fredag den 29. oktober 2010
Skrift blev digtet
i forgårs til tonerne af Bryan Ferrys Olympia, som I ikke får at se foreløbig, hvis overhovedet nogensinde, og heller ikke at høre, hvis I ikke tilhørte det purunge og fantastisk tolerante publikum i Folkets Hus torsdag aften til Under Oplæsning, hvor jeg var oppe imod ligeledes purunge Jacob Slebsager, Rolf Sparre Johansson og Lea Løppenthin, i heldigvis ikke noget battle, for de var skræmmende gode og proffe og excentriske (og purunge) alle tre, og jeg var sindssvagt nervøs, fordi det var helt nøgen og hudløs (system)skrift, jeg stod med i hænderne, og jeg startede med at besværge og undskylde, at jeg var sindssvagt nervøs, hvilket man aldrig skal gøre, og jeg har ingen anelse om, hvordan det reelt gik, men det purnge og fantastisk tolerante publikum var heldigvis jo fantastisk tolerant og hørte efter, hvad jeg læste op, og klappede bagefter, og det var alt nok.
Systemerne falder
SvarSletSystemerne falder
ja de gør systemerne falder
de knalder
systemerne falder
systemerne knalder
Systemerne formerer sig
Systemerne bliver flere
Systemerne mutiplicerer sig
og hinanden
de fouragerer
systemerne finder hinanden
nogen holder mig på panden
systemerne æder mig op
det ér måske tidligt
i dagen i livet i teksten
at systemerne æder mig og systematiserer mig med
Med systemerne bliver jeg systemisk
system systems systemsk systematiserende selv
Sådan set cystisk
på resten af alt kantet
her kaster jeg mig
ud og falder
--
kom bare til at tænke på, hvor lidt jeg ved