Jeg havde helt glemt, at jeg allerede for 18 år siden havde afskrevet hele Footit and Chocolat, i min portrætantologi om Laugesen, UGH!, som er noget mindre uopdrivelig end det oprindelige hæfte,
("fra håndsat Cicero Garamond på Original Heidelberg Vinge 1925 hos Edition After Hand Øster No")
måske er den ikke engang udsolgt fra forlaget, som er Spring.
I bogens jumbointerview er vi kort inde over klovne og klovneri:
(Laugesen taler om Schade)
I Frankrig fik de kendskab til ham gennem Asger Jorn, og der kunne de godt lide ham, herhjemme var han bare en landsbytosse.
Det bliver man, og det bliver man nok også nødt til at acceptere, at man er, noget af tiden.
Det tror jeg, man gør., ellers vil man få det svært. Det er noget, jeg har diskuteret med Klaus Høeck, som hævder, at han ikke vil være, han kalder det nu bajads, men det er han jo alligevel, og det ved han godt.
Han er bare den hvide klovn, hvor vi andre er Chocolat eller August, der får røvfulden igen og igen.
Ja, det er rigtigt, og det skal man bare acceptere, ellers tror jeg ikke man kan lve noget som helst. Hvis man ikke vil være det, så kan man lige så godt lade være, for så tror jeg, man stivner og kommer til at stå og stampe i jorden et eller andet sted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar