i Vild Hvede 5, 1947 - tilegnet dig i 8. her:
Et nyt Livs Treklang
Jeg
lykkens balancerende linedaner,
har
spist af foraarets saftige fersken,
set befrugtningen gro af glæde,
set den svulme, set den sitre
uge efter uge.
Jeg, halvdelen af et elskende par,
er
en sang af sanselig ambra,
bærer lianer af dirrende længsel
til vor drøms tredje hjærte
maaned efter maaned
Jeg,
kærlighedens unge kompasnaal,
ser
nu i niende høstmaaned
inde bag din skyggebløde navle
dit legemes lille soløje,
et nyet livs treklang,
Alt
det af dig, der er i mig,
blir
efter ordre fra hjertets hjerne
plejet lige saa ømt
og omsorgsfuldt omsorgsfuldt,
som vore følelses ufødte barn
Jørgen Nash
Ingen kommentarer:
Send en kommentar