Englen, dæmonisk og idyllisk udgave

Altså den århusianske café -

I Jan Sonnergaards halvgode novelle "Dig vil jeg sgu da skide på" i hans halvgode, anden novellesamling Sidste søndag i oktober, om et ualmindeligt dumt svin af en professionel gambler, et klip:

"Jeg skyndte mig at få fat i et lille, tykbundet glas, og fyldte det op med Ardbeg, og rakte det over mod hende og begyndte straks at forklare, at jeg syntes hun var bedårende, intet mindre end bedårende. Og hun skulle nok klare den ovre i børnehaven på Olof Palmes Allé. Og det vidunderlige, racerene stykke skønhed lagde armen om mig og sagde:
  - Det ved jeg da godt!
  Mit selskab lo og grinede , og jeg hældte op for alle og enhver, jeg mente var flink, og det var de alle sammen lige nu, for nu skulle der være fest.
  Men der var lige en enkelt ting, tænkte jeg. For det kunne være, der lå en besked til mig om spil og derfor om penge. Til mig!
  Så måtte jeg lige tjekke den igen for at høre om der skulle være et eller andet offerlam, der mpske gerne ville invitere mig til et spil, da jeg havde tastet 40 900 800 og mobilstemmen forklarede at jeg havde en uafspillet besked på min Sonomemo, og jeg havde tastet 7 for at aflytte beskeden ... så var det Leif, af alle i denne verden. Det var mere end 4 år siden jeg havde snakket med Leif, og han var en af dem, jeg egentlig godt kunne tænke mig at høre fra, men hans besked var kort og fåmælt, og den lød:
  - De påstår, at han er død ...
  og jeg undlad selvfølgelig at ringe ham op. Jeg slettede beskeden og tænkte:
  - Det er 10 år siden vi havde den klike, og det var ikke engang en særlig god klike ...."

I Jens Kæmpes nye digtsamling Påskeliljer:

På Englen
I den velsignede gårdhave
Længe siden sidst
Alt er som det var engang,
efter parisisk forbillede
Driftige væsner
God stemning, unge tjenere
Store glas lunken kaffe
Øl som smager af blomster
Delecigaretter i farvet lys
Gymnasieeleverne snakker
om dumme opgaver,
dumme forelskelser
Mange ting som skal gøres
som man udskyder
til fordel for det sociale og caféens omsætning 
Engang tog man stoffer
på toilettet, og dansede
på baren og på bordene
Før min tid
Før fontænen døde
Den forstenede løve
Engang løb der vand i dens mund
og vodka ud af vandhanen

Det er godt at besøge alting igen og se at noget har ændret sig
og andet er som det var
Køkkenet i kælderen
Ejeren som kommer
lige fra vinterbadning
med vådt hår og nupper
et par asker vin med hjem
Hans genkendelige grå
habitjakke og manke
En tjeners bryst
som han strejfer under en farvelkrammer 
Kobberhanerne og klinkerne 
Toiletpapiret er blødt og sejlivet
som mit hjerte,
som min lille form for kærlighed
til denne dovenskabens hule.

2. udgave, UGH!

Jeg havde helt glemt, at jeg allerede for 18 år siden havde afskrevet hele Footit and Chocolat, i min portrætantologi om Laugesen, UGH!, som er noget mindre uopdrivelig end det oprindelige hæfte,

("fra håndsat Cicero Garamond på Original Heidelberg Vinge 1925 hos Edition After Hand Øster No")

måske er den ikke engang udsolgt fra forlaget, som er Spring.

I bogens jumbointerview er vi kort inde over klovne og klovneri:

(Laugesen taler om Schade)
I Frankrig fik de kendskab til ham gennem Asger Jorn, og der kunne de godt lide ham, herhjemme var han bare en landsbytosse.

Det bliver man, og det bliver man nok også nødt til at acceptere, at man er, noget af tiden. 

Det tror jeg, man gør., ellers vil man få det svært. Det er noget, jeg har diskuteret med Klaus Høeck, som hævder, at han ikke vil være, han kalder det nu bajads, men det er han jo alligevel, og det ved han godt.

Han er bare den hvide klovn, hvor vi andre er Chocolat eller August, der får røvfulden igen og igen.

Ja, det er rigtigt, og det skal man bare acceptere, ellers tror jeg ikke man kan lve noget som helst. Hvis man ikke vil være det, så kan man lige så godt lade være, for så tror jeg, man stivner og kommer til at stå og stampe i jorden et eller andet sted.

Cirkuspoesi specifikt

- fra Henning Mortensen hæfte Cirkusdigte, 1972, udgivet på den til formålet oprettede Jorinde & Joringel-sidevogn OWPOX & FJERBOLDT (loitering phantoms of J&J)

(motto:

cirklen det er det
folkelige: cirkus
fællesskab mellem
aktive og passive,
spidsens avntgarde
krigens fortropper
hvilken elendighed
voksende uden bagkrop
ind i mørket ingen
ved hvorhen)

KLOVN I

Børn kan ikk elide
den hvide klovn
den elegante
borgerlige
snobbede
selvtilstrækkelige
bremse på de "rigtige klovner"

Mine egne børn
gør ofte deres bedste
for at vække dem til live
bag mit hvidsminkede fjæs

- fra Peter Laugesens hæfte Footiti & Chocolat, udgivet til/på udstillingen Cirkus Kunstindustrimuseet, 1978, på lyserødt papir - hvis digteren er OK med det afskriver jeg gerne hele den sjældne, knæk-bevægende digt-fortælling - første side:

Footit og Chocolat
var klovner i cirkus i Paris
Cirkushistorien ser Footit som skaber af nummeret
og en stor del af historien må man gætte sig til
Chocolats historie er for tavs
og Footits for talende
Raphael Chocolat fra Habana
havde aldrig kendt sine forældre
Han vidste aldrig hvor gammel han var
Geo Footits far var cirkusdirektør i Manchester
og i julepantomimerne var han Funny Footit
i Drur Lane
Geo Footit blev født den 24. april 1864
Hans far havde en paryk af hamp med tre fletninger
han havde røde kommaer på inderne
og malede sorte tårer under øjnene
Han blev direktør for Footit Allied Circus
og døde
Hans mor giftede sig med cirkussets nye ejer
den kendte kunstrytter Thomas Batty
Raphael Chocolat voksede op hos en stor
og stærk negerkvinde
Med hende rejste han til Bilbao
hvor Senor Castanio som ejede hende
havde vigtige ting at gøre
Her blev han personlig tjener
for Senor Cavallos mor Castania
for senor Castanios mor
og det blev han træt af
for han kunne ikke tåle
at skulle rette sig altid
efter de ordrer han fik

- Foto af Footit og Chocolat:



- fra Erik Trigger (og Signe Kjærs) billedbog Cirkus Svimmel, 2014:

Direktøren for Cirkus Svimmel
fødtes i den syvende himmel
Her voksed han op på en uge
i en dobbelt salto med skrue.

Cirkus Svimmels husorkester
ledes af en eks-borgmester
på et valdhorn af bonevoks
og en ret rusten rytmeboks.

Se sabelkatten Sukkermis
har fået et fint og nyt gebis,
fordi hun har glemt at børste
ordentligt nok på det første.

Hedy

Hedda

Hedwig II

Hedwig I

Hedvig

Ikke en Anne, ikke en Sophie, en

H E D V I G  💜

 

Decderet schadesk sammentræf

Jeg har stadig Bright Eyes-sangen i hovedet, da jeg får lyst til at spille Tom Waits' "Hang Down Your Head" for mig og min søn som sådan lidt præ-godnatsang, og den eneste cover-udgave, Spotify foreslår ,ved siden af originaludgaven og et par koncert-udgaver, er en sprød blid én med akkurat Bright Eyes fra en eller anden obskur støtteplade, so very strange.

Cirkusmetaforik!

Er sjælden, men bør bifaldes, når den kvalificeret foreligger (Laugesen har været inde over, men ellers er det vist primært Henning Mortensen der har excelleret dér i dansk poesi). Som her i Bright Eyes' nye sang, "Marian Trench", som jeg ikke kan få ud af hovedet:

The lion bows his head down
To the ringmaster
With the tightrope stretched so high
Above the crowd
All these faces are contortionists
It must have hurt
Because they all looked as unhappy
As a clown

Jensen/Blixen, skammekrogsuforholdsmæssighed

Den danske vinkel røg ud af min note om Flannery O'Connors racismer i fradagens WA Bøger:

Racisme bliver desto mere opsigts- og interessevækkende, når den skal graves frem i fjerne, tilstøvede, forseglede forfatterskabshjørner, end når den skriges frem i grim klartekst.

  Tag nu bare tvangskanoniske – alle folkeskole- og gymnasieelever er ved lov forpligtet til at læse ham – Johannes V. Jensen, som der kun har været få forsøg på at forvise til glemmebogen, lige så tvangskanoniske, men langt mindre eksplicit racistiske Karen Blixen er helt anderledes massivt gennemheglet. Googler man ’Johannes V. Jensen’ + ’racisme’ beriges man i samme sekund med citater som dette:

  ”Almindelige Iagttagelser har vist, at Negren ikke med lige Opdragelse kan hæves til den hvide Mands Niveau. Hvordan han saa formummer sig, Gorillaen stikker ham ud af Klæderne.”

Rigtig men irrelevant adresse

Henrik Kabell har meddelt, at den mailadresse, jeg har oplyst i stedet for et forlag i forbindelse med nomineringen af hans bog Dompap til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2020 er forkert, den rigtige er henrik.kabell@gmail.com., men det kan også bare være det samme, lader han forstå, for hans forlag er et helt almindeligt forlag der hedder: Henrik Kabell.

BET-TALE 2020 LIVE

Bet-bestyrer in the rain

(fotos (også ovenfor): Betuddeler Blendstrup)

Specificerede læsefrugter- æblevildskud

(blev mast sammen / forkortet i inventariet i WA Bøger i dag)

25.     Lone Aburas: Den sorte bog (B-sider), Thomas Eriksson: Omgivet af psykopater. Sådan undgår du at blive udnyttet af andre, From the Early Years of Phonology. The Roman Jakobson-Eli Fischer-Jørgensen correspondence 1949-1982, Simon Grotrian: Mit nøgne hjerte, Eva Hvelplund: Spildte Guds ord på Balle-Lars, Hans Otto Jørgensen: Nedrakket til skrift, Jeff Kinney: Wimpy Kid. DIY-bogen, Jens Kæmpe: Pinseliljer, Bo Reinholdt: Focus Puller, René Sigvartsen: Ambulancekaos. Den sande historie, Johanne Spyri: Heidi, Sternberg: Spildte dage, Harald Voetmann: H.C. Andersens Quarantaine-Dagbog Anmelderdubletter.

BET-VINDER 2020

Kommunal forglemmelse

Da jeg i min Bukdahls Bet-fortale i fredagens WA Bøger nævnte bøger med oplagt Bet-potentiale, der pga nomnering til andre priser desværre ikke kunne nomineres glemte jeg rent den ikke ligefrem usynligste, nemlig Pablo Llambías' Zombierådhus, der jo ovenikøbet blev præmieret med Kritikerprisen! Ikke en tanketorsk, en tankehval!!