere kendingsmelodi
for endnu en tv-serie om
vampyrer i eksistentiel krise
over at være metaforer,
min vampyrtand siger sig selv
inderligt overdøvet af kyssets
omstændelige crash

Blåt blodigt

En læser har sendt dette billede af sit blåt udsplattede bogtillæg (den originale underrubrik var i øvrigt: "(sig det ikke til nogen, men Danmarks digterkonge Peter Laugesen har proft fordansket Prins Henriks pauvre fritidspoesi)"):

Og hvad er det C.V. Jørgensen udødeligt synger: Blåt blod til alle på Blågårds Plads!

Bleg kopi af et Halfdan R-smårim

1 half of Dan
was Halfdan,
qui en francais
etait 'alfdan,
og på halv-
dansk sådan!

man kan ikke oversætte sprogen/ man kan ikke andet

Som profetisk afslutning på sin smågeniale, engelsksprogede litteraturhistorie Danish Literature, 1978, oversatte Poul Borum de fire 80'er-fremmanende linjer fra F.P. Jacs J&J-debuthæfte Spontane kalender-blade, 1976, til engelsk:

let the bees suck the honey from the body-petal of your love
let people crush their ambitious nails
when our new-thinking blossoms out of the summer afternoon
which shall polish the eighties as motivated

I et interview fra 1998 bliver Jac spurgt om, det er Nobelprisen, han mener, han skal have:

Nej, det er den, der hedder Akademiets Store Pris [som han modtog i sidste øjeblik, en måned før sin død i 2008]. Nobelprisen får jeg aldrig, der skal man helst være oversat, og der er nogen, der siger, at jeg er svær at oversætte.

Og det kan han jo mildest talt have ret i. Men nu, 33 år efter Borum, har John Irons (i samarbejde med Jacs meddigter i Bandet Nul, Klaus Høeck) forsøgt det umulige og i den fortjenstfulde antologi 100 Danish Poems From the Medieval Period to the Present Day languaget Jacs sprogen i den legendariske "jeg har været på spritten"-passage fra Misfat, 1980, og det er han sluppet overrumplende godt fra, her de første 15 linjer:

i've been on the booze since i could make head or tail of myself,
a late-flowerer i refused war-threats abstained from being for or against
christ and began to take my own pictures straight form the skin, dis-
appeared at every crucial moment so as to find peace at some outer place,
find value perhaps next to a girl's temple that clearly reflected orgasm,
i had to get away from noise with a finger in my mouth and flowers in my hair,
find a corner and down a massive finger of gin while the leaves came out on all
the trees i mean i'm best on the whisky and porter boundary,
and no picture will be able to surprise me in my window haunt at night,
nix i'm a drunk but i carry around with me one of the biggest and the
tenderest of earthly hearts i've innumerable black cats on that, just ask the
girls on the street they know what state i'm in they know how i like to have
my neck caressed they know how the tongue's to be laid out along the nose,
they will be able to attest to my decline be able to light up the beauty,
they will be able to admit that i am the last thing from the aesthetic universe

Such extraordinarily fine jacisms!