I Jan Sonnergaards halvgode novelle "Dig vil jeg sgu da skide på" i hans halvgode, anden novellesamling Sidste søndag i oktober, om et ualmindeligt dumt svin af en professionel gambler, et klip:
"Jeg skyndte mig at få fat i et lille, tykbundet glas, og fyldte det op med Ardbeg, og rakte det over mod hende og begyndte straks at forklare, at jeg syntes hun var bedårende, intet mindre end bedårende. Og hun skulle nok klare den ovre i børnehaven på Olof Palmes Allé. Og det vidunderlige, racerene stykke skønhed lagde armen om mig og sagde:
- Det ved jeg da godt!
Mit selskab lo og grinede , og jeg hældte op for alle og enhver, jeg mente var flink, og det var de alle sammen lige nu, for nu skulle der være fest.
Men der var lige en enkelt ting, tænkte jeg. For det kunne være, der lå en besked til mig om spil og derfor om penge. Til mig!
Så måtte jeg lige tjekke den igen for at høre om der skulle være et eller andet offerlam, der mpske gerne ville invitere mig til et spil, da jeg havde tastet 40 900 800 og mobilstemmen forklarede at jeg havde en uafspillet besked på min Sonomemo, og jeg havde tastet 7 for at aflytte beskeden ... så var det Leif, af alle i denne verden. Det var mere end 4 år siden jeg havde snakket med Leif, og han var en af dem, jeg egentlig godt kunne tænke mig at høre fra, men hans besked var kort og fåmælt, og den lød:
- De påstår, at han er død ...
og jeg undlad selvfølgelig at ringe ham op. Jeg slettede beskeden og tænkte:
- Det er 10 år siden vi havde den klike, og det var ikke engang en særlig god klike ...."
I Jens Kæmpes nye digtsamling Påskeliljer:
På Englen
I den velsignede gårdhave
Længe siden sidst
Alt er som det var engang,
efter parisisk forbillede
Driftige væsner
God stemning, unge tjenere
Store glas lunken kaffe
Øl som smager af blomster
Delecigaretter i farvet lys
Gymnasieeleverne snakker
om dumme opgaver,
dumme forelskelser
Mange ting som skal gøres
som man udskyder
til fordel for det sociale og caféens omsætning
Engang tog man stoffer
på toilettet, og dansede
på baren og på bordene
Før min tid
Før fontænen døde
Den forstenede løve
Engang løb der vand i dens mund
og vodka ud af vandhanen
I den velsignede gårdhave
Længe siden sidst
Alt er som det var engang,
efter parisisk forbillede
Driftige væsner
God stemning, unge tjenere
Store glas lunken kaffe
Øl som smager af blomster
Delecigaretter i farvet lys
Gymnasieeleverne snakker
om dumme opgaver,
dumme forelskelser
Mange ting som skal gøres
som man udskyder
til fordel for det sociale og caféens omsætning
Engang tog man stoffer
på toilettet, og dansede
på baren og på bordene
Før min tid
Før fontænen døde
Den forstenede løve
Engang løb der vand i dens mund
og vodka ud af vandhanen
Det er godt at besøge alting igen og se
at noget har ændret sig
og andet er som det var
Køkkenet i kælderen
Ejeren som kommer
lige fra vinterbadning
med vådt hår og nupper
et par asker vin med hjem
Hans genkendelige grå
habitjakke og manke
En tjeners bryst
som han strejfer under en farvelkrammer
Kobberhanerne og klinkerne
Toiletpapiret er blødt og sejlivet
som mit hjerte,
som min lille form for kærlighed
til denne dovenskabens hule.
og andet er som det var
Køkkenet i kælderen
Ejeren som kommer
lige fra vinterbadning
med vådt hår og nupper
et par asker vin med hjem
Hans genkendelige grå
habitjakke og manke
En tjeners bryst
som han strejfer under en farvelkrammer
Kobberhanerne og klinkerne
Toiletpapiret er blødt og sejlivet
som mit hjerte,
som min lille form for kærlighed
til denne dovenskabens hule.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar