Generationsgangster

Et stykke tid fortsatte diskussionen om det upassende i at udnævne generationer ovre på Rasmus Graffs blog, og er det egentlig ikke temmelig kuriøst, at man finder det grineren nonchalant at tale om omstyrtningen af samfundet i Politikens I Byen og Århus Kunstbygnings kælder, mens generation er en farligt powerplay-patroniserende term (jeg er helt med på, at generation er en powerplay-patroniserende term, men når vi allesammen godt ved, at den er det, kan vi måske bruge den til noget sjovt og konstruktivt) - nå, hvad jeg ville sige var, at jeg ved et tilfælde er kommet til at se flere (højst forskellige) gangster/kupfilm på det seneste, Tower Heist, Animal Kingdom, The Town, og pludselig fik jeg en (lille) vision af generationen som en gangsterfamilie eller et røver-crew, der nøje planlagt og med et vis held kupper den litterære dagsorden og af alle kræfter (herunder ikke mindste maskering) forsøger ikke at blive fanget af politiet og FBI, der er litteraturkritikken, der omhyggeligt arbejder på at finde et kup-mønster, der kan forbinde kuppene og forbinde røverne til kuppene, hvilket hver gang lykkes til sidst, bortset fra at der altid er mindst 1 røver, der slipper væk og undgår at sidde i generationsfængsel resten af sit liv ...