mandag den 20. september 2010
ex-Mogens Palle, promotor
I går i Grøften sad vi lige bagved promotor Mogens Palle, som jeg så i virkeligheden for første gang, og hele vejen frem til, at Jens B. vandt sine første litterære titelkampe i anden halvdel af 90'erne, kaldte han mig sin Promotor Mogens Palle, hvilket jeg også i al ensomhed var, men så blev han medlem af væltepeterbanden Ø.K. og gift med sin kone og deres børn og så godt som Gyldendal-forfatter og så godt som bestsellerforfatter og indstillet til Radioens Romanpris, først én gang og så LIGE NU igen, yes og tillykke, min ven, og nu er vi kun rigtige venner, hvilket er som det skal være, men jeg kunne ikke lade være med at føle mig en smule melankolsk, da jeg sad lige bagved den virkelige og temmelig indskrumpede promotor Mogens Palle, der nøjagtig ligesom mig, den litterære Promotor Mogens Palle, er ex-promotor Mogens Palle, ikke fordi jeg ikke gerne er både landstræner Morten Olsen og holdchef Bjarne Riis for de unge Hvedekorn-digtere og co., men Promotor Mogens Palle er jeg færdig med at være og bliver jeg aldrig igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar