Sonetkrans-alfabetet, sonet 1

ab
cd
ef
gh

ij
kl
mn
op

qr
st
uvw

xy
zæ
øå

Sonetkrans-alfabetet, sonet 2

øå
ab
cd
ef

gh
ij
kl
mn

op
qr
st

uvw
xy
zæ

Sonetkrans-alfabetet, sonet 3

zæ
øå
ab
cd

ef
gh
ij
kl

mn
op
qr

st
uvw
xy

Sonetkrans-alfabetet, sonet 4

xy
zæ
øå
ab
cd

ef
gh
ij
kl

mn
op

qr
st
uvw

Sonetkrans-alfabetet, sonet 5

uvw
xy
zæ
øå

ab
cd
ef
gh

ij
kl
mn

op
qr
st

Sonetkrans-alfabetet, sonet 6

st
uvw
xy
zæ

øå
ab
cd
ef

gh
ij
kl

mn
op
qr

Sonetkrans-alfabetet, sonet 7

qr
st
uvw
xy

zæ
øå
ab
cd

ef
gh
ij

kl
mn
op

Sonetkrans-alfabetet, sonet 8

op
qr
st
uvw

xy
zæ
øå
ab

cd
ef
gh

ij
kl
mn

Sonetkrans-alfabetet, sonet 9

mn
op
qr
st

uvw
xy
zæ
øå

ab
cd
ef

gh
ij
kl

Sonetkrans-alfabetet, sonet 10

kl
mn
op
qr

st
uvw
xy
zæ

øå
ab
cd

ef
gh
ij

Sonetkrans-alfabetet, sonet 11

ij
kl
mn
op

qr
st
uvw
xy

zæ
øå
ab

cd
ef
gh

Sonetkrans-alfabetet, sonet 12

gh
ij
kl
mn

op
qr
st
uvw

xy
zæ
øå

ab
cd
ef

Sonetkrans-alfabetet, sonet 13

ef
gh
ij
kl

mn
op
qr
st

uvw
xy
zæ

øå
ab
cd

Sonetkrans-alfabetet, sonet 14

cd
ef
gh
ij

kl
mn
op
qr

st
uvw
xy

zæ
øå
ab

Sonetkrans-alfabetet - Mestersonet, Mestersonet spejlvendt, Schwitters' Alfabet bagfra

øå
zæ
xy
uvw

st
qr
op
mn

kl
ij
gh

ef
cd
ab

-

åø
æz
yx
wvu

ts
rq
po
nm

lk
ji
hg

fe
dc
ba

-

å ø æ
z y x
w v u
ts r q
po n m
lk j i
hg f e
dc b a

Illumination af gammel kommisær-sur chillumrøg

Når man betænker, hvordan Peter Poulsen for 30-35 år siden, i Politiken og Fælleden, hetzede mod Poul Borums Hvedekorn, refugium for ingen ende på fremragende 70'er-avantgardisme, kan man man svært betænke mig i, at det er med en ikke lille portion skadefryd, jeg ved læsningen af (første del af) Peter Poulsens nye digtsamling Rulleteksterne formulerer den objektive, men perfekt patroniserende smagsdom, at

det er næsten lige så godt som Eske K. Mathiesen på en sløv dag,

- hvilket jo nemlig er ret fucking godt -

vel?

Til gengæld føler jeg ingen glæde what so ever over, at taberforlaget Lindhardt & Ringhof ydmyger digteren og poesien ved kun at udsende samlingen som print on demand og e-bog, men mere om det i min anmeldelse næste fredag -

- og forresten: tillykke med 70-års-dagen! Det er aldrig for sent at blive en udmobbet 70'er-avntgardist!

Anfægtelse af anfægtelse af lille almen semiotik

Glimt af to dådyr i løb mellem træerne

den ene er mig og den anden er Helle Thorning

læser jeg i avisen, da jeg er kommet hjem

Anfægtelse af lille almen semiotik

i og med chokket i dag
over skorstensfejeren,
der i næsten obskøn grad
ligner en skorstensfejer
og taler (sort nordjysk)
som en skorstensfejer,
hans høje hat er et skilt
med en skorsten på
- skrevet i mørke på
hemsen samme midnat.

Rygvendt oldtime-krimi-cut-up-camouflage

Sort er nobelt til mord
Døden med maske
Tre små koner
Brahms' fjerde mand
Silke fløjl
The Dark Tunnel
Ligene er kisteglade
Sort sommer
Den farlige handske
Dobbeltseng i Danmark
Den grønne dame
Kriminalkommisæren får bid
Ferie blandt forbrydere
Ondskabens maske
Dræberkupeen
Op i den blå luft
Byen sover
Krigsspil
Valparaiso
Hjerne til en milliard
Hvem venter på kroen?
Intrigernes hus
Ikke flere mord
Mordet på landsbykirkegården
(ulæseligt (afblegede gule bogstaver))
Hammett i aktion
Testamentet der dræbte
Etruskermordene
Den forsvundne brud
Ingen returbillet
En fremmed mand
Mord på teatret
Morderen lyver
Mord og mistanke
Død i Ulden (?)
Mysteriet på White Cottage
Gideons sport
Gideon fra Scotland Yard
De magiske sommerfugle
Blodet på tangenterne
Sidste forhindring
Spor i sneen
Premiere
Alleyn i Rom
Opening Night
Heskejagt i hollywood

(afklippede og og på pap opklæbede krimi-bogrygge der tilsammen skjuler sommerhusets stereoanlæg, så ved I det, tyvagtige læsere)

Lille almen semiotik

Der er en ko på skiltet,
men det er heste, 2. stk., der går over vejen,

og sådan er det hele Kandestedvejen,

hvis betonplader, siger visse,
er lagt af/til tyskerne,

men det passer ikke,

det er kommunalt hele vejen -

klokkensyttenidyl

jeg blogger på hemsen, hvor forbindelsen er stabil og så godt som hurtig

under mig på terrassen læser min hustru den gode, uudkomne krimi

og i sofaen læser min søn onkel Gustavs Bombaygryde

Elvis synger "Early Morning Rain" på min mors gamle anlæg,

for det er sen eftermiddag og solen skinner

stik imod vejrudsigten

Tjek, tjek - Kandestederne

Rifbjerg er hjemme

- og havet

At være en stol

Universitetslærere skal åbenbart registrere alle offentlige optrædener, opdagede jeg, da jeg googlede Erik Skyum-Nielsen til femte afsnit af min Kritikkritik; følgende fire funktioner kan de vælge imellem, når de registrerer sig:

keynote_speaker

briefer

chair

opponent

- hvortil kommer (som rosinen i pølseenden) "optræden i elektroniske medier"

At være briefer er at være almindelige foredrags- eller oplægsholder, så vidt jeg kan se, at være 'chair' er at lede eller deltage i en paneldiskussion, at være 'opponent' er at deltage i eller være interviewer i en samtale mellem to og at være keynote_spaker er at holde et finere foredrag eller oplæg, fx en decideret tale.

Spøjst og lidt uhyggeligt.

Men det er akkurat sådan det føles at deltage i en paneldiskussion (jeg har min næste scheduled til Tag og læs på Testrup Højskole i januar): som at være en stol!

vester-

hav hov
hiv hæv

hov hav
hæv hiv

hav hiv
hov hæv

hiv hav
hæv hov

hav hæv
hiv hov

hæv hav
hov hiv

Kriminelt happy ending m. hamburger

Absolut forløsende efter en uges Tag og skriv-kursus på Testrup med nådesløst krimi-tema at sidde i ic3-togets stillekupé overfor Line Knutzon tastende på mobil og bladrende i anti-positiv tænkning-bog og med kun let gungrende tømmermænd læse en "uncorrected proof copy" af Dorphs og Pasternaks nye kriminalroman Jeg er ikke her, der først udkommer om lidt over en måned - og fortsætte læsningen næste morgen i ikke-stillekupé TILBAGE til Jylland og sommerhuset her og underholdes dybt og let og svimlende af melodramatikken og actionen og kriminalistikken (med alle dens 80'ER-DIGTLÆSNINGER (ved bl.a. en Poul Borum-look-and-sound-alike)), jeg kender ikke andre end Dorph/Pasternak, der kan underholde MIG med kriminalistik (men jeg kender så heller ikke ret megen anden kriminalistik, der involverer 80'er-digtlæsninger) - den gode krimi findes! hvert tredje år -

Forfatterne sætter selv navn på overfloden af direkte intertekst i en liste til sidst i bogen, men jeg vil godt være den første til at oute et af de mere skjulte og drilske links: på et tidspunkt spiser opdagere Anita Jensen i selskab med sin søn en burger i Burger King på Rådhuspladsen på denne karakteristiske facon:

Anita sad stadig med sin burger. Hun havde fjernet overbollen og puttet lidt mere ketchup på og foldet den sammen på midten.

Hvilket jo er nøjagtig den måde, Andy Warhol (fordi han ikke har fået noget at drikke) spiser en burger (fra Burger King) på i Jørgens Leths 66 scener fra Amerika, Leths egen yndlingsscene fra det hele oeuvre (det er i hvert fald den han allerhelst til hver en tid taler endeløst om - og rimeligt nok!), ikke sandt drenge?

Bonus-lektier til noirister

Tak for skriftligt engagement og kreativ ildhu til Noir-epigoneri-holdet på Tag og skriv på Testrup Højskole; her et oplæg til en hybrid stiløvelser, som vi ikke nåede:

sonetkrans noir
skipperskrøne noir
readymade noir
slægtsroman noir
kryds og tværs noir
porno noir
psykedelia noir
skakspalte noir
kældermand noir
po co (postcolonial) noir
biologirapport noir
vinanmeldelse noir
haiku noir
konfirmationssang noir
ud og se-novelle noir

Højskoleord

doubletake af værelsesnavne på den forkerte gang:

Forblommigej

Yearly Avantguardian Lateness

Og så af sted til Testrup Højskole - men hvad sker der med alle de lovede numre af The Daily Avantguardian, nu Bet-vinderen er afsløret og alting? De skal nok komme på, stille og roligt, ind i og igennem august, lover jeg! Det er jo ikke som om, ALTING ikke er forsinket, vel!?

Hvorfor slukker den dreng aldrig det ganglys?

Replik ud i luften:

- Sofus, din lysetænder!

(men forlængst sover han atter sødt
i sin lange teenage-sommer)

Honnonnonnonnonnonnonnonnonnonnonnom!

På falderebet nåede jeg ud på Frilandsmuseet i dag og se Line Knutzons nådesløst skideskægge Gøngehøvdingen (skidegodt instrueret også af Lars Knutzon og spillet af Martin Greis (grimassemester!), Özlem Saglanmak (hænderne!), Hedi Colding (vorterne!), Simon Stenpil (i titelrollen, hvis det ikke var Peder Bille, selvfedmechampion), Signe Kærup Hjort (kilsoen, "honnonnonnonnonnonnonnom"), og musikken), jeg var på flere tidspunkter desperat af grin! Stykket er en totalt til-intet-gørelse af både den virkelige historie og Carit Etlars roman om Gøngehøvdingen (der altsammen bliver refereret loyalt i programmet): Ingenting sker og gentager sig igen og igen, med og uden omvendte fortegn, i svenskbesatte Skåne og Halland omkring en skupespillertrup, Greis, Saglanmak, Colding, der skiftevis render ind i den insisterende svensktalende overløber Kulsoen og den selvfede bangebuks Svend Gønge, indtil de to mødes til sidst i en dramatisering af stormen på København, der pludselig faktisk vistnok er virkelig, men jo så kun med nød og næppe er ikke-ingenting. Svenskere er til grin ved at tale svensk (selvom den svensker vi møder er falsk; der har altid været norske ord og vendinger i Lines spil, i Birkehytten fra tidligere år var der en hel norsk person, og nu er turen kommet til svensken), Svend Gønge er til grin ved at være en nationalistisk, krigsliderlig idiot, og skuespillere er så lige den kritiske grad mindre til grin ved at være skabagtige, for det er jo så faktisk deres job. Og så er der sange! Hvilket åbenbart er blevet en kronisk lidelse i forfatterskabet. Heldigvis! Fx dansker/svensker-sangen, afhængigt af situationen en hyldest til danskere eller svenskere:

danskerne laver selv deres vitser
modsat i Sveriges land hvor alting er skitser

Det er i hvert fald sandt for danskeren Knutzon. En kugleregn af vitser bombaderes man med, og de bedste er altid de insisterende absurdeste, som den der går på (igen og igen) at kalde Stockholm enten Pokholm eller Stockklottem-m-m-mh. DET ER SJOVEST I HELE VERDEN, dekreterer jeg!

Og rul så straks ud og se stykket, det spiller indtil på torsdag!

Solnoter 4: Diverse, tilsandet

Frygten for at skrive et digt
står malet i ansigtet
som hvid krigsmaling
på garagen, hvor
din barndom rustende
står opmagasineret
i form af den Citroën Ami,
rød som en brandhane,
du uden held har
dødeliggjort i de første
ti til tolv elegier, der
sgu da heller ikke blev
kørekort til andet end
selvsamme selvlysende
hul i jorden.

*

bagstive bogstaver
er en art bygstøv

*

skelettet
skuler
skelsættende

*

sjælen soler
solen sjæler

*

paradoks er
parasitisk duks

*

Jeg holder stand, håndstand,
men sjælen stander i våde;
vådområder, så grund-
læggende er situationen
skvulpende - og lækkende
fra grunden og op;
det siver fra mig med
sigelighed, metaforer
maser sig ud af furer,
kurer, mens de lurer,
fra sår på mine albuer,
mine rustne rundsave, der
nægter den spas, det er
at gå op i en spids,
bid spids på et tandhjul,
og du får en plombe, der
er lumpen, holder tæt
gør ikke engang tyttebær,
og hjulben punkterer
for et gråt ord, vandpytten
i det blå er mit hoved
som en sky - dråberåb -

*

Hvad angår besættelsen,
så hepper jeg på surrealisterne
og den kontrafaktiske Jørgen Nash,
der siger dobbelt fuck you til
bror Asgers ordre om at holde sig
til poesien: - Jep, jeg holder mig
til poesen, og jeg bliver en tre gange
så stor en stor digter, som du bliver
en stor maler, og i 1975 takker jeg
uhøfligt nej til Nobelprisen i litte-
ratur, for min 1600 sider store,
system-psykedeliske digtkreds
Geden eksploderet 16:1,
men først, men først forgifter han
Scavenius, med et glas tankefuldt
gedemælk, hvilket han ikke dør af,
æggehovedet, men det er godt nok
nogle underlige eksekutivbeslutninger,
der bliver ført ud i livet i det besatte
Danmark, hvoraf den mindste er
installeringen af J.A. Schade i Ama-
lienborgs varme, polstrede kælder
som rigsdigter, og den klogeste er
kanonafskydningen af danske jøder
fra Rundetårn til trampoliner all over
Sverige, jeg hepper på surrealisterne.

*

sindig
tundra
i
sindrig
tindren

*

En jegjägermeister
før mig jegjuggernaut
på jegjagtmarkerne

*

skåneskandaler

*

rødspætter
sprøde atter

*

skyggen sat skak
skoggerler - skumle,
skumle skillinger -

*

vinøs tøs
falder bøs i døs,
gi' hende et møzz

bevidsthedssvagstrøm
bevidsthedsstærkstrøm

*

Gro, tekst,
grotesk!

*

Manefestabe

*

ministerskummel
ministerskimmel

Mit flag det står med klodser

Jeg fik min Sven Dalsgaard-lego-flag-skulptur, købt på Bruun Rasmussen som præmie til mig selv (for langt mere end jeg fik af kr. af DR, på den anden side må det være over 10 år siden, jeg sidst fik kr. (og ikke bare en taxabon) af DR) efter tekstlæsninger i DR-byen, af en fragtmand i dag, og hvor er den smukt og omhyggelig festlig, og min søn og jeg er efter flere optællinger og diskussioner blevet enige om, at den flager med i alt 11 flag, til alle sider knopskydende fra hinanden, men hvor finder vi en flagstang?

Borgens Efterårsprogram: +1 vov

Frank Tallis: Døden i Wien
Gunnar Staalesen: Vi skal arve vinden
Jane Fallon: Der fik jeg dig
Linda Holeman: Porten i Marrakech
Thor Viljhjálmsson: Morgenvise i græsset
Erwin Neutzky-Wulff: 9999
Kathleen O'Neal Geary: Lynets folk

Peter Laugesen: De sagde hans hund havde lopper

Sally Norton: 101 ting du skal nå før du fylder fem
Martin Nedergaard Andersen: Jeg er så fuld af glad i dag
Cæcilie Lassen. Piratpigen Mary Read 1
John Flanagan: Kejseren af Nikon-Ja
Richelle Mead: Bidende kulde
Justin Somper: Sorte hjerter
Gerd Heuschmann: Min hest har næsen forrest
Richard David Preecht: Hvem er jeg - og hvis ja, hvor mange?
Roger A. Grantes: Hundesprog
Elaine Aron: Særligt sensitive børn
Louise L. Hay: Opled det gode liv nu
Birgitte og Chr. Blunes: Slørede signaler
Erik Meier Carlsen: Dødebogen
Caroline Myss: OPhæv tyngdekraften

SÅDAN CIRKUS: CIA!

klokken 14 præcis klarede himlen op og afslørede nede på Smallegades fortov vinderen af Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2010:

CIA RINNE!

for miniaturekonkretdigtsamlingen notes for soloists

NEMLIG

(fotoreportage, pristale, prisinventarium i WA Bøger på fredag)!

Tak foirsmnsjaskaj

det var bare det vi ville sige. kh Jens og Lars

Godt ord igen, vejrguder

, men kan i så ikke bare nøjes med grå skærm,
uden al det sjasken til med vandet vitsethed-
om 57 minutter og tre-fire timer frem -!?
Så har i hele natten til at pjaske i vandpytter!

Men hvad for et godt ord?
Jeg slår op i vinderværket:

Miss Interpretation!

Det var så ci(rk)a 1½ ord! Men hvilke(t), ikke sandt!?

TOTALSMAL! 1. og 2. pladser til BETen

De nominerede til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2010 (citater fra værkerne og yderligere info findes i fredagens Weekendavis)

1. Emilio Alvarez: Efterladte digte. Basilisk (anmeldt i WA)
2. Majse Aymo-Boot: Ødelæggelsen 1-11. Anblik (anmeldt i WA)
3. Anne-Louise Bosmans: Vi er amøber. Anblik (anmeldt i WA)
4. Chresten Forsom: [uden titel] Anblik (anmeldt (til WA, men ikke bragt og derfor trykt) på bloggen)
5. Jakob Fredslund og Kristian Pedersen: Seks nøgne sirener i seng ønskes. Politisk Revy (anmeldt til WA, anmeldelsen endnu ikke bragt)
6. Mia Helmer: She was not important. MegaEgo (anmeldt på WA-udgaven 1.0 af bloggen)
7. Jan Hjort: nipsonanomimatamimonanospin. 28/6 (anmeldt på WA-uydagven 1.0 af bloggen)
8. F.P. Jac: Tvivlen. Borgen (anmeldt i WA)
9. Frank Kjørup: Indefrarød. After Hand. (anmeldt i WA)
10. Viggo Madsen: Luns af det levende. Joriunde & Joringel (anmeldt til WEA, anmeldelsen endnu ikke bragt)
11. Rasmus Halling Nielsen: Ojo & Amireka & Dette er en sort kuvert. Koordinat (de to publikationer anmeldt i i WA-udgaven 1.0 af bloggen)
12. Rasmus Nikolajsen: i Athen. Borgen (anmeldt i WA)
13. Cia Rinne: notes for soloists. OEI Editör (anmeldt i WA)

2. pladserne

1. Christina Bjoljahn og Martin Johs. Møller: Flytning. 28/5 (anmeldt i WA-udgaven 1.0 af bloggen)
2. Rasmus Graff: Som levende begravet her. 28/6 (anmeldt i WA-udgaven 1.0 af bloggen)
3. Hans Otto Jørgensen og Maria Wandel: Hjernens egen store hund. Gyldendal (anmeldt i WA)
4. Martin Larsen: Noter til det mere perfekte liv. Basilisk (anmeldt i WA)
5. Vagn Lundbye: Luftguitar. Jorinde & Joringel (anmeldt, ikke trykt)
6. Anders Mathiasen: oplukker nedslag. E + (anmeldt i Standart, på en måde)
7. Annelise Nielsen: Som noget af det sidste. Jorinde & Joringel (anmeldt, ikke trykt)
8. Peter Nielsen: Arkader. Samleren (anmeldt i WA)
9. Peter H. Olesen: [Jeg er her kun midlertidigt]. Selvudgivet (anmeldt i WA-udgaven 1.0 af bloggen)
10. Lars Skinnebach og Cecilie Westergaard: Post it. Hurricane (anmeldt i WA-udgaven 1.0 af bloggen)
11. Morten Søndergaard: Må sort dreng dø ren. Arena (anmeldt i WA)
12. Anna Fro Vodder: Best of Anna Fro Vodder (anmeldt i WA-udgaven 1.0 af bloggen)
13. Harald Voetmann: Høvisk kærlighed. Blurp/selvudgivet (anmeldt i WA)

Helt ærligt, vejrguder

Skift kanal!
Det regner på skærmen,
og det er Bet-dag i dag,
jeg kræver klokkeklar himmel med kun de smalleste skyer
klokken 14 over Café Svejk

Turbo 2

Jeg ledte efter bøger til Bukdahls Bet i Forum Antikvariat på H.C. Ørstedsvej (der er, ak, ikke flere antikvariater på Gl. Kongevej) og fandt flere rigtig fine, bare vent og se, men én holder jeg for mig selv: Turbo af ikke Per Højholt, men Graham Robson, fra ikke 1968, men 1988, en stor, nusset kaffebordsbog, der med farvebilleder og tekniske oplysninger er "An A-Z of Turbocharged Cars", dvs. fra Alpine Renault GTA til Volvo 760; sådan begynder bogens "introduction der er så præcis en præsentation af Højholts Turbo som nogen, bare skift 'car' ud med 'book':

The turbocharged car, and the hight-performance image which goes with it, is a phenomenon of the 1970s and 1980s. Harnessing in the energy of the exhaust gasses of a car engine, which would otherwise go to waste, has allowed designers to make small cars go faster and to turn sports cars into Supercars.

Solnoter 3: Digterinder er filmstjerner, de flg. nemlig

(efter gentagne gennembladringer af to numre af Kig Ind):

Naja Marie Aidt = Cameron Diaz

Katrine Marie Guldager = Sofie Gråbøl

Kirsten Hammann = Winona Ryder

Helle Helle = Uma Thurmann

Merete Pryds Helle = René Zellweger

Lone Hørslev = Reese Whitherspoon

Pia Juul = Cate Blanchett

Line Knutzon = Jennifer Aniston
(reelt: Anna Faris, men hende er det kun mig og Line, der kender)

Mette Moestrup = Angelina Jolie

Ursula Andkjær Olsen = Charlotte Gainsbourg

Pia Tafdrup = Meryl Streep

Solnoter 2: serien høfeber

serien høfeber

1
poetik: pollenskrift!
tekster du nyser af!

2
opfindelse - en græsslåmaskine,
til at klippe græspollen med

3
Læs Pollentiken!

4
pollentalt ud -

5
pollen gør pillen

6
mine øjne melder klør

7
jeg klør og klør til
kroppen siger klir

8
et nys der gør nas

9
snydt for snot?
ikke mig, min snut!

10
næsen fortsætter endeløst,
men er altid allerede stoppet

11
at klø en gane er
som at gø som hane

12
pollen er den naturlige tegnsætning:
satans upålidelig og (angst etc)provokerende

13
pillen mod pollen får fat i
højst hattepulden på pollen

14
klog af kløe bliver du aldrig,
altid klør du videre på,
dum som en dør, der banker
sig selv

15
jeg spiser
krabbekløer
mod høfeber:
de må sgu da ku'
klø den kløen,
de kløer

16
hellere asfaltspat
end høfeber

Solnoter 1: Digtet Høfeber

Digtet Høfeber

Høfeber er en roman
af Leif Panduro,
som jeg er meget usikker på,
om jeg har læst, og
samtlige eksemplarer af hvilken,
i sommerhuse, på hospitaler,
i bogbusser, skal stables
på stranden i Tisvilde,
hvor al dansk debutprosa
uden undtagelse udfolder sig,
eller Fanø, - og derfor,
som den monotont kulturradikale
heks, de tilsammen er,
og brændes, brændes,
brændes, brændes, brændes -
og græspollen skal
veksles til askeflager.

Kunstige gangarter

Jeg ville jo ud og spadsere i min by -
nu sidder jeg i min stol og spassererer -
hvis så bare jeg spradeserede ...

Blind passager lyner

Jeg er hjemme igen; og undskyld -
tordenvejret havde gemt sig inde
i det mørnede sommerhuseksem-
plar af Aage Dons' De uønskede,
som jeg selvfølgelig aldrig fik åbnet,
hvad regnede jeg med, og nu styr-
ter det ned på Frederiksberg, idiot,
det er mig, der er uønsket, dér som
her.

Momentan jysk formørkelse

Jeg forsvinder om et øjeblik til isoleret knaldhytte i Jylland, hvilket betyder at bloggen ligger stille indtil søndag, hvor jeg lover The Daily Avantguardian vil gå i overdrive frem mod Bet-reportagen og -rapporten i WA fredag den sekstende (jeg skal også have oplistet anden- og tredjepladser jo - jeg ER en liste). Kærlig hilsen.

The Daily Avantguardian 2010 d

Utrykt anmeldelse til WA:

ÆBLESKUDSÅR Anders Abildgaard skriver omhyggeligt uophidsede slowmotion-telegrammer om og til sine litterære venner, der sidder i nabocaféen og gør ca. det samme

Gulnende digterspire

Anders Abildgaard: Kære venner. 72 sider, 179 kr. Gyldendal

af Lars Bukdahl

Jeg er så træt af unge, dygtige digtere, der insisterende og helt bevidst lader sig og læseren, som jo altså godt kan træffe at findes, nøjes med mindre end det, der er fedt! Tag nu bare Anders Abildgaards digt- og kortprosa- eller TEXTsamling Kære venner, hans første bog på Gyldendal efter Anblik-debuten Sætninger, og teksten på side 16, der klart er en af bogens federe numre, men hvorfor er den ikke fedest?
En situation skitseres, et par, Harald og Maja, taler sammen, jeget spejler sig i en ældre mand med rygproblemer, Preben, og så kommer der en kæmpelang parentes om, hvordan jeget i flere uheldige tempi knuser sine briller, som burde være Buster Keatonsk pokerface-sjov, men ikke rigtig er det, fordi den ikke rigtig vil være ved, at den kunne være det, og i hvert fald helt punkteres af de formumlede sidste linjer efter parentesen om, at jeget måske uberettiget oplever ”Preben som isoleret”. Og så den ekstremt trælse sidste, resignerede linje: ”Men – der er så mange antagelser bag det her”.

Javel, ja, men i så fald spil dem ud, få dem i omdrejninger. Jeg ved heller ikke om det er godt eller skidt, at jeg kan regne ud, at Harald og Maja er det gotiske digterpar Harald Voetmann og Maja Elverkilde, og at Preben er mørkemesteren Preben Major Sørensen. Uden denne Se & Hør-viden var teksten måske blevet kedeligere endnu, med Se & Hør-viden skuffes jeg pænt over, at der end ikke gøres ansatser til at karakterisere digterparret og især Majoren - som andet end sølle gamling – og levendegøre situationen: fan med knuste briller møder excentrisk forbillede.
Bortset fra at hverken Preben Major eller for den sags skyld Voetmann, begge effektivt ondsindede skiftdynamoer, er forbilleder for Abildgaard, der med få undtagelser – fx teksten side 18, der når frem til faktisk at hvæse af at ”sidde på Fanø og bogføre sin forsmåelse” – holder sig absolut temperamentsløs.

To tekstudseender opererer bogen med: Kortproasiske klumper og lyriske højreflosninger, der så begge fås i lange, korte og helt korte udgaver og i en udspilet hybrid-edition. Prosaklumperne, som den s. 17, holder sig gerne tæt og loyalt til en enkelt, realistisk situation og – i de poetisk fedeste tilfælde - en enkelt, fin metafor eller en enkelt, skarp lyseeffekt, ikke ulig jævnaldrende Mikkel Thykier, mens lyrikflosningerne har det med yderst ordpåholdent at klippe mellem et som regel uvist antal situationer og personer, som en Jørgen Leth(køkken)maskine i frigear.
Lige, når man glæder sig over en koncentreret billed-klump, der begynder sådan: ”Mens han taler, bevæger hænderne sig foran ham, som åbner han den ene gang efter den anden en gave”, glider man i en hist-og-pist-flosning, der fiser nedad således: ”Fødder/ ører/ lodrette drømme/ vi ligger i sengen/ biler på motorveje/ Morten i bilen på vej til Brande/ hvem/ Bent Jensen”.
Anders Abildgaards venner er nok, i en snæver kreds, blære-venner, men de bliver ikke for læseren kære venner, fordi de ikke bliver sære venner og slet ikke stære-venner.

The Daily Avantguardian 2010 c

Utrykt anmeldelse til WA:

TABULEGERING Èn (vild) ting er, at debutanten Chresten Forsoms digte ser fantastiske ud, men for lifligt for fanden at de også lyder og betyder brandoriginalt

Der er vinger i din natmælk

Chresten Forsom: (ingen titel). 64 sider, 199 kr. Anblik

af Lars Bukdahl

Jeg hørte Chresten Forsoms digte, til piratoplæsning i Regensens fægtekælder, før jeg så og læste dem, så jeg ved derfor, at min ærlige begejstring for den ikke bare titel-, men også omslagsløse debutsamling ikke bare skyldes (wiener)brødtekstens øjeslående visuelle egensindighed. Og her er der virkelig tale om at se, øjne, beglo, BESTIRRE digte, før man decideret læser dem, og for den sags skyld ville det være absolut i orden at geråde i ærlig begejstring på grund af ”bare” den sete, øjnede, pågloede, BESTIRREDE visualitet.

Men, men, men jeg stod faktisk dér i den semi-klamme fægtekælder med intet andet end min spidsede ører og overrumpledes glædeligt af Forsoms skiftevis og på samme tid vittige og sære og vittigt sære og sært vittige mix af hverdagsrapport og flip-fabuleren og skæv højstemthed.

Som så betydeligt elevateres eller elektrificeres af visualiteten, der, når man faktisk læser bogstaver og ord og sætninger, vel snarere hedder opsætningen, hvis ikke faktisk notationen. Og som jeg hellere må beskrive, hvilket er forbandet svært, når det er så let med et enkelt bladrende blik at se, øjne, beglo, BESTIRRE: Hver side er komponeret på og i forhold én a4-side og bevæger sig over den a4-side i et på tabulering baseret netværk, hvor nemlig linjers begyndelser (gerne flere ud for hinanden) og afsnits/linjeklyngers venstremargen på kryds og tværs flugter, om jeg så må sige, for jeg kan ikke forklare det klarere! Gerne udvides den visuelle flugtning til også en sproglig/bogstavelig flugtning via gentagelser, bogstavrim, ordspil, men ikke nødvendigvis.

Sammenligningsmuligheder er Niels Lyngsøs mindre kantede såkaldte ”regndigte” i stof, 1996, og måske især Merete Torps knap så ekspansive digtskulpturer i Digte II, også 1996 (kom igen fluks, Merete!), for modsat Lyngsøs regndigte, der viljefast insisterer på polylæselighed (henad vs. nedad fx), så er Forsoms på-tværs-effekter, langs flugtningerne, kun effekter, men skønne effekter jo, i forhold til den grundlæggende, primære fra-venstre-mod-højre-læslighed – til gengæld kommer så på-tværs-effekterne i en BESTIRRING først, som et alternativt abstrakt digt måske faktisk!

Hvis I altså forstår, hvad jeg mener, for det gør snart ikke længere selv. Og i sagens kunstfærdige natur er det umuligt at citere visualiteten, men her er i hvert fald ordlyden af et digt, der starter et skridt mod højre, strækker sig derpå helt ud, pauserer, lader to linjer svæve, skutter sig ind til venstre, fordobler sig mod højre og strækker sig átter helt, flimrende ud; blandt de små, sproglige flugtninger kan nævnes til/til, og/og, det gør de fordi/det gør de fordi, og/og, men/men, uden/ungdommen, mens/mellem, and here goes:
”Nøgne abe/ under åsyn// tilset dagligt/ gennem primatbriller/ udelukkende på livsstil/ radikale// paraboler//udbred branden/ til verden/ og det betyder krig/ begræns// den/ til pejsen/ og der brænder en lystig ild/// lad os kalde det hårgrænsen// mellem/ nådada/ vi har nok fået lov at være lidt oppe i dag/// og nyde at dingle/ med fødder/ af lys og jord//på kanten af graven/ i levende live/// o storm p// vikar vikar/ der er vinger i din natmælk/// mågerne skriger// det gør de fordi// det gør de fordi// havnebassinet er pisket til skum/// og// ogsommeren står for døren// men// menvinteren kan vente/ nervøsiteten er støjende// visualiteten de seendes udsagn/// folk kører i grøften/ hver dag/ uden at der sker nogen ulykke/ ved det// det må være det den tænker/ ungdommens blomst/mens den sagte folder sig// med 230 km i timen/ på hovedvejen/ mellem ikast og holstebro eller// der er ikke elge i danmark/ sandt nok/ og palmer vokser her heller ikke// naturligt/ men desværre er der så til gengæld/ blevet lavet en ny rundkørsel siden sidst.”
Noget af nogle spring sandelig fra aforismen om branden i verden/ i pejsen over den galgenhumoristiske alderdomsbesyngelse (?) af grænsen mellem nådada og kanten af graven over den bimst poetiske påkaldelse af Storm P. (som jeg snøfter over, fordi jeg ikke forstår den!) over vinter-snapshottet, let dybsindigt, TIL det fyndige læserbrev om fartgal ungdom! Som en Meccano-udgave af en hel, lille Peter Laugesen-digtsamling. Men gennemgående og gennemgribende er Forsoms flintrende sproglige omhu og legesyge, der træder i karakter i lige præcis sammenfaldet af notation og ordlyd.
Det citerede digt udgør et alt i alt vellignende katalog over Forsoms faconer og tonarter; mangler gør kun lige den mere forsorne (men altid klokkeklare) gemytlighed og den genuint kønne naturlyrik og sguså hjemstavnsdigtning (Sunds!) og den mere hønefuldt yderliggående eksperimenteren og de kærlige allusioner til alle fra Tom K til Per H. Og ustandseligt snubler man over prægtigt citerbare passager, som nu denne mindste gråspurveflok faret vild ude til højre et sted: ”forår// mere besk end opera/// kort sagt/// stram marts”.
Det er gode debuttider lige nu, først ankom attitudespirrevippen Theis Ørntoft og nu lander, smældende intrikat, tabulator-bokseren Chresten Forsom: Velkommen til, junior-nattergale!

LET IT BET!

Mød op, i hele jeres spektakulære smalhed, til uddelingen af Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2010 i eller uden for Café Svejk i Smallegade tirsdag 13. juli klokken 14!

De13 forunderligt smalle nominerede bliver offentliggjort i WA Bøger på fredag;I kan ikke stemme på dem, men I kan udfinde dem og og låne eller købe eller stjæle dem og så skal I læse dem.

Alt på spil - i forbifarten; gårdscene

Godt, mor!

Du gribede bolden!

Du er ikke død!

Violet regn er ikke en metafor

Jeg glemte rent at spørge Prince - og hans guitar, om de ikke ville bidrage til Hvedekorn.

Stephen Malkmus fra Pavement fik jeg spurgt, og han svarede også, men jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvad han sagde.

MIn reol er en skyskraber

i vinduet lige nu mod den evigtblå sommerhimmel - bortset fra at der ingen skyer er at skrabe, de tager sig en skraber apparently, i hangaren øverst i Codanhus, som er væsentligt mindre end min reol, der er en skyscraper -

Kort efterkritik til Sprogets Område på Roskilde, mens der stadig sproges i området

Få programmet i programmet -

The Daily Avantguardian 2010 b

Jens Stein Jørgensen og Kristoffer Raasted: [uden titel], kassettebånd, gratis, men udsolgt eller udgået rettere, forlaget E+

Roskilde Festivalen spændte ben for The Daily Avantguardian, før dagligheden overhovedet var begyndt - jeg har skrevet to tekster til vægavisen The Daily Standart (ja, navneligheden er mistænkelig!), der leveret baggrund til og rapporterer fra Ordets Område og cut-up-projektet/maskine RE ACT OR, en uforsvarlig kort dansk cut-up-historie, bragt i går, og en anmeldelse af de første 10 sider i Ramus Graffs readymade-ABC Folkets prosa ( det skamklippede tekstgrundlag for RE ACT OR), bragt (og skrevet!) I dag, som godt kunne have været et afsnit af The Daily Avantguardian, men vægavis-regelen er, at det, der står i vægavisen, bliver i vægavisen), forduden at Jens B og jeg i går medvirkede i selve cut-uppingen ved og på RE ACT OR-maskine (hvilket jeg har skrevet et par sætninger om på min redaktør-blog)

Men sådan her ville jeg have påbegyndt afsnit b af The Daily Avantguardian, før Roskilde kom og afbrød dagligheden (jeg havde i første afsnit skrevet om Arena Kontras kassette-antologi):

Apropos kassettebånd (og hvor har jeg sidst, litterært, forholdt mig til kassettebånd? Da Søndergaard og Lyngsø i begyndelsen af 90'erne udgav deres fine lyddigteriske kassette-tidsskrift Van Gogh?), så har musikeren Jens Steen Jørgensen og digterens Kristoffer Raasted udgivet en kassettebånd uden titel på digteren Jesper Elvings forlag E +. På den ene side spiller Jørgensen sin bippende, trance-inducerende elektroniske musik, på den anden side læser Kristoffer, Hvedekornsdebutant 1988, smukt og klangfuldt artikuleret op i munden på sig selv - og første del af oplæsningen genkender jeg som den dobbelte tekst ""højre hjernehalvdel/ venstre hjernehalvdel" i Hvedekorn 4, 2009, som nemlig er den samme flimrende tekst skrevet på én gang med hver sin hånd på to computertastaturer. Her de to begyndelser:

ja og så fremad mbd bæyumge baseball som inderste hemmer nyudsprungne figenbtræer

ja g då fremad mod blytunge basevall som inderste gemmer nyudspryubgnr fuigevtræer

men der er langt mere stereofonisk tekstoplæsning eller oplæsningstekst end Hvedekornsbidraget, og det lyder grangiveligt på den hele tiden lige præcis ikke identiske ordlyd, som om det er blevet produceret på den samme tohændige manér: den ene hånd ved godt, hvad den anden hånd gør, faktisk er de helt enige om at skriev den samme tekst, men de inssitserer at gøre det på hver deres (på grund af den konkurrerende hånds skriven!) distræte facon. Minutiøst differentieret støj på modtageren - omhyggeligt artikuleret.

Med et ansigt som en far

Svært at gennemskue ironien, da jeg står alt for tæt på scenen i Cosmopol og forsøger at beskytte min søn, der sagtens kan beskytte sig selv, mod de cirka jævnaldrende unge mennesker, der går aldeles pogo-amok over LCD Soundsystems James Murphys smukke, smukke, elegiske klagesang over at være komme til skelsår og alder; All My Friends" (jeg kommer selvfølgelig først til at skrive "with a face like a dada", I wish!) :

and with a face like a dad and laughabale stand
you can sleep on the plane or review what you said
when you're drunk and the kids look impossiblpy tan
you think over and over "hey, I'm finally dead"

oh if the trip and the plan come apart in your hands
you can turn it on yourself you ridiculous clown
you forgot what you meant when you read what you said
and yeah you knew you were tired bu then
where are your friends tonite?

If i could see all my friends tonite

- men det kan de jo, de forbandede unge mennesker, lige præcis -

(og min ven var blevet væk for mig, midt mellem Ordets Område og mediebyen)

Og så afsted til Roskilde & søn

- og vi går ud fra at Lou Reed dukker op til Gorillaz' koncert i aften, når nu alle andre i så mange år har gjort Lou Reed bedre end ham, og han omsider rammer Loud Reed lige på sømmet i "Some Kind of Nature" - skrev jeg lige Loud Reed? Det håber jeg!