fredag den 29. oktober 2010
Lille raserianfald 3 (for helvede, anonyme digter)
Et særligt raseri, når man sidder og læser en dårlig bog, som jeg gør lige nu, inde i raseriet over, at bogen er dårlig, hvilket altid gør mig rasende, især når det som i dette tilfælde er tale om en, når han er sit element, god, måske endog stor digter, er raseriet over, at digteren - og også forlaget, men hvem regner forlaget? - bliver rasende på mig, når han (og de) på næste fredag læser min dårlige anmeldelse af hans bog, hvilket nemlig er totalt uretfærdigt, for jeg kan for fanden ikke gøre for, at han har skrevet en dårlig bog; han kunne bare have skrevet en god bog i stedet eller slet ingen, indtil han var klar til at skrive en god bog, når han som i dette tilfælde udmærket er i stand til at skrive gode bøger.
- der er allerede paranoide digtere derude, der mistænker sig selv for at være digteren, der er god, men har skrevet en dårlig bog, det beklager jeg, at de har fået mulighed for - lad mig sige så meget som, at jeg ikke tror, at den pågældende digter læser denne blog!
SvarSletAlle digtere er paranoide
SvarSlet;)
SvarSletpuha, det kan så ikke være mig. Ikke endnu. Der udsættes for dit raseri. Med brillestang på næsen og med stille musetrin.
SvarSletParanoia er produktivt. Yup.
SvarSletHvordan kan du smide din korte tid her pü jorden væk med at læse en dårlig bog? Nyd hellere din tid med en gåtur i naturen og prøv selv at skrive en bedre bog :-)
SvarSlet